Libidoen, eller sexlyst, er en naturlig trang til sex. Sexlysten kan påvirkes af faktorer som sundhed, humør og følelsesmæssig forbindelse med din partner.
Der findes ingen entydig sund standard for libidoen. Variationen og detaljerne er meget individuelle for hver person. Naturligt høj og naturligt lav sexlyst er begge normale. Libidoen kan også svinge over tid – både af sunde og mindre sunde årsager.
Vi bliver ophidsede både mentalt og fysisk, og udvikler forskellige måder at tage intiativ til sex på. Der er forskel på spontan seksuel lyst (du tænker på sex og bliver fysisk ophidset) og responsiv seksuel lyst (du indgår i fysisk stimulering og bliver interesseret i at gå videre som følge heraf). De fleste af os reagerer på en kombination af fysisk og mental ophidselse.
I den forbindelse føler nogle sig mere trygge ved at tage intiativet og “tage styringen” (ofte dominerende), mens andre føler sig bedst tilpas ved at reagere og følge med (ofte submissive). At foretrække det ene frem for det andet indikerer ikke højere eller lavere libido, men forskellige behov for at opleve lyst og nydelse. Partnere, der tager sig tid til at lære, hvad der tænder dem hver især, uddyber deres forhold og potentialet for seksuel tilfredsstillelse.
Lyst er en forudsætning for sex med samtykke. Partnere kan have mere eller mindre kompatible libidoer, og kompromis er ofte nødvendigt for at sikre gensidig tilfredshed. Hvis én med høj sexlyst har en partner med lav sexlyst, kan onani være en god løsning for at tilfredsstille trangen uden at belaste sin partner med uønsket opmærksomhed.
Seksuel intimitet opstår, når begge parter er følelsesmæssigt og fysisk tilgængelige og villige til at deltage.
Der er fire stadier af fysiologisk ophidselse:
Jo mere synkroniserede partnere er gennem disse stadier, desto mere naturlig føles samværet og desto større nydelse opnås der ved sex. Det er næsten umuligt at være fuldstændig i takt, så vær opmærksom på, hvordan din partner oplever det. Og det er kun fair at forvente det samme fra dem.
Libidoen er kompleks. Vi oplever alle op- og nedture, men nogle gange er mangel på sexlyst direkte forbundet med et følelsesmæssigt eller psykologisk problem. Der findes en række almindelige problemer, der påvirker sexlyst og intimitet.
Sex er ikke noget, man skal tage let på, men det er også vigtigt, at give sig selv lov til at have det sjovt! Du vil opdage, at den bedste sex handler mindre om teknik og udseende og mere om, hvor tryg du føler dig med din partner.
At styrke positive associationer med din partner er vigtigt for et langvarigt forhold. Kærlig adfærd som kram eller kys udløser et mix af dopamin, oxytocin og serotonin (stoffer der styrker båndet), og sænker kortisolniveauet (stress- og angsthormonet), hvilket fremmer yderligere kærlig adfærd. Ligeledes øger seksuel intimitet lysten til endnu mere seksuel intimitet.
Selvom ordsproget “fravær skærper længslen” ikke er helt uden sandhed, fører fysisk afstand oftere til lavere lyst mellem partnere.
For en sund libido på lang sigt er det vigtigt, at begge parter føler sig både følelsesmæssigt og seksuelt tilfredse, da dette danner grundlaget for et sundt intimt forhold. Lav eller nedsat seksuel energi kan være et problem, hvis den ene part konsekvent afviser den andens initiativer.
Manglende lyst har måske intet med din nuværende partner at gøre. Sociologiske undersøgelser og studier viser, at libidoen naturligt aftager med årene. Denne proces starter ofte tidligere for kvinder end for mænd, da faldet i kønshormoner sker på forskellige måder og i et forskelligt tempo afhængigt af køn.
En generelt manglende sexlyst kan være tegn på en psykisk lidelse som SAD (seksuel aversionsforstyrrelse) eller HSDD (hypoaktiv seksuel lystforstyrrelse), også kendt som ISD (inhiberet seksuel lyst).
En usund sindstilstand kan “blokere” sexlysten.
En person der oplever manglende sexlyst kan nogle gange opretholde denne tilstand, bevidst eller ubevidst. Det kan føles tryggere at lukke af for sårbare følelser for at undgå at blive såret igen. Denne midlertidige løsning risikerer dog at give bagslag og kan være svær at klare alene. At betro sig til en god veninde eller søge hjælp hos en psykoterapeut eller sexolog kan være gavnligt.
Din livsstil har stor indflydelse på hormonbalancen. At passe på sig selv er afgørende, hvis du vil være fysisk, mentalt og seksuelt sund.
Lav libido behøver ikke være negativt. Nogle undertrykker bevidst deres seksuelle lyst af spirituelle eller religiøse grunde. Andre identificerer sig som aseksuelle – de kan have romantiske følelser, men ikke sexlyst. Accept af dig selv spiller måske den største rolle for at kunne nyde din seksualitet.
Du kan holde styr på dit sexliv med WomanLog. Download WomanLog nu: