At leve med vaginisme
Vaginisme rammer cirka 0,5% af alle kvinder. Det er en tilstand, hvor musklerne omkring skedeåbningen ufrivilligt trækker sig sammen, hvilket gør enhver form for penetration ekstremt smertefuld.
Kvinder med vaginisme kan have vanskeligheder ved at etablere seksuelle forhold. De kan føle sig utilstrækkelige eller som om, de ikke kan give nok til deres partner. At være accepterende og støttende overfor disse kvinder kan have en betydelig positiv effekt, da vaginisme har stor psykologisk betydning.
Sådan kan det påvirke dit liv
Hvis du lever med vaginisme, forårsager penetration betydelige smerter, uanset om det er under sex, ved indsættelse af tampon eller menstruationskop, eller når du onanerer med fingre eller sexlegetøj.
Vaginisme klassificeres som primær, hvis kvinden altid har haft tilstanden, og som sekundær, hvis penetrerende sex tidligere har været muligt uden problemer, men ikke længere er det. Det skal bemærkes, at vaginisme kan vise sig på mange måder, og at de primære og sekundære klassifikationer derfor kan være lidt begrænsende, men symptomerne kan også pege på andre lidelser. Oplever du smerte eller ubehag, bør du kontakte din læge.
Selvom det kan være frustrerende, er vaginisme ikke nødvendigvis en dødsdom over ens seksualitet. Problemer opstår, når forventninger ikke bliver opfyldt eller gengældt, eller når tilstanden ikke er blevet fortalt, fordi man føler sig usikker eller bange. Par kan håndtere udfordringen ved at kommunikere og nyde seksuel stimulation uden penetration, f.eks. oralsex.
Fysiske symptomer på vaginisme omfatter svie, brænden og en følelse af stramhed under samleje; vedvarende smerter ved sex uden synlig årsag; vedvarende ubehag eller smerter efter fødsel, svampe-/urinvejsinfektioner, kønssygdomme, voldtægt, overgangsalder eller andre problemer; muskelkramper og stop i vejrtrækningen.
Psykologiske symptomer indebærer skam, usikkerhed, frygt for og/eller undgåelse af sex, tab af seksuel lyst, at føle sig presset til at lyve overfor sin partner om sex, samt ubehag ved emner om penetration generelt.
Risici ved at ignorere vaginisme
At stå ansigt til ansigt med en lidelse kan være skræmmende. At indrømme over for sig selv, at det eksisterer, betyder, at der kan være konsekvenser – derfor lever nogle kvinder i årevis uden at opsøge årsagen. Dyspareuni bliver ofte ubehandlet, fordi det er så personligt.
Forhold lider under ubehandlet vaginisme, især hvis det holdes hemmeligt. Mistillid kan vokse frem, og der kan drages konklusioner om manglende sexliv. At bide tænderne sammen og tvinge penetration på trods af smerterne kan føre til skader. Vaginisme kan ikke ignoreres med vilje, og behandling kræver tid og tålmodighed.
Håndtering af symptomer
Behandlingen af vaginisme kan være følelsesmæssigt udfordrende for kvinder, der har haft negative oplevelser med tilstanden. Traumer kan skabe psykiske barrierer, der gør det svært at slappe af i udløsende situationer.
Behandling indebærer som regel en kombination af:
- Psykoterapi. Du kan blive henvist til en sexolog for at arbejde med underliggende psykiske problemer og udfordre eventuelle skadelige overbevisninger om sex.
- At slappe af og udforske din egen krop i trygge rammer (alene eller med partner), så du føler dig tilpas med din krop og seksualitet, og øver intim kontakt uden at have store forventninger.
- Muskeløvelser, der hjælper dig med at genvinde kontrol over din krop, såsom bækkenbundsøvelser eller progressiv afspænding – hvor du spænder og slapper af i musklerne i en bestemt rækkefølge.
- Gradvis udvidelse. Dette kan gøres med fingrene eller specialværktøj, f.eks. vaginaltrænere—glatte kegler i forskellige størrelser, som bruges i stigende rækkefølge for gradvist at blive fortrolig med penetration. Når dette lykkes, kan man prøve samleje.
Hvis behandlingen udføres omhyggeligt og konsekvent, er det sandsynligt, at man kan opnå fuld (og varig) bedring, uanset om smerterne har varet i måneder, år eller årtier.
Du kan følge din menstruation med WomanLog. Download WomanLog nu:
