Sex, ligesom enhver anden meningsfuld begivenhed, kræver tilstrækkelig forberedelse. Forspil giver en overgangsfase mellem antydningen af intimitet og sex—det giver partnere tid til at forberede sig mentalt, følelsesmæssigt og fysisk.
En vigtig del af forspillet er forståelsen af, at det er tid afsat til at skabe en positiv stemning og opbygge forventning: med andre ord anerkendelsen af, hvor vigtigt det er at føle sig tryg ved situationen, før man har sex. At være afslappet gør intimiteten mindre stressende, sjovere og mere nydelsesfuld.
Vores samfundsforventninger, vores psykologi og vores fysiologi spiller alle en rolle i, hvordan vi går til intimitet. Vi følger allesammen en form for kulturelle traditioner og uskrevne, generelt u-udtalte regler. Alligevel er forspil ofte en uretfærdigt overset del af seksuelle møder.
Der er ingen faste regler for forspil, bortset fra gensidig respekt. En omhyggeligt planlagt middag, en række frække beskeder eller en intim massage kan alle forstås som forspil, men disse ting er også dejlige i sig selv. Hver af os har vores egen opfattelse af, hvad det vil sige at ‘skabe stemning’—forspil i et forhold kan derfor blive en spændende udforskning af hver partners præferencer.
Set fra et fysiologisk synspunkt signalerer forspil en lyst til at have sex, hvilket fremmer ophidselse og forbereder kroppen på samleje. Seksuel ophidselse udløser en række fysiske reaktioner, bl.a.:
Fysisk ophidselse er skabt for at gøre samleje nydelsesfuldt. Sex, der sker for tidligt, kan føles ubehageligt og gøre ondt, f.eks. ved penetration af en utilstrækkelig fugtig vagina. Det er vigtigt at være ærlig og fortælle din partner, hvis det går for hurtigt.
Hos mænd sker ophidselse ofte hurtigere end hos kvinder, og hvert par vil opleve forskelle i både tempo og intensitet. Forspil kan ‘udligne forskellen’ og give den ene partner tid til at følge med, hvis nødvendigt. En ekstra fordel er, at det bliver nemmere at lægge mærke til, hvordan din partner reagerer under ophidselse og lære, hvad der tænder hende.
Forspil er også et godt tidspunkt til at afstemme fysiske regler og grænser og få visse forudsætninger på plads, så du kan føle dig tryg. Det kan være at nævne præferencer, aktiviteter eller udtryk, der er no-go, snakke om sikkerhed, prævention og om I for nyligt er blevet testet for kønssygdomme. Dette klargør ikke bare, hvordan I skal fortsætte, så begge er trygge – det forebygger også situationer, hvor ingen har kondomer med, eller hvor du pludselig opdager, at du ikke er helt tryg ved det, din partner havde i tankerne.
Nogle gange reagerer kroppen ikke, som vi gerne vil. Fysisk ophidselse og psykisk ophidselse foregår ofte ikke i samme tempo, hvilket kan være frustrerende, når man gerne vil have sex men ikke kan få kroppen med.
Oftest viser det sig som rejsningsbesvær hos mænd og tørhed i skeden hos kvinder. Selvom sådanne udfordringer kan skyldes hormonel ubalance, skyldes de også ofte ens mentale tilstand. Bagvedliggende angst eller depression er reelle grunde til at opleve problemer.
Der er ingen skam i at tage en pause fra sex, hvis det er det, du har brug for. Der findes også kortsigtede løsninger som sildenafil (bedre kendt som Viagra), et bredt udvalg af glidecreme og et kæmpe udvalg af frække sexlegetøj. Læs mere om sexlegetøj og glidecreme i vores anden artikel her.
Uanset om vi er bevidste om det eller ej, har sociale normer stor indflydelse på vores syn på og tilgang til sex, forspil og nydelse generelt. Seksuel udforskning kan føre til uventede opdagelser, der ikke altid passer ind i de roller, vi kender. I denne sammenhæng gør traditionerne os ofte en bjørnetjeneste, fordi de modarbejder den forandring og udvikling, vi har brug for for helt at forstå os selv og vores lyster.
Forspil kan være hvad som helst, så længe det tjener sit formål (og ikke skader gensidig tillid eller bryder loven). Din tilgang skal være sjov og nydelsesfuld for både dig og din partner, uanset om det betyder at tage et brusebad sammen, lave et privat show eller udtrykke jeres kærlighed verbalt.
Du og din partner er to forskellige mennesker—uanset hvor ens eller kompatible I er, har I jeres eget syn på nydelse. Videnskabeligt set findes der ingen tankelæsere, så vi må kommunikere åbent for at forstå hinanden. Tal med din partner! Tal om, hvad du kan lide (og hvad du ikke kan lide), stil hende spørgsmål, og opfordr hende til at stille spørgsmål retur. Hold det let og nysgerrigt, da sex ofte kan være et følsomt emne. At kende til din partners præferencer (og omvendt) vil styrke oplevelsen. Før du kan udtrykke dine lyster, skal du kende dem—eksperimentér, udforsk dig selv, mærk efter, hvad der tænder dig.
Som med alt andet kan også sex blive kedeligt uden fornyelse. Vær åben for at prøve noget nyt—men ikke på bekostning af din eller din partners tryghed. Prøv nye ting, brug fantasien, og gør det sjovt. Selv de mest simple ting, der vækker intimitet, kan gøre en verden til forskel, hvis det ikke har været en del af jeres hverdag.
Forspil er meget mere end fysisk kontakt—det har også en stor og spændende følelsesmæssig side. Følelsesmæssig intimitet er nøglen. I en travl hverdag kan det være svært at finde plads til intimitet, og ikke helt ukompliceret. Den måde vi ser os selv i forhold til vores partner præger, hvordan vi tror, vi må opføre os og reagere. Nogle gange påvirker vores selvbillede ikke vores seksuelle og følelsesmæssige stimulation positivt.
Hvis det gælder for dig, kan det hjælpe at tage det velkendte ud af ligningen og dermed give slip på to-do listen, der spøger i baghovedet. Mød din partner til middag på et ukendt sted, hvor du ikke kan koble scenariet til hjemmet, eller leg, at I mødes for første gang—lev dig ind i flirteri og leg, som ofte forsvinder ud af rutinen, eller prøv rollespil, hvor I lader som om, I er andre end jer selv. Hvis det styrker jeres følelsesmæssige forbindelse, virker det.
Her er forslag til sjov og intimitet:
Når det gælder fysisk forspil, handler det ikke kun om de erogene zoner (selvom de er vigtige), men det fysiske nærvær uden for seksuelle rammer er lige så betydningsfuldt. Intimitet kan skabes gennem små handlinger: at gå ind i hinandens personlige rum, holde i hånd, kærtegne hud eller give et kram kan betyde meget. Vil I tage det et skridt videre, så prøv at tage et bad sammen eller massere hinanden—det kan også være forspil, hvis intentionen er der.
Både kvinder og mænd har mange erogene zoner—fem eller seks primært—typisk bryster, brystvorter, klitoris, mund, G-punkt, anus og penis. Derudover kan der være et utal af sekundære områder, blandt andet nakke, underliv, inderlår, pung, underarme, ører, læber mm. Den mest effektive måde at finde ud af, hvad der virker for din partner, er at spørge, lytte og være opmærksom. Tag hensyn til din partners reaktion og øgede følsomhed, når hun er ophidset. Vær også opmærksom på overstimulering, hvor et område bliver så følsomt, at selv den mindste berøring er uudholdelig.
Hvis du ikke er vant til at eksperimentere (måske er du først lige blevet seksuelt aktiv, eller har holdt dig til få velkendte metoder længe), kan den nye frihed føles lidt overvældende. At rode rundt, lave fejl og føle sig akavet eller utilstrækkelig, er noget de fleste oplever. Husk at tage den tid, du har brug for til at lære og udvikle dig!
Du kan nemt holde styr på både din cyklus og sexliv med WomanLog. Download WomanLog nu: