Smerte
Smerte er en universel menneskelig oplevelse, men den er også meget individuel. Det kan være svært at fastslå den præcise årsag til smerte, men det er altid et signal om, at noget potentielt farligt foregår i din krop.
Smerte anses ofte for at være en normal del af sport, aldring og fødsel. Selvom det er sandt, at smerte er en uundgåelig del af det at være menneske, er smerte ikke ment til at skulle føles i længere perioder.
Smerte er først og fremmest et signal om, at noget intenst, overvældende og sandsynligvis skadeligt sker med din krop. På det mest basale niveau fortæller smerten dig, at du skal stoppe det, du gør: stop med at løfte det tunge, fjern din hånd fra ilden, plej såret.
Smertereceptorer eller nociceptorer er sensoriske neuroner, der findes overalt i kroppen: i huden, nogle indre organer og endda i knoglerne – både i knoglemarven og selve knoglevævet. Interessant nok findes der ingen nociceptorer i den menneskelige hjerne – hovedpine opstår gennem andre strukturer i hovedet, fx blodkar samt nerver og muskler i nakke og ansigt.
Smertefornemmelsen opstår, når smertereceptorer reagerer på forskellige skadelige (eller potentielt skadelige) stimuli ved at sende elektriske signaler til rygmarven og hjernen, så du kan reagere derefter.
De stimuli, som smertereceptorerne reagerer på, kan være både eksterne og interne. I nogle tilfælde vil kroppen straks igangsætte automatiske og ufrivillige reflekshandlinger for at trække sig væk fra smerten. Ved voldsomme og skadelige stimuli ændrer vi automatisk vores adfærd.
Når vi oplever en stærk, umiddelbar smerte, kan det næsten ikke undgås, at vi ændrer adfærd og søger hjælp. Smerte er den vigtigste årsag til, at folk søger lægehjælp.
Typer af smerte
Der er mange måder at kategorisere smerte på: efter lokalisation (hovedpine, led- eller muskelsmerter osv. – hvis det findes i din krop, kan det sandsynligvis gøre ondt) eller fx efter årsag til smerten.
Nociceptiv vs neuropatisk smerte
Nociceptiv smerte skyldes direkte irritation af smertereceptorerne. Ægte eller opfattet skade på vævet omkring smertereceptorerne er ofte synlig. Neuropatisk smerte opstår, når nervebanerne selv er beskadigede. Skede på nervesystemet kan skyldes sygdomme som kræft, diabetes eller multipel sklerose, eller grundet en genetisk lidelse.
Fantomsmerte er også en form for neuropatisk smerte. Denne slags smerte opleves af amputerede personer, som mærker smerte i en legemsdel, der ikke længere er der.
Akut vs kronisk smerte
Akut smerte er midlertidig og udvikler sig som en direkte reaktion på en intens stimuli såsom en skade, fysisk traume eller en akut sygdom eller infektion. Smerten ved fødsel er også akut. Akut smerte er en del af kroppens forsvarsmekanisme. Denne smerte forsvinder typisk, når den underliggende årsag er behandlet, normalt inden for cirka en måned.
Kronisk smerte er smerte, der varer i flere måneder eller længere. Det kan skyldes en sygdom som fibromyalgi, endometriose, gigt, migræne eller kræft. Enhver ubehandlet sygdom eller skade kan også give kroniske smerter. Kronisk smerte er svær at behandle og overvinde helt, da årsagen til smerten ofte allerede er væk, og kun den fejlbehæftede “information” i nervebanerne er tilbage.
Kronisk smerte er måske ikke så intens som akut smerte, men kan have meget negative fysiske og psykiske konsekvenser på grund af dens vedvarende karakter.
Risikofaktorer for kronisk smerte inkluderer:
- genetik – fx hvis migræne findes i familien, har du højere risiko for at udvikle det
- at være undervægtig eller overvægtig
- høj alder
- at have diabetes
- at have et risikofyldt job eller hobby – fx hvis du ofte belaster dine led ved at løfte tunge ting eller dyrke ekstremsport
- tidligere skader
- at ryge
- en stillesiddende livsstil
- stress
Smerte er forskelligt for alle
Smertegrænse – det punkt, hvor smerten bliver ubærlig – kan variere meget fra person til person.
Faktorer, der påvirker smertens tærskel, omfatter køn, genetiske forhold, tidligere udsættelse for stimulansen, fysisk form, hudens sundhed og selv tilsyneladende ubetydelige detaljer som en persons humør netop dén dag.
Selvfølgelig er smerte svært at overse, når du selv oplever den. Hos andre er den ikke altid så tydelig, især hvis den er kronisk, og personen har lært at håndtere den, eller hvis personen ikke kan udtrykke sig klart. Denne mangel på forståelse for andres oplevelser har ført til mange uretfærdige praksisser tidligere.
Mange sundhedsprofessionelle troede, at babyer ikke føler smerte helt indtil 1980’erne! Det er selvfølgelig forkert. Tankegangen var, at babyer græder ved alle slags stimuli, smertefulde eller ej, og at deres nervesystem ikke var fuldt udviklet, så de måtte ikke reelt kunne mærke smerte.
Det faktum, at babyer faktisk føler smerte, er nu bekræftet med MR-scanninger. Forskning antyder endda, at babyer er mere følsomme over for smerte end voksne. Hvilken mor har egentlig brug for, at en videnskabsmand fortæller hende det?
Desværre – hvis den, der har ondt, ikke kan kommunikere sin oplevelse tydeligt, bliver hun ofte ignoreret og overladt til at lide. Dette sker – og er sket – for personer med funktionsnedsættelse og kronisk sygdom. Faktisk kan det ske for stort set alle.
Det kan være meget svært at vurdere smerte og kommunikere oplevelsen effektivt. Hvordan føles smerten? Er det en skarp smerte? En trækkende eller dunkende fornemmelse? Hvor sidder smerten? Det sprog, vi har for smerte, slår ofte ikke helt til.
For at overvinde vanskelighederne ved at kommunikere om smerte har forskere udviklet spørgeskemaer og måder at rapportere vores oplevelser. Din læge kan fx bede dig om at vurdere din smerte på en skala fra 1 til 10, hvor 0 betyder “ingen smerte” og 10 er “den værst tænkelige smerte”. De fleste læger forventer dog ikke, at du siger noget tæt på 10 under en konsultation, for en person med så intens smerte ville slet ikke kunne tale.
Vær ikke bange for at vurdere din smerte grundigt og give et lavt tal. En sund, velfungerende krop bør slet ikke have ondt. Selv 1 eller 2 ud af 10 kan være skadeligt, især hvis det er kronisk smerte.
Smerte og stereotyper
Kvinder bliver ofte ikke taget alvorligt, når de fortæller om smerter i kroppen – enten fordi de betragtes som for “følsomme” til at vurdere smertens alvorligt, eller fordi de forventes at skulle udholde al smerte forbundet med menstruation, graviditet eller bare det at være kvinde generelt.
Lignende stereotyper ses hos andre grupper. Fx bliver personer med overvægt ofte ikke undersøgt grundigt nok i behandlingssystemet; uden at være opmærksom på deres egne fordomme, antager læger, at alle symptomer skyldes overvægten. Overvægt kan godt føre til sygdom og belastning af led, men hvis man afviser at udrede andre muligheder, kan der ske reel skade, hvis personen lider af andre alvorlige sygdomme, der kræver behandling.
God smerte?
Kulturelt kan vores holdning til smerte være meget dobbelttydig. Vi tror nogle gange, at smerte kan være værdifuld, hvis den sker i jagten på et mål: fx smerte efter kosmetiske indgreb eller træning.
Attituden “no pain, no gain” kan være skadelig – både i sport og i andre livsområder. Muskelømhed efter fysisk aktivitet er normalt. Men at presse sig selv til udmattelse kan være farligt.
Også i sport er smerte – ligesom i andre sammenhænge – et signal om, at noget er galt, eller at der er fare for skade. Ignoreres smerte, kan det føre til alvorlige helbredsproblemer og udbrændthed.
Smerte som en del af sex er et emne for sig. For nogle personer giver kontrolleret smerte ekstra spænding i soveværelset. Du kan læse mere om seksuelle fantasier her. Men det er afgørende, at eksperimenter i soveværelset altid sker på baggrund af samtykke. Og selve samleje bør ikke være smertefuldt.
Smertebehandling
Forskellige smertestillende midler (analgetika) kan købes i håndkøb eller fås på recept fra din læge.
Aspirin og ibuprofen er to af de mest almindelige håndkøbs-smertepræparater. De dæmper smerte ved at blokere de kemikalier, som det skadede væv frigiver. Ibuprofen dæmper også hævelse.
Det kan virke, som om medicinen kun virker på det smertende område, men faktisk spredes de via blodbanen og virker alle steder, hvor cellerne frigiver bestemte smertehormoner.
Disse midler kan bruges mod ømme muskler og led, smertefulde menstruationer, hovedpine og lignende symptomer. Aspirin og ibuprofen er forholdsvis sikre, især ved sporadisk brug. Men de fjerner kun symptomerne og helbreder ikke selve årsagen til smerten.
Opioider som morfin og fentanyl er stærkere smertestillende medicin, der oftest kun gives på recept. De bruges til at lindre svær smerte efter alvorlige skader, kroniske lidelser eller efter operation. Nogle gange gives disse midler til kræftpatienter for at lindre bivirkninger fra behandling.
Opioider ligner endorfiner – kroppens egne neurotransmittere, der naturligt dæmper smerte. Overforbrug kan føre til afhængighed. Opioider har også kraftigere bivirkninger end mildere smertestillende.
Personer med kroniske smerter kan nogle gange også have behov for antidepressiv behandling, især hvis smerten ikke har en fysisk årsag, der kan behandles.
Naturlige midler
Ofte kan smerte forebygges eller i det mindste lindres med naturlige metoder, som fx:
- is på hævede muskler
- en kold omslag mod hovedpine
- en varm omslag ved gigt
- yoga og udstrækning for muskler og bevægelighed
- åndedrætsøvelser for at berolige sind og krop
- ingefær mod muskelømhed, hævelse og anden inflammation
- gurkemeje for at mindske mavesår og lindre fordøjelsesbesvær
- urtete mod forskellige gener
- akupunktur mod forskellige gener
- æteriske olier mod forskellige gener
- et varmt bad til afslapning
At reducere både ydre og indre stress kan have stor betydning for smertehåndtering.
Vær forsigtig med selvmedicinering, og rådfør dig altid med sundhedspersonale, hvis smerten vender tilbage.
Du kan holde styr på din menstruation med WomanLog. Download WomanLog nu:
