Hvad er menstruationsafføring, og hvorfor opstår det?
Menstruationer er besværlige. De påvirker vores helbred, humør og velvære – og de er bare trælse at håndtere. Fra smertefulde kramper til bumser og oppustethed, vores hormoner vil bare ikke holde pause. I denne artikel ser vi nærmere på et fænomen, som sjældent diskuteres, men er ganske almindeligt—menstruationsafføring. Ja, som om blødninger, smerter og humørsvingninger ikke var nok, kan flere timer på toilettet være prikken over i’et.
I dagene op til og under en menstruation vil du sandsynligvis opleve forskellige ubehagelige, og til tider mærkelige, symptomer. De mest almindelige menstruationsgener inkluderer mavekramper, rygsmerter, oppustethed, hovedpine, mere følsomme følelser og træthed. Men mange kvinder oplever også ændringer i tarmfunktionen.
Ud over kramper og blødning kan din afføring blive blødere og lugte mere, og du skal måske oftere skynde dig på toilettet. Bare rolig, denne ekstra rod er også helt normalt. Lad os finde ud af, hvorfor det sker.
Gennemgang af menstruationscyklussen
Vi bliver ofte bildt ind, at menstruation kun handler om blødning. Men hvis du nogensinde har haft menstruation, ved du, at blødning ofte er det mindst irriterende symptom, og menstruationsafføring kan være en af de værste. For at forstå, hvorfor tarmsystemet går amok omkring menstruationen, skal vi se på, hvordan vores hormoner ændrer sig igennem hele cyklussen.
En typisk cyklus varer mellem 25 og 35 dage; længden kan variere fra person til person og fra cyklus til cyklus. Gennem hele cyklussen gennemlever en menstruerende person en række hormonelle ændringer, styret af hjernen, æggestokkene og livmoderen.
I begyndelsen af cyklussen (fra første dag af din menstruation) ligger kønshormonerne—østrogen, testosteron og progesteron—på et lavt niveau. Efter nogle dages blødning frigiver hypofysen i din hjerne follikelstimulerende hormon (FSH), hvilket igangsætter follikelfasen. FSH stimulerer et dusin eller flere follikler i dine æggestokke til at udvikle de umodne æg, de indeholder.
Normalt vokser én follikel hurtigere end resten og bliver den dominerende follikel, som lader et sundt æg modnes færdigt og forberede sig på ægløsning. (Når flere æg modnes fuldt, er tvillinger eller trillinger en mulighed.) Resten af folliklerne bliver ganske enkelt genoptaget af kroppen.
Den dominerende follikel udskiller østradiol, som fortykkes livmoderslimhinden til en mulig graviditet og—omkring midt i cyklussen—stimulerer hypofysen til at frigive en bølge af luteiniserende hormon (LH), som udløser ægløsning.
Under de 12–24 timer, ægløsningen varer, frigives det modne æg til den nærmeste æggeleder, hvor det fortsætter til livmoderen for mulig befrugtning.
Efter ægløsningen omdannes den sprængte follikel til en midlertidig celledannelse kaldet corpus luteum, som fortsætter med at producere østrogen, men begynder nu også at producere progesteron for at støtte en potentiel graviditet.
Nu er den sidste fase af cyklussen startet, nemlig lutealfasen. Hvis ægget befrugtes, og graviditeten etableres, vil corpus luteum fortsætte med at producere progesteron i cirka 12 uger, indtil moderkagen kan overtage rollen med at opretholde miljøet i livmoderen.
Hvis ægget ikke befrugtes, nedbrydes corpus luteum efter omkring ti dage. Så falder niveauerne af østrogen og progesteron igen, livmoderslimhinden bevares ikke længere – og den udskilles som menstruationsblod.
Kønshormoner og tarmbevægelser
Du undrer dig måske over, hvorfor lave hormonniveauer i cyklussens første dage kan udløse flere toiletbesøg eller diarré.
De såkaldte kønshormoner styrer ikke kun reproduktion – de spiller en rolle i mange andre kropslige systemer. Når de svinger, påvirker de vores energiniveau, søvn, sociale behov, libido og fysiske sundhed. Og de kan også rode med tarmfunktionen.
Eksempelvis har østrogen en afslappende virkning på de glatte muskler i fordøjelseskanalen. Når østrogenniveauet er højt op til ægløsning og under ægløsning, kan du opleve mere regelmæssige toiletbesøg. Progesteron, derimod, kan give væskeretention, hvilket fører til forstoppelse og oppustethed.
Prostaglandiner og tarmbevægelser
En anden væsentlig faktor er en gruppe lipidforbindelser kaldet prostaglandiner. Ligesom hormoner er prostaglandiner kemiske budbringere. Men i stedet for at blive produceret i endokrine kirtler og transporteret med blodet, dannes prostaglandiner direkte i cellerne, når de behøves.
Prostaglandiner har, ligesom hormoner, mange forskellige funktioner, som vi stadig lærer mere om. Vi har identificeret mindst ni typer, der blandt andet påvirker udvidelse af blodkar, muskelkontraktion, smertestimulering og -lindring, inflammation og blodkoagulation.
Under menstruationen stimulerer prostaglandiner livmoderen til at trække sig sammen og afstøde livmoderslimhinden, hvilket kan give kramper.
Prostaglandiner stimulerer også tarmens glatte muskler til at trække sig sammen, hvilket resulterer i blødere og hyppigere afføring – altså menstruationsafføring.
De mest almindelige tegn på menstruationsafføring er:
- Diarré
- Øget hyppighed
- Kraftigere lugt end normalt
- Mavekramper under afføring
- Oppustethed
Selvfølgelig er vi alle lidt forskellige, så symptomerne varierer fra person til person. Nogle kvinder mærker intet til menstruationsafføring, mens andre er mere forstoppede i starten af menstruationen.
Hvad kan forværre menstruationsafføring?
Naturlige hormonelle udsving er kun én grund til, at nogle oplever tarmproblemer. Kost, eksisterende helbredstilstande og mental sundhed kan også give ændringer i dine toiletbesøg.
Din kost
Det er ingen hemmelighed, at kroppen ofte får trang til sødt og salt op til menstruationen. Et nyere studie har vist, at denne trang er relateret til et fald i insulinfølsomhed, som er almindeligt i lutealfasen af cyklussen. I denne fase udtrækker kroppen ikke lige så meget energi fra maden som normalt. Sult og cravings efter kulhydrater er kroppens måde at forsøge at opfylde sit energibehov.
Dog er søde, stivelsesholdige og fedtholdige fødevarer ikke det bedste valg for hverken din sundhed eller fordøjelse. De kan give forstoppelse og væskeretention, især efter ægløsningen, når progesteron dominerer.
Eksisterende lidelser
Irritabel tyktarm (IBS), inflammatorisk tarmsygdom (IBD) og fødevareintolerancer er alle tarmlidelser, som kan forværres under menstruationen. Selvom sammenhængen ikke er helt klarlagt, har ændringer i kost, kortisolniveau og prostaglandinniveau ofte indflydelse.
Øget stress
Mange kvinder bliver mere følsomme overfor stress nogle dage før menstruationen starter. Hvis du føler dig mere nervøs og irriteret i lutealfasen af din cyklus, skyldes det sandsynligvis forhøjet kortisol, hvilket mange studier også viser.
Et skænderi med en veninde, bekymring om regninger eller besværlige børn kan være stressudløsere, der frigiver et hormon-mix i systemet. Stress sænker tempoet i maven og tyndtarmen, men øger bevægelsen i tyktarmen. Sommerfugle i maven kan derfor ende som stressdiarré, når spændingerne stiger.
Hvad kan du gøre for at håndtere menstruationsafføring?
Det er irriterende, men heldigvis findes der måder at lindre menstruationsafføring og relaterede tarmsymptomer på.
Hold dig hydreret
Drik rigeligt med vand for at holde fordøjelsen i gang og undgå forstoppelse. Hvis du har diarré i de første dage af menstruationen, mister du sandsynligvis mere væske end du bemærker. Det er vigtigt at øge væskeindtaget, når du har diarré.
Spis balanceret
En kost fyldt med fibre fra frugt, grønt, fuldkorn og bælgfrugter regulerer afføringen og lindrer forstoppelse. Men på de værste dage, hvor du føler dig oppustet og har diarré, bør du forsøge at nedsætte fiberindtaget og spise mere protein, da for meget fibre kan forværre menstruationsafføring.
Begræns koffein og alkohol
Både koffein og alkohol kan give udtørring og irritere din tarme, hvilket øger både diarré og oppustethed. Under menstruationen er du måske også mere følsom overfor virkningerne af koffein og alkohol, hvilket kan gøre nervøsitet og ubehag værre – og samtidig forstærke effekten på afføringen.
Let motion er din ven
Regelmæssig fysisk aktivitet stimulerer fordøjelsen og kan mindske oppustethed og forstoppelse. Motion øger blodcirkulationen og endorfinproduktionen, hvilket dæmper prostaglandiner og de smerter, de forårsager. En let gåtur eller lidt yoga kan give dig det bedre.
Overvej håndkøbsmedicin
Håndkøbsmedicin mod diarré og smertestillende kan hjælpe meget. Ibuprofen nedsætter kramper og afføringsproblemer ved at bremse prostaglandinproduktionen. Du kan altså tage én pille og få løst to problemer.
Brug varme
En varmepude, et varmt tæppe, bad eller karbad kan mindske livmodersammentrækninger udløst af prostaglandiner. Det mindsker smerter og antallet af toiletbesøg. Varme er ingen mirakelkur, men det kan gøre dig mindre utilpas.
Registrér dine symptomer
En menstruationsdagbog eller en app til cyklusregistrering kan hjælpe dig med at opdage mønstre i både toiletbesøg og andre symptomer. Ved at registrere symptomer forstår du nemmere, om de hænger sammen med din menstruation.
KvindeLog tilbyder en praktisk app til registrering af menstruation, hormonsvingninger og hundredevis af symptomer.
Efter at have logget dine symptomer nogle måneder, kan appen danne et mønster, der hjælper dig til at finde ud af, om ændringer i afføringen skyldes menstruation – eller noget andet. Jo længere du tracker, desto tydeligere bliver mønstrene.
Tal med din læge
Det er en ting at bruge lidt ekstra tid på toilettet ved menstruationsstart, men lider du af kraftig diarré, smertefuld oppustethed eller forstoppelse hver eneste måned, kan der ligge andet bag. Hvis dine symptomer bliver slemme og varer længere end 1–3 dage, bør du tale med din læge for at undersøge, om der er underliggende tarmproblemer.
Afsluttende ord
Menstruation kan være fysisk, psykisk og følelsesmæssigt krævende. Husk, at der ikke er noget mærkeligt i, hvordan din krop reagerer, og mange oplever det samme hver eneste måned. Vi håber, du nu forstår, hvad menstruationsafføring er – og hvordan du kan håndtere det.
Download KvindeLog nu:
