New! Log ind for at administrere din konto, se dine data, downloade rapporter (PDF/CSV) og se dine sikkerhedskopier. Log ind her!
Del denne artikel:

Hvad er præmenstruel forværring, og hvordan kan det påvirke din mentale sundhed?

Menstruation og mental sundhed er tæt forbundne og kan påvirke hinanden. Nogle gange er effekten så stærk, at den forstyrrer din dagligdag. Hormonelle ubalancer, menstruationsforstyrrelser og andre dysfunktionelle reproduktive processer kan få dig til at føle dig overvældet, angst og endda deprimeret.

Afsløring af præmenstruel forværrings indvirkning på mental sundhed.

Det kan måske ikke virke som noget stort, men menstruationscyklussen er kraftfuld og påvirker mange aspekter af en kvindes liv. Selvom vi ofte lægger mærke til selve menstruationen, bemærker vi ikke altid de mange vigtige processer, der sker i resten af cyklussen. Hormonelle udsving påvirker dit udseende, dine humørsvingninger, dine cravings og din lyst. Og oveni kan de i høj grad påvirke din mentale sundhed.

Menstruation og mental sundhed

Utallige faktorer bestemmer vores mentale helbred og trivsel. Udløsere som traumer, stress, samfundsmæssigt og socialt pres samt dårlige levevilkår påvirker vores fysiske og psykiske tilstand. Mindre synlige er de usynlige, indre kemiske og hormonelle udsving, som kan have stor indflydelse på, hvordan vi har det. For eksempel får endorfiner—'lykkehormonerne'—dig til at føle dig glad og opstemt og kan endda mindske smerter.

Omvendt kan hormoner nogle gange gøre mere skade end gavn. Hvis du nogensinde har oplevet præmenstruelt syndrom (PMS), ved du, at hormonelle udsving kan gøre dig humørsvingende, irritabel, følsom og i nogle tilfælde alvorligt deprimeret, angst eller endda få selvmordstanker. I denne artikel vil vi tale om en tilstand kaldet præmenstruel forværring (PME), og hvordan det kan udfordre din dagligdag.

Hvad er PME?

Præmenstruel forværring er både en endokrin tilstand og en psykisk lidelse, som typisk opstår i den tredje fase af menstruationscyklussen, den såkaldte lutealfase. Det beskriver forværringen af eksisterende psykiske lidelser såsom depression, angst, spiseforstyrrelser m.m.

Symptomer på PME

I modsætning til de mere typiske præmenstruelle symptomer, er PME-symptomer primært psykiske og viser sig i forværret mental sundhed.


For eksempel, hvis du har generaliseret angstlidelse, kan du en uge eller to før din menstruation føle dig mere overvældet end normalt, få påtrængende tanker og måske opleve social angst.

Det er dog ikke unormalt at føle sig lidt mere irritabel før din menstruation, så for at afgøre, om du har PME, kan du også holde øje med andre symptomer:

  • alvorlige humørsvingninger
  • depressive perioder
  • grædeanfald
  • følelsesmæssig overspisning
  • migræne
  • anfald
  • skizofreni
  • bipolar lidelse

Hvad forårsager PME?

Forskning i præmenstruel forværring er stadig under udvikling. En lignende tilstand, kaldet Præmenstruel Dysforisk Lidelse (PMDD), blev først anerkendt som en officiel diagnose i 2013. Det er tydeligt, at der er behov for mere forskning for bedre at forstå, hvad kvinder oplever, og hvordan man bedst behandler det. De fleste eksperter mener nu, at pludselige ændringer i mental sundhed kan skyldes hormonelle udsving.

Lutealfasen er kendetegnet ved et fald i østrogenniveauet og en stigning i progesteron. Nogle kvinder er mere følsomme over for disse udsving, hvilket kan føre til humørsvingninger. Hormonelle udsving i forbindelse med menstruationen kan resultere i mangel på serotonin—et af de kemikalier, der gør dig glad. Mangel på serotonin kan medføre, at ens følelse af velvære falder markant.


Kvinder med en historie med PME i familien har også større risiko for at opleve tilstanden. Tidlige undersøgelser peger også på en sammenhæng mellem mangel på calcium og B6-vitamin samt skjoldbruskkirtelproblemer.

Kvinder, der generelt oplever hormonel ubalance, har også større risiko for at få PME og andre menstruationsforstyrrelser. Desværre er der stadig meget stigma omkring menstruations- og mental sundhed. Selv dem, der kæmper med disse tilstande, søger ikke hjælp, fordi de antager, at ubehagelige præmenstruelle symptomer er noget, man bare skal udholde, i stedet for at opfatte dem som et alarmsignal fra kroppen om hjælp. Vi skal være gode ved os selv og søge viden. Derfor skal vi dele erfaringer og lære at skelne PME fra andre menstruationsrelaterede tilstande.

At navigere forskellene mellem PME (præmenstruel forværring) og PMS (præmenstruelt syndrom)


PME vs PMS

Præmenstruelt syndrom (PMS) er nok den mest kendte menstruationsrelaterede tilstand. Flere dage eller op til en uge før menstruationen begynder stiger hormonforandringerne og kan føre til en række symptomer. Desværre bliver det meste af, hvad kvinder oplever før menstruation, ofte negligeret og afskrevet som PMS, hvilket ikke altid er tilfældet.

PMS medfører både fysiske og psykiske symptomer, som kan være ubehagelige, men som typisk ikke er livsændrende. Fysiske symptomer omfatter oppustethed, ømme bryster, kramper, rygsmerter og træthed. Psykiske symptomer er oftest mildere end dem ved PME og inkluderer humørsvingninger, irritabilitet, cravings og søvnproblemer. Og selvom kvinder med PME ofte også oplever de fysiske PMS-symptomer, adskiller PME sig ved alvorlige humørændringer og en følelse af at miste kontrollen.

PME vs PMDD

Disse to tilstande ligner hinanden meget. Ligesom PME medfører PMDD også voldsomme humørændringer. PMDD er en alvorlig variant af PMS, som både giver fysiologiske symptomer og langt alvorligere mentale forandringer. En person med PMDD kan opleve grædeanfald, depression, selvmordstanker, følelsesmæssig overspisning, misbrug af stoffer, træthed og manglende evne til at koncentrere sig eller udføre daglige opgaver på arbejde, hjemme, med børn eller i relationer.

En forskel mellem PMDD og PME er, at personer med PME allerede har en psykisk lidelse, som forværres op til menstruationen. Ved PMDD kan personen føle sig helt normal i første halvdel af cyklussen og få det meget dårligt i anden halvdel.

Tidlige statistikker viser, at personer med PMDD har større risiko for at overveje og begå selvmord. Begge tilstande kan have stor betydning for ens evne til at fungere i dagligdagen og er alvorlige psykiske og endokrine lidelser, der skal tages hånd om.

Advertisement


Sådan lever du med PME

Psykiske lidelser skal ikke ignoreres – heller ikke hvis du tror, hormonerne er skyld i det. Dårligt mentalt helbred bør tages alvorligt, uanset årsagen. Selvom der ikke findes medicin, der direkte behandler PME, kan du håndtere symptomerne med livsstilsændringer og eventuel medicin.

En balanceret kost og kosttilskud

Det er vigtigt at holde din hjerne sund og dine hormoner i balance. En måde at gøre det på er ved at få de rette næringsstoffer, balancere dit blodsukker og undgå et konstant højt niveau af kortisol. Store udsving i blodsukkeret kan give energitoppe og -dyk, som forværrer humørsvingninger og gør dig mere irritabel. Du kan undgå dette ved at spise regelmæssigt og ofte, men i mindre portioner. Måltiderne bør indeholde både kulhydrater og proteiner for at give dig energi, der frigives langsomt.

Hvis du går længe uden at spise, kan det øge kortisol—et stresshormon—så sørg for at spise mindre portioner 5–6 gange om dagen. Nogle studier har vist, at calcium, B-vitaminer, magnesium og vitamin E muligvis kan reducere symptomerne på PMS og PMDD. Hvis din kost mangler disse næringsstoffer, bør du tale med din læge om muligheden for tilskud.

Medicin

Hvis dine symptomer forværres, så tøv ikke med at kontakte din egen læge for henvisning til en psykiater. Der findes mange forskellige former for specialister inden for mental sundhed, men kun psykiatere har den rette lægefaglige baggrund til at ordinere antidepressiva eller angstdæmpende medicin. Hvis du kun er hårdt ramt i anden halvdel af cyklussen, kan du nøjes med at tage medicin to uger før menstruation.

Hormonel prævention har vist sig at kunne hjælpe nogle kvinder med PMS-symptomer, da den regulerer hormonudsving gennem hele cyklussen. Vurder fordele og ulemper for at vælge den type prævention, der passer bedst til dig.

Andre livsstilsændringer

Nogle kvinder med PME eller PMDD oplever positive ændringer ved at indføre fysisk aktivitet og afslapningsteknikker i deres ugeplan. Tilpas din træning til kroppens behov i forhold til din cyklus for størst udbytte. For eksempel er det i første uge bedst at tage det roligt og lade kroppen menstruere. Gå lange ture og dyrk yoga. I anden og tredje uge af cyklussen kan du lave mere krævende træning som styrketræning og cardio. Fjerde uge er ugen op til menstruation, så igen: giv kroppen ro og fokusér på blide bevægelser som gåture, yoga og lette aerobe øvelser. 

Afslapningsteknikker kan hjælpe dig med at håndtere stress i hverdagen og reducere angst. Meditation er et let redskab, du kan lave hjemme. Overvej også massage, akupunktur eller andre afslappende behandlinger. Det kan også være værd at mindske arbejdspres ugen før menstruation og udskyde vigtige og belastende opgaver.

En sund menstruationscyklus gavner din trivsel. Men ofte, i den stressede moderne verden, kan det være modsat. PME og andre menstruationsrelaterede lidelser kan føles overvældende, så det er vigtigt at lede efter måder, hvorpå du kan hjælpe dig selv – og ikke opfatte lidelsen som et vilkår. Med den rette rutine, et par ændringer i din livsstil og evt. medicin, kan du leve et lykkeligt og balanceret liv.

Du kan følge din menstruation med WomanLog. Download WomanLog nu:

Download i App Store

Hent på Google Play

Del denne artikel:
https://iapmd.org/pmdd-v-pme
https://www.med.unc.edu/psych/wmd/resources/mood-disorders/menstrually-related/
https://www.healthline.com/health/anxiety-before-period#prevention
https://www.uptodate.com/contents/premenstrual-syndrome-pms-and-premenstrual-dysphoric-disorder-pmdd-beyond-the-basics
https://link.springer.com/article/10.1007/s00737-020-01054-8
https://www.mayoclinic.org/diseases-conditions/premenstrual-syndrome/diagnosis-treatment/drc-20376787
Advertisement


Menstruation er per definition ensbetydende med blødning—det cykliske udskillelse af livmoderslimhinden. Ligesom der står på emballagen af hygiejnebind, kan din blødning være let, kraftig eller “normal”. Men normal varierer fra krop til krop.
Menstruationscyklussen er en afgørende drivkraft for kvinders sundhed og trivsel gennem hele deres fertile år og langt derefter. Alligevel er forskere først for nylig begyndt at tage hensyn til menstruationer, når de designer studier – og i hverdagen er vi kun lige begyndt at lægge afstand til det stigma, der længe har været forbundet med menstruation. For at genvinde synet på menstruation som en normal og endda styrkende oplevelse, dukker der nye tilgange op til at opfatte menstruationscyklussen. For eksempel ved at sammenligne cyklusens faser med årets årstider.
Den gennemsnitlige menstruationscyklus varer 28 dage. Vores liv påvirker vores hormoner, og dermed også vores cyklusser—for eksempel kan stress forsinke din menstruation. En vis variation er forventelig, men større udsving bør undersøges nærmere.