Ikke-hormonel prævention
Hormonel prævention virker ikke for alle kvinder—nogle oplever bivirkninger, andre føler sig bare ikke trygge ved at ændre deres krop på så grundlæggende vis. Her er alternativerne.
Ikke-hormonel prævention omfatter barrieremetoder, naturlige metoder, kobberspiral og sterilisation. De eneste præventionsmidler, der beskytter effektivt mod kønssygdomme, er mandlige og kvindelige kondomer. Medmindre der er 100% sikkerhed for, at alle deltagere er 100% fri for kønssygdomme, skal der bruges kondom under samleje.
Barrieremetoder
Barrieremetoder forhindrer sædceller i at trænge ind i livmoderen og befrugte ægget. Generelt er barrieremetoder mindre effektive, men giver færre bivirkninger end hormonelle metoder eller spiral. Barrieremetoder omfatter kondomer, pessar, cervixpessar og præventionssvampe.
Det mandlige kondom er en tynd, fleksibel hylsterformet barriere af polyurethan eller latex, der rulles på en erigeret penis før samleje. Når det bruges korrekt ved samleje, oralsex eller analsex, beskytter kondomet effektivt mod seksuelt overførte sygdomme (kønssygdomme/STD) og graviditet, fordi det blokerer sædceller fra at komme ind i skeden.
Kondomer er nemme at bruge, billige og fås uden recept, og nogle organisationer uddeler dem endda gratis. De findes i forskellige længder, former og farver, og fås både med og uden glidecreme. Nogle kondomer er teksturerede for at øge sexuel nydelse for begge parter.
For kvinder med latexallergi kan kondomer give udslæt, nældefeber, kløe og løbende næse, men der findes latexfrie alternativer lavet af polyurethan.
Det kvindelige kondom er en tynd, fleksibel hylsterformet barriere af syntetisk nitril eller latex med en ring i hver ende.
Ringen i den lukkede ende indsættes og skubbes op til livmoderhalsen. Ringen i den åbne ende bliver udenfor skeden.
Det kvindelige kondom virker med det samme, beskytter mod kønssygdomme og er 95% effektivt ved korrekt brug. Det kan fås uden recept eller tilpasning.
Det kvindelige kondom fungerer ikke for alle kvinder, da nogle ikke er trygge ved indføringen eller synes, den ydre ring er besværlig.
Præventionspessar er en rund, kuppelformet genanvendelig barriere med en fast, fleksibel kant. Den er lavet af gummi eller silikone og placeres i skeden, hvor den dækker livmoderhalsen og forhindrer sædceller i at nå ægget. Pessaret skal altid bruges med sæddræbende middel og skal blive i skeden mindst 6 timer efter samleje og højst i 24 timer i alt. Korrekt brugt er pessaret 92–96% effektivt.
Cervixpessar er også genanvendelig og minder meget om pessaret. Den er lavet af gummi og ligner en stor fingerbøl. Den sidder tæt over livmoderhalsen, holdes fast med vakuum og har en rem til at lette fjernelsen. Cervixpessaret er kun effektivt mod graviditet sammen med sæddræbende middel og bør blive i skeden mindst 6 timer efter samleje, men ikke mere end 48 timer i alt.
Både pessar og cervixpessar anbefales ikke under menstruation, efter nylig operation på livmoderhalsen, ved overfølsomhed over for sæddræbende middel, infektion eller ved usædvanligt formet livmoderhals.
Præventionssvampen er blød, formet som en skive og lavet af polyurethanskum. Den indeholder sæddræbende middel, der skal aktiveres med vand før indsættelsen. I de 24 timer efter indsættelsen forhindrer svampen effektivt sæd i at nå livmoderen. Den skal blive i skeden mindst 6 timer efter samleje, men ikke mere end 30 timer i alt.
Ikke-barrieremetoder
Kobberspiral eller intrauterin pessar er en T-formet enhed, der placeres i livmoderen og regelmæssigt frigiver en lille mængde kobber, som virker sæddræbende. Spiralen virker med det samme og kan holde i 5–10 år alt efter type. Fertiliteten vender tilbage straks efter fjernelse.
Nogle kvinder oplever længere og mere smertefulde menstruationer de første 3–6 måneder efter indsættelse. Der er en vis risiko for infektion og for, at kroppen støder spiralen ud—lægen instruerer i, hvordan du kan kontrollere, at den sidder som den skal. Spiralen anbefales ikke til gravide kvinder eller kvinder med tidligere underlivsbetændelse.
Naturlige metoder
Naturlig prævention omfatter metoder, der udelukkende bygger på at være opmærksom på kroppens signaler—ved at kontrollere mandens udløsning under samleje, aflæse kropslige tegn på, om kvinden har ægløsning, eller begge dele. Selvom disse metoder generelt er mindre effektive end andre, er de bedre end ingenting og ses mere positivt i nogle religiøse sammenhænge.
Udtrækningsmetoden (coitus interruptus på latin) er praksissen med at trække penis ud af skeden før udløsning. Som lettilgængelig og gratis præventionsmetode uden bivirkninger er den meget bekvem.
Der er dog flere ulemper:
- For det første er den ikke særlig pålidelig. Sæd kan komme ind i skeden, hvis udtrækningen ikke timet rigtigt, eller hvis der er sædceller i præsæden.
- For det andet beskytter naturlige metoder ikke mod kønssygdomme.
- For det tredje kræver det stor koncentration og selvkontrol. Det kan gøre det sværere at nyde sex, da man skal være opmærksom på tidspunktet, hvilket kan være stressende, og sex skal afbrydes på det mest intense tidspunkt. Et uhensigtsmæssigt forhold til metoden kan blive en psykologisk barriere for en eller begge parter og føre til problemer i forholdet.
Livmoderhalsslimmetoden er en naturlig familieplanlægning og betragtes som en fertilitetsbevidst metode. Succes afhænger af omhyggelig observation af slimmønstre gennem menstruationscyklussen. Udflåddet ændrer sig i løbet af måneden. Ved at genkende ændringer i hendes livmoderhalsslim kan kvinden forudsige, hvornår hun har ægløsning og finde ud af, hvornår hun er mest frugtbar for at undgå ubeskyttet sex i denne periode.
Metoden kræver tæt opmærksomhed på kroppen og registrering af alle ændringer. Den kan påvirke parrets sexliv negativt på grund af manglende spontanitet. Læger vurderer, at livmoderhalsslimmetoden typisk er ca. 77% effektiv i det første år, men kan være op til 97% sikker ved korrekt brug.
Livmoderhalsslimmetoden kombineres nogle gange med andre naturlige metoder, fx måling af basal kropstemperatur, da kvindens temperatur stiger naturligt under ægløsning, eller kalendermetoden.
Kalendermetoden eller rytmemetoden er en anden form for naturlig prævention. Kvinden følger lige som ved livmoderhalsslimmetoden sin menstruationscyklus for at forudsige, hvornår hun har ægløsning, og undgår ubeskyttet sex i denne periode.
Kalendermetoden kræver også grundige notater og vedholdenhed, men koster intet og indebærer ingen sundhedsmæssige risici. Metoden anslås til at være i gennemsnit 80–87% effektiv.
Laktations-amenorré-metoden (LAM) virker kun de første 6 måneder efter fødslen og indebærer udelukkende amning. Amning hæmmer kvindens fertilitet, så længe hun ikke har fået menstruation igen, og barnet udelukkende bliver ammet uden tilskud af mad eller drikke.
Sterilisation
Sterilisation er en mulighed for både kvinder og mænd, som ikke ønsker flere børn. Selvom det er effektivt mod graviditet, beskytter det ikke mod kønssygdomme.
Sterilisation af kvinder, også kendt som
Du kan bruge WomanLog til ikke-hormonel prævention. Download WomanLog nu:
