Det er ikke min menstruation—hvorfor bløder jeg?
Prævention, kønssygdomme, indtrædende overgangsalder—en række tilstande kan give vaginalt blødning på forskellige tidspunkter i din cyklus. En præcis diagnose vil pege på den bedst egnede behandling til dig.
Oftest er vaginal blødning mellem menstruationer, også kaldet mellemliggende blødning, ikke grund til bekymring. De mest almindelige årsager er overgangsalder og hormonel prævention (særligt de første tre måneder). Men der findes også andre årsager til blødning mellem menstruationer.
Hvis du ofte oplever blødning mellem menstruationer, anses det for unormalt og bør undersøges nærmere.
Hormonel prævention
Hormonel prævention anvender hormoner for at forhindre graviditet. Disse omfatter spiral (IUD), p-plaster, vaginalring, p-piller og præventionsimplantat.
Hormonel prævention er en almindelig årsag til vaginal blødning mellem menstruationer. Det sker dog som regel kun i løbet af de første tre måneder, mens din krop vænner sig til præventionen. Hvis blødningen er meget kraftig eller varer ved i mere end 3 måneder, bør du kontakte din læge. At skifte til en anden præventionsform kan ofte afhjælpe problemet.
Blødning mellem menstruationer kan også opstå, hvis hormonel prævention ikke bruges efter anvisningen. For eksempel kan en glemt p-pille eller problemer med et præventionsplaster nogle gange give pletblødning.
Uregelmæssigheder ved overgangsalderen
Overgangsalderen, eller ophøret af menstruationen, markerer afslutningen på din reproduktive evne. Det er en naturlig proces, der sker, når æggestokkene ældes og producerer færre kønshormoner. Kroppen begynder at forandre sig. En af de mest mærkbare forandringer er tabet af aktive æggestokfollikler (æggeblærer, der producerer og frigiver æg fra æggestokkene, som stimulerer menstruation og sikrer fertilitet). Når æggestokkene ikke længere er aktive, ophører menstruationen.
Den tid, hvor dine hormoner begynder at ændre sig som forberedelse til overgangsalderen, kaldes perimenopausen. Denne livsfase kan vare fra nogle få måneder til adskillige år. I denne periode oplever mange kvinder nogle af følgende symptomer:
- uregelmæssige menstruationer
- forsinkede menstruationer (du kan springe en eller flere cyklusser over)
- kraftigere eller svagere blødning end normalt for dig
- hede- og svedeture om natten
- søvnløshed
- vaginal tørhed
Hvad sker der egentlig?
Dine æggestokke producerer østrogen og progesteron—de to vigtigste hormoner, der regulerer dit reproduktive system, herunder menstruationscyklus og fertilitet. To yderligere hormoner regulerer forplantningen— LH (luteiniserende hormon) og FSH (follikelstimulerende hormon). Efterhånden som æggestokkene ældes og producerer mindre af disse hormoner, regulerer LH og FSH ikke længere østrogen, progesteron og testosteron som tidligere.
Først falder produktionen af progesteron. Som følge heraf begynder menstruationscyklussen at ændre sig—blødningen bliver mindre regelmæssig, kan være kraftigere og vare længere. Kraftig blødning kan give blodmangel (anæmi)—lavt antal røde blodlegemer—hvilket kan føre til træthed og svaghed. Jerntilskud kan hjælpe på dette.
Senere ændrer østrogen sig også. Produktionen topper pludselig og falder så brat. Under hypoøstrogenisme (det kraftige stigning af østrogen) kan kvinder opleve ømme bryster og spændinger i underlivet, ligesom før menstruation, samt irritabilitet og følsomhed.
Disse hormonelle udsving kan føre til kraftige menstruationer eller endda blødning mellem menstruationer. Denne fase kan være svær at håndtere, fordi slutningen på det reproduktive liv også indebærer en stor følelsesmæssig omvæltning og usikkerhed om, hvornår menstruationen kommer.
Efter et stykke tid, når østrogenproduktionen stopper, forsvinder menstruationen helt. Overgangsalderen regnes for begyndt, når du ikke har haft menstruation i 12 måneder—transformeringen fra perimenopause er fuldført. Nogle symptomer som hedeture kan dog fortsætte i flere år endnu.
Endometriose
Efter puberteten, når hormonerne har stabiliseret sig, bliver menstruationen som regel mere regelmæssig. Menstruationsblødning forekommer én gang pr. cyklus med en gennemsnitlig cykluslængde på 28 dage (men det varierer fra kvinde til kvinde). Cyklusser mellem 21 og 40 dage regnes stadig for normale. Typisk varer menstruationer mellem 3 og 6 dage, men der kan være variationer.
Hvis du oplever blødning som ikke stemmer overens med det gennemsnitlige mønster for menstruationscyklus, så kontakt din læge eller gynækolog. Det kan være tegn på endometriose, hvor væv, der ligner livmoderslimhinden (endometriet), vokser uden for livmoderen.
Endometriose rammer ofte æggestokke, æggeledere og væv i bækkenet. I sjældne tilfælde kan endometrievæv sprede sig uden for bækkenorganerne. Hvis det sker, opfører vævet sig som endometrium: det fortykkes, løsnes og bløder med hver cyklus. Hvis vævet ikke kan forlade kroppen, bliver det fanget.
Endometriose kan også involvere æggestokkene og danne cyster kaldet endometriomer. Vævet i nærheden kan blive irriteret og danne arvæv og sammenvoksninger, hvilket kan få organer og væv til at klæbe sammen.
Symptomer inkluderer blødning mellem menstruationer, smerter efter samleje og kraftige menstruationer. Men endometriose kan også være uden tydelige symptomer, så regelmæssige tjek gør det muligt for din læge at opdage forandringer i din underlivssundhed. Endometriose kan ikke kureres, men den kan behandles. Der findes flere behandlingsmuligheder—smertestillende, hormonbehandling og eventuelt kirurgi. Din læge eller gynækolog kan rådgive dig om den bedste løsning til dig.
Kønssygdomme og blødning mellem menstruationer
Kønssygdomme (sexuelt overførte sygdomme, SOI'er) viser sig forskelligt hos kvinder, og symptomerne kan være diskrete. Nogle gange så diskrete, at de let kan forveksles med almindelige fysiske processer. Et af symptomerne er pletblødning mellem menstruationer.
Kønssygdomme skyldes ubeskyttet sex med en, der har en kønssygdom. Risikofaktorer inkluderer ukontrolleret stofbrug og flere sexpartnere.
Hvis du tror, du har en kønssygdom (og også hvis ikke), er det bedst at tale med din læge og få taget regelmæssige prøver på et udpeget center. Når diagnosen er stillet, kan de fleste kønssygdomme behandles med succes. Det er dog afgørende, at begge partnere gennemfører behandlingen for at undgå gentagne infektioner. Hvis du ikke har en kønssygdom, er et sikkert negativt testresultat langt bedre, end ikke at vide noget.
Blødning forbundet med graviditet
Mellemliggende blødning kan undertiden hænge sammen med tidlig graviditet, graviditet uden for livmoderen (ektopisk graviditet), spontan abort eller mola-graviditet.
En ud af fire gravide oplever unormal blødning fra livmoderen (metrorragi) i første trimester. Metrorragi i tidlig graviditet kan have mange årsager og kræver derfor en korrekt diagnose for at sikre det bedste forløb.
Når et befrugtet æg sætter sig fast i livmoderslimhinden (ca. 7–8 dage efter befrugtning), er let blødning ikke usædvanlig og har ingen betydning for graviditeten.
En ektopisk graviditet opstår, når ægget sætter sig fast og udvikler sig i æggelederen i stedet for i livmoderen. Dette giver typisk sortligt blod sammen med stærke smerter i underlivet, hvilket kan ske inden du forventer din menstruation og kan forveksles med blødning.
Ektopisk graviditet er en meget farlig tilstand for moderen, så tøv ikke med at ringe efter en ambulance! Lad ikke tiden gå. Ektopisk graviditet truer kvindens liv og ender aldrig med fødsel.
Spontan abort er en ufrivillig afslutning af graviditeten, og fosteret går tabt før 20. uge. Cirka 15% af graviditeter ender med spontan abort, ofte uden at kvinden ved, at hun var gravid. Det viser sig som regel ved blodtab og smerter i underlivet. Aborter sker af flere medicinske årsager, mange kan man ikke forebygge. Men viden om risikofaktorer kan hjælpe dig med at undgå abort eller forstå hvorfor det sker.
Mørkebrunt til klart rødt vaginalt blod i første trimester kan også skyldes en mola-graviditet, også kaldet en hydatidiformt mole. Det er en sjælden komplikation kendetegnet ved unormal vækst af trofoblastceller—de celler, som normalt bliver til moderkagen.
Der findes to former for mola-graviditet:
Komplet mola-graviditet (komplet hydatidiformt mole), hvor moderkagevævet er hævet og fremstår som væskefyldte cyster. Her udvikles ikke et foster—kun moderkagen, der bliver til mange cyster.
Delvis mola-graviditet (partielt hydatidiformt mole), hvor der udvikles både normalt og unormalt væv. Her kan et foster begynde at udvikle sig, men det sker aldrig fuldt ud og aborteres tidligt.
I begge tilfælde mangler ægget fuldt genetisk materiale, så graviditeten ender med abort.
Efter en abort
Uregelmæssig blødning kan også være en følge af abort, både medicinsk og kirurgisk.
Blødning efter en abort er normalt. Den kan minde om menstruation, men er det ikke—livmoderen udskiller rester af graviditeten.
En medicinsk abort foregår med to piller. Den første tages normalt på hospital eller klinik under gynækologens opsyn; den får livmoderslimhinden til at nedbrydes, så graviditet ikke kan fortsætte. Nogle kvinder bløder efter den første pille.
Den anden pille tages som regel hjemme. Den får livmoderen til at tømme sig. Blødningen starter fra 30 minutter til 5 timer efter den anden pille. Den bliver gradvist kraftigere og kan indeholde klumper. Efter nogle timer aftager blødningen og kommer til at minde om almindelig menstruation.
Mange kvinder oplever blødning umiddelbart efter kirurgisk abort. For andre starter blødningen først 3–5 dage efter indgrebet. Generelt er blødningen lettere end almindelig menstruation. Den kan stoppe af sig selv eller fortsætte til næste menstruation. Hvis den fortsætter, bør den blive mildere over tid.
Det er almindeligt at bløde 1–2 uger efter begge typer abort. Hvis du er bekymret, så tag kontakt til din læge for at få mere information.
Livmoderhalskræft
Selvom let pletblødning er normalt og ikke usædvanligt, bør det ikke ignoreres, da blødning mellem menstruationer også kan være tegn på livmoderhalskræft. Det er sjældent blandt unge, men forekommer oftest hos midaldrende kvinder (35+).
Hvis kræften udvikler sig, kommer der flere faresignaler, bl.a.:
- kraftigere og/eller længere menstruationer
- blødning efter samleje
- blødning efter overgangsalderen
- blødning efter underlivsundersøgelse
- blødning, der giver blodmangel, svimmelhed og træthed
Jo tidligere forstadier eller kræftceller opdages og behandles, desto større er chancen for at forhindre eller helbrede kræften.
Andre årsager
Polypper, fibromer og andre godartede livmodersvulster kan også give ekstra blødning, ligesom pludseligt vægttab, vægtøgning, fald, skader og selv intens og voldsom sex.
Forandringer i cyklussen kan også udløses af visse kroniske sygdomme såsom diabetes eller kraftig stress. Hos unge piger er cyklussen endnu ikke stabiliseret, så blødning under puberteten følger ikke nødvendigvis et fast mønster.
Det er vigtigt at lære din krop at kende og vide, hvordan din normale cyklus ser ud. Brug vores app til at tracke din cyklus—WomanLog gør det nemt at opdage ændringer og usædvanlige symptomer. Hvis symptomerne ikke går over, har du solid information at videregive til din læge eller gynækolog, så de lettere kan hjælpe dig med at finde den bedste løsning.
Du kan følge din menstruation med WomanLog. Download WomanLog nu:
