Vil jeg have et barn?
Den menneskelige krop er programmeret til at reproducere sig for at forhindre udryddelse. Kvinders kroppe har endda et særligt advarselssystem, “det biologiske ur”, som kan skabe kaos i sindet.
Der er uendeligt mange overvejelser, når det drejer sig om at få børn: at være forberedt mentalt, følelsesmæssigt, fysisk og økonomisk — for ikke at nævne at blive uigenkaldeligt forandret som person. Din krop kan vælge at ignorere disse faktorer, når du nærmer dig trediverne – eller måske ikke.
Dit biologiske ur tikker
Alle kvinder bliver født med et stort, men begrænset antal ægceller, som langsomt reduceres gennem livet. Den gennemsnitlige kvindes fertilitet topper som 24-årig. Når kroppen bliver ældre, falder en kvindes chance for at blive gravid, mens risikoen for spontan abort eller unormal graviditet stiger. Når hun er i 40’erne, har omkring 90% af hendes æg kromosomfejl, der påvirker deres levedygtighed.
Moderne teknologi giver os dog muligheder i kampen mod tiden — hvis hun hellere vil tage forældreskabet op senere i livet, kan en kvinde vælge at fryse sine æg for at øge chancen for graviditet, når hun er klar.
Overgangsalderen markerer slutningen på en kvindes reproduktive alder — graviditet kan dog stadig forekomme indtil der ikke har været menstruation i tolv på hinanden følgende måneder.
I 25–35-årsalderen larmer det biologiske ur særligt højt — det er her kønshormoner i kvindekroppen er på sit højeste, og kroppen er bedst rustet til at blive gravid og gennemføre en graviditet. I denne periode kan en kvinde opleve noget, der kaldes...
BABY-FEBER!
Baby-feber er et pludseligt, stærkt ønske om at få et barn i den fertile alder. Ændringen kan være ret dramatisk og minder om besættelse:
- Børn er overalt. Indtil for nylig har du måske ikke tænkt meget på børn og sandsynligvis heller ikke lagt særlig mærke til dem. Nu er de overalt. Du bemærker hver eneste gravide mave og hver klapvogn, og du har udviklet en hypersensitivitet over for stemmer fra børn under fem år. Du vinker til børnehaveudflugter og tager dig selv i at smile, når du går forbi en legeplads.
- Nye interesser. Du føler dig draget mod legetøjsbutikker og dvæler ved børnetøjsafdelingen, når du handler. Måske har du endda købt et par af de der nuttede små sko. Du begynder at tale om børn med dine veninder og bruger timer på at læse artikler om fødsler, leg og fortolkning af bleers indhold. Anne Geddes’ fotografier giver pludselig meget mere mening for dig.
- Redebygning. Måske har du tænkt på at flytte til noget større, eller måske har du allerede et værelse, der er perfekt som børneværelse med lyseblå vægge og en tremmeseng i hjørnet. De små sko, du købte før, har nu selskab af en sparkedragt og flere plysdyr.
- Øget sexlyst. Din krop har nu ét specifikt mål — at blive gravid. Din libido er skyhøj, og du har en irriterende følelse af, at sex føles mere “rigtigt” uden prævention. Du overvejer, hvornår du skal bringe forældreskabet på banen med din partner.
Det sker også for mænd
Omsorg er en del af vores psykologiske makeup — mænd kan ønske sig børn lige så meget som kvinder, selvom en mands ønske om afkom typisk er mindre biologisk betinget og mere præget af sociale, kulturelle eller følelsesmæssige behov. I modsætning til kvinder bevarer mænd deres reproduktionsevne hele livet, men mandlig fertilitet falder også med alderen, ligesom sædkvaliteten svækkes.
Mennesket er et socialt væsen, og de fleste af os lever blandt andre — hvis ikke derhjemme, så i supermarkedet og i offentlig transport. Mange af vores beslutninger påvirkes af venner og familie og det værdisæt, vi har med os fra barndommen. Tilhører man en familieorienteret kultur, kan man opleve et stort pres for at “falde til ro” og få børn — især hvis du har en stor familie (bedsteforældre-feber skal ikke undervurderes).
Bevidst barnløs
Det moderne liv har mange andre ure, der tikker — uddannelse, arbejde og social status får ofte forrang frem for det biologiske ur, og takket være forskellige præventionsmetoder kan en kvinde nyde et sundt sexliv med langt mindre risiko for graviditet end nogensinde før. Hun kan endda vælge helt at undvære børn.
At bringe et nyt menneske til verden vender alt på hovedet. Ni måneders graviditet efterfulgt af fødsel slider hårdt på kroppen og indebærer alvorlige risici, såsom livslang invaliditet eller død, selvom moderne medicin har gjort fødsler langt sikrere end tidligere.
At opfostre et sundt barn kræver næsten al din tid og energi de første mange år, og der er altid risiko for komplikationer. Uanset hvad vil forældrerollens natur forandre sig, og nogle par ønsker ikke at risikere omvæltningen af deres livsstil.
Det økonomiske aspekt ved at få børn er også betydeligt. Alle forældre vil fortælle dig, at det koster mange penge at købe bleer, vaskeklude, tøj, mad, møbler, legetøj, bøger, sundhedspleje, frisør, forsikring, skole, fritidsaktiviteter osv....
Nogle vil mene, at der allerede er for mange mennesker i verden — og et alarmerende antal børn uden nogen til at passe på sig. Statistisk set er adoption bedre for planeten end at få sit eget barn. Desuden er vores planet i krise og vores børns fremtid usikker, så det er ikke underligt, at mange mænd og kvinder vælger bevidst ikke at få børn.
Nogle mennesker ønsker bare ikke børn.
Selvom børn er fantastiske, magiske væsener, der bringer lys og glæde til verden, har vi hver især ret til selv at vælge, om vi vil tage ansvaret for at opfostre et barn.
Du kan følge din cyklus og se forudsigelser af fertile dage med WomanLog. Download WomanLog nu:
