At føle sig kold er kroppens måde at signalere, at du skal bevæge dig eller tage en trøje på. Hvis du lægger mærke til, at du fryser uden nogen åbenlys grund—over det hele, i hænder og fødder eller et andet sted i kroppen—kan det tyde på et underliggende helbredsproblem. Kvinder er dog mere følsomme over for kulde på grund af naturlige fysiologiske processer.
Termoregulering er yderst vigtig. Hvis kroppens indre temperatur falder under eller stiger over normalområdet, skal kroppen arbejde langt hårdere for at regulere de andre systemer i kroppen. Hvis du ofte føler dig varmere eller koldere, end du ønsker, bør du undersøge dit helbred.
En sund kvindes kernetemperatur ligger på 36,4–37,2°C (97,5–98,9°F). Temperaturen varierer naturligt i løbet af dagen som reaktion på din døgnrytme, det indre ur, som regulerer dine søvn- og spisemønstre. Kroppen køler 1–2 grader ned, mens vi sover, og stiger igen nogle timer før, vi vågner, for at gøre klar til dagens aktiviteter.
Kropstemperaturen stiger og falder også som reaktion på bevægelse og motion, hormoner og menstruationscyklus, immunforsvaret samt ydre miljøfaktorer.
Ignorér ikke følelsen af kulde, selvom andre i rummet siger, at de har det fint eller ligefrem varmt. At fryse i længere tid forbruger energi, gør dig træt og belaster kredsløbet.
Hvis du bemærker, at du fryser, så tag en trøje på og undersøge omgivelserne for at finde kilden til kulden. Selv hvis du har tendens til at fryse, kan et vindue stå åbent, eller termostaten fungere forkert. Hvis ikke, kan noget være på spil internt i kroppen.
De fleste kvinder har en lidt højere kernetemperatur end de fleste mænd, fordi kvinder i gennemsnit er mindre og har langsommere stofskifte. Kvinder er også mere følsomme over for kulde og foretrækker ofte lidt varmere temperaturer end mænd, hvilket kan føre til diskussioner derhjemme eller på kontoret om, hvor termostaten skal sættes.
Efterhånden som hormonniveauerne ændrer sig i menstruationscyklussen, ændrer kropstemperatur og kuldefølsomhed sig også. En kvindes kernetemperatur er højest omkring ægløsning på grund af et pludseligt progesteron-udslip. Denne information kan følges og bruges sammen med andre tegn for fertilitetsforståelse og naturlig familieplanlægning.
For det mest præcise resultat skal basaltemperatur—kroppens temperatur i fuldstændig hvile—måles som det første om morgenen. Husk, at temperaturen kan påvirkes af mange faktorer, så BBT alene er ikke pålidelig til at bestemme ægløsning og er især risikabel at bruge som prævention.
Ironisk nok føles selv et lille temperaturfald koldere, når din kernetemperatur er høj, fordi forskellen mellem kropsvarmen og omgivelserne er større.
I andre faser af cyklussen udvider højere østrogenniveauer blodkarrene, hvilket fremmer varmetab, især i ydre ekstremiteter—endnu en grund til, at kvinder ofte har kolde hænder og fødder.
At fryse kan være et symptom på sygdom, da kulderystelser og feber ofte følges ad. Når du bliver syg, får immunforsvaret din hjerne til at "skrue op for termostaten", så virus eller bakterier ikke kan formere sig. Kroppen synes pludselig, at den er koldere, end den burde være, og begynder at ryste for at hæve temperaturen; og når kroppen bliver varmere, føles luften omkring dig koldere. Derfor fryser du, når du har feber. Dette er et sundt immunrespons, som vil aftage af sig selv.
Drik rigeligt med væske og få lidt hvile. En kold klud eller febernedsættende medicin som ibuprofen eller paracetamol kan give yderligere lindring. Hvis din feber varer mere end to-tre dage eller stiger over 38,9°C (102°F), skal du ringe til din læge. Kulde i sig selv gør dig ikke syg
Husk, at kulde alene ikke gør dig syg. Det, vi kalder "at få en forkølelse", skyldes faktisk en virusinfektion—ikke at du har været for længe ude i kulden, uanset hvad din bedstemor siger. Dog spreder vira sig nemmere i koldt, tørt vintervejr, og at fryse nedsætter kroppens immunrespons og dermed dens evne til at bekæmpe vira.
Ved meget lave temperaturer kan kroppen ikke længere producere sin egen varme og begynder gradvist at lukke ned. Hovedsymptomerne på hypotermi er rystelser, forvirring og ekstrem træthed. Mærkeligt nok forsvinder følelsen af kulde, når kroppen er blevet hypoterm. Personer, der har oplevet dette, fortæller, at de følte sig varme eller ligefrem hede—det er meget farligt og kræver akut behandling.
Mennesker er varmblodede pattedyr og er ikke skabt til at fryse i lange perioder. Hvis du begynder at fryse mere end normalt, uden at vide hvorfor, bør du undersøge det nærmere.
Problemer med kredsløb, hormoner, søvn og ernæring kan alle føre til, at du fryser.
En af de mest almindelige grunde til altid at fryse er anæmi—en mangel på røde blodlegemer eller hæmoglobin, der transporterer ilt rundt i kroppen. Symptomer på anæmi inkluderer kolde hænder og fødder, svaghed, træthed, åndenød, bleg hud og svimmelhed.
Kroppens celler bruger ilt til at nedbryde sukker og danne den energi, de skal bruge til deres funktioner. Mangler kroppen ilt, kan forskellige helbredsproblemer hurtigt opstå.
Anæmi kan skyldes jern- eller vitaminmangel, mere alvorlige sygdomme som leukæmi, HIV, nyresygdom eller andre lidelser der påvirker blod eller knoglemarv. Jernmangelanæmi er mest almindelig blandt gravide eller menstruerende kvinder og kan nemt afhjælpes med jerntilskud.
Skjoldbruskkirtlen er en del af kroppens endokrine (hormon-)system. Det er en lille sommerfugleformet kirtel foran på halsen, som producerer hormoner der regulerer mange systemer i kroppen, herunder puls og stofskifte. Hypothyreose er, når skjoldbruskkirtlen fungerer for lidt. Det rammer oftere kvinder og personer over 60 år.
Ligesom ved anæmi omfatter symptomerne svaghed, træthed og kuldefornemmelse, men her er symptomerne ofte flere og kan føre til alvorlige konsekvenser, hvis det ikke behandles.
Andre symptomer på hypothyreose inkluderer vægtøgning, højt kolesteroltal, forstoppelse, ændringer i menstruationscyklus, humørsvingninger og hukommelsesproblemer.
Hypothyreose behandles med hormonbehandling.
Kvinder der har tabt sig, oplever ofte at fryse mere. Ændringer i vægten påvirker kroppens termoregulation og stofskifteprocesser, så hvis du for nyligt har tabt dig, bør du tage varmere tøj på og forblive aktiv.
Strikse diæter og ekstremt vægttab er ikke sundt. At fryse kan være tegn på underernæring og er også en almindelig bivirkning ved spiseforstyrrelser som anoreksi. Kraftig kaloriebegrænsning nedsætter isolerende kropsfedt og sænker stofskiftet, så man fryser hele tiden. Spiseforstyrrelser hænger ofte tæt sammen med mental sundhed, og det kan være meget hårdt at overvinde. Her arbejder psykologer ofte tæt sammen med ernæringseksperter for at støtte kvinder bedst muligt.
Kulde som følge af vægttab er meget almindeligt, når vi bliver ældre, men hvis du taber dig pludseligt uden at have ændret kost eller livsstil væsentligt, kan det være tegn på sygdom. Ved pludseligt vægttab skal du kontakte din sundhedsplejerske.
Varme fordeles i kroppen via blodet i blodkarrene. Hvis blodgennemstrømningen er nedsat, følger en følelse af kulde. Åreforkalkning—or snævring af blodkarrene grundet plakaflejring—forårsager ofte kolde hænder og fødder med en snurrende fornemmelse. Dette øger risikoen for blodpropper og kan tyde på sygdomme såsom diabetes, forhøjet blodtryk eller metabolisk syndrom.
Hvis I diskuterer stuetemperatur, kan den, der fryser, altid tage et ekstra lag tøj på, men begynder du pludselig at fryse ofte og uden nogen tydelig grund, bør du tage det alvorligt.
Hvis kuldefornemmelsen ledsages af ekstrem træthed, snurren, hårtab eller andre symptomer, bør du bestille tid hos din læge, så årsagen kan findes.
Download WomanLog nu: