Fakta og myter om at forudsige dit barns køn. Frygtelig kvalme om morgenen? Det bliver helt sikkert en pige! Ingen humørsvingninger? Så må det være en dreng… Der findes dusinvis af tegn, som siges at afsløre kønnet på babyen, mens hun stadig er i maven, men vi ved, at de fleste stammer fra folketro og ikke fra videnskab. Men hvis myterne bliver ved med at eksistere, er der så ikke lidt sandhed i dem? Denne artikel ser nærmere på otte af de mest udbredte forestillinger.
Et barns køn bestemmes, når ægget bliver befrugtet. En ultralydsscanning i uge 20 af graviditeten er den mest pålidelige måde at finde ud af fosterets køn, men enkelte kommende forældre vælger at lade barnets køn være en overraskelse indtil fødslen. Hvorfor vil vi vide det? Og hvorfor er det, at nogle af os bare ikke kan vente? Hvad gemmer der sig i vores ønske om at vide eller ikke-vide kønnet på vores baby på forhånd?
Hyppigheden af kvalme under graviditeten kan forudsige barnets køn. Ifølge folketroen skal en kvinde forvente en lille dreng, hvis hun ikke oplever morgenkvalme i første trimester. Men hvis hun har voldsom kvalme, er det sandsynligvis en lille pige på vej.
Faktisk antyder nyere forskning, at utilpashed under graviditeten kan være forbundet med barnets køn. En undersøgelse viste, at kvinder som bar piger, oplevede mere inflammation i immunsystemet, når de blev udsat for bakterier, sammenlignet med gravide med drenge. Denne forskel kan påvirke graden af morgenkvalme. Gravide med piger føler sig måske mere utilpasse end dem, der venter drenge. Dog kræves mere forskning for at forstå, om der findes en reel sammenhæng mellem morgenkvalme og barnets køn.
Hvis fosterets hjerterytme er over 140 slag i minuttet, er det en pige. Hvis den er lavere, er det en dreng.
Forskere har målt hjerterytmen hos mange fostre. Studier viser, at der ikke er nogen signifikant forskel i hjerterytme mellem drenge og piger i livmoderen.
Hormonelle ændringer under graviditeten kan ofte føre til humørsvingninger. Nogle mener, at kvinder, der bærer piger, har højere østrogenniveauer og derfor er mere påvirkede.
Der findes videnskabelig dokumentation for, at hormonniveauer i graviditeten kan variere afhængig af fosterets køn allerede tre uger efter befrugtningen.
Studier har vist, at hCG (humant choriongonadotropin, det hormon graviditetstesten reagerer på) er højere hos kvindelige fostre i forhold til mandlige, og forbliver forhøjet gennem graviditeten.
Symptomer på højt hCG-niveau er den såkaldte graviditetsglød (hormonet gør huden mere fedtet) og morgenkvalme i første trimester. Det øger også produktionen af østrogen og progesteron. Der er dog ingen videnskabelig dokumentation for, at østrogenniveauet – som kan forårsage humørsvingninger – er højere hos kvinder med piger i maven. Østrogenniveauet stiger under alle graviditeter og falder igen efter fødslen, uanset kønnet.
Mange tror, at månefasen har indflydelse på barnets køn. Hvis man ved, hvilken månefase ved ægløsning/befrugtning, kan man bestemme barnets køn:
Selvom denne metode lyder som ren eventyrmagi, er den faktisk blevet undersøgt, og der er fundet en vis sammenhæng. Månefasen kan have indflydelse på kvindens vaginale pH, hvilket betyder, at chance for en dreng er større, hvis ægløsning og befrugtning sker under fuldmåne, og større chance for en pige, hvis det sker under nymåne.
Hvis en kvinde tager på omkring taljen under graviditeten, bliver det en pige. Hvis vægten er fremad på kroppen, bliver det en dreng.
Der er ingen videnskabelig dokumentation for denne teori. Hvor en kvinde tager på under graviditeten afhænger af hendes kropstype.
Hvis den gravides mave er høj og spids, venter hun en dreng. Hvis den er rund, bred og lavt siddende, venter hun en pige.
Mavens form bestemmes af babyens størrelse, fosterets placering og hvor mange graviditeter kvinden har haft.
Det er korrekt, at drenge i gennemsnit vejer mere ved fødslen end piger, og en stor baby kan gøre maven større. Men denne forskel er så lille, at den ikke ændrer på buens form.
Fosterets position i livmoderen har langt større betydning. Ligger babyens ryg mod moderens mave, vil hun stikke mere ud, mens parallelle rygge giver en fladere mave – det skyldes ikke barnets køn.
Graviditet udspænder mavemusklerne, som forbliver mere fleksible efterfølgende. Kvinder, der har født før, oplever ofte, at maven vokser hurtigere og tidligere sammenlignet med første graviditet.
Mange kvinder oplever pludselig lyst til bestemte madvarer under graviditeten. Nogle siger, at trang til sødt betyder en pige, mens lyst til salt indikerer en dreng.
Der er ikke videnskabeligt grundlag for at sige, at madtrang kan afsløre babyens køn.
Ifølge gamle myter stjæler piger deres mors skønhed, så hvis kvinden bliver kønnere under graviditeten, kan hun takke den lille dreng i maven.
Der er ingen beviser for dette! Den samme kvinde kan se meget forskellig ud på forskellige tidspunkter i graviditeten – strålende smuk én dag, træt og udkørt den næste.
Barnets køn afgøres i det øjeblik, ægget befrugtes – bærer sædcellen et Y-kromosom, bliver det en dreng; et X-kromosom giver en pige.
Omkring ni uger begynder kønsknoppen at udvikle sig til enten klitoris eller penis. Dog kan der først ses forskel fra uge 14-15.
Fra cirka uge 12 kan ultralyd give et fingerpeg om kønnet baseret på vinklen af kønsknoppen; dette kaldes nogle gange ‘nub-teorien’. Hvis knoppen peger opad mod barnets hoved, tyder det på en dreng, mens hvis den er flad, tyder det på en pige.
Formålet med ultralyd er dog primært at følge graviditetens og barnets udvikling, ikke at fastslå barnets køn – men det kan oftest ses meget tydeligt. Vurderingen er korrekt ca. 90 procent af gangene.
Selvom det principielt er muligt at se kønnet fra uge 12, afhænger det af flere omstændigheder: Barnet skal ligge godt til ultralydsbilledet, og lægen eller jordemoderen har måske ikke tid til at vente på, at babyen lægger sig optimalt. Scanningens kvalitet og den, der tolker billedet, spiller også ind.
Man kan altså kun være helt sikker på barnets køn, når hun er født.
Trangen til at vide sit ufødte barns køn er følelsesladet, og følelser får os til at engagere os. Kendskab til om det er en dreng eller en pige, kan gøre graviditeten mere personlig. Kan forældrene forestille sig et lille menneske frem for en abstrakt baby, bliver det lettere at forberede sig: Navnene vælges ofte efter køn, og man kan købe ind til netop dén, man forestiller sig, flytter ind hos familien.
Forældre, som vælger ikke at kende barnets køn under graviditeten, lægger vægt på, at det vigtigste er, at barnet er sundt, ikke hvilket køn hun har. Man mener også, at denne fase er unik, fordi barnet er elsket, uanset køn.
For nogle ødelægger det glæden at få det afsløret for tidligt – overraskelsen er værd at vente på.
Af og til er ønsket om at kende kønnet også forbundet med et decideret køns-ønske.
Dette er et etisk kontroversielt emne, da det i dag er muligt at påvirke, hvilket køn et barn får – eller undgå at få et barn af det ene køn.
Erfaringer fra mange lande viser, at kønsselektiv fødselskontrol kan få uforudsete konsekvenser, som et markant overskud af drenge i visse dele af Asien og Afrika. Før var drenge mest eftertragtede, men nu mangler der kvinder, så mange mænd har end ikke mulighed for at finde en partner. Dette kan føre til lavt selvværd og psykiske udfordringer, der ofte udmunder i aggression og vold. Løsningen er ligestilling mellem kønnene.
Du kan tracke din cyklus med WomanLog. Download WomanLog nu: