Kropslugt
Alle har det, og en individuel lugt er en helt naturlig del af at have en krop. En stærk kropslugt kan dog blive et problem i sociale sammenhænge. Pludselige ændringer i din kropslugt kan også signalere underliggende helbredsproblemer – eller i nogle tilfælde blot ændringer i dit hormonniveau.
I nutidens verden kan vi være overdrevent optagede af at fjerne al kropslugt, men det er sandt, at det er en vigtig indikator for personlig hygiejne og sundhed. En uventet ændring i den naturlige lugt kroppen afgiver kan opstå som reaktion på forskellige faktorer – fra ændret kost til stress og medicin.
At håndtere kropslugt, eller BO (body odor), kan være pinligt, især hvis det er andre, der gør dig opmærksom på, at din personlige lugt er blevet for kraftig. De fleste lærer om kropslugt, når det begynder at være relevant under puberteten, men indlæringskurven kan variere – ligesom årsagerne til kropslugt kan.
Der findes flere misforståelser om BO. Først og fremmest – om hvor det faktisk kommer fra.
Hvad er kropslugt?
Vi forbinder ofte BO med sved, men det er faktisk ikke helt korrekt. Sved er en klar, salt væske produceret af svedkirtlerne i huden. Sved har ikke en karakteristisk lugt i sig selv.
Der findes to forskellige typer svedkirtler og dermed to lidt forskellige typer sved. Ekkrine kirtler er de mest udbredte og findes på de fleste områder af kroppen, hvor de forbinder sig direkte til hudens overflade via en kanal. Disse svedkirtler sørger for, at kroppen kan køle ned ved at svede. Deres hovedopgave er termoregulering.
Apokrine kirtler er knyttet til hårsække i bestemte områder på kroppen og producerer en mælkefarvet væske som følelsesmæssig reaktion på stress, angst, seksuel ophidselse og lignende stærke sanseoplevelser. Væsken er i starten stadig stort set lugtfri, men indeholder flere stoffer end den sved, som ekkrine kirtler danner. Den består af vand, forskellige lipider og hormoner.
Disse svedkirtler er inaktive indtil puberteten. De findes i armhulerne, areolaerne, øregangene samt dele af kønsområdet. Apokrine kirtler deltager også i dannelsen af modermælk.
Vi har ikke svedkirtler langs læbernes kanter, i den ydre øregang, på glans penis, klitoris og de små kønslæber (labia minora) samt under neglene. Resten af kroppen er dækket af svedkirtler. Hvor meget man sveder, er forskelligt fra person til person, primært på grund af genetiske faktorer.
Den karakteristiske lugt – kropslugt – opstår, når den nydannede sved kommer i kontakt med bakterier på hudens overflade. Bakterierne nedbryder proteiner og andre stoffer i sveden og danner biprodukter, som til gengæld har en særlig lugt, der kan opfattes af vores næse. De biprodukter, som skaber den stærke og muskagtige svedlugt, stammer hovedsageligt fra sved produceret af apokrine kirtler.
Bakterier trives bedst i varme og fugtige omgivelser, så de formerer sig især i kroppens forskellige folder.
Ligesom bakterierne i din mund – på tænder og tunge – forårsager “dårlig ånde”. En tilstand, der sjældent er så vigtig eller ødelæggende for dit sociale liv, som mundskylle-producenter gerne vil bilde os ind, så længe du børster tænder regelmæssigt.
Alle former for dårlig lugt kan også skyldes infektion et sted i kroppen. Kontakt din sundhedsudbyder, hvis du bemærker pludselige ændringer i svedmønstre eller kropslugt.
Hvad gør kropslugt værre?
Vores krop er naturligt dækket af bakterier, og vi producerer naturligt sved. Styrken og lugten af kropslugt bestemmes både af genetiske faktorer og forskellige underliggende processer i kroppen.
En anden stor myte om BO er, at kropsbehåring gør det værre.
Det gør det ikke. Ja, apokrine kirtler er forbundet til hårsækkene i armhulerne og f.eks. kønsområdet – to områder, der ofte barberes – men det er ikke tilstedeværelsen af synligt hår, der afgør kropslugten.
At barbere kropsbehåring er udelukkende et æstetisk valg, eftersom der ikke vil være nok bakterier til at fremkalde ubehagelig kropslugt, hvis du vasker dig regelmæssigt med sæbe og rent vand – uanset om du har hår under armene eller ej.
Ligeledes er at have menstruation ikke grund til at bekymre sig om kropslugt – følg blot din sædvanlige rutine og vask intimområdet med varmt vand og mild sæbe, brug åndbare tekstiler og menstruationsprodukter. Ja, lugten kan ændre sig, men det er ikke det samme som at have dårlig kropslugt – blot en lidt anderledes duft, som ikke vil blive bemærket af andre. Nogle oplever ændret kropslugt under ægløsning, men det er heller ikke grund til bekymring.
Stress og miljøfaktorer
Sved, der produceres i stressende situationer, indeholder flere lipider og andre stoffer, fordi apokrine kirtler er mest aktive under stress. Undersøgelser viser, at adrenalin, der frigives i ekstreme situationer som f.eks. faldskærmsudspring, får sveden til at ændre lugt ret markant. På samme måde kan hverdagens stress, f.eks. ved arbejdsrelaterede møder, også forstærke kropslugten – og selvfølgelig får stress en til at svede mere, hvilket kan være ubehageligt uanset om du har kropslugt eller ej.
Hvis din livsstil ofte får dig til at overophede uden mulighed for at skifte til rent tøj, bør du tage kropslugt med i dine overvejelser.
Kost
Set fra et kemisk perspektiv hænger din kost direkte sammen med de stoffer, der findes i din sved – og dermed også din kropslugt. Hvordan din krop reagerer på forskellige fødevarer, og hvor godt den nedbryder dem, afspejles i din kropslugt. Hvis du ændrer kosten brat, især hvis du starter på en restriktiv diæt, kan kroppen reagere tilsvarende.
Langvarigt usunde kostvaner som at drikke for meget sodavand dagligt eller generelt få for få næringsstoffer kan også bidrage til stærk kropslugt.
Nogle ellers sunde fødevarer kan ligeledes øge kropslugten – især svovlholdige produkter, f.eks. løg, rødt kød, broccoli, kål og lignende.
Hvis du bemærker en stærk kropslugt, så vær også opmærksom på dit indtag af og kroppens reaktion på:
- Alkohol
- Koffein
- Krydret mad
Sygdomme
Hyperhidrose
Hyperhidrose er en tilstand, hvor man sveder unormalt meget – især på håndflader, i armhulerne og på fødderne. Det er de områder på kroppen med flest svedkirtler. Hyperhidrose er oftest sekundær og kan opstå sammen med lidelser som stofskiftelidelser og diabetes. Overdreven svedtendens er også et almindeligt symptom under overgangsalderen.
Som nævnt tidligere hænger svedmængde ikke direkte sammen med kropslugt. En stærk lugt opstår kun, hvis du ikke følger god hygiejne – uanset hvor meget du sveder, hvis du ellers er sund og rask.
Lidelser, der kan påvirke din kropslugt – enten på huden eller i ånden – tæller:
- Diabetes
- Nyresygdom
- Leversygdom
- Overvægt
- Genetiske tilstande der direkte ændrer kropslugten
Nogle medicintyper, f.eks. penicillin, kan også ændre din kropslugt.
Ændringer i kropslugt er sjældent det første tegn på sygdom, men hvis du bemærker det, så undersøg mulige underliggende årsager.
Sådan mindsker du ubehagelig kropslugt
Kropslugt kan være et følsomt emne – især når det gælder intimhygiejne. Men du behøver ikke have det skidt i din egen krop, og du behøver sjældent overkompensere med lugt-blokerende produkter – heller ikke under menstruation.
Undtagelsen er visse egentlige helbredstilstande, der kraftigt forværrer kropslugten. For de fleste handler det mest om at opretholde god hygiejne og en nogenlunde sund kost.
God hygiejne for neutral kropslugt er:
- Tag bad regelmæssigt med sæbe og rent, gerne varmt vand
- Brug antiseptisk sæbe og bodywash, hvis du bemærker stærk kropslugt
- Vask håret regelmæssigt
- Brug åndbare, naturlige tekstiler som bomuld
- Vask tøjet ofte og tjek om du reagerer på vaskemidlerne
- Pas godt på piercinger og tatoveringer
- Brug deodorant eller husråd for at modvirke kropslugt
Normalt behøver vi ikke vaske krop og hår dagligt – det kan endda forstyrre hudens pH-balance og normale funktion, hvilket kan gøre kropslugten værre. Prøv små ændringer, f.eks. ved kun at bade hver anden eller tredje dag på ferien – og se hvordan det påvirker din hud. Hvis du ved, at du døjer med stærk kropslugt, kan dagligt bad være nødvendigt.
Hvad med deodorant?
At bruge deodorant indgår i mange kvinders daglige hygiejnerutine og kan være hjælpsomt i en travl hverdag. Det er bedst at vælge parfumefri produkter for at undgå hudirritation.
En deodorant maskerer ubehagelige lugte og hjælper samtidig med at hæmme bakterierne, der danner lugten. En antiperspirant blokerer for svedkirtlernes produktion af sved. Hvis du ellers er sund, er det fint at bruge et af produkterne – men det anbefales at holde nogle dage uden brug, især ved antiperspirant.
Deodoranter og antiperspiranter er generelt beregnet til brug i armhulerne. Antiperspiranter kan dog også bruges på områder, hvor man sveder ekstra meget, f.eks. fodsåler og håndflader.
Naturlige metoder til at bekæmpe stærk kropslugt omfatter:
- Produkter med natron og/eller eddike for at bekæmpe bakterier
- Grøn te
- Citronsaft
- Gurkemeje
Du kan bruge disse eller andre naturlige midler i armhulerne, så længe din hud ikke irriteres. Købte naturlige deodoranter er også et godt valg – både for dig og miljøet – men det kan tage tid at finde en, der virker for lige netop dig.
Ved mere alvorlige tilfælde findes der medicinske og tilmed kirurgiske muligheder for at reducere kropslugt:
- Behandling med antibiotika
- Receptholdige antiperspiranter
- Botox-injektioner, f.eks. i armhulerne
- Kirurgisk fjernelse af svedkirtler
Der er stor forskel på naturlig sved efter fysisk aktivitet (inkl. sex) og egentlig dårlig kropslugt. Søg hjælp hvis problemet fortsætter, men start altid med god personlig hygiejne, tilstrækkelig væske og en balanceret kost. Livet er for kort til at bekymre sig for meget om naturlige kropsfunktioner – som sved!
Download WomanLog nu:
