New! Log ind for at administrere din konto, se dine data, downloade rapporter (PDF/CSV) og se dine sikkerhedskopier. Log ind her!
Del denne artikel:

Et Besøg hos Gynækologen

At gå til gynækolog kan føles overvældende, især hvis det er første gang eller hvis du tidligere har haft en dårlig oplevelse. Bare rolig! Reproduktiv sundhed er en vigtig del af dit helbred, og du har kontrol over, hvem du vælger som din læge og hvad der sker til aftalen.

Omsorg for reproduktiv sundhed - Et besøg hos gynækologen.

En gynækolog er en læge, der er specialiseret i kvinders reproduktive og seksuelle sundhed. Alle kvinder bør regelmæssigt besøge deres gynækolog for at blive undersøgt for potentielle problemer relateret til menstruationscyklussen og den reproduktive sundhed. Din gynækolog kan hjælpe dig med at forstå din krop bedre, give information om seksuel sundhed og diagnosticere eventuelle sygdomme, så du kan få den rette behandling.

Din gynækolog skal være en person, du kan stole på og føle dig tryg ved, når du deler information om disse intime aspekter af dit liv. Det giver god mening at tage sig tid til at finde det rette match. Undersøg de læger, der er tilgængelige i dit område—læs anmeldelser og beslut, hvilken gynækolog der virker mest egnet til dig. Du kan også spørge veninder og familiemedlemmer om anbefalinger. Overvej, om du ville føle dig mest tryg ved en kvindelig eller mandlig gynækolog? Om de var yngre eller mere erfarne? Virker klinikken imødekommende og troværdig?

Det anbefales generelt, at en ung kvinde første gang besøger en gynækolog i starten af teenageårene: mellem 13 og 15 år. På dette tidspunkt varer besøget som regel ikke længere end 20–30 minutter og består ofte af en introduktion til, hvad din gynækolog kan gøre for dig, og det udstyr, der bruges. Dette er en mulighed for at få svar på alle dine spørgsmål om pubertet, kvindelig anatomi og reproduktiv sundhed.


Tænk over de spørgsmål, du måske har på forhånd, og vær ikke genert—de har hørt det hele før. Selvom der findes meget information på internettet, kan det være beroligende at tale med en specialist.

Din gynækolog vil give dig information om dine reproduktive organer, kønsdele, feminin hygiejne og sex, og vil også vise dig, hvordan du selv kan foretage en brystundersøgelse for at tjekke for tegn på brystkræft.

Selv hvis du er sidst i dine teenageår eller i tyverne og ikke har været seksuelt aktiv, vil du sandsynligvis ikke blive bedt om at klæde dig af, og den eneste undersøgelse vil være en brystundersøgelse. Det er aldrig for sent at begynde at gå til gynækolog, hvis du aldrig har været der før.

Hvis du har været seksuelt aktiv, vil din læge sandsynligvis gerne foretage en underlivsundersøgelse og/eller en celleprøve (smear), uanset din alder. Alderen for første celleprøve—en rutinetest for livmoderhalskræft—varierer fra land til land. I USA er det 21 år.

Hvis du oplever komplikationer med din menstruationscyklus eller har andre bekymringer, kan din gynækolog anbefale yderligere undersøgelser.

Hvis du er gravid eller ønsker at blive det, bør du søge en OB/GYN: en speciallæge i obstetrik og gynækologi, der er certificeret til at tage sig af kvinders reproduktive sundhed og specialiserer sig i at arbejde med gravide kvinder.

Vær ærlig over for din gynækolog omkring dit sexliv. Det er helt okay at være seksuelt aktiv, og det er lige så okay ikke at være det. Hvis du stadig bor hjemme og har svært ved at tale åbent om sex med dine forældre, kan du tage alene eller sammen med en veninde til gynækologen. Husk, under besøget behøver der ikke at være andre i rummet end dig og lægen.

Hvornår bør du planlægge et besøg?

Hvis du ikke er seksuelt aktiv, handler et besøg hos gynækologen mere om at lære din krop at kende, og du kan gå når som helst. Du bør dog bestille tid, hvis:

  • Du er blevet (eller planlægger at blive) seksuelt aktiv
  • Du ikke har fået menstruation inden du fylder 16 eller 17 år
  • Du oplever smertefulde menstruationer
  • Din menstruation er meget kort eller meget lang
  • Du oplever smerter i underliv eller skede
  • Du har blødninger fra skeden uden for din menstruation
  • Der er ændringer i dine bryster, eller pludselige ændringer i din menstruationscyklus
  • Du har andre bekymringer om din reproduktive sundhed

Sådan forbereder du dig til aftalen?

Der er visse skridt, du kan tage for at forberede dig til et besøg hos gynækologen.

Det er bedst at booke en tid ugen efter din menstruation, men det er ikke afgørende. Du kan stadig gå, hvis du har menstruation. Gynækologer er vant til at håndtere blødning og andet udflåd. Dog kan nogle prøver påvirkes af kraftig blødning. Hvis du føler dig utilpas ved det, kan du altid ændre din tid.

Inden du går, så skriv noter om oplysninger, du har omkring din menstruationscyklus. Hvor gammel var du, da du fik din første menstruation? Hvornår havde du sidst? Hvor lang er din cyklus? Er den regelmæssig? Oplever du symptomer som hovedpine, forstoppelse eller voldsomme humørsvingninger under menstruationen?

Indsaml eventuelt lidt familiehistorie. Har nogen i din nære familie lidt af sygdomme relateret til reproduktiv sundhed, fx ovariecancer, endometriose eller polycystisk ovariesyndrom? Denne type viden kan hjælpe din gynækolog med at rådgive dig om forebyggende tiltag.

Du behøver ikke gøre noget særligt for at soignere dit underliv. Der er ingen grund til at barbere kønsbehåring eller skylle skeden med skyllemidler. Det er unødvendigt og kan være farligt. Vask dig bare med varmt vand og mild sæbe aftenen før, og tag rent undertøj på.

Nogle kvinder foretrækker at tage en kjole på, der nemt kan løftes til underlivsundersøgelsen, men uanset hvad du har på, får du privatliv til at klæde dig af, og får en kittel udleveret, hvis det er nødvendigt.

Udforskning af underlivsundersøgelsen og celleprøve for kvinders sundhed


Underlivsundersøgelse og celleprøve

Måske den mest skræmmende del af et gynækologbesøg er underlivsundersøgelsen. Du har sikkert set det i film. Undersøgelsen foregår, mens du ligger tilbagelænet i en stol/seng, der er specielt designet til at gøre det nemt for lægen at undersøge de reproduktive organer og underliv. Det er blot en polstret stol, der kan hæves og sænkes og har støtter, hvor du kan hvile benene i optrukket position.

Du vil blive bedt om at klæde dig af fra livet og ned og sætte dig tilbage i stolen med benene oppe på støtterne. Det kan føles lidt mærkeligt i starten, men som professionel bør lægen forklare processen for dig, svare på dine spørgsmål og hjælpe dig med at føle dig tryg.

Når du er klar, vil din gynækolog først lave en visuel undersøgelse af kønsområdet—labia, vulva, klitoris og anus—for tegn på infektion eller andre unormale forhold. Nogle bruger et spejl, så du kan se, hvad de kigger efter, og de forklarer måske de forskellige dele.

Til næste del af undersøgelsen bruger din gynækolog et værktøj kaldet et spekulum. Dette er et instrument lavet af plastik eller rustfrit stål, der minder om et andeblik. Det indføres i skeden for at holde væggene åbne og give lægen bedre udsyn. Indførelsen varer kun få sekunder, men kan føles lidt ubehageligt. Prøv at slappe af i bækkenmusklerne. Din læge vil sandsynligvis bruge gelbaseret glidecreme for at lette indførelsen. Hvis spekulumet er af stål, kan det også varmes op inden brug. Ubehaget ved denne rutineundersøgelse er det værd, fordi din gynækolog på den måde bedre kan se ind i skeden og livmoderhalsen og vurdere deres helbred.

Spekulumet er under udvikling for at gøre oplevelsen mere behagelig. Forbedringerne inkluderer at dække instrumentet med kirurgisk silikone, der kan steriliseres, tilføje et tredje blad for bedre syn og mindre "spredt"-fornemmelse samt et mere støjsvagt design.

Ved en celleprøve (smear) tages der en celleprøve fra din livmoderhals med en vatpind, mens spekulumet giver adgang. Dette kan være ubehageligt, men det tager kun få sekunder.

Celleprøven er en undersøgelse, der skal opdage tidlige tegn på livmoderhalskræft. Læger anbefaler, at alle kvinder mellem 21 og 65 får foretaget en celleprøve cirka hvert tredje år. Hvis resultaterne viser noget mistænkeligt, vil din læge kontakte dig for yderligere opfølgning.

Den sidste del er den manuelle undersøgelse. Din læge fører behandskede fingre op i skeden for at mærke efter knuder eller andre unormale forhold langs skedevægge og i livmoderen, mens hun med den anden hånd mærker på den nederste del af maven udefra.

Dette er en rutinemæssig underlivsundersøgelse, der er designet til at give de nødvendige informationer på kortest mulig tid. Hvis du er usikker på noget under besøget, så spørg din gynækolog. Hun er der for at hjælpe dig.

Andre undersøgelser

Den celleprøve, der tages i forbindelse med smear, undersøges kun for tegn på livmoderhalskræft. Du kan også blive testet for HPV (humant papillomavirus) og en række andre seksuelt overførte sygdomme. Læs mere om HPV-testen her. HPV-vacciner gives også af gynækologer.

Hvis du har brug for at blive testet for en specifik kønssygdom, så nævn det allerede, når du booker tid hos din gynækolog.

Din gynækolog kan også lave en rektal undersøgelse for at tjekke musklernes sundhed og se efter tumorer. Selvom det kan føles akavet, er hun en sundhedsprofessionel, og det sker kun for at sikre din generelle sundhed.

Din gynækolog kan også benytte ultralyd til at undersøge de reproduktive organer, se efter cyster eller overvåge en graviditet. Ultralyd bruger lydbølger til at skabe et billede af organer og blødt væv.

Din læge vil desuden tage målinger af din vægt, højde og blodtryk, som kan bruges til sammenligning fra besøg til besøg.

Prævention og familieplanlægning

Hvis du er seksuelt aktiv, men ikke ønsker at blive gravid, kan din gynækolog hjælpe dig med at vælge den præventionsmetode, der passer bedst til din krop og din situation. Du kan få recept på hormonel prævention for at undgå graviditet eller i nogle tilfælde for at regulere din menstruationscyklus. Hvis du foretrækker at bruge ikke-hormonel prævention, kan din gynækolog fortælle dig om de bedste muligheder. Hvis du vælger en spiral, vil din gynækolog stå for indlæggelsen.

Hvis du ønsker at blive gravid, kan din gynækolog vejlede dig om, hvordan du kan øge dine chancer for at blive gravid.

Det er din aftale og din krop

Gynækologer er speciallæger i kvinders seksuelle sundhed. Der er intet at være flov over, selvom det kan føles sådan i starten. Din læge er professionel og ønsker det bedste for dig. Men hvis du oplever, at lægen ikke forstår dig eller at du ikke kan være helt åben, så vær ikke bange for at skifte sundhedspersonale.

Ved at gå regelmæssigt til gynækolog kan du lære din krop bedre at kende, undgå sygdomme der kan forebygges og tage bedre vare på dit helbred.

Du kan følge din menstruation med WomanLog. Download WomanLog nu:

Download på App Store

Hent på Google Play

Del denne artikel:
https://www.medicalnewstoday.com/articles/288354
https://www.medicalnewstoday.com/articles/324292
https://www.67streetobgyn.com/blog/preparing-for-your-first-gynecologist-appointment-9-things-you-should-know/
https://www.healthline.com/health/vaginal-speculum#pelvic-exam
https://www.self.com/story/pap-smear-guidelines
https://www.plannedparenthood.org/learn/teens/ask-experts/what-happens-the-first-time-you-go-to-the-gynecologist
Advertisement


I løbet af en kvindes liv gennemgår kroppen mange forandringer. Overgangsalderen er en væsentlig transformation og markerer afslutningen på kvindens reproduktive liv. Denne overgang er ikke nødvendigvis let. Den kan vare i mange år, og mange kvinder oplever symptomer, der forstyrrer deres hverdag. Hormonerstatningsterapi er en måde at reducere virkningen af de mest udfordrende symptomer. I denne artikel vil vi diskutere fordelene og risiciene ved hormonterapi.
Smerte er en universel menneskelig oplevelse, men den er også meget individuel. Det kan være svært at fastslå den præcise årsag til smerte, men det er altid et signal om, at noget potentielt farligt foregår i din krop.
Diabetes er en livstruende helbredstilstand, der påvirker millioner af mennesker verden over. Vi, der lider af diabetes, er enten ude af stand til at producere insulin eller kan ikke behandle det effektivt. Insulin er et hormon, der gør det muligt for vores celler at optage glukose fra blodet og omdanne det til energi. En diabetesdiagnose for dig selv eller en du holder af kan være skræmmende, men det er muligt at håndtere sygdommen og leve et fuldt liv.