Kvinder og ADHD: Det er mere almindeligt, end vi troede!
Overspringshandlinger, glemsomhed, irritabilitet og angst er alle normale dele af det menneskelige liv. For personer med ADHD er dette dog nogle af de mest almindelige udfordringer, de møder hver dag. For dem er det næsten umuligt at “tage sig sammen” og “holde op med at være doven”. Selv de simpleste opgaver kan kræve en enorm indsats, hvilket kan være svært at forstå, hvis man ikke har ADHD. Særligt kvinder har svært ved at få stillet diagnosen og modtage behandling for ADHD.
Attention-deficit/hyperactivity disorder (ADHD) er stigmatiseret og sjældent et emne, selvom mere end 9% af børn i alderen 3–17 år i USA har fået diagnosen. Det er stadig almindeligt at forbinde ADHD med små drenge, der er larmende, urolige og uopmærksomme. Vi ved nu, at der er meget mere at tage højde for. De seneste år er det videnskabelige samfund gradvist blevet enige om, at piger og kvinder lige så sandsynligt har forstyrrelsen som mænd – de bliver bare mindre end halvt så ofte diagnosticeret.
ADHD eller opmærksomhedsforstyrrelse med hyperaktivitet er en kronisk psykisk tilstand, der påvirker forskellige processer i hjernen. Man troede længe, at det kun var en barndoms-neuro-udviklingsforstyrrelse, man voksede fra – et problem, som kun ramte hyperaktive børn, typisk drenge. Nyere forskning viser dog, at selvom udfordringerne ved børne-ADHD ofte aftager med alderen, kan symptomerne fortsætte i voksenalderen for begge køn – de ser bare lidt anderledes ud.
ADHD vs ADD
Tilstandens navn har to dele – opmærksomhedsforstyrrelse og hyperaktivitet; disse blev tidligere anset for at være to forskellige kategorier. Begrebet attention deficit disorder (ADD) er en forældet klassifikation; det blev tidligere brugt om det, vi i dag kalder den uopmærksomme type af ADHD.
Moderne medicin anerkender tre typer ADHD:
- Hyperaktiv/impulsiv
- Uopmærksom
- Kombineret
En person med ADHD har typisk symptomer fra begge ender af spektret, men én type – enten hyperaktiv eller uopmærksom – spiller ofte en mere fremtrædende rolle i hendes kognitive processer.
Den hyperaktive type er kendetegnet ved et konstant behov for aktivitet og fysisk bevægelse. Kvinder med denne type ADHD har en tendens til at være impulsive, afbryde samtaler, “fuldende” andres sætninger eller tale mere, end andre kan følge med til; de har ofte brug for meget fysisk aktivitet for at føle sig godt tilpas, de sidder uroligt og har svært ved at sidde stille. Dette er den mest synlige type, som mange typisk forbinder med små drenge og mænd.
Kvinder, der lider af den uopmærksomme type ADHD, har også svært ved at koncentrere sig, men det viser sig ofte som en manglende evne til at fastholde information fra samtaler eller huske instruktioner. De kan virke “fraværende” og glemsomme og mister ofte ting. De kæmper med tidsstyring og rutiner – uanset om det er daglige pligter eller vigtige opgaver. Denne type findes oftere blandt kvinder og piger.
Resultaterne er faktisk ret ens for begge typer af mennesker med ADHD. De har svært ved at fokusere, fastholde samtaler, holde sig til daglige rutiner, og det kræver ofte langt mere indsats for dem at udføre visse opgaver, end andre forstår.
At adskille den hyperaktive og uopmærksomme type ADHD er en måde at kategorisere den ydre adfærd på, hvilket kan være vigtigt for behandlingen. Men de underliggende kognitive processer er ofte meget ens for begge typer.
Måden vi udtrykker vores tanker og følelser på er relateret til vores individuelle personligheder, opdragelse og kulturelle normer. Det gælder også for personer med ADHD.
Nogle udtrykker deres irritation og vrede højt og tydeligt, mens en stille og reserveret person kan være lige så vred indvendigt. På samme måde kan snakkesalighed og impulsivitet maskere glemsomhed og bekymring.
Hvordan viser ADHD sig hos kvinder?
Nogle af de mest almindelige symptomer på ADHD hos kvinder inkluderer:
- Svært ved at koncentrere sig i samtaler
- Vanskeligheder med at fokusere på og afslutte opgaver
- Vanskeligheder med tidsstyring og at følge rutiner
- Keder sig let
- Bliver nemt distraheret
- Bliver nemt overvældet
- Glemsomhed
- Impulsivitet, der fører til overforbrug og uovervejede beslutninger
- Rod i hjemmet eller på arbejdspladsen
- Vedvarende angst
- Hyperfokus på interessante emner
- Overtænkning
- Svært ved at træffe beslutninger
- Optrapper unødvendige småopgaver
- Tendens til overarbejde, hvilket kan føre til udbrændthed
Hvad forårsager ADHD?
Den præcise årsag til ADHD kendes stadig ikke, men forskningen fortsætter. En genetisk komponent er veldokumenteret.
Hvis en forælder viser tegn på ADHD, er det meget sandsynligt, at tilstanden gives videre til børnene i en eller anden form. Genetiske indikationer kan desuden føre til erkendelser i begge retninger. Mange, der får diagnosen som voksne – især kvinder – genkender først deres egne symptomer efter at have opdaget ADHD hos deres børn.
Hvis du er genetisk disponeret for ADHD, kan forskellige udløsere forstærke symptomerne, for eksempel:
- For tidlig fødsel
- Andre helbredstilstande, såsom epilepsi
- Traumer og hjerneskade
- Kronisk stress
- Overstimulering
- Mangel på rutiner
- Dårlige kostvaner
- Brug af uhensigtsmæssig medicin og stimulanser
- Hormonforandringer, for eksempel i overgangsalderen
For kvinder med ADHD kan dårlige vaner skabe en ond cirkel af ubehag. At bo i et rodet hjem, spise usund mad og føle stress over glemte deadlines kan forstærke ADHD-symptomerne, og det at have ADHD i forvejen gør det ekstremt svært at tage positive skridt mod forandring.
Det handler ikke om dovenskab. Der er strukturelle forskelle i hjernen hos personer med ADHD, hvilket betyder, at de må agere ud fra et andet udgangspunkt end neurotypiske personer.
ADHD-hjernen
ADHD er en bredt defineret tilstand. Selvom der er mange måder, symptomerne kan komme til udtryk på, har man fundet nogle fællestræk.
Neurologisk forskning viser, at bestemte områder i hjernen hos mennesker med ADHD udvikler sig hurtigere eller langsommere end hos neurotypiske, og forbindelserne mellem dem kan også være anderledes.
Neurotransmitterne, der sørger for “normale” hjernefunktioner, er “dysregulerede” hos personer med ADHD. Kort sagt overføres signalerne mellem hjernens områder ikke altid effektivt.
De to vigtigste neurotransmittere, der ofte er i ubalance hos personer med ADHD, er dopamin og noradrenalin. Begge er tæt forbundet med humør og motivation, blandt andet. Afhængig af mængden af disse signalstoffer og hvor effektivt hjernen bruger dem, kan en kvinde blive enten hyperaktiv og hyperfokuseret eller mangle motivation fuldstændig. Begge yderpunkter er typiske “karaktertræk” ved ADHD. Derudover oplever mange med ADHD, at deres tidsfornemmelse ofte er forvrænget.
Hvorfor er det så svært at få en ADHD-diagnose?
Selvom det er klart, at ADHD-hjerner fungerer anderledes end neurotypiske hjerner, ved vi stadig ikke præcist hvorfor – endnu.
For at stille en ADHD-diagnose følger læger stadig retningslinjer, der er næsten 40 år gamle. En tjekliste bruges til at screene for ADHD, men listen var oprindeligt baseret på hvide drenge fra ensartede sociale baggrunde. Kriterierne tilpasses, efterhånden som vores videnskabelige viden vokser, men det går ikke hurtigt nok.
Da hovedsymptomerne på ADHD til forveksling ligner almindelige menneskelige handlinger – glemsomhed, manglende motivation, overspringshandlinger osv. – henvender ikke mange sig til lægen for videre udredning. I stedet bliver personer med ADHD ofte stemplet som dovne og upålidelige og kan møde massiv stigmatisering i både skolen og på arbejdspladsen.
Længe troede man, at ADHD først og fremmest fandtes hos små drenge; denne idé er stadig udbredt. I USA får ca. 13% af drenge og kun 6% af piger diagnosen ADHD. Nu ved vi, at næsten lige så mange piger og kvinder lider af ADHD som drenge og mænd, men tegnene ignoreres ofte hos kvinder. Der er flere grunde til dette.
Hos kvinder viser ADHD sig langt oftere som den uopmærksomme type. Små piger med ADHD dagdrømmer, har svært ved at fastholde information og holde tidsplanen, men render ikke rundt på væggene som deres mandlige jævnaldrende. Deres udfordringer er mindre synlige, fordi deres adfærd er mindre problematisk for voksne – men det gør ikke vanskelighederne mindre reelle.
Kvinder socialiseres ofte fra tidlig barndom til ikke at udtrykke negative følelser åbent. I stedet for at reagere udadtil, internaliserer de fleste kvinder deres kampe. Små piger lærer ikke at afbryde og bliver oftere irettesat for urolig adfærd, så de bliver ekstra gode til at skjule deres oplevelse.
Maskering bruges som udtryk for et sæt adfærd, der tilpasser sig andres behov og forventninger. Kvinder opfordres kraftigt til at tilpasse sig deres omgivelser og gør det ofte så godt, at andre ikke aner, at de kæmper – selv hvis de har en forstyrrelse som ADHD.
Og kvinder er fanget i et dobbelt pres. Selv når de taler om deres oplevelser, bliver de stadig sjældnere henvist til yderligere udredning.
Desværre betragtes uopmærksomhed, impulsivitet og glemsomhed ofte fejlagtigt som normale træk hos kvinder. Sådanne udfordringer bliver ofte tilskrevet PMS, selvom de kunne skyldes en tilstand, der med en rigtig diagnose nemt kunne behandles.
Humørsvingninger og hjernetåge er normale dele af den menneskelige oplevelse og kan sagtens skyldes hormoner, men kan også være tegn på reelle forstyrrelser, der ikke bør ignoreres.
Kvinders negative følelser som vrede og frustration affejes ofte som mindre alvorlige, end når en mand viser sin vrede.
Angst og depression optræder ofte sammen med ADHD hos kvinder og piger, ligesom andre relaterede tilstande som spise- og søvnforstyrrelser.
Hvordan lever man med ADHD?
Selvom ADHD-hjernen anses for at adskille sig fra den neurotypiske hjerne, er vi efterhånden godt klar over, at der ikke findes et “normalt” menneske. I stedet for at presse os ned i en perfekt form, kan vi øve os i at acceptere og fejre vores forskelligheder. Har du mistanke om, at du har ADHD, bør du søge screening hos en sundhedsprofessionel.
Der er flere ting, man kan gøre for at håndtere symptomerne på ADHD:
Forenkle og strukturere. Hvis daglige gøremål tager alt for meget energi, så forenkle og automatiser, hvor du kan. Opret rutiner for indkøb og betaling af regninger, for eksempel et fast ugentligt indkøb. Opbevar daglige ting let tilgængeligt og læg dem tilbage samme sted hver gang. Vælg ting, der ikke kræver vedligehold – tøj og sengetøj der ikke krøller, sukkulenter der ikke skal vandes ofte, basisvarer der kan holde sig længe og kan suppleres med frisk mad. Overvej at investere i husholdningsapparater som en slow cooker eller robotstøvsuger for at lette pligterne.
Begræns forstyrrelser både på arbejde og derhjemme. Slå unødvendige notifikationer fra på digitale enheder, afmeld dig overvældende e-maillister, brug hvid støj eller særlige ADHD-soundtracks for at holde fokus.
Motion. Fysisk aktivitet er vigtig for at håndtere stress og mindske uro i hverdagen. 20–30 minutters aktivitet kan være nok til at sætte gang i dopamin-produktionen, så man får energi til flere timers opgaver. Nogle bliver gode til at mærke, hvornår de skal holde pause og gå en tur – og hvor længe der skal til, før energien kommer igen.
Skab sunde mad- og livsstilsvaner, der mindsker ADHD’s indvirkning på hverdagen. Mange kvinder med ADHD har glæde af en kost med få kulhydrater og lidt sukker og kan have problemer med at nedbryde gluten og/eller mælkeproteinet kasein.
Brug en daglig planner til at holde styr på opgaver og prioritere dem. Det kan sikre, at de vigtigste ting nås til tiden. Indimellem kan man give sig selv et dopaminboost ved at tage et par nemme, mindre presserende opgaver først. At krydse punkter af kan frigive mental energi til noget sværere – bare pas på ikke at falde i småopgavernes fælde.
Opdel opgaver i små bidder og fokuser på én bid ad gangen. Beslut dig for at folde tøj i 10 minutter. Brug en timer. Sæt efterfølgende pris på det, du har nået – selv om du ikke er færdig, har du gjort mere, end hvis du bare var fortsat med at bekymre dig. Måske er du klar til 10 minutter mere – eller til at tage fat på næste opgave. Prøv “pomodoro-teknikken”.
Respekter dine grænser og pleje dit velbefindende. Accepter, at alle støder på tilbagefald, men tilbagefaldene definerer dig ikke som person. Individuel eller gruppe-terapi kan hjælpe dig med at få øje på adfærdsmønstre og give dig redskaber og perspektiv. Nogle gange kan en simpel vejrtrækningsøvelse gøre det muligt at komme tilbage til sig selv og mærke, hvad du har brug for – at strække dig, drikke vand, finde svaret på et spørgsmål, så du kan komme videre.
Receptpligtig medicin kan ofte lindre symptomer på ADHD. Mange oplever, at livet bliver lettere med den rette medicin. Både stimulerende midler og ikke-stimulerende midler kan ordineres for at hjælpe med fokus og motivation. Også en slags antidepressiv kan ordineres mod depression og angst.
Vores liv er dynamiske. Symptomerne på ADHD kan ændre sig over tid, og du kan ændre dine rutiner tilsvarende.
Selvom ADHD er en livslang tilstand, er det muligt at tilpasse sig og endda trives med nogle kloge justeringer af omgivelserne – især når du har en klar diagnose og støtte fra dine nærmeste. Mange succesfulde iværksættere melder om ADHD: Det konstante behov for forandring og modvilje mod rutiner kan faktisk være en stærk drivkraft for innovation.
Desværre er ADHD ikke en “superkraft”. Det er en udfordrende tilstand, der forhindrer mange i at organisere deres liv succesfuldt, selvom alt ser fint ud udefra.
Den gode nyhed er, at flere og flere får øjnene op for, hvor mange kvinder der er berørt af ADHD – og at der findes hjælp. Første skridt er at erkende, at du fortjener hjælp – hver eneste dag.
Du kan følge din cyklus med WomanLog. Download WomanLog nu:
