Angst og menstruationscyklussen
Angst er en normal del af vores liv. Den opstår i perioder med stress og når vi står over for noget nyt og ukendt. Angst kan vise sig som alt fra milde ubehagsfølelser til svær uro—besværet vejrtrækning, øget hjertefrekvens og deciderede angstanfald.
Det er normalt at opleve stress og nervøsitet, når vi står over for udfordringer, men for nogle af os rammer angsten ofte og intenst og kræver opmærksomhed. Men hvad gør du, når du kun føler dig ængstelig en uge eller få dage før din menstruation? Det kan være tegn på hormonelle ubalancer og problemer med reproduktiv sundhed.
Hvad er angst?
Angst er en naturlig del af vores liv som mennesker. Mange ting kan få os til at føle stress—på arbejdet, i privatlivet eller i sociale sammenhænge. Angst viser sig som ubehag, frygt, overtænkning og tvangstanker. Den kan også give fysiske symptomer som rysten, svedige håndflader, hurtig hjerterytme, overfladisk vejrtrækning, kvalme og svimmelhed.
Angstens styrke varierer fra mild til svær. Mild angst er en naturlig reaktion på stressfaktorer som farlige eller ukendte situationer. Svær angst eller angstlidelse kan påvirke en person så meget, at hverdagens aktiviteter og socialt samvær bliver udfordrende. Når nogen har angst, kan de nemt føle sig irriterede og opfarende og kan også lide af depression. En person med svær angst kan opleve et angstanfald med hurtig hjertebanken, vejrtrækningsbesvær, kvalme og svimmelhed.
Det kan være udfordrende at leve med denne tilstand. Mange håndterer deres angst gennem terapi og/eller medicin.
Nogle mennesker oplever dog perioder med øget angst uden tidligere traumer eller fobier. I visse tilfælde kan dette hænge sammen med hormonelle udsving i kroppen og menstruationscyklussen.
Menstruationscyklus og hormonelle udsving
En menstruationscyklus varer typisk 28–35 dage. I denne periode forbereder kroppen sig på graviditet. Hvis der ikke sker befrugtning i den fertile periode, udstødes livmoderslimhinden, og en ny cyklus begynder. Selvom de fleste kvinder kun bemærker deres menstruation, påvirker de hormonelle udsving i hele cyklussen både vores reproduktive og generelle helbred.
Hormonerne virker som igangsættere for forskellige systemer i kroppen. De kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron påvirker vores hud, lever og andre organer; stofskifte og neurologisk funktion, hvilket er grunden til, at mange kvinder oplever humørsvingninger. Lad os se nærmere på det.
Menstruationscyklussen (eller ægløsningscyklussen) kan ses som tre stadier—follikulærfasen (10 til 17 dage inkl. menstruation), ægløsningsfasen (24 til 48 timer) og lutealfasen (ca. 14 dage). Hvert stadie styres af specifikke hormoner, der aktiverer aspekter af reproduktionen og påvirker både humør og energiniveau. Vi bruger typisk den synlige afstødning af livmoderslimhinden—menstruationen—til at markere begyndelsen og slutningen af den tre-fasede cyklus.
Follikulærfasen starter på første dag af din menstruation, som også er dag ét i cyklussen. Niveauet af østrogen og progesteron er lavt i de 4-7 dage, du bløder. I dagene efter menstruation stiger østrogen, og du føler dig mere energisk. En af østrogens funktioner er at udløse produktionen af FSH (follikelstimulerende hormon), der aktiverer flere follikler i dine æggestokke til ægmodning, hvorefter et modner mest og bliver dominerende. Når østrogenniveauet topper, føler du dig sandsynligvis udadvendt, livlig og attraktiv.
Ægløsningsfasen finder sted midt i cyklussen, når en østrogentop udløser en hurtig stigning i LH (luteiniserende hormon), hvilket får æggestokkene til at frigive et æg fra den dominerende follikel til æggelederen, hvor det kan befrugtes, hvis der er sædceller til stede. Sædceller kan typisk overleve op til tre dage, mens ægget kun er levedygtigt i ét døgn. Derfor er dagene op til ægløsning en kvindes mest frugtbare periode. Ægløsning kan forudsiges på flere måder. Læs mere i vores artikel Hvordan påvirker hormoner dig under din cyklus?
En anden funktion af østrogen er at opbygge livmoderslimhinden. Efter ægløsning begynder lutealfasen. Østrogen falder, og progesteron bliver det dominerende hormon. Dets funktion er at opretholde slimhinden til en mulig implantation af et befrugtet æg. Corpus luteum—resten af folliklen der frigav ægget—stimulerer produktionen af progesteron. Niveauet topper ca. en uge efter ægløsning, omtrent på det tidspunkt, hvor ægget ville sætte sig fast i livmoderen, hvis det var blevet befrugtet. Hvis det ikke er blevet befrugtet, omdannes corpus luteum, progesteronniveauet falder, slimhinden udstødes som menstruationsblod, og kroppen forbereder sig på en ny cyklus. Mange kvinder oplever mild-t-moderate humørsvingninger i lutealfasen, herunder angst, irritation og depression.
Hvorfor føler du dig ængstelig i din cyklus?
Hormonelt betinget angst er mest udbredt sidst i cyklussen, en uge eller to før din menstruation begynder. Det følges ofte af andre symptomer på præmenstruelt syndrom (PMS) eller, hos omkring 5 % af kvinderne, præmenstruel dysforisk lidelse (PMDD) som oppustet mave, hovedpine, irritation, humørsvingninger, søvnløshed, træthed, ømme bryster, forstoppelse eller diarré. PMDD er en mere alvorlig form for PMS og kan påvirke din hverdag markant.
En anden tilstand kaldes præmenstruel forværring (PME). Den ligner PMDD, men viser sig gennem forværrede psykiske lidelser som angst, depression, følelsesbetinget overspisning.
Den præcise årsag til, at nogle kvinder får forværrede psykiske symptomer i lutealfasen, kendes ikke, men det menes at hænge sammen med progesteronniveauet.
Progesteron kaldes ofte graviditetshormonet, fordi det er dominerende, når en kvinde er blevet gravid. Men dets fordele rækker ud over at sikre en sund graviditet. Progesteron har en positiv effekt på neurologiske funktioner og stofskifte. I modsætning til østrogen er det meget sværere at få progesteron fra ydre kilder—det dannes primært naturligt i kroppen.
Bare fordi du har menstruation hver måned, er det ikke sikkert, at du danner nok progesteron. Målet med cyklussen er ægløsning. Hvis kroppen mangler ressourcer til at skabe et sundt miljø til ægløsning, produceres der ikke progesteron; det kan forværre PMS- eller PMDD-symptomerne. Kvinder med østrogendominans og lavt progesteronniveau har større risiko for voldsomme PMS-symptomer, klumpede menstruationer, fibromer, hormonmigræne, humørsvingninger, angst og depression.
Selv ved ægløsning kan kroppen danne for lidt progesteron gennem hele cyklussen. Hormonmængden kan måles i blodet (typisk på laboratorie), spyt og urin (hjemmetest eksisterer). Hvis du vil tjekke dit progesteron, bør du gøre det lige efter ægløsning.
Afbrydning—at erkende problemet
Ofte skyldes angst traumer, fobier eller et dårligt psykisk miljø. Hormonelle udsving kan forværre situationen, men er sjældent grundårsagen. Hvis din angst skyldes traume, bør du kontakte en specialist, så du får den rette behandling. Føler du dig dog velfungerende i størstedelen af cyklussen, men får det værre sidst i den, kan hormonerne være synderen.
Typisk følges de psykiske symptomer i lutealfasen af fysiske symptomer (kramper, mavesmerter, ømme bryster, hovedpine, akne, træthed, fordøjelsesproblemer), hvilket kan hjælpe dig med at identificere årsagen. Uanset hvad, vil det være nyttigt at få tjekket dine hormonniveauer, så du kan rette op på balancen. Du kan supplere den valgte behandling med daglige rutiner, der reducerer stress og forbereder kroppen på ægløsning.
Sådan forbedrer du dine hormonniveauer
En af de største årsager til hormonel ubalance med ledsagende psykiske problemer skyldes fysisk og psykisk stress. I dag er vi blevet mere opmærksomme på psykisk stress, men fysisk stress kan være sværere at få øje på.
Nogle mennesker lever i årevis uden at bemærke effekten af fysisk stress, indtil det viser sig som hårtab, uregelmæssig eller udebleven menstruation, hurtig aldring, psykiske lidelser eller autoimmune sygdomme. Kvinder lider ofte af angst på grund af fysiske stressfaktorer som overdreven motion, streng diæt, dårlig søvn og andre restriktioner. Men der er måder at reducere dit stressniveau på med enkle ændringer i hverdagen.
Kvalitetssøvn
God og dyb søvn er afgørende for vores velvære. Kroppen restituerer fra dagens små traumer og gendanner sig; det styrker helingen og sænker stress. De fleste har brug for omkring 8 timers søvn hver nat for at føle sig bedst tilpas. Har du sovet for lidt, kan en middagslur hjælpe kroppen til at restituere.
Let motion
Motion øger stressniveauet. Hemmeligheden bag bæredygtig træning er at holde pauser mellem aktiviteterne for at regulere vejrtrækningen og pulsen. Du bør ikke lave mere end 30–40 minutters hård konditionstræning flere gange om ugen, da det øger cortisol (stresshormonet) og i øvrigt kan svække hormonproduktionen. Læger anbefaler ofte, at kvinder holder igen med hård træning i lutealfasen. Moderat motion, såsom gåture, yoga eller pilates, mindsker stress og sætter gang i blodcirkulationen til dine reproduktive organer.
Nærende kost
Kroppen har under cyklussens forskellige stadier brug for tilstrækkelig energi, mineraler og vitaminer. Når vi sulter kroppen, udsættes den for ekstra stress, og vi udtømmer de vigtige næringsstoffer. En frisk, varieret og næringstæt kost giver kroppen, hvad den har brug for. Undgå skrappe diæter, især i lutealfasen. Gå i stedet efter små og hyppige måltider med protein, kulhydrater og fedt.
Afslapningsteknikker
Meditation, åndedrætsøvelser og et varmt bad sidst på dagen bidrager til at slippe spændinger og bringer dig til nuet. Giv dig selv tid til at slappe af og ryste bekymringerne af dig indimellem. Din krop vil takke dig. Afspændingsteknikker er særligt gavnlige i anden halvdel af cyklussen, hvor kroppen er ekstra følsom over for stress. Bare et par minutters mindfulness dagligt kan gøre, at du føler dig mere forankret.
Sollys
Mennesker er dagsaktive væsener—vores krop fungerer bedst, når vi er vågne og opholder os ude i dagslys og varme. Gør noget godt for din krop ved at gå en tur i solskinnet. Mindst 30 minutters sollys øger serotonin (hormonet, der balancerer humøret og støtter nervesystemet) og øger produktionen af D-vitamin (vigtigt for neurologisk funktion).
Det, en kvinde oplever i sin cyklus, afspejler hendes generelle helbred. Hvis du oplever angst eller andre psykiske gener, kan det skyldes en hormonel ubalance. Støt din krop gennem menstruationscyklussen, og du vil sandsynligvis opleve forbedringer i både fysisk og mental sundhed.
Du kan tracke din menstruation med WomanLog. Download WomanLog nu:
