Stressens indvirkning på kvinders seksuelle og reproduktive sundhed
Stress og angst påvirker sandsynligvis både din fysiske og mentale sundhed. Ofte viser de første symptomer sig i reproduktionssystemet. Langvarig eller kronisk stress kan forvirre kroppen og dermed hormonproduktionen, hvilket kan føre til uregelmæssige menstruationer, besvær med at blive gravid og endda nedsat sexlyst.
Stress er en naturlig del af vores liv. Positiv stress hjælper os med at håndtere udfordringer og fare. Kroppen producerer et adrenalinsus, som øger din puls, blodtryk og din energitilførsel. Men kronisk stress kan være lammende og har ofte en negativ indflydelse på kvindekroppen, især når det gælder seksualitet og reproduktiv sundhed. En sund livsstil og ordentlig stresshåndtering er vigtig for, at alle vores systemer fungerer optimalt.
De kroniske stresssymptomers indvirkning på kroppen
Stress er kroppens naturlige reaktion på farlige eller udfordrende situationer. Stress hjælper os med at genkende problemer og beskytte os mod fare. Tidligere hjalp kamp-eller-flugt-instinktet mennesker med at overleve. I dag oplever vi dog stress og angst, selvom de færreste af os står over for livstruende situationer. Presset samler sig på arbejde, i sociale situationer og i familielivet. Hvis vi ikke regelmæssigt får lettet presset, kan stress udvikle sig til en kronisk tilstand.
Når vi føler os stressede, frigiver hjernen et hormon, der kaldes kortisol. Kortisol forårsager svedige håndflader, banken i hjertet og åndenød. Ved kronisk stress forbliver kortisolniveauet højt og kroppen står i vedvarende alarmberedskab. Det udløser en række ubehagelige symptomer som irritabilitet, hovedpine, halsbrand, søvnløshed og træthed.
Hvis kronisk stress ikke bliver håndteret, kan det føre til problemer såsom:
- forhøjet blodtryk og blodsukker
- mave- og tarmproblemer
- øget risiko for depression
- hjerteanfald
- øget inflammation
- nedsat fertilitet
Stress og menstruationscyklus
Stresshormoner kan forstyrre de reproduktive hormoner, kvindekroppen producerer i menstruationscyklussen. En hormonel ubalance kan også forstyrre din cyklus på flere måder, gøre den længere, kortere, uregelmæssig eller udelad menstruationen helt — hvilket kan skabe endnu mere stress.
Stress kan også forstærke PMS-symptomer. Du kan opleve kraftigere kramper og mere voldsomme humørsvingninger. Kortisol påvirker appetitten. Stress sammen med PMS kan få dig til at føle dig mere sulten og give dig lyst til sukker- og fedtholdige fødevarer.
Covid-19-pandemien påvirker os alle. Spredningen af denne nye og potentielt farlige virus er en stressende begivenhed. Mange kvinder har rapporteret om ændringer i deres cyklus under pandemien.
Graviditet, amning og stress
Under graviditeten oplever kvindekroppen mange forandringer, både fysisk og mentalt. Det skaber allerede noget stress, hvilket forstærkes af hverdagsopgaver og forberedelsen på at tage imod et nyt lille menneske. Kroppen er rustet til kortvarig, akut stress, som sjældent påvirker graviditeten — men kronisk stress kan føre til for tidlig fødsel og i alvorlige tilfælde skade barnets udvikling.
Fostervand omgiver og beskytter fosteret i livmoderen. Vedvarende forhøjet kortisol i fostervandet kan føre til for tidlig fødsel eller medfødte defekter. Et studie fra universitetet i Zürich har påvist, at hvis moderen oplever kronisk stress under graviditeten, er barnet mere tilbøjeligt til at udvikle ADHD og hjertekarsygdom senere i livet.
Stress hænger også sammen med ændret konsistens af modermælk og nedsat mælkeproduktion. Ammede spædbørn har vist sig at have højere kortisolniveau i blodet end spædbørn, der får modermælkserstatning. Dette viser, at kortisol kan overføres via brystmælk. Kronisk forhøjede kortisolniveauer i spædbarnet kan føre til øgede stressresponser gennem hele livet, eksempelvis forhøjet blodtryk og hurtigere hjerterytme.
Stress og seksualitet
Det er let, at ansvar på arbejde og hjemme overtager livet. Når tingene er tunge, er sex typisk det første, der ryger. Og det skyldes ikke bare stressrelateret udmattelse — tab af sexlyst er en bivirkning ved højt kortisolniveau. Kvinder under meget stress har også større risiko for depression. Medicin mod depression kan også påvirke din libido.
Som nævnt tidligere skaber stress rod i dine hormoner. Angst dræner din energi, så du får mindre lyst til sex. Derudover gør spændinger det svært at slappe af, og stress kan give kvinder 'tørre perioder' — med nedsat evne til naturlig fugtighed, hvilket også gør sex mindre nydelsesfuldt.
Som med så meget andet inden for sex, er problemet sjældent nemt at løse. Men det er en god start at tage noget ansvar af dine skuldre og sikre, du får nok søvn.
At håndtere stress
Stress behøver ikke styre dit liv. Der er enkle skridt, du selv kan tage for at få det bedre. Sundhed, inklusiv seksuel sundhed, handler ikke kun om fravær af sygdom, men om at føle sig godt tilpas. Her er nogle metoder, der kan hjælpe dig med at håndtere stressede situationer.
Begræns stimuli
Find et roligt sted, sæt dig og overvej: Hvad stresser dig, og hvorfor? Hvad får dit hjerte til at slå hurtigere, og hvad giver uro i maven? At holde oplæg? Sociale arrangementer? Dårlige nyheder om økonomien? Husk, du ikke kan styre alt i verden, men du kan tage ansvar for din trivsel. Fjerner du nogle stressudløsende elementer, oplever du straks en positiv forskel.
Hvis dårlige nyheder stresser dig, så prøv at blokere for nyhedssider eller aftal et tidspunkt hver dag, hvor du slukker for alle dine enheder. Du kan lave mange andre ting end at læse overskrifter eller scrolle på Facebook. Du har sikkert allerede noget i tankerne.
Er det sociale situationer, der udløser stress — sæt tempoet ned. Personer med social angst føler ofte, at alle kigger på og vurderer én, men de fleste er faktisk meget mere optagede af sig selv. En dagbog kan hjælpe dig med at afdække, hvad der stresser dig. Når du kender dine stress-triggere, kan du vælge at undgå dem eller finde proaktive måder at håndtere dem på.
Etabler en sund kost
Kortisol stimulerer appetitten — derfor har vi ofte lyst til 'comfort food'. Efter en lang dag har du sjældent lyst til salat. Personer under pres kæmper ofte med vægtøgning og generelt dårligere helbred. Stress kan føre til forbrug af alkohol, cigaretter eller stoffer. Husk, både stimulanser og depressanter kan give kortvarig lettelse, men svækker din evne til at håndtere stress på længere sigt.
En sund, næringsrig kost styrker din evne til at klare livets mange udfordringer. Fødevarer, der virker afstressende, inkluderer avocado, fede fisk, nødder, citrusfrugter og mørk chokolade. Avocado og fede fisk som laks indeholder Omega-3-fedtsyrer, der løfter humøret og balancerer hormonerne. Citrusfrugter er rige på C-vitamin, der booster immunforsvaret.
Bevæg din krop
Fysiske aktiviteter hjælper ikke kun med at rense hovedet, men styrker også nervesystemet, samtidig med at de opbygger styrke og øger energien. Når du bevæger dig, frigiver hjernen 'lykkehormoner' som serotonin og dopamin.
Kronisk forhøjet kortisol slider på din mentale sundhed og forøger risikoen for depression eller angstlidelser. Aktiviteter, der øger produktionen af serotonin og dopamin i hjernen, sænker kortisolniveauet og giver dig mere velvære.
Vær ikke bange for at bede om hjælp
Fysisk sundhed er kun den ene side af selvomsorg. Hvis stress overtager dit liv og gør dagligdagen uoverskuelig, er det tid til at række ud efter hjælp. Venner og familie kan støtte dig, men der er bestemt ingen skam i at søge professionel bistand. De er der netop for at hjælpe.
Vores reaktioner på visse stimuli stammer ofte fra fortidens traumer. Ved at arbejde med dybereliggende problemer kan du reducere stress og opbygge sundere vaner. Det er ikke let og tager tid, men det er indsatsen værd.
Nyd en afslappende massage
Hvis din nakke og skuldre er spændte efter mange timer foran computeren, eller musklerne er ømme efter fysisk arbejde, så forkæl dig selv med et par timer i spa eller bed din partner om en blid massage. Ud over at reducere stress, bygger det også mere intimitet. Selv en simpel rygmassage har vist sig at mindske spændinger og sænke kortisolniveauet.
Hold en stabil søvnrytme
Stress er kendt for at give søvnløshed og andre søvnproblemer. Men søvn er afgørende for stresshåndtering. Gør dig selv den tjeneste at skabe en fast rutine, så kroppen ved, hvornår den kan slappe af og restituere.
Prøv mindfulness-teknikker
Mindfulness-øvelser som meditation, bevidst vejrtrækning og yoga kan gøre underværker for stresshåndtering og følelsesmæssig stabilitet. Selv blot 5 minutters bevidst åndedrætsøvelse vil hjælpe dig gennem dagen.
Mindfulness-teknikker kan også afspænde kroppen under sex, så du kan opleve nydelse mere intenst. Tantrisk yoga tilbyder metoder til at øge den seksuelle nydelse.
Der sker mere i verden, end noget menneske kan nå at forstå eller fordøje. Det er vigtigt at kende forskel på, hvad du kan påvirke, og hvad der er ude af dine hænder. Vi må tage vare på os selv for at kunne tage os af andre – og vi har brug for hinanden i svære tider.
Kvindens seksuelle og reproduktive sundhed er ikke kun vigtig for hende selv, men også for børns og familiers sundhed. Tag dig tid til de ting, der giver dig styrke og glæde – det er ikke kun til gavn for dig, men også for verden omkring dig.
Du kan holde styr på din menstruation med WomanLog. Download WomanLog nu:
