Sundhedsfejlinformation Målrettet Kvinder
Der findes masser af online indhold rettet mod kvinder, hvoraf meget kredser om vores sundhed og velbefindende. Vi er måske kommet videre fra de giftige slanke- og datingtrends fra 00’erne, men desværre er fejlinformation i “feminine” emner stadig udbredt og kan tage mange former. Denne artikel hjælper dig med at genkende upålidelig information, så du kan undgå den.
I den digitale tidsalder har vi information lige ved hånden døgnet rundt – men ikke alt er pålideligt. Bevidst eller ej, præsenterer indholdsskabere nogle gange vildledende information, og mange af de kvindeorienterede emner er især lette at forvride og præsentere som fakta.
"Jeg læste det på internettet—så må det være sandt." Dette kendte og ironiske udtryk minder os om farerne ved moderne informationsdeling. Fra catfishing til svindelreklamer er bedrag online fortsat udbredt, men internettet giver os så mange fordele, at vi ikke vil undvære det. Ét af de vigtigste emner, hvor vi søger hjælp online, er sundhedsinformation.
Studier viser, at i Europa og USA svarer mere end halvdelen af befolkningen, at de søger sundhedsinformation online, og kvinder gør det hyppigere end mænd.
Takket være de mange facetter af sociale medier og den voksende betydning af målrettede reklamer og indhold, støder vi regelmæssigt på sundhedsinformation online, selv uden at opsøge det.
Begynd blot at scrolle, og snart vil råd om motion, kost og andre livsstilsemner dukke op i dit feed. Platforme som TikTok og Instagram er især gode til at oversvømme dig med visuelt tiltalende indhold, der algoritmisk matcher dine interesser.
Men husk—vores valg omkring sundhed har direkte indflydelse på vores liv, og indholdsskabere er blot mennesker, der kan tage fejl og nogle gange ligefrem lyve for profit.
"Kvindetemaer"
Kvinder kan interessere sig for sundhedsemner af mange grunde, men pga. det mentale ansvar, der ofte pålægges kvinder i hjemmet, forventes vi ofte ikke kun at holde os selv sunde og attraktive, men også at tage det primære ansvar for vores børns, partners og ældre slægtninges helbred. Derfor findes generel og reproduktiv sundhed, sport og ernæring, børneopdragelse og huslige råd ofte i kvindedominerede informationsrum.
Vi ved, hvordan kvindeorienteret indhold ser ud. Det er venligt og uformelt, ofte præsenteret i kønsopdelte farver. Den afslappede tone – som et råd fra en storesøster eller god veninde – kan gøre svære eller kedelige emner lettere at forstå, men kan samtidig skjule manglende faktatjek.
Wellness favner bredt, og millioner af online-personligheder verden over hører til "livsstils"-genren, hvor de jævnligt serverer sundhedsinformation. Området er typisk kvindedomineret.
Mænd udsættes også for vildledende eller ligefrem skadelige påstande i indhold henvendt til dem, især når det gælder sport og muskelopbygning. Men der er særlige og genkendelige måder, fejlinformation præsenteres for kvinder på, og dette er fokus for denne artikel.
Selv om reklamer formelt skal hjælpe mennesker med at finde produkter, der henvender sig til dem, kan opdelingen mellem “maskulin” og “feminin” markedsføring være en guldgrube for firmaer. Det samme produkt kan sælges til to forskellige målgrupper—"pink det og gør det mindre" til kvinder og sæt prisen op.
Vi ved også, at samfund historisk har udpeget visse emner som kvindeområder. Online informations- og underholdningsrum er en naturlig forlængelse af denne ældgamle skik. Det kan både være styrkende og begrænsende.
Sikre rum for kvinder
Aldrig før har kvinder haft så fri adgang til at udtrykke sig som nu. For mange af os er platforme som TikTok, Instagram, YouTube og et væld af blogs og onlinefællesskaber sikre rum, hvor vi kan dele erfaringer, hverdag og bekymringer – emner, der tidligere ville være blevet tiet ihjel.
Selvom negative kommentarer stadig ofte forekommer til opslag om fx menstruation, moderskab og skønhedsritualer, får traditionelle kvindeeemner endelig den opmærksomhed, de fortjener.
Dog er kvinders sundhedsproblemer stadig ikke fuldt belyst. Indtil for nylig brugte man primært mandlige forsøgspersoner i medicinske studier; menstruationscyklussen blev betragtet som en forstyrrende faktor, ikke nødvendig for studiet. Det har efterladt kvinder i uvished om mange aspekter af egen krop og sundhed. Vi er fx stadig ved at lære om klitoris' anatomi i det 21. århundrede. Kvinders følelser afvises ofte, og emner som PMS og overgangsalder er stadig misforstået, latterliggjort og frygtet.
Kvinder er hovedmålgruppen for livsstilsbloggere, hvis ukontrollerede råd fremstilles som idealet. Dermed må vi ofte selv drage konklusioner.
Fejlinformation vs. desinformation
Begge udtryk dækker over ufuldstændig eller ukorrekt information – men der er afgørende forskel på dem.
Desinformation er falsk information, der spredes med en bevidst hensigt om at vildlede. Afsenderen er klar over, at det, hun siger, er ufuldstændigt eller forkert, men vælger bevidst at præsentere løgne som sandhed. Desinformation spredes oftest med et bestemt formål, fx at sælge noget, fremme en dagsorden, pynte på egne kvalifikationer eller skade konkurrenter.
Betydningen af halitose (dårlig ånde) blev fx overdrevet i begyndelsen af 1900-tallet for at skabe et marked for et antiseptisk produkt solgt som mundskyl. Brugen af et videnskabeligt navn til et almindeligt problem i sensationspræget annoncering gjorde firmaets profit himmelråbende. Selvom produkterne i sig selv kan være fine, bruges denne metode stadig i dag af profitjægere.
I dag hører vi ofte om desinformation i forbindelse med fake news eller politiske dagsordener, men virksomheder og influencere har klart incitament for at lyve, især når de godt ved, deres produkter ikke holder.
Fejlinformation er forkert eller ufuldkommen information, der spredes uden intention om at bedrage. Nogle, der spreder fejlinformation online, håber måske på opmærksomhed med noget nyt og chokerende, men de lyver ikke bevidst – de kan være dovne, sjuskede eller bare uvidende.
Fx falder uforsvarlige og uholdbare diæter og træningsrutiner fra influencere med mere entusiasme end erfaring ofte ind under fejlinformation. Desværre gælder “forbrugeren må passe på”. Det er følgernes ansvar at lave fact-tjek, hvis de vil efterligne en influencer uden at kende hele sandheden bag vedkommendes livsstil.
Delbarhed overtrumfer god information
Nutidige vandrehistorier og myter spredes lynhurtigt på sociale medier. Lover nogen, at de har fundet det perfekte middel mod PMS, akne eller forkølelse, bliver det delt vidt og bredt. Unge opdager af og til gamle metoder, der for længst er modbevist, og uvidenhed kan puste nyt liv i gamle myter online.
Meget online indhold er drevet af popularitet og delbarhed, ikke formidling af viden. Kontroversielle påstande og myter får opmærksomhed via fængende sange eller clickbait-titler. Sensation kan være sjovt, når det handler om spøgelseshistorier eller kendissladder, men sundhedsfejlinformation kan få alvorlige konsekvenser.
Information om kvinders sundhed er traditionelt blevet videreført som folkevisdom og ordsprog i årtusinder. Denne type kulturel viden kan rumme både intuition og erfaring, men det kan være svært at skelne mellem gode råd og overtro eller “gamle kællingers historier”. Denne type information bør tages med et gran salt – især når det gælder selvdiagnose og selvmedicinering.
Mangel på forskning og verificerbare kilder
Mange influencere opbygger deres brand på at dele tips om alt fra skønhedsbehandlinger til forbedring af hjemmet og yndlingsopskrifter. Ofte mangler der dog evidensbaseret forskning bag rådene.
Vi vedhæfter kildehenvisninger nederst i hver WomanLog-artikel, så læserne kan se, hvor vi får information fra og selv researche videre. Hvis en onlineprofil, du ser op til, deler sundhedsrelateret information, så tjek altid kilderne – og hvis de mangler, så søg selv efter hovedbudskabet og dobbelttjek, før du køber eller følger rådene.
Kvaliteten af de kilder, vi bruger, er afgørende. At træffe valg på grundlag af påstande på internettet er lige så sikkert som at tage råd fra din skøre nabo. Hvordan ved de det? Og hvorfor deler de denne “viden”?
Når det handler om vores sundhed, vil vi have den bedst mulige viden. Det indebærer typisk at opsøge troværdige kilder såsom læger, hospitaler og forskningsinstitutioner samt at finde flere uafhængige udtalelser, så vi kan se, om der er uenighed. Det er trods alt os selv, der skal leve med konsekvenserne af vores sundhedsvalg.
Alternative kilder kan nogen gange give stof til eftertanke, men hvis hovedkilden til sundhedsråd er “vibrationer”, “krystaller”, horoskoper eller anden magisk tænkning, bør du tænke dig om en ekstra gang.
Logiske fejlslutninger og kognitive bias
Alle begår fejl. Nogen skyldes strukturelle tankefejl, såkaldte logiske fejlslutninger. Nogle af de mest almindelige er:
Cherry picking – at udvælge enkelte fakta, der passer til ens sag, og ignorere alt andet. Hvordan undgår man dette i informationsjunglen? Igen: Kvaliteten af kilder er afgørende. Hvis to populære influencere anbefaler en urtete mod menstruationssmerter, men fem evidensbaserede sites fraråder det, vil det typisk være til egen skade at følge influencerne.
Post hoc-fejl – påstanden om, at fordi én ting sker efter en anden, har det forudgående forårsaget det næste. “Korrelation er ikke nødvendigvis kausalitet.” Har nogen fået det bedre efter at have brugt et givent produkt, skyldes det måske noget helt andet – et tilfælde, eller at netop den persons krop reagerede anderledes.
For at et produkt eller en behandling kan betragtes som sikker, skal det testes grundigt med evidensbaserede metoder, hvilket kun autoriserede institutioner kan gøre.
Vores afhængighed af lækre memes, clickbait og sensationelle udtalelser på sociale medier svækker let vores kritiske tænkning og lader adskillige logiske fejlslutninger snige sig ind og bekræfte vores fordomme og tankeforkortelser.
Bekræftelsesbias er den tendens, vi alle har til at søge information, der bekræfter det, vi i forvejen tror på, mens tilgængelighedsbias får os til at tro, at det, vi let kommer i tanke om, også er rigtigt eller vigtigt.
Når vi ser de samme “fakta” gentaget i opslag og videoer, bliver vi nemt fristet til at tro, de er sande, uden at undersøge nærmere – selvom vi udmærket ved, hvor let det er at fabrikere info, screenshots og billeder online.
Forskning i online fejlinformation er først lige begyndt, men peger allerede på vigtige faresignaler. En undersøgelse af TikTok-videoer om urologi — nyresygdom, sengevædning, blærebetændelse med mere — viste, at kun 22% af videoerne kunne verificeres gennem Den Europæiske Urologforenings materiale, og ingen af videoerne havde kildehenvisninger.
Indholdsskabere og forventningspresset
Det personlige præg er dragende. På det konkurrenceprægede onlinemarked forventes influencere nærmest at dele personlige historier og erfaringer hver gang. Presset for at være “ægte” og sårbar for at opnå kontakt med følgere bidrager til strømmen af besynderlige påstande om de perfekte rutiner, hjemmelavede masker eller alternativer til babypudder.
Influencere kan også være bange for at indrømme fejl – især hvis deres brand bygger på de tvivlsomme råd.
Algoritmer. Sociale medier og nyhedsplatformes algoritmer bliver mere avancerede dag for dag. De samler data om vores præferencer og serverer markedsføring og politisk indhold, vi formodes at ville se. Det gør det fx lettere at finde sange eller tøj, man kan lide, men algoritmer skaber også filterbobler og ekkokamre, der forvrænger virkelighedsopfattelsen.
Selvom regeringer og vagthunde presser sociale medier til transparens og ansvarlighed over for indhold, er havet af influencere grundlæggende uden opsyn — og kontroversielle opslag belønnes ofte for netop at skabe opmærksomhed.
Uvidenskabeligt sundhedsråd gemmer sig ofte i fuld åbenhed, men dyrkes også i lukkede onlinefællesskaber, som kun findes via bestemte hashtags og influencere. Pro-anoreksi-indhold er desværre stadig udbredt på Tumblr og TikTok, hvor særlige hashtags og kodeord afslører netværk, der deler tips til sult og sulte-metoder. Lignende skadelige fællesskaber findes for et væld af yderliggående interesser og konspirationsteorier.
Hvordan undgår man fejlinformation?
Internettet er det vilde vesten, så det er nærmest umuligt helt at undgå falsk information. Men vi kan være opmærksomme og ikke tage alt for pålydende – især når det gælder egen sundhed. Paranoia er ikke nødvendig, men en sund skepsis er klart på sin plads.
Hav disse spørgsmål i baghovedet, når du browser sociale medier:
- Er informationen troværdig? Hvad er kilden?
- Kan det være skadeligt at følge rådet?
- Hvem deler ellers denne viden?
- Passer det med anerkendte sundhedsoplysninger? Hvis ikke, hvorfor?
- Hvorfor deler influenceren/mediet dette – hvad får de ud af det?
- Er der kontroverser omkring afsender eller indhold?
- Er informationen rettet mod sårbare grupper som unge, gravide eller personer under behandling for sygdom eller afhængighed?
Vælger du at følge online sundhedsråd, motions- eller kosttips, så lav research og overvej at drøfte det med din læge til næste tjek. Og stop straks, hvis du oplever negative bivirkninger.
Download WomanLog i dag:
