Abort: hvad det er og hvordan du håndterer det
Ofte ledsaget af kraftig blødning og smerter er spontan abort den mest almindelige form for graviditetstab. Den opstår før uge 20 og rammer 10–20% af alle graviditeter. Det reelle tal er endnu højere, da mange aborter sker så tidligt, at kvinden endnu ikke har opdaget, at hun er gravid. Afhængig af situationen kan medicinsk eller kirurgisk behandling nogle gange være nødvendig. Oftest vil en abort ikke påvirke fremtidige graviditeter.
Selvom abort er en almindelig hændelse, kan det være svært at bearbejde følelsesmæssigt – især hvis graviditeten har været svær at opnå og længe ventet. Hvis det sker for dig, er det vigtigt at søge støtte til dig selv og din partner som en del af selvomsorg.
Aborter kan ske tidligt eller sent
Der findes to typer:
- Tidlige aborter rammer mellem 10 og 15% af alle graviditeter og sker i første trimester af graviditeten
- Sene aborter rammer mindre end 1% af graviditeter og opstår i andet trimester
Tidlige aborter er meget almindelige. Det sker ofte, at en kvinde aborterer, før hun overhovedet opdager, at hun er gravid.
Mellem 10 og 20 % af bekræftede graviditeter ender i abort inden for de første 12 uger.
Sene aborter (også kaldet anden- eller midttrimester tab) sker, når et foster går tabt mellem 14. og 20. uge af graviditeten. De er langt sjældnere end tidlige aborter og føles ofte mere ødelæggende – både fysisk og følelsesmæssigt.
Symptomer
Blødning og pletblødning fra skeden i begyndelsen af en graviditet er normalt, og i mindst halvdelen af alle tilfælde er der ingen grund til bekymring – graviditeten vil fortsætte normalt. Smerter og kramper i maven eller den nederste del af ryggen kan også være normale tegn på graviditet. Imidlertid kan det også indikere risiko for abort, så kontakt din læge for at være sikker.
Lysrødt udflåd (væske eller væv der udskilles fra skeden) er et andet muligt tegn på abort.
Ved lysrødt udflåd er det afgørende at kontakte din læge for at udelukke graviditet uden for livmoderen, som kan være livstruende for moderen. Tilstanden er sjælden, men langt farligere end spontan abort. Tidlig opdagelse redder liv.
En ultralydsundersøgelse kan udelukke graviditet uden for livmoderen. Hvis alt er i orden, kan samme undersøgelse ofte lade de vordende forældre høre fosterets hjerteslag fra cirka uge syv.
Hvad forårsager aborter?
Tidlige aborter sker oftest, fordi embryonet ikke udvikler sig, som det skal. Kromosomfejl menes at være den hyppigste årsag. Disse opstår som regel tilfældigt og sker sjældent igen.
Kromosomafvigelser kan føre til:
- Anembryonisk graviditet (eller blighted ovum)—et befrugtet æg sætter sig fast i livmoderen, men udvikler sig ikke til et foster. Dette anses for at være årsagen til omkring halvdelen af aborter i første trimester; kroppen standser udviklingen, da den registrerer en fejl.
- Intrauterin føtal død—et foster dannes, men stopper med at udvikle sig og dør, før der opstår symptomer på graviditetstab.
- Mola graviditet (eller hydatidiform mola)—begge sæt kromosomer stammer fra faren eller delvis mola graviditet, hvor faren bidrager med to sæt kromosomer, mens morens stadig er til stede. Begge tilstande er forbundet med unormal vækst af moderkagen og manglende fosterudvikling. Tilstanden kan give alvorlige komplikationer, herunder en sjælden form for kræft, og kræver tidlig behandling.
I nogle tilfælde kan dårligt helbred hos moderen føre til abort. Hvis en forventende mor har ubehandlet diabetes, stofskifteproblemer, hormonforstyrrelser, alvorlig infektion eller livmoderhalsproblemer, kan dette give øget risiko for abort.
Sene aborter skyldes ofte en morfologisk abnormitet i livmoderen—en misdannelse, der forhindrer embryonet i at udvikle sig under gode forhold. For eksempel kan livmoderen have en usædvanlig form, hvilket kan gøre graviditet vanskeligere. Morfologiske misdannelser kan ofte rettes kirurgisk, men det er ikke altid nødvendigt, og fordele og ulemper bør vurderes.
Risikoen for abort som 35-årig er ca. 20 %; som 40-årig ca. 40 %; og som 45-årig og opefter 80 %.
Sene aborter kan også udløses af visse livsstilsfaktorer – såsom rygning, passiv rygning, alkohol- og stofmisbrug, for højt koffeinforbrug eller overvægt. Livsstilsfaktorer kan ændres for at mindske risikoen.
Miljøfaktorer, der kan øge risikoen for abort inkluderer eksponering for farlige kemiske stoffer som tungmetaller, kviksølv, opløsningsmidler, malingsfortyndere eller pesticider. Undersøg om nogen af disse stoffer findes i dit hjem eller på din arbejdsplads, så du kan undgå kontakt med dem.
Hvad forårsager ikke abort
Rutineaktiviteter som disse udløser ikke abort:
- Motion, herunder højintense aktiviteter som løb eller cykling
- Seksuelt samvær
- Arbejdsaktiviteter – medmindre du udsættes for farlige kemikalier eller andre miljømæssige risikofaktorer
Hvad sker der efterfølgende
I de fleste tilfælde vil kvindens krop gennemføre aborten naturligt. Blødning varer normalt i 7–10 dage og forsvinder helt efter to til tre uger. I denne periode er det vigtigt at blive hjemme, slappe af, tage smertestillende efter lægens anvisning og tilbringe tid med støttende veninder, som passer på dig indtil du er kommet dig.
Din læge kan bede dig tage en hjemmetest for at bekræfte, at graviditeten er afsluttet. Book altid tid til opfølgende undersøgelse, så du er sikker på, at kroppen heler, som den skal.
En ufuldstændig abort kan løses enten med en mindre operation eller ved medicinsk behandling. Ingen af metoderne påvirker fremtidig fertilitet.
Nogle kilder nævner en tredje mulighed—afventende behandling, hvor kroppen får tid til selv at rense ud. Denne metode kan dog øge risikoen for fremtidige blødningskomplikationer, og anbefales ikke længere.
At blive gravid igen
De fleste kvinder får igen deres menstruation fire til seks uger efter en abort. Dag 1 i din nye cyklus regnes fra første blødningsdag under aborten.
Det kan tage nogle cyklusser for kvindens menstruation at stabilisere sig, da kroppen har brug for at genfinde sin hormonelle balance efter graviditetstab. Hvis din cyklus var uregelmæssig før graviditeten, vil den sandsynligvis fortsat være det.
En uregelmæssig cyklus kan gøre det sværere at tracke ægløsning, men det er muligt at blive gravid igen allerede de første cyklusser efter en abort—eller så snart parret føler sig klar.
Men ved gentagne aborter (tre eller flere i træk) bør mulige risikofaktorer afklares og håndteres.
Ofte er der intet, du kan gøre for at forhindre en abort. Fokuser i stedet på at passe godt på dig selv:
- Undgå risikofaktorer (rygning, alkohol, stoffer)
- Begræns dit koffeinindtag
- Spis varieret og næringsrigt
- Spørg din læge om hvilke kosttilskud, der er bedst for gravide
- Har du en kronisk sygdom, så samarbejd med din sundhedsperson om at håndtere sygdommen
Sådan bearbejder du et graviditetstab
Uanset om en abort sker tidligt eller sent, kan det udløse stor krise. Kvinder kan føle sig uretfærdigt skyldige eller opleve sorg og tab. Mænd lider også og bebrejder ofte sig selv. Tal sammen om det.
Dem, der oplever graviditetstab, kommer ofte igennem forskellige sorgfaser:
- Chok og fornægtelse
- Skyld og vrede
- Depression og fortvivlelse
- Accept
Det kan være meget svært at tale åbent om abort, fordi det ofte forbindes med bristede drømme og følelser af fiasko. At dele de tunge følelser med din partner eller nære venner/familie kan hjælpe dig videre og genfinde din livsglæde.
Da så mange kvinder oplever abort mindst én gang i løbet af de fødedygtige år, kan det være en stor hjælp at tale med én, som har prøvet det.
Men vi har alle forskellig baggrund, forskellige omstændigheder og forskellige behov. Nogle gange oplever du kun overfladisk medfølelse fra dem, du kender. Når selv de bedste venner ikke ved, hvordan de kan støtte dig, kan en professionel, erfaren terapeut hjælpe dig trygt igennem sorgen, så du kan give slip, når tiden er moden.
Du kan tracke din cyklus med WomanLog. Download WomanLog nu:
