Forståelse af celleprøven og HPV-testen
Forebyggende testning er et stærkt værktøj i kampen mod sygdomme, der kan forværres over tid. I denne artikel ser vi nærmere på de forebyggende tiltag, du kan tage for at bekæmpe HPV-relateret kræft.
Papanicolaou-testen (celleprøven) er en screeningsmetode, der undersøger for kræft og forstadier til kræft i livmoderhalsen eller i tarmen. En almindelig årsag til celleforandringer er det humane papillomavirus (HPV). En test kan bruges til at påvise virusset og til at bestemme, hvilken type HPV der er tale om.
HPV & hvordan det påvirker os
Humant papillomavirus (HPV) er verdens mest almindelige kønssygdom, og millioner er smittet på verdensplan. De fleste ved ikke, hvornår de er blevet smittet, da langt de fleste tilfælde ikke giver symptomer og forsvinder af sig selv. HPV er ikke udelukkende en kønssygdom, da det også kan overføres fra hud til hud, men det smitter hyppigst ved seksuel kontakt.
Ud af mere end 150 beslægtede vira udgør kun enkelte en reel trussel.
Kutan (hud) HPV-typer: Kutane HPV-typer forårsager almindelige vorter (godartede knuder) på huden, som regel på hænder, fødder, arme og bryst.
Mukosal (genital) HPV-typer: Mukosale HPV-typer angriber typisk kun slimhinder, såsom kønsorganer, endetarm, mundhule og svælg. Disse deles op i lavrisiko- og højrisikogrupper.
- Lavrisiko HPV kan give vorter på kønsorganer og anus hos både mænd og kvinder. HPV 6 og HPV 11 står for omkring 90% af kønsvorter, men giver sjældent kræft (kroniske eller langvarige infektioner har øget risiko for at føre til kræft med tiden). Disse vorter kan opstå steder som livmoderhalsen og i skeden, hvor de ikke altid opdages uden en særlig test.
- Højrisiko HPV kan føre til livmoderhalskræft samt kræft i tyktarm, anus, vagina, vulva, penis og mandler. Det er dog ikke alle højrisiko HPV-typer, der udvikler sig til kræft, men bestemte typer—herunder 16 og 18—øger risikoen væsentligt.
HPV-infektioner er forholdsvis almindelige hos personer under 21 år, og de går typisk væk af sig selv uden behandling eller komplikationer. Da virusset er så udbredt, tester de fleste i denne aldersgruppe positivt. Alligevel anbefales screening først fra 25 år.
Celleprøver & HPV-tests
Celleprøven (eller Pap-testen) bruges til at opdage kræft og forstadier til kræft. Testen har fået navn efter sin opfinder—Georgios Nikolaou Papanicolaou (1883–1962). Celleprøvning og HPV-test kan laves separat eller samtidig (co-testning). Testene undersøger forskellige ting, men har samme formål.
Celleprøven identificerer unormale celler i livmoderhalsen eller tarmen. Regelmæssig test øger chancen for at opdage kræft tidligt, hvor sandsynligheden for helbredelse er størst. Celleprøven kan også finde forstadier til kræft, inden de udvikler sig. Fjernelse af forstadier kan forebygge livmoderhalskræft i op til 95% af tilfældene.
HPV-test bruges til at finde DNA fra HPV-celler. Hvis celleprøven viser unormale celler, kan en HPV-test afgøre, hvilken type HPV der er til stede, og om den er kræftfremkaldende.
Et spekulum er et medicinsk instrument, som gynækologen bruger til at åbne skeden og se direkte på livmoderhalsen. For at udtage celleprøven eller HPV-testen føres spekulummet op i skeden, og der opsamles celler fra livmoderhalsen med en skraber eller børste. Cellerne sendes til analyse på laboratoriet.
Har jeg brug for en celleprøve?
Fra 21-årsalderen anbefales det, at kvinder får lavet en celleprøve hvert tredje år.
Efter 30 år kan prøven tages sammen med eller erstattes af en HPV-test hvert femte år. Hvis du er blevet 65 år og har haft tre på hinanden følgende normale celleprøver, kan du stoppe med at få lavet testen.
Regelmæssig testning anbefales stærkt, selv hvis du er jomfru, er HPV-vaccineret eller er gået i overgangsalderen.
Lægen kan foreslå hyppigere celleprøver og HPV-tests, hvis:
Hvis du tidligere har haft unormale celleprøver eller livmoderhalskræft
Kvinder med tidligere forstadier til kræft eller livmoderhalskræft skal muligvis testes oftere for at sikre, at eventuelle forandringer opdages tidligt.
Hvis du er HIV-positiv
Kvinder, der lever med HIV, har øget risiko for livmoderhalskræft og andre sygdomme i livmoderhalsen. Hvis du får diagnosen HIV, bør du få en celleprøve hurtigst muligt og en gentest efter 6 til 12 måneder. Efter tre normale prøver kan intervallerne igen være tre år.
Hvis dit immunforsvar er svækket
Det kan skyldes organtransplantation, kemoterapi eller brug af steroider. Et svækket immunforsvar betyder, at selv en mild HPV-infektion kan blive kronisk.
Hvis din mor fik diethylstilboestrol under sin graviditet med dig
Diethylstilboestrol (DES) er en syntetisk form for østrogen. Mellem 1940 og 1971 (i nogle europæiske lande indtil 1978) blev det givet til gravide kvinder for at forhindre abort, for tidlig fødsel og relaterede komplikationer.
DES er nu kendt som et hormonforstyrrende stof, et af flere stoffer, der påvirker hormonbalancen og kan skabe kræft, fosterskader og andre udviklingsforstyrrelser.
Sådan foregår testen
Celleprøver og HPV-tests tager typisk fem minutter. Du kan forberede dig, så testen bliver mere behagelig.
Informer din læge
Det er vigtigt, at din læge kender til evt. medicin, du tager, også p-piller. De kan indeholde østrogen eller gestagen, som kan påvirke testresultatet. Fortæl også, hvis du tidligere har haft unormale celleprøver eller HPV-tests.
Undgå samleje i mindst 24 timer før testen, da det kan påvirke dine resultater. Brug ikke sæddræbende midler og undgå at skylle skeden (dette anbefales generelt ikke). Hvis du er jomfru eller har mindre kropsbygning, kan det være rart, hvis lægen bruger et mindre spekulum. Spørg om dette inden testen.
Planlæg udenom din menstruation
Undgå, så vidt muligt, at planlægge test på dage med menstruation. Testen kan laves under menstruation, men resultaterne kan være mindre præcise.
Sig til, hvis du er gravid
Det er sikkert at få lavet celle- eller HPV-test indtil uge 24 af graviditeten. Senere kan det føles mere ubehageligt. Efter fødslen bør der gå 12 uger, før man bliver testet igen, da resultaterne ellers kan være upålidelige.
Sørg for, at du føler dig tryg
Undersøgelsen forløber bedst, hvis du er afslappet. Husk at trække vejret og hold dig rolig. Testen bør ikke gøre ondt, men kan føles ubehagelig. Nogle kvinder mærker et lille niv. Hvis du er bekymret for smerte, kan du tage håndkøbs-smertestillende en time før testen.
Hvis du har oplevet seksuelle overgreb eller har angst, der gør testen svær, så fortæl det til dine læger. De kan muligvis gøre oplevelsen mere tryg for dig.
Hvis du oplever let pletblødning efterfølgende, er det typisk ufarligt. Fortsætter blødningen, bør du kontakte din læge.
Testresultater
Det tager som regel 1 til 3 uger at få testsvar. Der er tre muligheder:
Negativt/Normalt resultat: Kun normale celler blev fundet ved testen. Du behøver ingen yderligere behandling før næste celleprøve eller underlivsundersøgelse.
Uklart: Testen kan ikke afgøre, om cellerne fra livmoderhalsen er normale eller ej. Hvis resultatet er uklart, kan lægen foreslå yderligere test straks eller gentest om 6 til 12 måneder.
Positivt/Unormalt resultat: Hvis der findes unormale eller usædvanlige celler, skal der muligvis foretages yderligere undersøgelser. Tilstedeværelse af unormale celler betyder ikke nødvendigvis, at du har kræft, men du kan være i risikozonen, hvis en farlig HPV-type er fundet i kroppen.
Hvis du ikke har fået svar efter 3 uger, så kontakt klinikken for at høre om dine resultater.
Hvis du tester positiv
Er der kun tale om en mild infektion, kan lægen anbefale at gentage testen om et år. Viser testen alvorlige forandringer eller cancerceller, kan lægen foreslå en colposkopi.
Colposkopien varer cirka 15 minutter og minder om en underlivsundersøgelse—lægen fører et spekulum op i skeden for at udvide den og se livmoderhalsen. En mild eddike- eller jodopløsning kan nogle gange pensles på livmoderhalsen for at gøre unormale celler mere synlige. Opløsningen kan give en brændende eller snurrende fornemmelse.
En lille vævsprøve kan blive taget til laboratoriet. Det kaldes en biopsi. Virker flere områder mistænkelige, kan der tages adskillige biopsier.
Colposkopiens svar afgør, om du har behov for yderligere tests og behandling.
Skællagscelle-forandringer
Skællagsceller er tynde, flade celler, der udgør overhuden—hudens yderste lag. Skællagscelle-forandringer deles op således:
Atypiske skællagsceller (ASC) er den hyppigste unormale celletype i celleprøver:
- ASC-US: atypiske skællagsceller af ukendt betydning. Cellerne ser ikke normale ud, men årsagen er ukendt. Ændringerne kan skyldes HPV, men også andre årsager.
- ASC-H: atypiske skællagsceller, hvor højgradsforandring ikke kan udelukkes. ASC-H forandringer har højere risiko for at være forstadier end ASC-US.
Skællagscelle intraepitelial læsion (SIL) er en unormal vækst af skællagsceller. Disse opdeles i lavgrads- og højgrads SIL:
- Lavgradige skællagscelle intraepiteliale læsioner (LSIL) betragtes som milde celleforandringer, forårsaget af HPV. LSIL går ofte i sig selv, især hos yngre kvinder, fordi immunforsvaret bekæmper infektionen.
- Højgradige skællagscelle intraepiteliale læsioner (HSIL) er mere alvorlige forandringer med højere risiko for at udvikle sig til kræft, hvis de ikke behandles.
Karcinom in situ (CIS) betegner alvorligt unormale celler, der ligner kræftceller, men som ikke har spredt sig i eller uden for livmoderhalsen.
Skællagscellekarcinom (SCC), også kaldet platepitelekarcinom, er kræft, som opstår i skællagscellerne.
Kirtelcelle-forandringer
Kirtelceller findes i livmoderhalsen og livmoderslimhinden. Forandringer i kirtelcellerne betyder, at kirtelvævet har ændret sig unormalt.
Atypiske kirtelceller (AGC) er kirtelceller, der ikke ser normale ud. Betydningen er ofte uklar. Endocervikal adenokarcinom in situ (AIS) betegner alvorligt unormale celler, som ikke har bredt sig ud over kirtelvævet i livmoderhalsen.
Adenokarcinom er kræft, der opstår i kirtelceller. Begrebet dækker ikke kun over kræft i livmoderhalskanalen, men også endometrie-, extrauterine og andre kræftformer.
Vi har alle travlt, og det er let at slå gener hen som småting—eller helt undlade at undersøge noget, man ikke mærker til. Men regelmæssig kontrol kan være forskellen på en advarsel og kræft i fjerde stadie.
Du kan følge din cyklus med WomanLog. Download WomanLog nu:
