Varigheden af menstruationscyklussen
Der er stor variation i menstruationscyklussen. Den gennemsnitlige cyklus er 28 dage lang, men alt fra 21 til 35 dage betragtes som normalt. At føre kalender over dine menstruationer kan hjælpe dig med at forstå, hvad der er normalt for dig. Det hjælper dig også med at lægge mærke til uregelmæssigheder, såsom forsinket eller udebleven menstruation eller pletblødning.
Det, der betragtes som en normal menstruationscyklus, kan variere meget fra person til person, ligesom én persons cyklus kan variere fra måned til måned. Uregelmæssigheder i menstruationscyklussen er almindelige og er i de fleste tilfælde ikke grund til bekymring. Nogle gange kan de dog være tegn på helbredsproblemer eller store livsændringer, såsom graviditet eller overgangsalder.
Menstruationscyklussen er en række naturlige forandringer, styret af hormoner, der forbereder en kvindes krop på muligheden for graviditet—udviklingen og frigivelsen af et æg samt fortykkelsen af livmoderslimhinden for at give næring til ægget, hvis det bliver befrugtet. Hvis ægløsning finder sted og ægget ikke befrugtes, afstødes livmoderslimhinden gennem skeden som menstruationsblødning, der varer gennemsnitligt to til syv dage.
Menstruationscyklussens længde beregnes fra den første dag med menstruation til dagen før næste menstruation starter. Selvom 28 dage siges at være middelværdien, betragtes en cyklus på 21 til 35 dage som indenfor det normale område.
Det er normalt, at unge kvinder har uregelmæssige menstruationscyklusser, når de begynder at menstruere. Mange kvinder oplever, at deres cyklusser stabiliserer sig inden for to år, men nogle har uregelmæssig menstruation hele livet. Det er usædvanligt, hvis kvinder oplever en forskel på mere end 4 dage mellem den korteste og længste cyklus, men en forskel op til 8 dage regnes stadig for regelmæssig. Variationer på 8–20 dage mellem den korteste og længste cyklus anses for uregelmæssige, men ikke unormale. Variationer på 21 dage eller mere betragtes som meget uregelmæssige.
Årsager til bekymring: blødningen varer i mere end syv dage; blødningen er kraftigere end normalt; du bløder mellem menstruationerne; du havde regelmæssig menstruation, men bliver pludselig uregelmæssig; du er ikke gravid, men din menstruation stopper i mere end 90 dage; du får voldsomme smerter under menstruationen; du bliver pludselig syg og får feber efter at have brugt tamponer.
Hvis din menstruationscyklus ikke ligger indenfor det normale område, eller varigheden af cyklussen er ustabil og variabel, så tal med din gynækolog.
De fire faser i en almindelig cyklus
Normal menstruation kaldes eumenoré. Den første fase er menstruationsfasen, hvor kroppen udskiller den næringsrige endometrium, der blev dannet i den foregående cyklus.
Næste fase er den præ-ovulatoriske eller follikulære fase, som strækker sig fra begyndelsen af menstruationen til ægløsning. I starten af cyklussen stiger to hormoner—follikelstimulerende hormon (FSH) og luteiniserende hormon (LH). Først stimulerer FSH 10–20 follikler eller ægsække til at begynde udviklingen. Omkring dag fem får LH dem til at modne og begynde at producere østrogen. Gennem samspillet mellem LH og østrogen fortsætter folliklerne med at modne. Omkring dag otte er én follikel blevet dominerende, mens de øvrige går til grunde og absorberes igen. Østrogen stimulerer også dannelsen af en ny livmoderslimhinde. Den follikulære fase er færdig omkring dag tretten.
Efterfølgende kommer ovulationsfasen. En stigning i østrogen udløser en bølge af LH, som igen sætter ægløsningen i gang inden for 24-48 timer. Når ægget frigives til livmoderen, er det levedygtigt i et døgn, mens sæd kan leve i tre til fire dage. Har en kvinde en regelmæssig cyklus og kroppen fungerer normalt, er dette det frugtbare vindue, hvor hun kan blive gravid.
Den sidste fase af cyklussen er lutealfasen. I denne fase er de stimulerede follikler blevet absorberet, og østrogenniveauet falder. Den modne follikel, der frigav sit æg, er nu et corpus luteum (det gule legeme) og producerer et andet hormon—progesteron. Progesteron hjælper med at “nære” og opretholde livmoderslimhinden, hvis ægget skulle blive befrugtet og sætte sig fast i livmodervæggen. Sker dette ikke, udstødes slimhinden, og processen starter forfra.
Når cyklussen er for kort
En forkortet cyklus (mindre end 21 dage) kaldes polymenoré. En kort cyklus kan skyldes, at enten den follikulære (præ-ovulatoriske) fase eller lutealfasen (post-ovulatoriske) er forkortet.
En kort follikulær fase, altså tidlig ægløsning, er en af de mest almindelige årsager til kvindelig infertilitet. Stress eller større ændringer i dagligdagen—såsom ægteskab, dødsfald, tab eller jobskifte, eller flytning—kan påvirke en kvindes menstruationscyklus og er ofte årsag til mange af de uregelmæssigheder kvinder oplever.
Tidlig ægløsning kan indikere dårlig ægkvalitet eller follikelfunktion. Mulige årsager inkluderer polycystisk ovariesyndrom (PCOS)—en hormonforstyrrelse der får æggestokkene til at danne mange små væskefyldte blærer (follikler) og ikke frigive æg med jævne mellemrum, hyperprolaktinæmi—overskud af hormonet prolaktin i kroppen, et fibrom eller godartet tumor, en æggestoksabnormitet, eller en forstyrrelse i hypofyse-hypothalamus-aksen (hvor hormoner, der regulerer cyklussen produceres).
Nogle gange er lutealfasen for kort til, at befrugtning og implantation kan finde sted. Luteal insufficiens kan skyldes mangel på progesteron. Progesteron er essentielt for udvikling af et næringsrigt endometrium, som muliggør korrekt implantation, hvilket normalt sker mellem 6. og 10. dag efter befrugtning. Hvis lutealfasen er for kort, har ægget ikke tid til at nå livmoderen og sætte sig fast, før en ny cyklus begynder.
Hormonelle præventionsmidler kan hjælpe med at forlænge lutealfasen, men de forhindrer også ægløsning. Det betyder, at de ikke hjælper kvinder, der forsøger at blive gravide. Dog kan en læge ordinere anden medicin for at hjælpe kvinder med kort lutealfase til at opnå graviditet.
Andre mulige årsager til en kortere menstruationscyklus:
- Naturlige hormonelle ændringer forbundet med pubertet eller overgangsalder.
- Endometriose—når livmoder-lignende væv vokser udenfor livmoderen. Endometriose er ofte smertefuldt og kan også medføre uregelmæssigheder i menstruationscyklussen, såsom kortere cyklusser eller blødning mellem menstruationerne.
- En kønssygdom—gonoré og klamydia kan forkorte cykluslængden og også give unormal blødning mellem menstruationerne.
Når cyklussen er for lang
Sjældne menstruationer og/eller meget let menstruationsblødning kaldes oligomenoré. Nogle variationer i menstruationen er normale, men en kvinde i den fødedygtige alder, der jævnligt går mere end 35 dage uden menstruation, kan få diagnosen oligomenoré.
Oligomenoré er ofte en bivirkning ved hormonel prævention. Nogle kvinder oplever gradvist mindre blødning i tre til seks måneder efter de begynder på præventionsmidler. Nogle gange stopper menstruationen helt. Det omvendte kan også ske – hvis du lige er stoppet med hormonel prævention eller har fået fjernet spiral, kan din cyklus være længere i et par måneder.
Andre årsager inkluderer naturlig tilpasning ved pubertet og perimenopause, hård motion, overvægt, spiseforstyrrelser såsom anoreksi og bulimi, diabetes eller problemer med skjoldbruskkirtlen, samt polycystisk ovariesyndrom (PCOS).
Hvis du ikke for nylig har født, ikke ammer, eller ikke for nylig er stoppet med hormonel prævention, men alligevel har cyklusser på over 35–40 dage, bør du opsøge din gynækolog for at udelukke en underliggende medicinsk tilstand. Husk, at både dit fysiske og mentale helbred har indflydelse på din menstruationscyklus—at passe på dig selv er den bedste forebyggende strategi mod uregelmæssige cyklusser.
Du kan holde styr på din menstruation med WomanLog. Download WomanLog nu:
