Den Livgivende Moderkage: Alt Du Skal Vide
Den måde vores kroppe støtter og beskytter os på, virker ofte som magi. Moderkagen er et unikt eksempel på kvindekroppens evne til at tilpasse sig og forvandle sig for at støtte nyt liv. I denne artikel lærer du alt om dette utrolige midlertidige organ og dets funktioner.
Moderkagen findes kun under graviditeten og er vores første kilde til næring, ilt og immunbeskyttelse. Dette livgivende organ er afgørende vigtigt, men bliver ofte overset, når vi taler om graviditet og fødsel. Denne artikel vil kaste lys over moderkagens magi.
Hvad er moderkagen?
Moderkagen er et midlertidigt organ, der begynder at dannes i livmoderen kort efter befrugtningen. Den fungerer som en grænseflade mellem moderens krop og hendes voksende foster, så hun kan dele de livsnødvendige funktioner, som hendes organer leverer.
Så længe barnet forbliver i moderens livmoder, forsyner hun det med ilt, næringsstoffer og andre essentielle funktioner, som moderkagen formidler, for at sikre dets trygge og sunde udvikling.
Hvordan dannes moderkagen?
Når en sædcelle befrugter ægget, begynder de sammensmeltede celler at formere sig gennem celledeling. På dag fem eller seks vil en klump på 200–300 celler (blastocyst) være dannet. Disse celler er allerede ved at differentiere sig til en indre cellemasse (embryoblast), som bliver til embryoet, og et ydre lag af celler (trofoblast) der danner chorion og amnion—to membraner, der omgiver og beskytter fosteret gennem graviditeten.
Blastocysten ruller langs livmodervæggen, indtil den begynder at hæfte sig fast takket være kemiske signaler mellem trofoblasten og endometriet, eller livmoderslimhinden. Når blastocysten trænger ind i livmodervæggen, strækker små udløbere fra chorion, kaldet chorionvilli, sig ind i livmoderen. Efterhånden som de vokser, udvikler de det specielle karsystem i moderkagen, som muliggør udvekslingen af næringsstoffer, affaldsstoffer og ilt mellem morens og fosterets blod uden at blodet blandes.
Moderkagen fortsætter sin udvikling gennem første trimester. Ved uge 14 er infrastrukturen færdig, men moderkagen bliver ved med at vokse og tilpasse sig det udviklende barns behov indtil cirka uge 34.
En moden moderkage er et mørkerødt-blåt, svampet skiveformet organ med flere lapper, gennemsnitligt 22 cm i diameter og 2–2½ cm tyk, og vejer omkring 500 gram. En stærk, elastisk navlestreng med én vene og to arterier forbinder moderkagen til barnets mave i det sted, der senere bliver til navlen.
Hvad gør moderkagen?
Moderkagen er et multitasking-organ, der varetager fem essentielle funktioner til støtte for det voksende barn.
- Lungefunktion: Inde i moderens livmoder er det udviklende foster omgivet af en væskefyldt amnionsæk, der giver et sikkert miljø for skelet og organer. Da barnets lunger ikke er helt udviklede før uge 36, iltes blodet i moderkagen med ilt fra moderens blod. Det lysrøde, iltede blod føres til fosteret via navlevenen, og navlearterierne returnerer det mørkere, afiltede blod tilbage til moderkagen, hvor det kan få nyt ilt.
- Nyrefunktion: Moderkagen renser og balancerer også barnets blod ved at filtrere bikarbonat, hydrogenioner, mælkesyre og andre kemikalier – omtrent som nyrerne gør hos børn og voksne uden for livmoderen.
- Næringsfunktion: Moderkagen giver barnet alle de essentielle næringsstoffer, vitaminer og mikronæringsstoffer, det skal bruge for at udvikle sig. Disse udvindes også fra moderens blod. Derfor er det vigtigt, at gravide kvinder spiser sundt og følger deres læges råd om kosttilskud i graviditeten. For eksempel oplever mange kvinder graviditetsanæmi, fordi der ikke altid er nok jern til både mor og barn.
- Immunfunktion: Fosteret beskyttes i livmoderen af moderens immunforsvar. Hvis der opdages en infektion, sendes antistoffer fra moren gennem moderkagen til barnet. Og får moren en sygdom eller vaccine under graviditet, fødes barnet med antistoffer mod disse infektioner. Denne immunitet varer to til tre måneder efter fødslen, så barnet får en hjælpende start med at udvikle sit eget immunforsvar, og antistoffer samt andre immunfaktorer overføres fortsat via modermælken, så længe barnet ammes. (Dette kaldes passiv immunitet.)
- Endokrin funktion: Da barnet endnu ikke selv danner sine egne hormoner, fungerer moderkagen også som et endokrint organ. Det vigtigste hormon, den producerer, er humant choriongonadotropin (hCG), som fortæller kroppen ikke at afstøde livmoderslimhinden denne måned, men at gøre den tykkere for at støtte det voksende embryo. Moderkagen producerer også østrogen, som blødgør og beskytter livmoderen, hjælper udviklingen af barnets organer og stimulerer mælkekirtlerne til at forberede amning. Det tredje hormon er progesteron, som opretholder graviditeten og forhindrer for tidlige veer. Moderkagen producerer også humant placental lactogen (hPL), der nærer det voksende foster og stimulerer mælkekirtlerne til at forberede produktion af mælk. Derudover dannes også hormoner som kisspeptin, opløselig endoglin (sEng), opløselig fms-lignende tyrosinkinase 1 (sFlt-1) og placental vækstfaktor (PlGF), der understøtter moderkagens egen udvikling og integritet.
Fødslen af moderkagen
Moderkagen er kun nødvendig under graviditeten. Når barnet er født, har den ikke længere nogen funktion. Når den nu tomme livmoder trækker sig sammen til sin oprindelige størrelse, løsnes moderkagen fra livmodervæggen og de blodkar, der forsynede moderkagen, lukkes af.
Udfødslen af moderkagen regnes som den 4. fase af fødslen. Dette kræver bare én eller to veer og sker som regel 30–60 minutter efter barnet er kommet til verden. Efter indsatsen med udvidelse og fødsel mærkes de 4. fase veer næsten ikke, og morens opmærksomhed er fokuseret på den nyfødte.
Udfødslen af hele moderkagen er meget vigtig. Tilbageholdt moderkage er en potentielt farlig tilstand, da eventuelt væv, der bliver tilbage i livmoderen, kan forhindre den i at trække sig ordentligt sammen og stoppe moderens blødning efter fødslen.
Før i tiden kunne en mor forbløde efter en ellers vellykket fødsel, hvis hendes livmoder ikke trak sig fuldt sammen og forseglede blodkarrene, der forsyner moderkagen. I dag er læger og jordemødre trænet i at opdage risikoen for kraftig blødning. Selvom det er potentielt livstruende, kan en tilbageholdt moderkage nu nemt behandles.
Hvis alt går godt, udstødes moderkagen hurtigt og rent, så livmoderen kan trække sig sammen med nogle sidste veer og klemme blodkarrene. Dette sker under den gyldne time efter fødslen, hvor den nyfødte ideelt set ligger hud mod hud på sin mors bryst og tager den nye verden ind. Ofte er barnet vågent af anstrengelserne og hormonrusen, og vil snart finde morens brystvorte og begynde at sutte. Denne stimulering frigiver mere oxytocin, så livmoderen trækker sig helt sammen. Det er et meget smart system.
Hvis barnet fødes ved kejsersnit, fjerner lægen moderkagen kirurgisk og sikrer, at livmoderen trækker sig rigtigt sammen. Mor og barn vil formentlig være lidt mindre udmattede under deres første møde.
De fire mest almindelige moderkagelidelser
I løbet af din graviditet vil din gynækolog overvåge både moderkagen og barnet for at holde øje med mulige komplikationer eller sygdomme.
Moderkagens placering
Normalt vil blastocysten sætte sig i livmodervæggen et sted, hvor der er plads nok til at moderkagen kan vokse uden at påvirke fosterets udvikling eller fødsel. Men indimellem forløber det ikke helt problemfrit.
Placenta previa
Når blastocysten sætter sig i nedre del af livmoderen, kan moderkagen vokse hen over eller dække livmoderhalsen. Dette kaldes placenta previa, fordi moderkagen “går forud” for barnet, hvilket kan forhindre fødslen eller øge risikoen for blødning, fordi moderkagevævet kan blive revet eller beskadiget når barnet bevæger sig gennem fødselskanalen.
Hvis en tidlig scanning viser en lavtsiddende moderkage, er det ofte ikke grund til bekymring. Når livmoderen vokser, vil moderkagen typisk flytte sig væk fra livmoderhalsen, og problemet kan forsvinde af sig selv. Men stærk, lysrød blødning fra skeden og/eller veer i andet trimester kan være tegn på et problem.
For at undgå komplikationer og blødning kan din læge anbefale ro og fraråde hård fysisk aktivitet som konditionstræning, samleje og andre aktiviteter med store bevægelser, især som graviditeten skrider frem. Hvis moderkagen sidder for tæt på livmoderhalsen ved fødslen, vil det sikreste ofte være at føde ved kejsersnit.
Moderkagens hæftning
Moderkagen er designet til at løsne sig fra livmoderen, når barnet er født. Men nogle gange er hæftningen så stærk, at den er svær at fjerne.
Placenta accreta
En af de mest almindelige komplikationer er, når moderkagevævet vokser dybt ind i endometriet, altså livmoderslimhinden.
Kvinder over 35 år, kvinder der har født før, eller har fået kejsersnit eller anden operation i livmoderen, har højere risiko for hæftningsproblemer – måske pga. arvæv eller slitage på livmoderen.
Placenta increta er, når moderkagen vokser gennem endometriet og sætter sig fast i livmoderens muskelvæv.
Placenta percreta er, når dele af moderkagen vokser gennem hele livmodervæggen og undertiden når andre organer som blæren, tarmene eller blodkar.
Disse tilstande giver sjældent symptomer, så de opdages som regel ved scanning. Selvom de sjældent påvirker fosteret, kan de være livsfarlige for moderen, hvis de ikke opdages og behandles. Fordi vaginal fødsel ville medføre meget stor blødningsrisiko for moren, kræver disse tilstande næsten altid kejsersnit og ofte også fjernelse af livmoderen for at undgå yderligere risiko.
Hvad sker der med moderkagen bagefter?
Når moderkagen er født, undersøger jordemoder eller læge den for at sikre, at den er hel og fri for unormale forhold. Hvis der er mistanke om problemer, kan væv fra moderkagen undersøges for infektion eller betændelse, så den nyfødte kan få den rette behandling.
Hvis der har været komplikationer under graviditet eller fødsel, kan hospitalet foretage yderligere analyser for at forstå, hvilke tilstande der kan have påvirket graviditetsforløbet og morens og barnets helbred.
Hvis moderkagen ved undersøgelse ikke ser komplet ud, vil det være nødvendigt at fjerne resterende tilbageholdt moderkage.
Efter at moderkagen har afsløret alle sine hemmeligheder, kan forældre som regel frit vælge, om de vil tage den med hjem eller lade hospitalet bortskaffe den som biomedicinsk affald. Hospitalet følger strenge regler for at forhindre spredning af eventuelle smitsomme sygdomme.
Må jeg tage moderkagen med hjem?
Mange familier har kulturelle, religiøse eller personlige grunde til at beholde moderkagen. Men så snart den ikke længere er fastgjort til kroppen, forfalder den hurtigt og kan let blive grobund for bakterier. Ønsker du at tage den med hjem, skal du forberede moderkagen, så den håndteres, transporteres og opbevares forsvarligt og hygiejnisk.
Hvorfor du måske vil beholde din moderkage
Spirituelle eller symbolske traditioner
Der er mange traditioner, overbevisninger og myter om moderkagens kraft og betydning. I nogle kulturer betragtes moderkagen som et helligt organ. Din familie kan følge særlige ritualer – f.eks. at begrave den et specielt sted eller plante et træ ovenover den til ære for dit barns fødsel.
Næring eller medicin
I dyreriget er det almindeligt, at moderen spiser moderkagen eller efterbyrden. Biologer mener, det er instinktiv adfærd, som skal skjule fødselssporet fra rovdyr. Mennesker har måske gjort det samme i fortiden, men der er kun lidt konkret bevis. I nogle kulturer har man dog brugt moderkagen i traditionel medicin til forskellige lidelser.
I moderne tid er der stigende interesse for at indtage sin moderkage for at balancere hormoner, øge energiniveauet eller mindske risikoen for fødselsdepression – men videnskabeligt bevis for effekten er meget begrænset.
Dem der vælger dette, hyrer ofte en moderkagekapsel-specialist, som henter moderkagen på hospitalet i en køletaske, damper og tørrer den, og pulveriserer den til kapsler. Så kan moderen tage pulveret uden frygt for sygdom eller forurening.
Kreative projekter
Moderkagen fungerer ikke kun som “den første mor”, men blodkarrenes netværk på den indadvendte side ligner også “livets træ”. Mange tillægger denne unikke struktur personlig betydning og bruger den kreativt til varige minder. Du kan for eksempel indkapsle moderkagen i harpiks, lave tryk med moderkageblod eller bevare aftrykket af blodkarsnettet, der har understøttet dit barns fostertilstand. Nogle virksomheder tilbyder at indkapsle lidt af moderkagen i smykker og andre mindeting, så du kan have den med dig for evigt.
Medicinsk forskning
Mere videnskabeligt interesserede familier kan donere moderkagen til forskning, uddannelse eller behandling. Moderkager indeholder værdifulde stamceller og væv, der kan bruges til at udvikle regenerativ medicin, vævsforskning og nye behandlinger.
Afsluttende ord
Forskere anslår, at mindst hundrede milliarder mennesker har levet og døet siden menneskets oprindelse. Det betyder, at over 100.000.000.000 moderkager har understøttet lige så mange børn. Alligevel er meget af denne fascinerende proces stadig et mysterium. Vi håber, denne artikel har givet dig et lille indblik i moderkagens vidundere.
Download WomanLog nu:
