Hvad er forskellene mellem hormonspiral og kobberspiral? Hvilke fordele og bivirkninger har hver præventionsmulighed? Og hvad med prisen? I denne artikel lærer du mere om de forskellige typer af spiral, så du kan beslutte, hvilken løsning der passer bedst til dig.
Hvis du nogensinde har overvejet prævention, enten for at undgå graviditet eller af helbredsmæssige årsager, er du sikkert stødt på to muligheder: hormonel og ikke-hormonel prævention. Der findes mange hormonelle præventionsmidler, fra p-piller til vaginalringe og hormonspiraler. Ikke-hormonelle muligheder er mere begrænsede. Hvis du ikke ønsker, at prævention påvirker dine hormoner, er du primært overladt til barrieremetoder eller kobberspiral. I denne artikel sammenligner vi hormonspiral og kobberspiral.
Du får viden om:
Både hormonelle og ikke-hormonelle spiraler (IUD) er små, T-formede præventionsenheder, som indføres i livmoderen af en sundhedsperson. Formen er designet til at passe i livmoderen og frigive hormoner eller kobberioner for at forhindre graviditet.
Der findes to typer spiral:
Begge muligheder er meget effektive til at forhindre graviditet og har en af de højeste succesrater sammenlignet med andre præventionsmetoder.
Spiral er den tredjemest populære præventionsmetode blandt både gifte og ugifte kvinder. Kun sterilisation og kondomer bruges oftere.
Hormonspiraler virker ved at udskille hormonet levonorgestrel (en type gestagen), som minder om det naturlige kvindelige kønshormon progesteron. Spiralen frigiver meget små mængder af dette hormon i livmoderen. Det fortykkker livmoderhalsslimet, så det bliver svært for sædceller at trænge igennem og nå ægget. Den fortynder også livmoderslimhinden (endometriet), hvilket kan mindske menstruationsblødning og gøre det mindre sandsynligt, at et æg sætter sig fast.
Selvom det er hormonel prævention, frigiver hormonspiralen kun hormonet lokalt i livmoderen – i modsætning til fx p-piller, plastre eller injektioner.
Nogle af de mest populære hormonspiralmærker er:
Spiraler er en af de mest sikre præventionsmetoder med en effektivitet på over 99 %. Det skyldes, at der er meget lidt plads til menneskelige fejl – du kan ikke glemme den, og du skal ikke selv indsætte noget; spiralen bliver i livmoderen, indtil du selv aftaler fjernelse.
De fleste hormonspiraler beskytter i 3 til 8 år afhængigt af mærket. Snak med din læge under indsættelsen og skriv udløbsdatoen i kalenderen, hvis du ikke planlægger at blive gravid.
Hormonspiralen er en af de sikreste præventionsmetoder med mere end 99 % beskyttelse.
Flere fordele:
Hormonspiraler kan give lidt bredere bivirkninger end kobberspiral, men færre end andre hormonelle præventionsmidler som p-piller. Den hyppigste bivirkning er menstruationslignende kramper og pletblødning de første dage efter indsættelse. Pletblødning kan vare i ca. 3 måneder, men nogle gange op til 6 måneder. Din menstruation vil sandsynligvis helt forsvinde eller blive så let, at trusseindlæg er nok. Andre bivirkninger kan være ømme bryster, hovedpine, akne, humørsvingninger eller oppustethed.
Sjældne men alvorlige bivirkninger kan være:
Prisen på hormonspiral afhænger af mærke, bopæl og sygeforsikring. Der skal både betales for selve spiralen og indsættelsesproceduren. I USA koster det mellem 0 og 1.300 dollars alt afhængigt af sundhedsforsikring.
I flere europæiske lande som Storbritannien, Tyskland og Frankrig koster spiral med indsættelse ca. 120-200 euro.
Den eneste ikke-hormonelle mulighed er kobberspiral. Spiraler uden hormoner er lavet af kobber, som virker ved at inaktivere sædceller.
Kobberionerne, som frigives fra spiralen, skaber et miljø, der er giftigt for sædceller. De dræber eller lammer sædceller, før de når ægget. Kobberet skaber også en betændelseslignende reaktion i livmoderen, der forhindrer, at et befrugtet æg kan sætte sig fast.
Præcis som den hormonelle mulighed er kobberspiral over 99 % sikker som prævention på grund af den lave risiko for brugerfejl. Kobberspiral kan endda være mere effektiv lige efter indsættelse, da den virker med det samme og kan bruges som nødprævention.
Kobberspiral er en af de mest langtidsvirkende reversible præventionsmetoder – de fleste mærker holder op til 10 år. Husk at notere indsættelsesdatoen, så du kan bestille tid til udskiftning eller fjernelse i rette tid.
Kobberspiraler er meget effektive til at forhindre graviditet i flere år. Den vigtigste fordel ved kobberspiral sammenlignet med hormonspiralen er, at den ikke afgiver syntetiske hormoner i kroppen. Mange er følsomme over for hormoner og oplever ubehagelige symptomer. En kobberspiral er meget effektiv og har mindre indvirkning på kroppen generelt.
På grund af kobberets egenskaber kan ikke-hormonelle spiraler også bruges som nødprævention hvis de indsættes inden for 5 dage efter ubeskyttet samleje.
Kobberspiral kan også anvendes sikkert under amning, da den ikke afgiver hormoner. Muligheden for at blive gravid vender hurtigt tilbage, så snart spiralen fjernes.
Kobberspiraler har generelt færre bivirkninger for helbredet, men kan give ændringer i menstruationen. Efter indsættelse vil din menstruation ofte forblive den samme eller blive kraftigere. Du kan opleve mere menstruationssmerter, især de første måneder. Derfor anbefales kobberspiral ikke til personer med kraftige menstruationer, kobberallergi eller Wilsons sygdom.
Igen dækker prisen både udstyr og indsættelse. Ligesom hormonspiral koster kobberspiral i USA omkring 1.000 dollars eller mere. I visse europæiske lande koster de mellem 130 og 450 euro for både spiral og indsættelse.
Selve indsættelsen er ret enkel, men kan være smertefuld. Mange klinikker anbefaler at tage smertestillende som ibuprofen en time før. Du kan også bede om lokalbedøvelse. Smerten opstår, når livmoderhalsen skal åbnes for at sætte spiralen op.
Livmoderhalsen spænder og giver menstruationslignende kramper. Mange oplever blot moderate smerter, men nogle kan få meget kraftige smerter, blive svimle eller kvalme. Husk at tale med din læge om smertelindrende muligheder. Heldigvis varer smerterne kun øjeblikkeligt og bør forsvinde i løbet af få dage.
Selve indsættelsen foregår på en klinik og tager cirka 10-15 minutter. Lægen skal sikre sig, at du ikke er gravid før indsættelsen. Det bedste er at få spiralen lagt under menstruation, hvor livmoderhalsen er mere åben, og smerten kan være mindre.
Du skal ligge på et leje med benene i bøjler. Lægen laver en underlivsundersøgelse, indsætter et spekulum, og livmoderhalsen samt skeden renses med antiseptisk middel. Livmoderen måles med en sonde, og spiralen indføres via en applikator gennem livmoderhalsen. Snorene fra spiralen klippes til ca. 2-4 cm.
Du kan gå på arbejde eller i skole samme dag efter indsættelsen. Lægen kan anbefale smertestillende og en varmepude for at dæmpe smerter. I mindst 24 timer efter indsættelsen bør du undgå samleje samt at bruge tampon eller menstruationskop. Undgå også bad og sauna første døgn.
Det er helt normalt med ubehag og kramper i nogle dage efter indsættelsen. Du skal dog kontakte læge, hvis du får feber, stærke smerter, usædvanligt udflåd, blødninger ud over det forventede eller meget stærke kramper, der ikke forsvinder efter smertestillende.
Det kræver kun lidt kontrol at bruge spiral. Tjek snorene efter hver menstruation. Hverken du eller din partner bør kunne mærke snorene, og hvis de føles længere eller kortere, eller du mærker spiralen selv, bør du booke tid hos lægen for at få dem klippet til.
Hold øje med ændringer i dit blødningsmønster. Vær også opmærksom på graviditetstegn – selvom graviditet med spiral er meget sjælden. Kontakt din læge, hvis du ikke kan mærke snorene, hvis de virker længere eller kortere, eller hvis du mærker selve plastdelen fra spiralen.
Der findes mange muligheder for de fleste, der bor i Vesten. Det er ingen hemmelighed, at det kan tage tid at finde den rette metode. Hormonspiraler er bedre til at mindske menstruationssmerter og kraftige blødninger, mens kobberspiraler ofte har færre hormonelle bivirkninger. Gør dit forarbejde og tal med din læge om bivirkninger og fordele – det vigtigste er at tage kontrol over din egen krop og fertilitet.
Download WomanLog nu: