Den Kræsne Livmoder-teori: Hvad Det Er og Hvorfor Det Er Vigtigt
Sandsynligheden for at blive gravid i den første måned efter man begynder at prøve, er kun 20-30%. Jo længere du prøver, jo bedre bliver chancen for at lykkes. Cirka 80% af par bliver gravide inden for det første år. Men ikke alle er så heldige, da mange faktorer kan nedsætte sandsynligheden for at blive gravid. En spændende faktor er teorien om den 'kræsne livmoder'. I denne artikel lærer du, hvad der skal til for at blive gravid, og hvorfor din livmoder måske modarbejder dig.
Ud over at kunne skabe og bære et nyt liv, kan den kvindelige krop måske også vælge, hvilket liv den vil bære. Tanken om en kræsen livmoder har eksisteret i lang tid. Ifølge denne teori kan en kvindes krop afgøre, hvilke embryoner den vil nære og hvilke, den vil afslutte.
Hvordan foregår befrugtningen hos mennesker?
For at forstå, hvordan vores krop vælger de mest levedygtige embryoner, skal vi først se på, hvordan befrugtningen sker. Befrugtning hos mennesker handler i høj grad om tilfældigheder. Selvom uplanlagte graviditeter sker hele tiden, er det slet ikke så let at blive gravid med vilje, og det kan tage mange forsøg og år. Mange faktorer skal gå op i en højere enhed for at de rette betingelser opstår.
Én gang om måneden frigiver det ene af æggestokkene en moden ægcelle (ovum) til æggelederen. Denne proces, kaldet ægløsning, finder sted omkring midten af menstruationscyklussen og varer kun 24-48 timer, inden ægget bliver genoptaget af kroppen.
Hvis du vil blive gravid, giver samleje under dette frugtbare vindue dig den bedste chance for befrugtning. Under mandlig ejakulation frigives millioner af sædceller i kvindens reproduktionskanal. Sædcellerne bevæger sig derefter gennem livmoderhalsen og op i æggelederne.
Hvis en sædcelle møder ægget i æggelederen, trænger den ind gennem æggets ydre membran. Omkring ægløsningstidspunktet bliver slim i livmoderhalsen tyndere og mindre sur, hvilket gør det lettere for sædcellerne at overleve og nå frem til ægget. Sædcellerne gennemgår biokemiske forandringer, kaldet kapacitation, som hjælper dem med at befrugte ægget. Når sædcellen nærmer sig ægget, frigiver den enzymer for at nedbryde de ydre lag, der omgiver ægget. Herefter kombineres det genetiske materiale fra sædcelle og æg, hvilket skaber én celle kaldet en zygote.
Zygoten begynder at dele sig i flere celler, mens den rejser ned gennem æggelederen og mod livmoderen. Dette cellebundt kaldes en morula og senere en blastocyst. Cirka en uge efter befrugtning sætter blastocysten sig fast i livmodervæggen, hvor den kan fortsætte udviklingen til embryo og foster gennem hele graviditeten. Når embryoet hæfter, dannes moderkagen for at forsyne den voksende baby med alle vigtige funktioner og næringsstoffer.
Hvorfor kan det at blive gravid betragtes som et mirakel?
Omtrent 11% af kvinder og 9% af mænd har en eller anden form for fertilitetsproblem. Op til 15% af par kan ikke blive gravide naturligt efter et år med forsøg. Mange forskellige faktorer påvirker chancen for at blive gravid, fra sundhedstilstande og alder til genetik og livsstil. Uanset hvor let det lykkes for nogle par at blive gravide, er udtrykket "et fødsel er et mirakel" faktisk ikke langt fra sandheden.
Her er hvorfor:
Den frugtbare periode hver måned er meget kort. Ægløsning, altså perioden hvor et æg er tilgængeligt for befrugtning, varer kun 24-48 timer, og nogle gange sker ægløsningen slet ikke. Ja, sædceller kan overleve i kvindekroppen i omkring fem dage, men disse dage skal falde sammen med det frugtbare vindue.
Før ægløsning er skeden ofte for sur til, at sædceller kan overleve i længere tid. Skedeslimen er også mere tør, hvilket forhindrer sædceller i at bevæge sig op til livmoderen. Samtidig er største delen af sædcellerne i hver ejakulation ikke levedygtige, og selv dem der er, finder måske aldrig frem til ægget.
Oveni det hele kan kvindens immunsystem angribe sædcellerne. Studier har vist, at sædvæske fremkalder et immunrespons i kvindens krop. Det betyder, at kvindekroppen forsøger at fjerne sædcellerne og anser dem som fremmede.
Hvad er en kræsen livmoder?
Teorien om den "kræsne livmoder" refererer til en idé inden for reproduktionsbiologi, som antyder, at livmoderen måske har en selektiv rolle i at bestemme, hvilke embryoner der får lov til at sætte sig fast og udvikle sig til en graviditet. Teorien foreslår, at livmoderen på en eller anden måde kan genkende embryonets kvalitet eller genetiske kompatibilitet.
Livmoderen kan måske støtte implantation og udvikling af de embryoner, der er sundere eller genetisk mere kompatible med moderen. Men denne teori er stadig bare en teori og ikke bevist. Hvis den er sand, betyder det, at det at blive gravid og gennemføre en graviditet er endnu mere udfordrende, end vi troede.
Teorien om den kræsne livmoder udfordrer også den almindelige opfattelse af, at livmoderen blot er et passivt miljø i befrugtningsprocessen. Hvis det er sandt, betyder det, at livmoderen sender biokemiske signaler for at vurdere embryonets kvalitet. Livmoderen kan øge chancen for en vellykket graviditet og et sundt afkom, hvilket kan give os mennesker en evolutionær fordel.
Hvad sker der med de embryoner eller sædceller, der bliver afvist?
Hvis du aktivt prøver at blive gravid, undrer du dig måske over, hvad der sker i din krop, når den afviser sædceller eller ikke lader embryoner sætte sig fast. Hvis teorien om 'den kræsne livmoder' er korrekt, kan kvindens reproduktionsmiljø eller immunforsvaret dræbe eller lamme nogle sædceller.
For embryonerne gælder, at hvis de ikke egner sig til at sætte sig fast, kan kvindens immunforsvar også angribe og afstøde dem tidligt. Biokemiske faktorer som hormoner eller proteinsignaler kan få nogle embryoner til ikke at udvikle sig ordentligt efter implantation. Hvis livmoderen afviser sædceller og embryoner meget tidligt, vil du sandsynligvis slet ikke lægge mærke til det. Selv embryoner, der er implanteret og dør i første trimester af graviditeten, og resulterer i en spontan abort, forbliver ofte ubemærket, da det ofte ligner en kraftig menstruation. Faktisk ender op til 20% af graviditeter med en spontan abort.
Findes der måder at øge chancen for at blive gravid?
Der findes måder, hvorpå du kan øge din chance for at blive gravid.
- Følg din ægløsning og hav samleje i det frugtbare vindue, som typisk er de 5 dage op til og inklusive dagen for ægløsning. Brug ægløsningstest, mål din basale kropstemperatur eller følg forandringer i livmoderhalsslim for at finde det rette tidspunkt. Hyppigere samleje øger dog ikke nødvendigvis chancen for befrugtning, da mandens sædkvalitet og bevægelighed falder ved hyppig udløsning. For at øge chancen er det bedst at have samleje få dage før og under selve ægløsningen.
- Hold en sund vægt. Overvægt eller undervægt kan påvirke din menstruationscyklus og nedsætte fertiliteten.
- Nogle måneder før du begynder at prøve, bør du forbedre din livsstil. Undgå rygning og for meget alkohol, og reducér stress med motion, yoga eller meditation. Tag et graviditetsvitamin med folsyre, som kan bidrage til at forebygge visse fødselsdefekter. Studier viser, at planlagte graviditeter generelt forløber sundere.
Din partner bør dog også forberede sig på graviditet. Det er almindeligt at tro, at mandens rolle kun er at befrugte ægget, men halvdelen af embryonets gener kommer fra farens side. Hvis hans sædkvalitet er lav, kan livmoderen afvise det eller det kan påvirke barnets helbred.
Nogle måneder før I begynder at prøve, bør din partner også ændre livsstil: stoppe med at ryge, begrænse alkohol, spise sundere og dyrke mere motion. Det øger ikke kun chancen for graviditet, men også for et sundt barn.
Men selv med en sund livsstil og alle tænkelige metoder til at øge sandsynligheden, vil nogle opleve, at det er sværere at blive gravid end andre. Selvom det kan være en svær og sorgfuld oplevelse ikke at lykkes, er det vigtigt at vide, at der findes muligheder.
Valg af IVF
In vitro fertilisering (IVF) er en form for assisteret reproduktionsteknologi. Ved proceduren befrugtes kvindens æg med mandens sæd uden for kroppen i et laboratorium.
For at IVF skal lykkes, er det vigtigt at udtage så mange levedygtige æg som muligt. Kvinden tager fertilitetsmedicin, der stimulerer æggestokkene til at danne flere ægblærer end det normalt frigives ved en naturlig cyklus. Når ægblærerne er modne, udtages æggene med et lille kirurgisk indgreb.
Manden skal levere sæd til befrugtning af æggene. Efter befrugtningen vokser de befrugtede æg i laboratoriet i nogle dage. Derefter udvælges nogle få sunde embryoner, som sættes op i kvindens livmoder via et tyndt kateter gennem livmoderhalsen.
For mange par er IVF den eneste mulighed for at blive gravide. IVF har en succesrate på 41-47% hvis du er under 35 år. Chancen falder efter 35-årsalderen, men det er stadig muligt at blive gravid ved IVF efter 40. Det er dog vigtigt at huske, at succesraterne falder, og selve graviditeten kan være mere krævende. Derudover kræver det måske flere forsøg, og både processen og behandlingen kan være følelsesmæssigt og fysisk udfordrende, for ikke at nævne dyr.
Afsluttende ord
Det kan være udfordrende og tage år at blive gravid. Dog findes der måder at øge sandsynligheden. Med moderne medicinske fremskridt kan flere og flere par opleve glæden ved forældreskabet. Vi håber, denne artikel har givet dig større forståelse for, hvad din krop gennemgår i forsøget på at blive gravid. Hvis du vil vide mere om graviditet og kvinders sundhed, inviterer vi dig til at læse vores blog.
Download WomanLog nu:
