En guide til den kvindelige krop
En visuel sammenligning af menneskets mandlige og kvindelige krop afslører mange ligheder, men forskellene er straks tydelige. De reproduktive organer er den mest åbenlyse forskel—den fysiske manifestation af de kromosomer, der bestemmer det biologiske køn.
Anatomi, der er specifik for kvinder, omhandler seksuel funktion, reproduktion og hormonregulering og inkluderer de ydre kønsorganer—vulvaen—samt de indre reproduktive organer—æggestokkene og livmoderen.
Brysterne betragtes som 'tilbehørs' organer i reproduktionen, da deres primære funktion er at amme—levere mælk til en nyfødt baby.
Vores begyndelse i livmoderen
Den seksuelle anatomi hos mænd og kvinder er forskellig, men alle kønsorganer udvikler sig fra det samme sæt celler. Under fosterudviklingen differentierer disse celler sig i forhold til det specifikke hormonelle miljø, de befinder sig i.
Et barns biologiske køn bestemmes i det øjeblik, faderens sædcelle møder moderens æg. Det bliver muligt gennem vores gener og de kromosomer, der bærer dem.
Af de 23 kromosompar, der bærer al genetisk information, mennesker har brug for for at reproducere sig, er der kun ét par, der bestemmer kønnet—et X-kromosom fra moderens ægcelle, og enten et X- eller Y-kromosom fra faderens sædcelle.
Kønskromosomerne bærer generne ansvarlige for seksuel differentiering. SRY-genet (Sex-bestemmende Region af Y-kromosomet) er særligt vigtigt, da det producerer et særligt protein, som forårsager, at et foster udvikler mandlige kønskirtler (testikler). Uden tilstedeværelsen af et funktionelt SRY-gen bliver det udviklende embryo automatisk en pige.
Kort tid efter de er dannet, begynder testiklerne at udskille testosteron. Eksponering for dette hormon får udifferentierede væv til at udvikle sig til glans penis. Uden tilstedeværelsen af testosteron udvikler de samme væv sig i stedet til en klitoris.
De andre reproduktive organer udvikles på samme måde. Under indflydelse af hormoner dannes pungen, testiklerne, bitestikler, sædleder, prostata, sædblærer, urinrør og penis for mænd, mens æggestokke, æggeledere, livmoder, livmoderhals, skede, Bartholin’s kirtler, skede, klitoris og klitorishætte udvikles for kvinder. De kønsorganer, man er født med, kaldes primære kønskarakteristika.
Yderligere seksuel udvikling sker lang tid efter fødslen, nemlig i puberteten. Igen, under kønshormoners indflydelse, modnes kroppen, og sekundære kønskarakteristika opstår hos begge køn.
Hos kvinder:
- brysterne vokser sig større
- kropsbehåring fremkommer under armene og i intimområdet
- hofterne bliver bredere
- de indre kønslæber—labia minora—kan blive mere fremtrædende og mørkere i farven
Hos mænd:
- kropsbehåring fremkommer under armene, på brystet og maven, samt i intimområdet
- skægvækst begynder
- struben, eller adamsæblet, bliver større
- stemmen bliver dybere
Ydre kvindelige kønsorganer—også kaldet vulvaen
De ydre kønsorganer omfatter venusgruben, labia majora, labia minora, vaginal indgang, klitoris og mellemkødet.
Tilsammen kaldes de vulvaen (fra latin for dække eller omslutte).
De ydre kønsorganer har tre hovedfunktioner:
- tillade sæd at komme ind i kroppen
- beskytte de indre reproduktive organer mod infektion
- spille en rolle i seksuel nydelse
Venusgruben (pubesbjerget, mons veneris) er et afrundet, kødfuldt område dannet af fedtvæv, som dækker skambenet og fra puberteten er dækket af hår. De ‘krøllede hår’ har et formål—de mindsker friktion under sex og forebygger overførsel af bakterier og andre patogener—men nogle kvinder vælger at trimme, barbere eller vokse området. Hvad du gør med dit, er selvfølgelig helt op til dig.
Hårsække i armhuler og intimområdet er også forbundet med apokrine svedkirtler; disse kirtler udskiller feromoner, som menes at spille en rolle i seksuel tiltrækning, men meget er stadig uafklaret.
Labia majora—de ydre, kødfulde læber på hver side af vaginale åbning. De beskytter de andre ydre kønsorganer og indeholder sved- og talgkirtler, som producerer smørende sekret. Efter puberteten er ydersiden pigmenteret og dækket af hår, mens indersiden er glat og lyserød.
Labia minora—de indre læber, som ligger inden for labia majora, er glatte og lyserøde og kan variere i størrelse. Hos nogle kvinder er de indre læber mere fremtrædende end de ydre, mens de hos andre næsten ikke ses.
En rig blodforsyning giver labia minora deres lyserøde farve. Under seksuel ophidselse fyldes blodkarrene, så labia minora svulmer op og bliver meget følsomme.
Klitoris
Labia minora mødes foroven og omslutter glans klitoris, som som regel er på størrelse med en ært, men det varierer fra person til person. Faktisk er kun spidsen af klitoris synlig—klitoris har to svulmelegemer, der rækker 12–13 centimeter ind i kroppen. Klitoris indeholder mange nerveender, så den reagerer på berøring ved at svulme op, hvilket bidrager til seksuel ophidselse hos kvinder.
Klitorishætte
Klitorishætten eller forhud er hudfolden, som omgiver klitoris' hoved. Den beskytter klitoris mod friktion.
Labia majora, labia minora og klitoris består af erektilt væv, der svulmer op af blod ved stimulation.
Vaginal forhal/vaginalåbning
Indenfor labia minora findes vaginal forhallen, hvor de indre kvindelige kønsorganer er placeret:
- Urinrørsåbning (urin meatus). Åbningen til urinrøret sidder lige over den vaginale åbning; urinrøret er det rør, der fører urin fra blæren.
- Vaginalåbning. Skeden er en muskuløs kanal, dækket af slimhindevæv og går fra vulvaen til livmoderen.
Skeden kan variere i størrelse, men gennemsnitslængden er cirka 7 centimeter. Den udvider sig under ophidselse.
Hvis du fører en finger ind i din skede, er det fuldstændig normalt at mærke folder og riller—den skal ikke være glat. Disse strukturkaldes rugae. Ligesom trækspil eller plisseringer i et skørt kan rugae strække og trække sig sammen, så der er plads til alt fra en finger eller tampon til babyer på 3,5 kg eller mere.
Mødom
Mødommen er en vævshinde, der dækker den ydre åbning af skeden. Ikke alle kvinder har en mødom, og dem, der har, har som regel en delvis hymen og ved slet ikke, den er der.
Mødommen kan briste ved bækkenskade, sport, underlivsundersøgelse, samleje eller fødsel. Fravær af mødom betyder ikke, at en kvinde har haft sex.
Bartholin’s kirtler
Disse kirtler sidder på hver side af den vaginale åbning og udskiller en tyk væske, der smører skeden under samleje.
Længere inde i skeden finder du:
Livmoderhalsen er en cirka 2–3 cm rund, ellipseformet struktur ved den indre ende af skeden. Her begynder livmoderen. Der er en lille fordybet åbning i midten, som forbinder livmoderhalsen med skeden. Livmoderhalsen ændrer form og position gennem en kvindes liv på grund af hormoner, menstruation og graviditet.
Ved fødslen udvider livmoderhalsen sig til 10 cm, så barnet kan passere fra livmoderen, gennem skeden og ud i verden.
Livmoderen er den muskuløse sæk, som opbevarer fosteret under graviditet. Den er placeret midt i bækkenhulen.
Under en kvindes månedlige cyklus bliver livmoderens slimhinde tyk af blod for at forberede frigivelsen af et æg fra en af æggestokkene. Dette er for at skabe et nærende miljø for et foster, hvis en graviditet skulle opstå.
Hvis dette ikke sker, afstødes slimhinden og udskilles via skeden. Dette kaldes menstruation. Kvindens menstruation varer 5–7 dage og gentages omkring hver 28. dag. Længden på cyklussen varierer fra kvinde til kvinde og fra cyklus til cyklus.
De to æggeledere eller faloppiske rør udgår fra hver sin side af den øvre del af livmoderen og forbinder æggestokkene med livmoderen.
Æggestokkene er små, mandelformede organer, der sidder på hver sin side af livmoderen. De holdes oppe af ledbånd, der forbinder til de faloppiske rør og til livmodervæggen.
Ved fødslen indeholder en æggestok cirka 1 million oocytter eller ægceller. Når en kvinde kommer i puberteten, begynder hendes ægceller at modne—ofte én af gangen (dog indimellem flere på en gang)—og frigives fra en af æggestokkene ned i den tilsvarende æggeleder, hvor det bevæger sig mod livmoderen i håb om befrugtning. Denne proces kaldes ægløsning. Gennem en kvindes liv modnes kun ca. 500 æg; resten går tabt.
Æggestokkene producerer også hormoner—østrogen og progesteron. Disse hormoner har en afgørende rolle i reguleringen af reproduktionssystemet og menstruationscyklussen.
Normalt vil et befrugtet æg føres ned gennem æggelederen til livmoderen, hvor det sætter sig fast i slimhinden og udvikler sig. Hvis et befrugtet æg i stedet sætter sig fast i æggelederen, kaldes det en ektopisk graviditet.
Mellemkødet
Området mellem vaginalåbningen og anus kaldes mellemkødet.
Brysterne
Efter fødslen leverer en kvindes bryster mælk til hendes barn.
- Brystvorte. Brystvorten er det hævede, runde område på brystets overflade, hvor mælkegange munder ud. Brystvorter har mange nerveender og kan derfor også være kilde til seksuel stimulation. Brystvorter behøver ikke altid at stritte. Nogle kvinder har indadvendte eller flade brystvorter.
- Aureola. Aureolaen er det cirkulære pigmenterede område rundt om brystvorten. Dens størrelse varierer fra person til person. Aureolaen indeholder små kirtler, kaldet Montgomery-kirtler, der udskiller smørende væske for at holde brystvorten fugtig—særligt under amning.
- Bryst. Selve brystet består af fedt, muskel og bindevæv, samt et forgrenet net af blodkar og kirtler. Hos kvinder er disse strukturer specialiserede til amning.
Bryster består hovedsageligt af fedtvæv; mængden af fedt (en kombination af kropsmasse og genetik) afgør brystets størrelse. Men bryststørrelsen har ingen indvirkning på, hvor meget mælk en kvinde er i stand til at producere.
Det kvindelige brystvæv er følsomt overfor hormonelle cyklusændringer, og de fleste kvinder oplever, at brystvævet ændrer sig i takt med alderen.
Inde i hvert bryst er der sektioner eller lobuli, som udgår fra brystvorten. Hver lobulus indeholder et antal små, hule sække, også kaldet alveoler, hvor mælken dannes. Alveolerne forbindes via små, tynde kanaler eller mælkegange. Når en kvinde ammer, transporteres mælken fra alveolerne gennem mælkegangene til aureolaen, hvor de samles i større kanaler, der ender ved brystvorten. Når barnet sutter på brystvorten, stimuleres blodets niveau af prolaktin, hvilket igen stimulerer mælkeproduktionen i alveolerne.
Bryster er ikke blot dekorative, men også praktiske—ja, faktisk noget nær magiske!
OBS! Alle kvinder bør tjekke deres bryster regelmæssigt for at opdage ændringer, der kan være tidlige tegn på kræft. Din læge eller gynækolog kan vise dig, hvordan du selvundersøger dine bryster, så det bliver en del af din sundhedsrutine!
Du kan holde styr på din menstruation og dit sexliv med WomanLog. Download WomanLog nu:
