Omkring 15% af par kæmper med infertilitet. At ønske sig børn, men ikke kunne blive gravid, kan skabe stress og sorg i et forhold. Assisteret reproduktionsteknologi, adoption og surrogacy er tre forskellige veje til at opleve forældreskab. I denne artikel vil vi undersøge surrogacy og den mulighed, det kan give ufrugtbare par, homoseksuelle par og enlige personer.
Graviditet og fødsel er centrale elementer i at blive forælder. Desværre er det ikke alle, der kan undfange og føde naturligt. Par, der står over for infertilitet, kan benytte in vitro fertilisering, intracytoplasmatisk sædinjektion, fertilitetsmedicin, adoption eller surrogacy. Homoseksuelle par og enlige kommende forældre har ikke lige så mange muligheder og vælger ofte surrogacy som den eneste mulige vej til at få et barn og videregive deres gener.
Surrogacy er en metode til assisteret reproduktion; de tiltænkte forældre indgår en aftale med en tredjepart om at bære et barn for dem og blive barnets forældre, efter surrogaten har født. Der findes to typer surrogacy: gestationel og traditionel. Gestationel surrogacy er, når den tiltænkte mor eller en ægdonor leverer et æg, og den tiltænkte far eller en sæddonor leverer sæden. Ved brug af in vitro fertilisering (IVF) befrugtes ægget i et laboratorium, og det resulterende embryo indsættes i surrogatens livmoder. Det resulterende barn er biologisk beslægtet med de forældre, der har leveret genmaterialet, ikke med surrogaten.
Traditionel surrogacy er, når sæd fra den tiltænkte far (eller en donor) bruges til kunstig insemination af surrogaten. Denne procedure kaldes intrauterin insemination (IUI). Det resulterende barn er biologisk beslægtet med både surrogaten og manden, der har leveret sæden.
Infertilitet rammer både mænd og kvinder og kan være meget udfordrende for et par, der håber at blive forældre. Efter et år med aktivt forsøg på at blive gravid uden held, bør næste skridt være at undersøge fertilitetsbehandlinger. Mange vælger surrogacy som sidste udvej efter utallige mislykkede forsøg på at blive gravide eller finde et barn at adoptere.
Par, der har været igennem flere mislykkede IVF-forsøg, homoseksuelle par, der ønsker at deres barn bærer deres genetiske træk, par med underliggende helbredsproblemer, ældre forældre og enlige forældre kan alle finde en løsning i surrogacy. Surrogacy gør det muligt for de tiltænkte forældre at dele både deres gener og oplevelsen fra første øjeblik.
At blive surrogatmor og hjælpe mennesker med at opfylde deres drømme kan også give stor opfyldelse og tilfredsstillelse. Uanset om det er frivillig eller kommerciel surrogacy, er det en af de fineste former for altruisme.
At vælge at blive surrogat er en stor beslutning, da graviditet er både mentalt og fysisk krævende. De fleste surrogater har allerede født et barn, hvilket foretrækkes, da det viser, at kvinden kan bære en graviditet til termin. Hun skal være fysisk sund og screenes for genetiske lidelser, infektionssygdomme som HIV eller hepatitis samt andre almindelige sygdomme, der kan påvirke graviditeten.
Men det er ikke alt. Graviditeten tager også hårdt på følelserne, og en surrogat skal være parat til at gennemføre processen til ende. Der kan opstå udfordringer undervejs, og nogle gange er de livstruende. For mange surrogater er det sværeste øjeblik at skulle skille sig fra barnet efter fødslen. Tilknytningen til barnet er afgørende for både mor og barn. At give slip på båndet og muliggøre en sund overgang, så barnet kan knytte sig til sine tiltænkte forældre, er muligt, men skal håndteres med empati og omsorg. I mange lande er der love, der beskytter surrogaten og giver hende ret til at beholde barnet, hvis hun ønsker det. Derfor skal alle parter i en surrogataftale gøre det med åbne øjne.
Læs også: Vil jeg have et barn?
En kvinde, der ønsker at blive surrogat, kan tilmelde sig et surrogatbureau. Selvom risikoen og udfordringerne er betydelige, kan den høje kompensation for en vellykket graviditet gøre det fristende at blive surrogat.
For forældrene afhænger udgifterne ved surrogacy også af landet, men de er ofte høje. For eksempel kan kommerciel surrogacy i Storbritannien, inklusive IVF-behandling og juridiske omkostninger, koste op til 50.000 GBP. De høje omkostninger får mange par til at søge en frivillig surrogat blandt venner eller familie. Det er muligt at bede en, du kender, om at bære et barn for dig. Dog er graviditet en livsforandrende oplevelse; hvor komfortabel ville du være med at bede en anden om at gennemgå dette på dine vegne?
Kommerciel surrogacy er forbudt i mange lande; kun frivillig surrogacy er lovligt, og processen behandles ofte som adoption. Mange par søger efter en surrogat i andre lande, hvis omkostninger eller lovgivning forhindrer dem. Alligevel kræves der som regel en langvarig juridisk proces for at sikre, at alle er indforståede. Der er bekymring for, at surrogacy udnytter lavindkomstkvinder, der har få muligheder for at tjene så mange penge hurtigt, og da processen har karakter af en handel, advarer kritikere om, at surrogacy kan gøre kvinders krop til en handelsvare. Disse etiske dilemmaer forhindrer mange lande i at legalisere kommerciel surrogacy.
Uanset kompensationen kræver det engagement at bære et barn for en anden i ni måneder og opretholde sin egen sundhed for barnets skyld. Hvis du overvejer surrogacy, bør du ærligt tænke over alle konsekvenserne og sikre dig, at det virkelig er det, du ønsker. Processen kan være udfordrende for både surrogat og de tiltænkte forældre, men hvis alt går godt, er oplevelsen meget givende.
Selvom surrogacy kan virke som en god løsning, er det meget dyrt. Ikke alle har råd til de nødvendige ydelser eller er villige til at leve med de risici og følelsesmæssige op- og nedture, de tiltænkte forældre oplever, hvis surrogaten ombestemmer sig og beholder barnet eller aborterer og mister barnet. Derfor er surrogacy ofte den sidste løsning efter fertilitetsbehandling og/eller adoption.
IVF eller in vitro fertilisering er den mest populære type af assisteret reproduktionsteknologi. IVF hjælper par med at blive gravide trods fertilitetsproblemer, så moderen selv kan bære barnet og føde naturligt. Kvindens æg udtages og befrugtes med sæd i et laboratorium, hvorefter det befrugtede embryo indsættes i den gestationelle moders livmoder. Æg og sæd kan komme fra de tiltænkte forældre eller fra donorer. Den samme indsætningsteknik bruges, uanset om moderen er den tiltænkte mor eller en surrogat. Da befrugtningen sker i et laboratorium, og genmaterialet kan udvælges, giver IVF en løsning for forældre, der vil undgå at videregive dårlige gener eller sygdom til deres barn. Behandlingen er dyr og har en succesrate på kun omkring 50%, så mange par prøver IVF, før de vælger surrogacy.
Med så mange uønskede børn i plejefamilier virker adoption som et oplagt valg for par, der ikke kan få børn selv. Alligevel er processen lang og fører ikke altid til et positivt resultat. Adoption kan også være mere udfordrende for homoseksuelle par eller enlige forældre, da ansøgerne skal igennem en grundig og langvarig vurderingsproces, som ofte er præget af fordomme. En anden grund til, at de tiltænkte forældre ikke vælger adoption, kan være ønsket om at videregive egne gener eller opleve en graviditet og fødsel. Familiehistorik, tidligere traumer og andre vigtige faktorer er uden for ens kontrol ved adoption, og disse ukendte faktorer kan bære risici, ikke alle vil påtage sig.
Læs også: Myter om graviditet
Selvom vi er forskellige, er der mange grunde til at ønske sig børn. For dem, der ikke kan opnå det naturligt, giver surrogacy en unik mulighed for at være med fra begyndelsen og videregive deres genetiske materiale. For surrogater kan det være en gave at hjælpe håbefulde forældre med at opfylde deres drømme og opleve en graviditet uden at binde sig til at opdrage barnet. Dog bør både surrogaten og den/de tiltænkte forælder(e) tænke det grundigt igennem og tale åbent sammen, så alle træffer et informeret valg.
Du kan følge din menstruation med WomanLog. Download WomanLog nu: