Teenagegraviditet
At få et barn er en livsændrende beslutning, selv for en fuldt forberedt voksen. At opdage, at du er gravid uden anelse om, hvordan du skal håndtere situationen, er nok til at sende selv den mest velafbalancerede teenager ud i panik.
I denne artikel giver vi nyttig information om de valg, du står overfor og de skridt, du kan tage, hvis du eller en du holder af, oplever en uventet graviditet.
Fysisk set er det at blive gravid en ret ligetil proces. Omstændighederne omkring det kan dog være utroligt komplicerede. Alle væsentlige faktorer bør tages i betragtning, når du står overfor beslutninger, der får varige konsekvenser.
HVAD SKAL DU GØRE?
Du har lige fundet ud af, at du er gravid – og du ved ikke, hvad du skal stille op. Tag først en dyb indånding. Du kan bedre fokusere, hvis du er rolig. Denne artikel er her for at hjælpe dig. Læs disse spørgsmål og tænk grundigt over dem.
Er du sikker på, at du er gravid?
Det første du skal gøre, er at sikre dig, at dine oplysninger er pålidelige. Der findes mange myter om sex og graviditet (både blandt børn og voksne). Selv hvis du har fået undervisning om sex og graviditet i skolen, kan der stadig være ting, du skal lære.
Hvordan opdagede du, at du var gravid – og hvilke andre mulige forklaringer er der?
“Min menstruation er forsinket.”
Din menstruationscyklus påvirkes af mange forskellige ting i dit liv. Graviditet er én af grundene til, at din menstruation kan være forsinket (eller meget let), men der findes andre mulige forklaringer (såsom stress og store livsstilsændringer), som bør tages i betragtning. Hvis din menstruation ikke har været regelmæssig fra starten, kan du finde nyttig information i vores artikel om uregelmæssige menstruationer.
“Jeg har symptomer, der relaterer til graviditet.”
Mange af de graviditetsrelaterede symptomer – hovedpine, oppustethed, kvalme, træthed, ømme bryster, svimmelhed, urolig mave og flere – overlapper med symptomer på præmenstruelt syndrom (PMS). Det betyder ikke, at du skal se bort fra dem (især hvis du mærker alvorlige symptomer for første gang), men de er heller ikke en sikker diagnose. Nogle symptomer, som en oppustet mave, kan indikere graviditet, men kan også skyldes forskellige medicinske tilstande. Er du bekymret, så opsøg din læge.
“Jeg har taget en graviditetstest.”
Graviditetstest er generelt gode, men ikke altid 100% pålidelige. Falske positive og negative test kan forekomme, hvis du tager testen på det forkerte tidspunkt, bruger visse mediciner eller lider af bestemt sygdom. Læs mere om hvordan graviditetstests virker. Hvis du har gjort alt rigtigt, og testen er positiv (eller blot vil være sikker), så få det bekræftet hos en læge.
“Jeg har fået en diagnose fra en læge.”
At besøge en kvalificeret gynækolog (OB/GYN) er den eneste sikre måde at vide, om du venter barn. Testene, der udføres hos lægen – såsom underlivsundersøgelse, ultralyd, blodprøve og uringraviditetstest – er mere følsomme og langt mere pålidelige end hjemmetesten. Bekræfter de graviditet, kan du tale med en specialist om eventuelle spørgsmål, muligheder og planlægge fremtidige aftaler.
Hvor kan du søge hjælp?
Tal med en du har tillid til. Prøv ikke at klare det hele selv. Alle har brug for støtte.
Du bør nok fortælle det til dine forældre, et andet familiemedlem eller din værge. Uanset hvilket forhold I har, ændrer en graviditet alt. De vil have, du fortæller dem det. De elsker dig. De vil have, du er tryg. De kan kun hjælpe dig, hvis de ved, hvad der foregår.
Det kom som et chok for dig, og det vil sikkert også gøre det for dem. Tag dig tid til at tænke over, hvad du vil sige. Hvis det er svært at tage hul på samtalen, så prøv at være så ærlig du kan. Kan du ikke sige det højt, kan du i stedet skrive et brev til dem (men giv det til dem personligt i stedet for bare at efterlade det).
Forældre er også mennesker med forskellige erfaringer og forventninger. Du kan blive overrasket over, hvor støttende dine forældre viser sig at være. Viser du dem, at du tager situationen seriøst, hjælper det dem med at fokusere på at løse problemer fremfor at reagere følelsesmæssigt. Reagerer de voldsomt eller negativt, ved at lede efter nogen at skyde skylden på, kan du venligt minde dem om, at store følelser ikke hjælper nu – selvom deres følelser er forståelige. Prøv at holde dine egne følelser i ro og giv dem plads, hvis de har brug for tid til at falde til ro.
Det går måske ikke så glat, som du havde håbet – eller du bliver måske mødt af kærlighed og støtte. Det vigtige er, at de forstår, hvad der er bedst for dig og din fremtid.
Desværre er der undtagelser. Hvis din familie er voldelig, eller hvis du er sikker på, at deres reaktion kun vil være negativ, urimelig eller farlig, kan det være bedst ikke at fortælle dem det. Søg i så fald hjælp hos en voksen, du stoler på – fx en veninde eller lærer. Hvis ingen kommer dig i tanke, findes der organisationer, der hjælper unge gravide – find et nummer, du kan ringe til.
Er du et sikkert sted? Får du den hjælp, du har brug for?
Hvis dine forældre støtter dig, behøver du ikke bekymre dig om et sikkert sted at opholde dig. Hvis de ikke gør, kan du måske bo hos en veninde eller familiemedlem i en periode. Søg hjælp hos en voksen, der har til opgave at passe på eller hjælpe andre, fx en lærer, læge eller politibetjent. Du kan også søge på nettet efter hjælpelinjer. Måske findes der en organisation i dit område, der tilbyder husly til mennesker i din situation.
Vær forsigtig og stol på din mavefornemmelse. Hvis du er i selskab med en voksen, der skulle hjælpe dig, men opfører sig mærkeligt, aggressivt eller manipulerende – eller hvis noget bare føles forkert – så behøver du ikke følge deres anvisninger. Lad ikke nogen tvinge dig til noget, du ikke vil. Føler du dig truet, så bliv ikke hos vedkommende, især ikke hvis der ikke er andre til stede. Find et sikkert sted, find én, du kan stole på.
Hvad med barnets far?
Du bør vente, til du er i sikkerhed og har støtte, før du tænker på barnets fars rolle.
Er du i forhold med faren, venter der vigtige samtaler, især hvis du gerne vil have ham involveret. Husk, han reagerer måske ikke, som du ønsker. At blive far er måske ikke noget, han er klar til – men han er ansvarlig for egne handlinger og må forstå konsekvenserne. Føler du dig tryg ved at tale med ham, så gør det. At blive informeret kan forhindre ham i at gentage den samme fejl.
Han kan have stærke meninger om, hvorvidt du burde beholde barnet. Husk – det er dig, der bestemmer. Det er din krop, det handler om. Du bestemmer, hvad der skal ske. Undersøg også de juridiske forhold – det kan være, du har ret til støtte fra ham.
Hvis graviditeten er resultat af sex mod din vilje, så kontakt ikke faren. Tal med politiet eller en kvindeorganisation, især hvis du tror, han kan udgøre en fare for dig eller dit barn. Overvej at få udtaget en voldtægtspakke (en samling udstyr til indsamling af bevismateriale); så lad være med at gå i bad først, så du ikke fjerner eventuel DNA på kroppen.
FORÆLDRE, DETTE AFSNIT ER TIL JER
Nyheden om en uplanlagt, livsændrende graviditet er svært at fordøje for enhver forælder (bedsteforælder, søskende, værge, mentor).
Det er ok at være chokeret, skuffet, vred – men husk: Gør ikke hendes situation værre, end den allerede er. Dine følelser skal ikke være hendes problem. Det er aldrig passende at straffe sit barn for det, der er sket.
Tænk over, hvad hun oplever – trods chokket og frygten for fordømmelse og afvisning, har din datter valgt at bede dig om hjælp. Uanset hvor mange småskænderier I har haft, eller hvor ofte I misforstår hinanden, har hun valgt at stole på dig og bede om støtte. Svigt ikke den tillid – ellers tør hun måske ikke henvende sig en anden gang.
Du kan vælge at være usædvanligt støttende – gør dit bedste som forælder. Tal med hende om det, der er sket. Gør klart, at det er okay at være ærlig. Der kan være vigtige oplysninger, som hun endnu ikke har delt – måske blev hun presset, manipuleret eller misbrugt. Vær sikker på fakta, før du bebrejder nogen (men husk, at skyld ikke bør være dit fokus nu).
Lad hende vide, at hun er accepteret og støttet, og hjælp hende med at finde de informationer, hun har brug for for at træffe sin næste beslutning. Diskutér mulighederne grundigt og vej fordele og ulemper op mod hinanden. Hjælp hende med at vælge, hvis hun beder om det, men tving ikke beslutningen igennem.
SKAL DU BEHOLDE BARNET?
At opfostre et barn er både givende og udfordrende. At blive forælder i en meget ung alder kræver, at du sætter dit barn først, mens du stadig selv er under udvikling. Forbered dig bedst muligt på de kommende udfordringer. Her er nogle spørgsmål, du kan overveje:
- Er du villig til at vende hele dit liv på hovedet? Beslutter du dig for at beholde barnet, bliver intet det samme. Du får ansvar for et helt menneske. Det betyder at ofre din tid, energi, søvn og dit sociale liv i en overskuelig fremtid. Vil du fortsætte studiet, bliver det meget sværere. Det er nu, du skal afgøre, om du er klar til at gøre alle de ofre.
- Har du nødvendig støtte? Et støttenetværk er afgørende, når man står overfor livsforandrende beslutninger. Har du folk omkring dig, der vil støtte dig gennem hele graviditeten? Er der nogen, der vil dele ansvaret for at opdrage dit barn?
- Har du råd til at passe på dig selv (eller er der nogen, der støtter dig)? Er du økonomisk stabil? Har du råd til læge, sund mad, bleer og babytøj? Har du et sted at bo under hele graviditeten, efter fødslen og når du skal på benene igen? Hvis du er afhængig af nogen nu, har du så en realistisk plan for at blive mere uafhængig fremover?
Det er også meget vigtigt at vurdere, om du er økonomisk, mentalt, følelsesmæssigt og fysisk i stand til at passe på dit barn på lang sigt. Det er én ting at klare sig selv – noget helt andet at være ansvarlig for to på én gang.
Hvor skal pengene komme fra? Hvordan holder du dig og dit barn raske både fysisk og mentalt? Undgår du klassiske forældre-fejl, der skaber bitterhed?
Lige så vigtigt er det at forstå, hvad dit støttenetværk består af, før du beslutter dig. Bliver det 100% dit ansvar, eller er der nogen, du kan trække på? Dit barn vil kræve opmærksomhed 24/7 de første år. Selv hvis du tror, du kan klare det alene, får du behov for en pause en gang imellem. Hvad enten det er barnets far, familiemedlemmer, værger eller betroede venner – at have nogen, der kan tage over, når energien slipper op, er en gave.
Vælger du at beholde barnet, påvirker det dine muligheder for at fortsætte uddannelse og/eller arbejde. Som minimum vil du skulle holde fri den sidste måned eller to af graviditeten og den første måneds tid efter fødslen. Realistisk set kan det vare længere – afhængigt af din økonomi og hjælp fra andre. Nogle skoler/arbejdsgivere vil måske ikke lade dig komme tilbage. Alt dette får indflydelse på din fremtid, så undersøg så meget du kan.
Vær klar over, at graviditet kan påvirke dit helbred. Selv sunde graviditeter slider på kroppen.
De mest almindelige problemer er blodmangel, forhøjet blodtryk, graviditetsdiabetes, svangerskabsforgiftning, for tidlig fødsel, abort og forskellige infektioner. Hvis det overhovedet er muligt, så få rutinetjek gennem hele graviditeten – for din og dit barns skyld.
Du bør også undersøge risikoen ved at føde som teenager. At kunne blive gravid betyder ikke nødvendigvis, at kroppen er klar til at føde. Afhængig af hvor hurtigt du er modnet fysisk, kan det være nødvendigt med kejsersnit for at minimere risikoen for både dig og dit barn.
Beslutter du at beholde barnet, skal du have regelmæssige kontrolbesøg for at sikre, at alt forløber, som det skal. Planlæg en sund kost og sikr dig, at du ikke mangler næringsstoffer – et dagligt graviditetsvitamin kan udfylde hullerne. Dårlige vaner som rygning og alkohol bør også droppes af hensyn til barnet.
Fødselsforberedelse og støttegrupper hjælper dig både fysisk og mentalt. Det betyder meget at se, at du ikke står alene. Andre kvinder deler gerne deres erfaringer og giver tips om rutiner, amning mv. Nogle kurser inkluderer motion, men uanset hvad bør du holde dig moderat aktiv. Lider du af en sygdom, så spørg sundhedsprofessionelle, hvilken aktivitet der er bedst for dig.
Det kan føles, som om hele dit liv bryder sammen, men det forandrer sig bare. Den eneste konstante ting i livet er forandring. At få et barn betyder ikke, at du skal opgive dine mål og drømme – det kan bare tage længere tid længere tid at nå dem.
ABORT
Vælger du ikke at beholde barnet, skal du undersøge muligheden for at afbryde graviditeten. Dette kræver følelsesmæssig forberedelse. Måske har du lyst til, at en veninde eller et familiemedlem tager med til klinikken – det hjælper at vide, nogen er der for dig. Du kan også få brug for én til at køre dig hjem bagefter, hvis du føler dig omtåget.
Der er to måder at få en abort på – medicinsk abort og kirurgisk abort. Begge er lige effektive.
Kirurgisk abort er det mest almindelige valg. Det kan foretages i første trimester (op til 14 uger) med lav komplikationsrisiko, og i visse tilfælde også i andet trimester (den præcise uge varierer fra land til land) – men jo senere, jo mere kompliceret bliver det. Selve indgrebet tager typisk 10 min, men hele forløbet – fra indtjekning til hjemgang – kan tage 4-5 timer.
Bivirkninger efter kirurgisk abort kan opdeles i tre kategorier:
Forventede symptomer, der ofte opleves efter indgrebet, omfatter mavesmerter, kramper, kvalme, diarré, pletblødning og blødning.
Mulige symptomer, der kun opstår, hvis noget går galt, kan være kraftig eller vedvarende blødning, infektion eller blodforgiftning, skade på livmoderhalsen, arvæv på livmoderslimhinden, gennemboring af livmoderen eller skade på andre organer.
Alvorlige symptomer, eller de værste scenarier, er mave- og rygsmerter, der forhindrer dig i at sidde eller stå, ildelugtende udflåd, høj feber og fortsatte graviditetssymptomer.
Minimér risikoen for komplikationer ved at vælge en velrenommeret klinik. Sørg for, at du er i trygge hænder. Lægen skal informere dig om proceduren og risici forud for aborten.
Medicinsk abort er en ikke-kirurgisk metode. Denne mulighed er ikke egnet, hvis:
- Du er mere end 9 uger henne
- Du har en blødningsforstyrrelse eller får blodfortyndende medicin
- Du har problemer med binyrerne
- Du tager binyrebarkhormon
- Du har en spiral
- Du har en graviditet udenfor livmoderen
- Du er allergisk overfor lægemidlerne til aborten
En medicinsk abort foretages med to forskellige mediciner. Det kan ske på klinik eller hjemme med opfølgende lægebesøg. Det giver en mulighed til dem, der ikke har adgang til klinik. Den første medicin gives af lægen eller tages derhjemme. Det er en antihormon-behandling, der blokerer for de hormoner, som er nødvendige for at graviditeten fortsætter. Den anden medicin åbner livmoderhalsen og hjælper livmoderen med at udstøde graviditeten. Den tages normalt 24-48 timer senere og lægges i munden ved kinden (buccalt), hvor den opløses, før den synkes med vand.
Medicinsk abort følges oftest af symptomer som vaginal blødning og kramper. De starter typisk få timer efter anden medicin og varer i gennemsnit 10–13 dage. Mængden og alvorligheden varierer fra person til person. Andre symptomer kan være kvalme, opkastning, diarré og kulderystelser eller feber – men disse varer som regel kort. Værst tænkelige komplikationer er voldsom og langvarig blødning, infektion, feber, mavebesvær, ufuldstændig abort og fortsat graviditet.
Igen: Vælg en pålidelig kilde til abortpiller. Giv dig selv de bedste betingelser for et vellykket indgreb. Når symptomerne er ovre, kan du fortsætte dit liv som før.
ADOPTION
Hvis du vælger ikke at få abort, men ikke er klar til at opdrage et barn, kan du overveje adoption. Der er mange mennesker, der ønsker sig et barn, men ikke kan få et af helbredsmæssige årsager, eller som ønsker at give et barn et hjem fremfor at bringe et nyt barn til verden. Kontakt en adoptionsorganisation i dit område – de hjælper dig gennem processen med at finde det bedst mulige match for dig og dit barn.
Du kan vælge åben adoption eller lukket adoption.
Åben adoption betyder, at adoptivforældrene møder dig, og du kan holde kontakt og følge med i, hvordan dit barn vokser op – niveauet af kontakt bestemmes af jeres ønsker.
Lukket adoption betyder, at du intet ved om adoptivforældrene, og de intet om dig. Nogle gange er det bedst at leve adskilt.
At overlade dit barn til andre kan (men behøver ikke) give stærke følelser af sorg eller besvær med at give slip, hvilket måske får dig til at tvivle på din beslutning. Moderskabshormoner påvirker din følelsesmæssige tilstand. Nogle kvinder synes, det hjælper at skrive ned, hvorfor de vælger dette – og bære det med sig. At give slip er aldrig let, men har du besluttet dig, er det bedst for alle at holde fast.
BIDRAGENDE FAKTORER & LØSNINGER
Teenagegraviditet skyldes ikke kun individuelle valg i isolerede situationer – systemiske problemer spiller også ind. Vil vi løse problemet, må disse tages op. Unge må ikke overlades til sig selv, når det gælder oplysning om risici, som mange risikerer at falde i. Stat og lokalsamfund må handle i fællesskab.
Graviditet hos unge indebærer betydelig helbredsrisiko. Komplikationer under graviditet og fødsel er den største dødsårsag blandt piger på 15-19 år verden over. Teenage-mødre på 10-19 år har større risiko for eklampsi, barselsinfektioner og systemiske infektioner end kvinder på 20-24 år. Omkring 3,9 millioner usikre aborter foretages årligt blandt piger på 15-19 år – det bidrager væsentligt til mødredødelighed og varige helbredsproblemer. Børn født af unge mødre har større risiko for lav fødselsvægt, for tidlig fødsel og alvorlige neonatalproblemer.
Bag disse hårde statistikker står unge piger og børn – både i industrialiserede og udviklingslande. 250.000 teenage-piger føder hvert år alene i USA. Ifølge tal fra WHO gifter mindst 12% af pigerne i mindre udviklede lande sig før 15-årsalderen og 39% før 18-årsalderen.
Når unge planlægger deres fremtid i et foranderligt samfund, skal de have adgang til troværdig information om seksualitet og seksuel sundhed. Der findes meget misinformation om sex og graviditet, som må adresseres. Nogle skoler leverer god undervisning, men fællesskaber uden adgang til uddannelse har ikke samme privilegium, og ikke alle familier kan kompensere med rådgivning.
Nogle miljøer satser på afholdenhed. Desværre virker denne strategi sjældent, og efterlader unge uden viden om seksuelle forhold og de problemer, de kan møde, når de bliver seksuelt aktive. Fokus på afholdenhed undlader at lære unge at håndtere seksualitet på en sund måde og fører ofte til mere skade end gavn.
Nogle lande (fx Sverige og Norge) betragter seksuel oplysning som menneskerettighed og fokuserer på at minimere risikoen for farlige situationer. At give unge viden og handlefrihed resulterer i sundere seksuelle relationer, færre uønskede graviditeter og lavere SOI-frekvens.
Vi må satse på et dækkende sexoplysningssystem med viden om alle situationer, unge kan stå i. Ved at bygge stærke og informative programmer og undervisningsforløb kan vi lede en ny generation til sundere og lykkeligere liv.
Du kan holde styr på din menstruation og dit sexliv med WomanLog. Download WomanLog nu:
