At vælge om man vil have menstruation eller ej
Den gennemsnitlige kvinde tilbringer cirka seks år af sit liv med at menstruere. De fleste af os accepterer det blot som en del af livet, men det ville virkelig være rart ikke at skulle bekymre sig om det.
De moderne videnskabelige mirakler har givet os adskillige måder at gøre netop det på. Vi kan ændre vores kroppe på helt grundlæggende niveau, selvom det kræver lidt mere end bare at svinge med en tryllestav. Der er sikkerhedsmæssige overvejelser, man skal tage hensyn til.
Hvorfor vil nogen gerne slippe af med sin menstruation?
Selvom menstruation er en naturlig proces, kan det for nogle kvinder være så invaliderende, at de er nødt til at sætte deres liv på pause. Selv kvinder, der lider mindre, lever travle liv, så det er ikke velkomment at skulle håndtere smerter, hovedpine og blod. Det er ikke ualmindeligt at ønske, at det bare ville stoppe.
Mange kvinder har ikke noget ønske om at få børn og er sikre på, at det ikke ændrer sig i fremtiden. For dem kan det at gennemgå en proces, der forbereder kroppen på muligheden for graviditet, virke fuldstændig unødvendigt.
Hormonelle præventionsmidler
Hormoner er centrale for menstruationscyklussen. Hormonel prævention påvirker det kvindelige hormonsystem for at forhindre graviditet. Det gør den ved at fortykkegøre livmoderhalsens slimhinde, så sædcellerne ikke kan komme ind i livmoderen, ved at gøre livmoderslimhinden tyndere, så et befrugtet æg ikke kan sætte sig fast, ved at forhindre ægløsning – eller en kombination af disse.
Der er to anerkendte måder at kategorisere hormonelle præventionsmidler på:
- Hvor ofte skal det fornyes? Korttidsvirkende reversible præventionsmidler (SARC) og langtidsvirkende reversible præventionsmidler (LARC)
- Indholdsstoffer: gestagen-only prævention (indeholder kun gestagen, som navnet antyder) og kombinationsprævention (indeholder både gestagen og østrogen).
Disse skel er vigtige, ikke kun fordi de informerer om, hvordan du skal bruge den valgte præventionsform, men også fordi der er en række helbredstilstande, der reagerer farligt på østrogen.
Kombinationsprævention kan give komplikationer, hvis du er gravid eller i den første måned af amning, og hvis du er overvægtig, ryger eller for nylig er stoppet som ryger og er over 35 år, har haft blodpropper, trombose, slagtilfælde, hjerteproblemer, kræft, lever- eller galdeblæresygdomme, diabetes eller relaterede komplikationer, svær migræne (særligt med aura som advarselstegn), eller tager medicin, der kan interagere med prævention (herunder visse antibiotika).
Selv korrekt indtagelse af prævention er ikke altid nemt. Typiske bivirkninger ved hormonel prævention inkluderer vægtøgning, hovedpine, ømme bryster, uregelmæssig menstruation, humørsvingninger, nedsat sexlyst, akne og kvalme. Disse varierer fra person til person og kan skyldes, at kroppen vænner sig til præventionen.
Uanset hvilken type hormonel prævention du overvejer at tage, bør du altid rådføre dig med en kvalificeret fagperson om mulige risici på forhånd. Selv om du ikke kan komme i tanke om noget, der kan gå galt, er der altid en risiko for, at du overser vigtige oplysninger.
P-pillen
‘P-pillen’ er en SARC. Den bruges selektivt til at skabe en kunstig menstruationscyklus. Dette opnås ved at tage en række ‘aktive’ piller med hormoner, som forhindrer menstruation, efterfulgt af ‘inaktive’ piller uden hormoner eller ved en pause, hvor livmoderslimhinden kan afstødes.
De fleste SARCs følger en 28-dages cyklus (det gennemsnitlige forløb for en naturlig menstruationscyklus). Det betyder, at du tager hormoner i 21 dage og holder pause i 7 dage. Der findes også udvidede cyklus-piller, som tages i 12 uger i træk, efterfulgt af en uge med inaktive piller – det mindsker antallet af menstruationer fra 13 til 4 om året.
Du kan undgå denne kunstige menstruation ved blot at springe de inaktive piller over og starte næste pakke aktive piller med det samme. Din livmoderslimhinde nedbrydes ikke, og du bløder derfor ikke. Hvis pillerne tages korrekt, bør der ikke være bivirkninger. Bivirkningerne af at tage p-piller kontinuerligt i flere måneder er de samme som ved den almindelige 28-dages cyklus. Hormonniveauet er stabilt, og der sker ikke ophobning i livmoderen – faktisk bliver livmoderslimhinden tyndere jo længere man tager p-piller. Når du stopper med p-pillerne, vil det dog vende tilbage til normalen.
Nogle kvinder oplever pletblødning (en smule blødning mellem menstruationer), når de starter med kontinuerlig p-pille-brug. Det aftager typisk med tiden, som kroppen vænner sig til det. Andre oplever pletblødning efter nogle måneder – så kan man tage de inaktive piller og få sin menstruation.
Injektioner
Præventionsinjektioner er LARCs. De virker ved at undertrykke ægløsningen og forhindre æggestokkene i at frigive et æg. De gør også livmoderhalsens slimhinde tykkere, så sædceller ikke kan nå frem til ægget.
Der er fire hovedtyper af præventionsinjektioner – Depo-Provera (DMPA), Kombinerede Injektionspræparater (CIC), Sayana Press og Noristetat (NETE). Tilgængeligheden varierer fra land til land. Alle injektionstyper er 99% effektive ved korrekt brug. De største forskelle er injektionssted, varighed, og tiden der går, før fertiliteten vender tilbage.
Mange kvinder oplever, at menstruationen stopper efter de første injektioner, men det gælder ikke for alle. Menstruationen kan ændre sig, blive kraftigere, lettere eller helt ophøre. Ophør af menstruation er ikke et mål med LARC-injektioner, men en mulig bivirkning. Det er derfor ikke en 100% sikker måde at undgå blødning.
Dog vil 60–70% af kvinder, der starter på LARC-injektioner, holde op med at menstruere, men det kan tage op til et år, før menstruationen stopper helt.
Den hormonelle spiral (IUD)
Spiralen eller IUD (intrauterint udstyr) er en lille anordning, der placeres i livmoderen for at forhindre graviditet. Den er også en LARC og en af de mest effektive præventionsformer. Den hormonelle spiral frigiver en type gestagen, som gør slimhinden i livmoderhalsen tykkere, så sædceller ikke kan nå frem til ægget. Hos nogle kvinder kan gestagen også forhindre ægløsning. Der findes også en ikke-hormonel spiral, som ikke påvirker din hormonproduktion.
Nogle kvinder oplever dog længere og mere smertefulde menstruationer de første 3–6 måneder efter indsættelsen. Der er også en vis risiko for infektion eller at kroppen afstøder spiralen – din læge vil vejlede dig i, hvordan du tjekker om den sidder rigtigt. Spiralen anbefales ikke til kvinder med en historie med underlivsinfektioner. Den hormonelle spiral kan sidde i 3–5 år afhængig af mærke.
Hysterektomi
En hysterektomi er en kirurgisk fjernelse af livmoderen og nogle gange andre strukturer i underlivet.
Fjernelse af livmoder, æggestokke eller æggeledere gør patienten infertil og stopper menstruationen. Operationen indebærer nogle risici og anbefales kun, hvis andre behandlingsformer er prøvet eller ikke er mulige.
Hysterektomi bruges til behandling af lidelser i kvinders underliv, bl.a.:
- endometriose
- kroniske underlivssmerter
- kraftige blødninger
- livmodermyomer
- gynækologisk kræft
Der findes tre hovedtyper af hysterektomi:
- Total hysterektomi: fjernelse af livmoder og livmoderhals
- Subtotal hysterektomi: fjernelse af selve livmoderen, men livmoderhalsen bevares
- Radikal hysterektomi: fuldstændig fjernelse af livmoder, livmoderhals, øverste del af skeden og parametriet. Denne metode bruges typisk ved kræft.
Der er flere kirurgiske metoder til hysterektomi, hver med fordele og ulemper. Din læge vurderer, hvilken type der er bedst for dig og din situation.
Selvom operationen generelt er sikker, kan der i sjældne tilfælde opstå problemer som: urininkontinens, vaginalt fremfald, fisteldannelse (unaturlig kanal mellem skeden og et andet organ), kroniske smerter, kraftige blødninger, blodpropper, blødning, skader på omkringliggende organer og infektioner.
Efter en vellykket hysterektomi skal patienten typisk blive på hospitalet i op til 5 dage og forventes at være fuldt restitueret efter 6–8 uger. Restitutionstiden afhænger dog af metoden.
Intet blod, intet problem?
Det er fuldstændig forståeligt og muligt at ville leve uden menstruation, men der er mange overvejelser, før man træffer beslutningerne. Nogle gange er det ikke menstruationen i sig selv, der er problemet, men symptomerne omkring den.
Alt efter hvad du ønsker at slippe af med, kan det være værd at undersøge mindre indgribende muligheder. I nogle tilfælde skal der kun små ændringer til, f.eks. mindre stress i hverdagen eller undladelse af fødevarer/stoffer, der påvirker kroppen.
Dét sagt: Hvis du lider, skal du bare tage de skridt, du føler, du har brug for, så længe du ikke bringer dig selv i fare og er informeret om dine muligheder. Det er din krop.
En note fra redaktøren: På grund af stor informationsoverlapning citerer vi fra vores artikel om Hormonel Prævention.
Du kan holde styr på din menstruation med WomanLog. Download WomanLog nu:
