Menneskelige reproduktive celler
Skabelsen af et helt nyt menneske involverer mange komplicerede processer. De vigtigste ‘byggesten’ er menneskets reproduktive celler, kendt som gameter. Kvindelige gameter er ægceller, og mandlige gameter er sædceller.
Hos pattedyr dannes en zygote (eller befrugtet celle), når en ægcelle fra moderen og en sædcelle fra faderen samles, så deres genetiske materiale kan smelte sammen. Når den først er indlejret sikkert i moderens livmoderslimhinde, vokser den menneskelige zygote til et fuldt udviklet barn i løbet af ni måneder.
Æggestokke & ægceller
Æggestokkene er mandelformede organer, der er en del af det kvindelige reproduktive system. Hver kvinde har to, placeret på hver sin side af livmoderen for enden af æggelederne.
Æggestokkene producerer de kvindelige kønshormoner progesteron og østrogen. Disse er ansvarlige for udviklingen af sekundære kønskarakteristika, som forstørrede bryster, brede hofter, køns- og armhulebehåring. De styrer den kvindelige menstruationscyklus, ægløsning og menstruation, fra pubertet til overgangsalder.
Æggestokkene indeholder mange follikler, som hver rummer en umoden ægcelle, eller oocyt (en moden ægcelle kaldes en ovum). De fleste celler er usynlige for det blotte øje. Menneskets ægceller er en undtagelse, da de i gennemsnit måler 100 mikrometer i diameter og dermed er omtrent lige så brede som et hårstrå.
Ægceller består af:
- det haploide cellekerne, som indeholder én kopi af hvert kromosom
- mitokondrier, der leverer energi til celledeling og -replikation og indeholder mitokondrielt DNA
- cytoplasma, en tyk opløsning hovedsageligt bestående af vand, salt og proteiner
- zona pellucida, en geléagtig barriere af glykoproteiner, som omgiver cellemembranen og beskytter cellens indhold
- kortikal granula, som hærder ydersiden af ægcellen, når den er blevet befrugtet
Ægceller er desuden dannet af corona radiata, det yderste lag af ægcellen, samt første pollegeme, en lille haploid celle, der er et biprodukt af celledelingen.
Ægcellen er designet til at forhindre polyspermi (at en ægcelle befrugtes af mere end én sædcelle). En zygote skal indeholde to kopier af hvert kromosom – hvis der er flere (som følge af, at flere sædceller befrugter cellen), er zygoten som regel ikke levedygtig.
Som vi bliver ældre, gør vores celler det samme, og det gælder også kvindens ægceller. Selvom kvinder fødes med et stort antal æg, falder antallet med tiden. Når hun er 40 år, har kvinden kun ca. 3% af sin oprindelige ægreserve tilbage. Antallet kan variere afhængigt af livsstil – for eksempel fremskynder rygning tabet af ægceller.
Kvaliteten af ægceller falder også med alderen. Lige før ægløsning deler ægcellerne sig. Ældre ægceller er mere tilbøjelige til fejl i denne proces, hvilket mindsker levedygtigheden og øger risikoen for udviklingsforstyrrelser.
Der er en udbredt misforståelse om, at visse hormonelle processer (såsom hormonel prævention eller graviditet) kan stoppe den naturlige forringelse af ægceller. Dette er ikke sandt. Hormoner spiller en rolle i næsten alt, hvad der vedrører kroppen, men denne proces er især afhængig af mitokondriel forringelse.
Æg kan doneres. Den potentielle donor undersøges grundigt og får, hvis hun er sundhedsmæssigt egnet, medicin, der stimulerer follikelmodningen. Otte til fjorten dage senere fjernes de modne æg laparoskopisk fra donorens krop og opbevares, indtil de skal bruges.
I mange lande diskuteres ægdonation med henblik på donorens sundhed og de etiske aspekter – f.eks. om det er acceptabelt at modtage betaling for ægdonation.
Ægløsning
Under ægløsningen i menstruationscyklussen modnes flere follikler i en af æggestokkene, og en moden ægcelle, en ovum, frigives – resten af de modne follikler optages af kroppen. Dette sker uanset om kvinden er seksuelt aktiv. Ægget udstødes mod æggelederen, som ægget derefter bevæger sig gennem mod livmoderen. Det er her, det kvindelige æg kan befrugtes af en sædcelle (hvis der har været ubeskyttet samleje).
Når ægløsningen har fundet sted, begynder det udsendte æg at forfalde meget hurtigt, og det såkaldte “fertile vindue” begynder at lukke sig. Hvis ægget bliver befrugtet, fortsætter det gennem æggelederen til livmoderen, hvor det sætter sig fast i livmodervæggen og udvikler sig til et embryo. Hvis ægget ikke bliver befrugtet, nedbrydes det og udskilles sammen med livmoderslimhinden under kvindens menstruation.
Sammenlignet med æg er sædceller mere modstandsdygtige og kan overleve i det kvindelige reproduktionssystem i op til fem dage (men overlever næppe udenfor). Overlevelsen afhænger af de rette forhold, såsom cervikal slim. At time samlejet i forhold til ægløsning er et vigtigt skridt, når man planlægger graviditet.
Hormonel prævention virker ved at undertrykke ægløsningen. Når ægløsning udebliver i en normal menstruationscyklus, kaldes det en anovulatorisk cyklus. Anovulatoriske cyklusser er almindelige, og de fleste kvinder vil opleve dem på et tidspunkt.
Dannelsen af tvillinger
Nogle kvinder kan frigive to æg per cyklus, hvilket kan føre til undfangelse af tvillinger.
- Enæggede tvillinger opstår, når det befrugtede æg deler sig i to. Enæggede tvillinger udvikler sig i samme fostervandssæk (“vandblære”) og er – i modsætning til tveæggede tvillinger – genetisk identiske. De fleste enæggede tvillinger er et resultat af tilfældigheder.
- Tveæggede tvillinger opstår, når to separate æg befrugtes af to forskellige sædceller. Tveæggede tvillinger deler ikke de samme gener – de ligner hinanden lige så meget, som almindelige søskende gør. Tveæggede tvillinger forekommer hyppigt i nogle familier.
- Flerfoldsfødsler kan være tveæggede, enæggede eller en kombination. Flerfoldsfødsler i forbindelse med fertilitetsbehandlinger er oftest tveæggede.
For forskere og biomedicinske forskere udgør tvillinger en værdifuld mulighed for at adskille arvens og miljøets indflydelse – altså arv eller miljø. Da enæggede tvillinger stammer fra ét befrugtet æg, der deles i to, deler de samme genetiske kode. Enhver forskel mellem dem (fx hvis den ene har yngre udseende hud) skyldes miljømæssige faktorer (for eksempel mindre solpåvirkning).
Derudover kan vi sammenligne oplevelserne for enæggede og tveæggede tvillinger for at vurdere, hvor meget vores gener påvirker vores liv.
Testikler & sædceller
Sædcellen er den mandlige reproduktive celle, eller gamet.
Produktionen af sædvæske foregår i testiklerne. De producerer også testosteron, et kønshormon, der er ansvarlig for mandlige sekundære kønskarakteristika – herunder ansigts- og brystbehåring, maskulin bækkenbygning (manglende afrundede hofter), kraftig overkrop og evne til hurtigere muskelopbygning end hos en kvinde.
Spermatogenese er processen, hvor sædceller dannes. Denne proces begynder i testiklernes sædkanaler, hvor sædceller kaldet spermatocytter dannes. Spermatocytter gennemgår flere celledelinger og omdannes til spermatider. Spermatider er unge sædceller, der vokser og modnes, indtil de bliver til sædceller (en proces, der tager cirka 64 dage).
Sædcellen har tre tydeligt identificerbare dele:
- Hovedet indeholder nukleus, som huser sædcellens DNA. Over hovedet ligger en hætte, acrosom, der rummer enzymer, som hjælper sædcellen igennem æggets cellemembran.
- Mellemstykket indeholder energiproducerende mitokondrier, som giver sædcellen energi til bevægelse.
- Halen (også kaldet flagellen) driver sædcellen frem fra vagina mod æggelederen. En sædcelle kan bevæge sig ca. 76 cm i timen.
[quote] I modsætning til kvinder fødes mænd ikke med kønsceller. I stedet begynder de først at producere sædceller omkring puberteten – fra ca. 12-årsalderen og frem producerer mænd millioner af nye sædceller hver dag. I gennemsnit producerer en mand ca. 73 millioner sædceller pr. milliliter sæd.
To hovedfaktorer, som kan påvirke mandlig fertilitet, er sædkvalitet og sædbevægelse (motilitet).
Sædkvalitet angiver gennemsnittet af sædceller, der findes i en sædprøve. Lægen kan vurdere sædkvaliteten ved en almindelig sædanalyse.
Et sundt sædtal anses for at være ca. 15 millioner pr. milliliter eller mindst 39 millioner pr. udtømning. Læger anser et sædtal under 15 millioner pr. ml som lavt og muligvis hæmmende for fertilitet. Testosteronniveauet har stor betydning for sædtal og -kvalitet. Visse sygdomme – herunder arvelige genetiske lidelser, infektioner og tumorer – kan også påvirke sædmængden.
Nogle livsstilsvalg og naturlige tiltag kan støtte de hormoner, der styrer sædcelleproduktionen og måske fremme sund sædudvikling og forbedret sædkvalitet.
Sædbevægelse (motilitet) er sædcellernes evne til at bevæge sig hensigtsmæssigt. Sædceller skal kunne bevæge sig gennem kvindens forplantningssystem for at nå ægget og befrugte det. Dårlig sædbevægelse kan give nedsat mandlig fertilitet.
Der findes to slags sædbevægelse:
- Progressiv motilitet refererer til sædceller, der svømmer i en stort set lige linje eller brede cirkler – adfærd, der hjælper dem på vej til ægget.
- Ikke-progressiv motilitet gælder sædceller, der ikke bevæger sig i rette linjer eller svømmer i helt små cirkler – adfærd, der ikke fremmer fremdrift.
For at komme igennem livmoderhalsslimet og befrugte kvindens æg skal sædceller have en progressiv motilitet på mindst 25 mikrometer/sekund. Dårlig sædbevægelse eller asthenozoospermi diagnosticeres, hvis mindre end 32 procent af sædcellerne kan bevæge sig effektivt.
Forskere undersøger stadig, hvilke mekanismer der gør sædcellen i stand til at nå og befrugte en ægcelle. Hormonet progesteron spiller en rolle. I dag mener forskere, at sædceller kan tiltrækkes af koncentrationer af progesteron, som frigives af ægget og findes i størst mængde tæt på det.
Sædbank
Det er muligt at opsamle sædceller til kunstig befrugtning ved enten intrauterin insemination (IUI) eller in vitro fertilisation (IVF).
IUI indebærer, at sædcellerne placeres direkte i kvindens livmoder for at fremme befrugtning; IVF foregår ved at føre sædcellen ind i ægget i et laboratorium og derefter overføre levedygtige embryoner til livmoderen.
For at opsamle en sædprøve onanerer manden i en steril beholder. Herefter undersøger en laboratorietekniker sædprøven til direkte brug ved IUI eller IVF, eller fryser den ned til senere opbevaring.
Sædceller kan også doneres. Donorsæd bliver grundigt testet for smitsomme sygdomme og genetiske lidelser.
Du kan følge din menstruation med WomanLog. Download WomanLog nu:
