Epidural anæstesi
Selvom alle kvinder, der føder, gennemgår den samme grundlæggende proces, er hver kvindes oplevelse kompleks og subjektiv. Fødsel er en følelsesladet oplevelse, som både har fysiologiske og psykologiske faktorer. For mange kvinder kan forventningen om fødselssmerter virke skræmmende.
I dag findes der mange metoder til smertelindring. Nogle kvinder føler stærkt, at de ønsker en ‘naturlig fødsel’ uden medicin, mens andre gerne tager imod den hjælp, moderne medicin kan give. Epidural anæstesi er en almindelig og effektiv metode til at lindre smerter under fødslen.
I det 21. århundrede er læger langt bedre rustet til at hjælpe under fødslen end de var i det 16. århundrede. Selvom mødres og børns helbred og sikkerhed er blevet stærkt forbedret takket være medicinske fremskridt, og kvinder nu ofte overlever situationer, som tidligere ville have været livstruende, har vi stadig meget at lære om, hvordan vi bedst støtter kvinder gennem fødsel. Fødselsforberedende kvinder er nu langt mere involverede i processen, hvilket bl.a. ses i populariteten af doulaer, jordemødre og idéen om en ‘fødselsplan’, hvor moderen tænker over og skriver sine håb og forventninger ned. Kvinders stemmer er tidligere blevet ignoreret, men nu lytter vi bedre.
Fødsel er uforudsigelig – ligesom vores reaktioner på den. Hver kvinde må overveje mulighederne for smertelindring og gøre det, hun føler, er bedst for sig selv og sit barn. Et godt udgangspunkt er at lære om, hvad der kan forventes, og om de medicinske og ikke-medicinske muligheder for at lindre fødselssmerter.
Smerter under fødslen
En fødsel tager generelt mellem 12 og 24 timer ved førstegangsfødende; for kvinder, der tidligere har født, varer det oftest 8 til 10 timer. Disse tal er dog statistiske gennemsnit. Nogle børn bliver født på få minutter, mens andre lader deres mor være i fødsel i flere døgn.
Man taler generelt om tre faser i en fødsel:
- udvidelse af livmoderhalsen op til cirka 10 cm (tidlig, aktiv og overgangsfase)
- aktiv pressen og barnets fødsel
- fødsel af moderkagen
Smerterne under fødslen skyldes hovedsagelig veerne, men de smerter, en kvinde oplever, ændrer sig igennem fødselsforløbet. Når de første rigtige veer starter, begynder livmoderhalsen at udvide sig. Disse veer mærkes ofte som en intens spænding i hele maven. Tidlig fødsel kan vare op til seks timer. Efterhånden som livmoderhalsen udvider sig, bliver veerne længere, stærkere og hyppigere. Aktiv fødsel varer ofte mellem to og otte timer.
Smerterne topper typisk, når livmoderhalsen er fuldt udvidet, og kan mærkes i hele overkroppen, bækkenet, lænden, lysken og lår. Overgangsfasen – den sidste indtil fuld åbning – varer som regel højst en time.
Nu begynder moderen at føle ‘trangen til at presse’, og de intense smerter fra veerne, der åbner livmoderhalsen, erstattes af følelsen af at skulle ‘presse’ for at føre barnet gennem skedeåbningen og ud i verden. Selvom smerterne fortsætter, hjælper presset også med at lindre trykket. Pressesmerter kan vare fra få minutter til flere timer.
Når barnets hoved passerer gennem skedeåbningen, kan vævet mellem skeden og endetarmen – mellemkødet – nogle gange briste. Faktisk er overfladiske og andengrads bristninger ret almindelige, og med alt, hvad der sker, kan en kvinde måske ikke engang opdage, at hun er sprunget, før efter barnet er født. Tredje- og fjerdegrads bristninger er dybere og kræver omhyggelig syning og passende pleje efterfølgende. I nogle tilfælde kan lægen eller jordemoderen give et kontrolleret snit – en episiotomi – for at undgå en mere skadelig bristning. Hvis bristningerne bliver korrekt behandlet, heler selv alvorlige sår typisk inden for få uger.
Den sidste fase er fødslen af moderkagen, som indebærer flere veer og kramper og varer cirka en halv time. Set i forhold til den netop gennemlevede fødsel og lettelsen over at have født sit barn, opleves det som et mindre indgreb. Disse sidste veer hjælper også livmoderen med at trække sig sammen og lukke de blodkar, der har forsyner barnet under graviditeten.
Hvor mange smerter en kvinde oplever afhænger af både objektive og subjektive forhold: barnets størrelse og placering i bækkenet (om barnet vender rigtigt eller med numsen først), fødslens hastighed, veernes styrke og moderens følelsesmæssige tilstand, forberedelse, smertegrænse, træthed og støttesystem. Komplikationer spiller også ind.
Smertelindring
Der findes en række smertelindrende alternativer uden brug af medicin. Det kan for eksempel være afspændingsøvelser, vejrtrækningsteknikker, akupunktur eller akupressur, massage, injektion af sterilt vand under huden, varme- eller isposer, yoga, gåture, stillingsskifte, brug af fødebold, brusebad, fødsel i vand og støtte fra en pårørende eller doula.
Medicinsk bistand er ikke altid nødvendig i forbindelse med fødslen, og der kan være personlige, religiøse eller andre grunde til at vælge alternativer. Dog har mange kvinder stor gavn af den hjælp, moderne medicin tilbyder. Medicinsk smertelindring omfatter epiduralblokade, spinalblokade, pudendusblokade, lattergas (dinitrogenoxid) eller opioider. Hver metode har sine fordele og ulemper.
Smerte – og frygten for smerte – kan forværre eksisterende helbredsproblemer som forhøjet blodtryk samt hjerte- og lungesygdomme.
Oplevelsen af smerte øger niveauet af kortisol – kroppens stresshormon. Mens kronisk høje niveauer af kortisol kan påvirke kroppen negativt, spiller stresshormonet også en rolle i at forberede fosteret på livet uden for livmoderen.
Om man vil bruge epidural anæstesi, er et personligt valg, men det anbefales ofte, hvis fødselslægen mistænker et behov for akut kejsersnit, hvis moderen venter tvillinger, hvis barnet er stort i forhold til moderens bækken, eller hvis der er andre mulige komplikationer, som kan kræve kirurgisk indgreb.
Kvinder, som beslutter sig for denne bedøvelse, begynder oftest at overveje det, når livmoderhalsen er udvidet til omkring 3 cm. Epiduralen gives fra cirka 4–5 cm’s udvidelse.
Hvad er en epidural?
Begrebet epidural betegner et rum inde i rygsøjlen. Rygmarven ligger mellem rækken af ryghvirvler, der danner rygraden, og spinalprocesserne eller de benede fremspring lige under huden, som beskytter den. Rygmarven er omgivet af nerver og andre væv, hvor det yderste lag kaldes dura mater. Epiduralrummet er den yderste del af rygmarvskanalen – over dura mater.
Epidural anæstesi, eller blot epidural, gives som indsprøjtning i epiduralrummet for at blokere smertesignaler fra underkroppen – nederste del af maven, lænden, bækkenområdet og benene. Disse lægemidler klassificeres som lokalbedøvende og omfatter midler som bupivacain, chloroprocaine eller lidocain. De gives ofte sammen med andre lægemidler som fentanyl eller sufentanil for at reducere den nødvendige dosis af lokalbedøvelsen.
Den mest almindelige metode til at give epidural anæstesi er via et kateter placeret i lænden. Dette kan kun udføres af en professionel anæstesilæge, som styrer doseringen og overvåger din sundhed under processen. Først gives lokalbedøvelse for at bedøve området; derefter indsættes et større nål for at lægge kateteret, som bliver siddende under hele fødslen og muliggør løbende smertelindring efter behov. I løbet af de seneste tyve år har nogle hospitaler overgået til patientstyret smertelindring via dosis-pumpe – med gode resultater.
Epidural kan kun gives på hospital, hvor der findes desinfektionsmidler samt akutudstyr, den er derfor ikke tilgængelig ved hjemmefødsler, på fødeklinik eller ved vandfødsler.
Epiduralen virker først og fremmest på rygmarvsnerverne og blokerer for smertesignaler.
Selv med epidural er følelsen ikke helt blokeret – en del smerte forbliver stadig. Det giver den fødende kvinde mulighed for at deltage aktivt og mærke, hvornår hun skal presse. Patientstyrede pumpeanlæg viser sig at kunne minimere doseringen og maksimere effekten af epidural smertelindring.
Spinal anæstesi versus epidural
En lignende metode til smertelindring er spinal anæstesi. Bedøvelsen gives her direkte i durasækken – den membran, der omgiver rygmarven. I modsætning til epidural gives kun én dosis ad gangen, så et kateter anvendes ikke.
For eksempel ved akut kejsersnit kan lægen foreslå spinal anæstesi, da den virker øjeblikkeligt. Effekten varer dog kun 2–3 timer. Da førstegangsfødende kan være i fødsel helt op til 24 timer, kan kateterløsningen være mere hensigtsmæssig end gentagne indsprøjtninger.
Der er ingen væsentlig forskel på doseringen eller sikkerheden af spinal og epidural anæstesi. Epiduralen er mere populær på grund af bekvemmeligheden. Nogle hospitaler tilbyder en kombineret spinal-epidural.
Fordele
Epidural anæstesi lindrer smerte uden at forårsage muskelsvaghed. Du kan derfor hvile fra smerten og samtidig være aktiv og opmærksom under fødslen.
Epidural anæstesi er veldokumenteret og anses generelt for sikker. Smertelindring under fødslen har flere positive effekter på moderen og – indirekte – på barnet. Der er visse tegn på, at brug af epidural og mindre risiko for en traumatisk fødselsoplevelse også kan mindske symptomer på efterfødselsdepression.
Mindskes stressreaktionerne, der følger med stigende smerter, normaliseres blodtryk og vejrtrækning. Det er især vigtigt for kvinder med kroniske sygdomme.
Ulemper og mulige bivirkninger
Selvom brugen af epidural kan forkorte den første fase af fødslen, forlænges ofte pressefasen – især for førstegangsfødende. Da smertelindringen sænker blodtrykket, kan det under fødslen falde for meget. Man giver da væske for at holde moderens (og barnets) puls stabil.
Bivirkningerne ved epidural svarer generelt til lokalbedøvelse. De hyppigste bivirkninger inkluderer:
- hovedpine dagen efter, når medicinen er aftaget
- svimmelhed og kvalme
- ømhed hvor kateteret blev lagt
- følelsesløshed i den ene side af kroppen
- feber og kløe
En epidural bedøver underlivet, så det kan være sværere at mærke eller kontrollere trangen til at lade vandet. Dette kan vare op til et døgn.
Hvis du vælger naturlig fødsel eller vandfødslen, er epidural ikke det rette for dig. Fødsel kræver ikke nødvendigvis smertelindring for at være en succes. Valget er altid dit. Gennemgå dine muligheder og tal med din jordemoder, gynækolog eller fødselslæge for at finde det, der passer bedst til dig!
Du kan holde styr på din cyklus med WomanLog. Download WomanLog nu:
