New! Sign in to manage your account, view your records, download reports (PDF/CSV), and view your backups. Sign in here!
Share this article:

Jernmangel: Symptomer, Behandling og Indvirkning på Sundheden

Jern er et essentielt mineral, der er nødvendigt for produktionen af hæmoglobin, ilttransport, immunsystemets funktion og mange andre processer i kroppen. Desværre er jernmangel en af de mest almindelige former for underernæring i verden. Læs om symptomer på jernmangel og dens indvirkning på sundheden.

Illustration af symptomer på jernmangel, behandlingsmuligheder og dens indvirkning på den generelle sundhed.

Jernmangel er en af de mest udbredte næringsstofmangler i verden. Verdenssundhedsorganisationen anslår, at omkring 40 % af små børn og 30 % af kvinder har blodmangel forårsaget af mangel på jern. Manglen på dette vigtige mineral kan have alvorlige konsekvenser for både din fysiske og kognitive sundhed.

Hvad er jernmangel?

Jern er et vigtigt mineral, som din krop skal bruge for at fungere optimalt.

Jerns rolle i kroppen:

  • Ilttransport: Jern hjælper med at danne hæmoglobin, proteinet i de røde blodlegemer, der transporterer ilt fra lungerne til vævene i hele kroppen.
  • Energiproduktion i cellerne: Jern er nødvendigt for elektrontransportkæden i mitokondrierne, cellens energifabrik.
  • DNA-syntese: DNA-syntese og reparation kræver jern for at fungere korrekt.
  • Muskelfunktion: Jern indgår i myoglobin, et protein der lagrer ilt i muskelvæv.
  • Støtte til immunsystemet: Immunforsvarets celler har brug for jern for at fungere optimalt og producere cytokiner.
  • Sund hjernefunktion: Hjernen har brug for jern til at danne neurotransmittere.

Hæm-jern og ikke-hæm-jern

Normalt får vi jern gennem kosten, især fra animalske produkter. Det jern, vi kan optage, findes som to typer: hæm-jern og ikke-hæm-jern.

Hæm-jern indgår i hæmoglobin- og myoglobinmolekyler. Kroppen optager og udnytter denne type lettere. Hæm-jern findes i animalske fødevarer som rødt kød, indmad, fjerkræ, fisk og skaldyr.

Ikke-hæm-jern optages ikke lige så godt og kan hæmmes af andre fødevarer, fx kalk. Du får ikke-hæm-jern fra planter, kornprodukter, bælgfrugter, frø og nødder. Nogle forarbejdede fødevarer — fx brød, morgenmadsprodukter og plantebaseret mælk — er tilsat jern.

Du kan endda få jern fra dit køkkengrej. For eksempel kan lidt jern sive ud i maden, hvis du bruger en støbejernspande. Du kan også finde køkkentilbehør som Lucky Iron Fish, der specifikt er udviklet til dette formål. Fisken er lavet af jern og kan lægges i gryden under madlavning, så noget jern overføres til maden.

Hvordan opstår jernmangel?

Jernmangel starter, hvis du ikke spiser nok jernholdige fødevarer, mister blod eller ikke kan optage jern fra maden. Mange forveksler jernmangel med blodmangel (anæmi). Selvom jernmangel er den hyppigste årsag til anæmi - kaldet jernmangelanæmi - kan jernmangel sagtens optræde separat. Andre tilstande som mangel på vitamin B12 eller B9, kræft, hiv og traumer kan også medføre anæmi.

Årsager til jernmangel

  • Du får ikke nok jern gennem mad eller kosttilskud
  • Kroppen kan ikke optage jern som den skal
  • Du har mave-tarm-lidelser som cøliaki eller inflammatorisk tarmsygdom
  • Visse lægemidler kan hæmme optagelsen af jern, fx syreneutraliserende midler eller kalktilskud
  • Du er gravid
  • Du er i en vækstperiode (barndom, pubertet)
  • Du dyrker meget sport eller træner intenst
  • Du mister jern gennem blodtab, fx kraftige menstruationer, blødning fra mave-tarm-kanalen (fx mavesår, tarmkræft) eller hyppig bloddonation
  • Nogle kroniske sygdomme som kronisk nyresygdom, kræft og hjertesvigt kan give mangel
  • Parasitinfektioner som hageorm kan også forringe jernoptagelsen

Stadier i jernmangel

Som regel udvikler jernmangel sig gradvist over måneder eller år, medmindre du mister meget blod eller har andre helbredsproblemer, der hurtigere udtømmer kroppens jernlager.

Forløbet har typisk fire stadier:

Jernmangel-depot

  • Kroppens jernlagre (primært i leveren) begynder at falde
  • Der er endnu ingen effekt på de røde blodlegemer
  • Serum-ferritinniveauet falder

Jernmangel-erytropoiese

  • Jernlagrene er opbrugte
  • Leveringen af jern til knoglemarven til produktion af røde blodlegemer er utilstrækkelig
  • Transferrinmætning falder
  • Let stigning i fordelingsvidden af røde blodlegemer (RDW)

Jernmangelanæmi

  • Hæmoglobinproduktionen påvirkes
  • De røde blodlegemer bliver mindre (mikrocytære) og blegere (hypokrome)
  • Både hæmoglobin- og hæmatokritværdier ligger under det normale
  • Anæmisymptomer begynder

Alvorlig jernmangelanæmi

  • Kraftigt fald i hæmoglobinniveauet
  • Mere fremtrædende symptomer
  • Risiko for langvarige helbredskomplikationer, f.eks. organskader, hjerteproblemer og kronisk træthed

Symptomer og tegn på jernmangel

I den første fase af jernmangel lægger du sjældent mærke til nogen symptomer. Men hvis kroppens behov ikke bliver dækket, kan de typiske symptomer begynde at vise sig.

De første tegn på jernmangel:

  • Træthed og svaghed
  • Bleg hud på nedre øjenlåg, gummer og neglelejer
  • Kortåndethed og udtrætning efter lidt fysisk aktivitet
  • Hovedpine
  • Svimmelhed, særligt når du rejser dig hurtigt
  • Kolde hænder og fødder

Hvis du ignorerer advarselstegnene, kan manglen udvikle sig til mere alvorlige symptomer såsom:

  • Skrøbelige negle og furer i neglene
  • Hårtab
  • Trang til ikke-spiselige ting som is, jord eller ler (pica)
  • Restless legs syndrome
  • Koncentrationsbesvær og hjernetåge
  • Ofte syg og langsommere heling
  • Betændelse eller ømhed på tungen
  • Hurtig hjertebanken, især ved let aktivitet

I ekstreme tilfælde kan du opleve mere alvorlige symptomer:

  • Ekstrem træthed og svaghed, så daglige aktiviteter bliver uoverkommelige
  • Meget bleg hud, især i ansigtet, på neglelejer og slimhinder
  • Brystsmerter
  • Takykardi eller hjertebanken
  • Svimmelhed med besvimelse
  • Hyppigere og mere intense hovedpiner
  • Koncentrationsbesvær, hukommelsesproblemer og irritabilitet
  • Revner i mundvigene
  • Kølformede negle (koilonychi)
  • Kuldeintolerance
  • Hyppige infektioner og langsom sårheling
  • Børn med alvorlig jernmangel kan opleve forsinket udvikling og adfærdsproblemer
  • Gravide kvinder med jernmangel har øget risiko for for tidlig fødsel og lav fødselsvægt

Hvem er i særlig risiko for jernmangel?

Generelt er kvinder i den fødedygtige alder og børn mest udsatte for at udvikle jernmangel.

  • Kvinder i den fødedygtige alder er mere tilbøjelige til jernmangel pga. menstruation.
  • Gravide har et øget jernbehov, da blodvolumen stiger med ca. 50 %. Der skal også ekstra jern til fosterets og moderkagens udvikling. Efter fødslen kan kvinder have behov for tilskud, især ved blodtab under fødslen.
  • Spædbørn og små børn skal have tilstrækkeligt jern til den hurtige vækst og kognitive udvikling.
  • Vegetarer og veganere risikerer mangel, fordi de ikke får hæmjern. Optagelsen af jern fra planter (ikke-hæm-jern) er sværere og dækker ofte ikke det daglige behov.
  • Sportsudøvere har øget risiko for jernmangel, fordi hård træning stimulerer produktionen af røde blodlegemer, der kræver mere jern. De mister også mere jern via sved og skader.
  • Mennesker med visse sygdomme som gastrointestinal blødning, fødevareallergi eller autoimmune sygdomme kan have svært ved at optage jern, selvom kosten er tilstrækkelig.
  • Advertisement


Hvordan diagnosticeres jernmangel?

En simpel blodprøve kan typisk afsløre advarselstegn på jernmangel. De fleste får dog først besked om jernmangel ved rutineundersøgelser, når tilstanden allerede er blevet til anæmi.

Hvis du bemærker symptomer på jernmangel, kan du bede om at få målt dine jernværdier ved en blodprøve.

En blodprøve undersøger blandt andet:

  • Blodprocent/fuldt blodtal (CBC)
  • Serum-ferritin (det mest følsomme mål for jernlagre)
  • Serum-jern (mængden af frit jern i blodet)
  • Total jern-bindingskapacitet (TIBC) – vurderer blodets evne til at binde jern til transferrin

Hvordan behandles jernmangel?

De fleste stadier af jernmangel kan behandles ved at ændre kosten eller tage tilskud. Hvis du har en tilstand, som udtømmer kroppens jern, afhænger behandlingen dog af årsagen.

Behandlingsmuligheder ved jernmangel:

  • Øg dit indtag af jernrige fødevarer som oksekød, lam, svinekød, kylling, østers, sardiner, tun, lever, nyre og andre animalske produkter. Plantebaserede kilder er bønner, linser, kikærter, tofu, tempeh, spinat, grønne bladgrøntsager, quinoa, græskarkerner og berigede madvarer.
  • Kombiner jernkilder med C-vitamin for bedre optagelse.
  • Undgå mad og drikke, der hæmmer jernoptagelsen — fx fødevarer med højt calciumindhold, te, kaffe og alkohol.
  • Tag jerntilskud. Der findes flere former, som fx ferrosulfat eller ferrogluconat. Tag gerne tilskud mellem måltiderne og sammen med C-vitamin.
  • Intravenøs jernbehandling kan være nødvendig i svære tilfælde eller hvis du ikke tåler tabletter.
  • Behandl årsagen til jernmanglen, fx kraftig menstruation, blødning fra tarm eller malabsorption.

At leve med jernmangel

Selvom jernmangel er almindeligt, kan det have alvorlig betydning for helbredet og velværet. Den bedste måde at få stillet diagnosen og behandlet jernmangel på er, at du taler med din læge og får taget en blodprøve. Når du ved, om du har jernmangel, kan du begynde at ændre på det, der skal til.

Husk:

  • De første tegn på jernmangel er træthed, bleg hud, åndenød, hovedpine, svimmelhed og kolde hænder og fødder.
  • Forebyg jernmangel ved at spise varieret og balanceret.
  • For at få bekræftet jernmangel, bed om en blodprøve indeholdende blodprocent, serum-ferritin, serum-jern og TIBC.

Vi håber, at denne artikel giver dig bedre forståelse for jernmangel og inspiration til et sundt og balanceret liv.

Download WomanLog nu:

Download på App Store

Hent på Google Play

Share this article:
https://my.clevelandclinic.org/health/diseases/22824-iron-deficiency-anemia
https://www.who.int/health-topics/anaemia#tab=tab_1
https://www.nhlbi.nih.gov/health/anemia/iron-deficiency-anemia
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC8671013/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/36706856/
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4375689/
Advertisement


At føle sig kold er kroppens måde at signalere, at du skal bevæge dig eller tage en trøje på. Hvis du lægger mærke til, at du fryser uden nogen åbenlys grund—over det hele, i hænder og fødder eller et andet sted i kroppen—kan det tyde på et underliggende helbredsproblem. Kvinder er dog mere følsomme over for kulde på grund af naturlige fysiologiske processer.
Tinnitus er en uvelkommen indtrænger, der kan forstyrre din dag med en konstant, højfrekvent ringen i dine ører. Det er ikke blot irriterende; de fantomlyde kan påvirke din koncentration, søvnrytme og din generelle livskvalitet.
Det ville ikke være en overdrivelse at sige, at det menneskelige urinvejssystem er fascinerende. Selvom de fleste af os ikke lægger mærke til det, medmindre der opstår problemer, spiller urinvejssystemet en afgørende rolle i vores krop. Det renser blodet, fjerner giftstoffer og regulerer blodvolumen samt sammensætningen af vores blod. Det er dog ikke ualmindeligt at opleve problemer med urinvejene. Mange af disse starter med tryk i blæren og hyppigere vandladning. I denne artikel ser vi nærmere på de mest almindelige årsager til tryk i blæren og sammenligner dem, så du kan genkende de specifikke symptomer.