Overgangsalderen er den periode i kvindens liv, hvor hendes menstruationer ophører, hvilket markerer afslutningen på kroppens reproduktive funktion. Både overgangsalderen og perimenopausen (overgangen til overgangsalderen) er forbundet med en række symptomer, der kan påvirke kvindens livskvalitet betydeligt.
Symptomer i overgangsalderen kan være udfordrende, og det kan være svært at acceptere, at processen er forbundet med aldring. Men ligesom med enhver anden uundgåelig kropslig forandring, kan det at være informeret og i fred med, hvad der sker, gøre meget for at lette processen og håndtere symptomer.
“Overgangsalder” bruges ofte som en samlebetegnelse for disse tre faser:
Perimenopause begynder, når en kvindes æggestokke producerer mindre østrogen og progesteron. På grund af dette naturlige fald i reproduktive hormoner kan hendes menstruationer svinge, og kroppen gennemgår en række forandringer, indtil æggestokkene stopper med at frigive æg, og menstruationerne ophører. Perimenopausen varer typisk omkring 4 år, men kan vare fra få måneder til op mod et årti.
Overgangsalderen er bekræftet, når en kvinde ikke har haft menstruation i et år. For langt de fleste kvinder sker overgangsalderen mellem 45 og 55 års alderen. Efter overgangsalderen følger postmenopausen – her aftager symptomerne som regel. Hele processen kan tage 2–12 år fra start til slut.
Primær for tidlig overgangsalder opstår, når æggestokkene ikke fungerer normalt. Det kan skyldes genetiske lidelser (såsom Turners syndrom, autoimmune sygdomme og primær ovarieinsufficiens), som fører til accelereret aldring af æggestokkene. Primær for tidlig overgangsalder kan også skyldes medicinske procedurer som kirurgisk fjernelse af æggestokkene, strålebehandling til bækkenet og kemoterapi mod kræft.
Hormonterapi anbefales ofte i det mindste indtil den alder, hvor overgangsalderen normalt vil indtræffe, for at beskytte hjerne, hjerte og knogler.
Ved sekundær for tidlig overgangsalder fungerer æggestokkene normalt, men hormonsignaler fra hjernen når dem ikke. Dette skyldes som regel sygdomme i hypofysen eller hypothalamus.
Overgangsalderen medfører lidelser relateret til østrogenmangel, kaldet klimakterielle forstyrrelser (eller klimakterielt syndrom), som afspejler de endokrine, fysiske og psykiske ændringer, der sker i denne periode. Sværhedsgraden varierer meget fra kvinde til kvinde.
Klimakterielle forstyrrelser inkluderer:
Menstruationerne bliver ofte uregelmæssige og/eller sjældnere. Nogle gange springes en måned over, eller de forsvinder i flere måneder, før de vender tilbage. Cyklen kan også blive kortere, inden den ophører helt. Graviditet kan stadig opstå uanset menstruationens uregelmæssighed – hvis man har sprunget en menstruation over, anbefales det for seksuelt aktive kvinder at tage en graviditetstest og desuden gå regelmæssigt til lægen under perimenopause, overgangsalder og postmenopause for at opdage mulige helbredsproblemer i tide, som kan opstå i forbindelse med hormonelle forandringer.
Dette er det mest almindelige tegn på lavt østrogenniveau. Hedeture opstår som pludselig varme, især i ansigt, nakke og bryst. Hedeture ledsages nogle gange af kraftige nattesved, hvilket kan forstyrre søvnmønstret. Flere nætter med afbrudt søvn kan føre til uklar tænkning, irritabilitet og andre symptomer, der er karakteristiske for humørsvingninger i overgangsalderen.
For at håndtere hedeture kan man klæde sig i lag, som let kan tages af, have et koldt glas vand inden for rækkevidde eller sørge for at kunne gå ind i et køligt rum. At identificere og derefter undgå udløsende faktorer kan også hjælpe. Udløsere kan være varme drikke, koffein, krydret mad, alkohol, stress, varmt vejr eller et varmt rum.
Vaginal tørhed er ubehageligt, fremmer risiko for infektion og gør samleje ubehageligt og til tider smertefuldt. Det kan naturligvis også føre til mindre lyst til sex. Vandbaserede vaginale fugtighedscremer og glidecremer samt lokal vaginal østrogen kan anvendes for at lindre tilstanden.
Lavere niveauer af kønshormoner og aldring gør huden tyndere, mere tør og mere skrøbelig. Alderspletter og mørkere områder kan dukke op i ansigtet, på hænder, hals, arme eller bryst, især hvis en kvinde har opholdt sig meget i solen uden solbeskyttelse. Hudkræft og forstadier til hudkræft ses også oftere.
Brug dagligt solcreme med SPF 30 eller højere på ubeskyttede områder, før du går ud. Regelmæssige besøg hos en dermatolog anbefales også.
Kvinder har tendens til at tage på i vægt, da stofskiftet sænkes, og fedt ophobes typisk på maven i stedet for på lår og balder.
En uregelmæssig cyklus kan medføre uforudsigelige ømheder. Når østrogenniveauet falder, svinder det kirtelvæv, som tidligere gav brysterne fylde. Det medfører, at brysterne bliver mindre tætte, mere fedtholdige og kan blive slappe. En velsiddende og støttende bh, regelmæssige brystøvelser og god holdning kan til dels afhjælpe disse forandringer.
Det opleves oftest som små, ufrivillige lækager, når man nyser, griner, hoster eller løfter noget tungt. Når vævet omkring vagina og urinrør mister elasticitet, kan kvinden opleve pludselige og stærke vandladningstrang, ofte efterfulgt af ufrivillig urinlækage. Træning af bækkenbundsmuskulaturen og brug af hormonholdige salver kan lindre symptomerne.
At gennemgå overgangsalderen er lige så meget en følelsesmæssig som en fysisk udfordring – humørsvingninger, manglende følelsesmæssig kontrol og følelser, der skjuler sig bag andre følelser, indgår alle i “glæderne” ved overgangsalderen. Almindelige symptomer inkluderer:
Et meget almindeligt og alvorligt symptom i overgangsalderen.
Mange kvinder oplever, at de bliver mindre tolerante og lettere irriteret over ting, der tidligere ikke generede dem.
Nervøsitet og panikanfald ses også ofte i overgangsalderen.
Mange kvinder oplever, at de græder over hændelser, de tidligere ikke ville have taget så tungt, eller uden nogen åbenlys grund. Det kan dog være stressreducerende at græde, da det giver afløb for ophobede følelser.
Søvnløshed kan påvirke humøret, da det går ud over dagligdags funktioner. Søvnløshed påvirker 40–50% af kvinder i overgangsalderen.
Små hukommelsesglipper som at gå ind i et rum og glemme, hvad man ville derinde, er ret almindelige.
Det kan være frustrerende, men hvis det ikke påvirker dagligdagen væsentligt, er der ikke grund til bekymring. Hjerne-tåge forsvinder som regel, når kroppen vænner sig til den nye hormonbalance. Er generne meget udtalte, bør du kontakte din læge.
Østrogen fremmer aktiviteten i osteoblaster – de celler, der danner nyt knoglevæv. Efter overgangsalderen medfører faldende østrogenniveau, at knogletætheden falder, hvilket øger risikoen for osteoporose. Særligt håndled, rygsøjle og hofter er udsatte.
Jo tidligere overgangsalderen indtræffer, desto større er risikoen for osteoporose. Andre risikofaktorer er undervægt (BMI under 19 kg/m2), lavt indtag af kalk eller D-vitamin, for højt stofskifte, knoglebrud i voksenalderen samt brug af visse lægemidler (fx steroider).
Østrogen beskytter desuden mod hjerte-kar-sygdomme, især åreforkalkning. Efter overgangsalderen forsvinder denne beskyttelse. Kvinder, der ryger, er overvægtige, fysisk inaktive eller har familiær disposition for hjerte-kar-sygdom, er mest udsatte.
Hjerte-kar-sygdomme er den hyppigste dødsårsag for både kvinder og mænd. Hvis du er bekymret for dit hjerte, så kontakt din læge.
Der findes mange måder at håndtere og dæmpe de kropslige forandringer i overgangsalderen. Hormonerstatningsterapi (HRT) er en mulighed. HRT er effektiv til at lindre symptomer på overgangsalderen, især hedeture og nattesved.
Kvinder, som har fået fjernet livmoderen, anbefales østrogenbaseret HRT, som kan gives som daglige tabletter, ugentlige eller to-ugentlige plastre, daglig gel eller et implantat. For at behandle vaginal tørhed kan lokal østrogen anvendes som vaginale cremer, ringe eller stikpiller. De fleste kvinder får kombineret HRT (både østrogen og gestagen), enten som cyklisk/sequentiel HRT (der medfører blødning) eller kontinuerlig kombineret HRT (ingen blødning). Kombineret HRT findes som tabletter, plastre og implantater.
Mulige bivirkninger inkluderer ømme bryster, hovedpine, kramper i benene, kvalme, irritabilitet, depression, og visse former for HRT øger risikoen for blodpropper og brystkræft hos nogle kvinder. Bivirkningerne kan ofte afhjælpes ved at justere dosis, indhold eller præparat.
Andre lægemidler kan også lindre symptomer, såsom tibolon, en syntetisk steroid med effekt som østrogen, progesteron og testosteron. Antidepressiva i lave doser kan have effekt for nogle.
Phytoøstrogener findes naturligt i planter og kan binde sig til kroppens østrogenreceptorer. Derfor spiser nogle kvinder planter rig på phytoøstrogener, men der mangler stadig forskning i effekten.
Salvieekstrakt bruges af kvinder til at mindske hedeture og nattesved og har antiinflammatoriske egenskaber. D-vitamintilskud og kalciumtilskud kan forebygge osteoporose.
Motionér regelmæssigt. Det er vigtigt for både at holde sig i form og for regulering af hormonerne. Yoga eller tai chi kan forbedre muskelstyrke og koordination, og hjælpe med at forebygge fald og knoglebrud. Træn din bækkenbund og muskler i underlivet. Kegeløvelser kan hjælpe hvis du har urininkontinens.
Psykoterapi kan være særdeles hjælpsom til at bearbejde følelsesmæssige belastninger. Hypnoterapi kan for nogle kvinder mindske hedeture og forbedre søvnkvaliteten. Afspændingsteknikker såsom dyb vejrtrækning eller guided meditation kan også hjælpe med at håndtere overgangsalderens symptomer.
Få nok søvn. Undgå koffein før sengetid og store mængder alkohol. Det er godt at dyrke motion i løbet af dagen men undgå træning umiddelbart før sengetid. Spis sundt og varieret. Inkluder mange frugter, grøntsager og fuldkorn, og begræns indtaget af mættet fedt, olie og sukker. Husk at være social engang imellem. Mennesker har brug for hinanden — værdsæt dine relationer, for venner og kære gør livet værd at leve.
Du kan følge din cyklus og dine symptomer med WomanLog. Download WomanLog nu: