Uregelmæssige menstruationer
Den gennemsnitlige menstruationscyklus varer 28 dage. Vores liv påvirker vores hormoner, og dermed også vores cyklusser—for eksempel kan stress forsinke din menstruation. En vis variation er forventelig, men større udsving bør undersøges nærmere.
Medmindre det er et symptom på et større problem, forhindrer en uregelmæssig cyklus som regel ikke kvinder i at leve et normalt liv. Der er dog enkelte undtagelser. Hvis du prøver at blive gravid, kan en uregelmæssig cyklus gøre det sværere—hvis æggestokkene ikke regelmæssigt frigiver modne æg, kan det blive vanskeligt at opnå graviditet.
Hvad er en uregelmæssig menstruation?
Menstruationscyklussen er ikke altid forudsigelig som et urværk. Variation er faktisk normalt, især for unge piger i de første år efter menstruationens start. Mange hormonelle ændringer sker under puberteten, så det er ikke overraskende, at cyklussen kan tage lidt tid om at finde sin rytme.
Betydelige ændringer i en allerede etableret rytme kan dog give anledning til bekymring, ligesom unormalt lange eller korte intervaller mellem menstruationer. En “normal” cyklus varer alt mellem 21 og 35 dage.
Varigheden og intensiteten af blødningen bør også tages i betragtning. Menstruationer, der varer under 2 dage eller over 7 dage, betragtes som uregelmæssige (gennemsnittet er 3–5). Hvor kraftig din blødning er, afhænger meget af din genetik og livsstil—10 ml per menstruation er normalt, men det er 100 ml også.
Amenoré er fravær af menstruation.
Menoragi er unormalt kraftig eller langvarig blødning.
Hvis du er bekymret, så opsøg din læge. Flere tilstande kan blive alvorlige, hvis de ikke behandles—det anbefales, at du taler med en fagperson hurtigst muligt.
Mulige årsager
I de fleste populære medier betyder en sen menstruation kun én ting. Graviditet. Dette er en reel mulighed, der bør tages alvorligt. Der findes dog mange andre potentielle årsager med varierende alvorlighedsgrad, som også skal overvejes.
Psykiske lidelser og akut stress har en mærkbar effekt på kroppens mere følsomme processer. I perioder med stress stiger niveauet af kortisol. Kortisol kan påvirke menstruationscyklussen, da det sænker østrogen og lutropin, og regelmæssig ægløsning kan udeblive. Forstyrrelsen kan blive alvorligere, hvis eksisterende tilstande kombineres med et overforbrug af kaffe, tobak, alkohol eller stoffer.
Hvis du har haft skifteholdsarbejde, kender du til, at en uregelmæssig døgnrytme skaber kaos i kroppen. Din døgnrytme påvirker direkte produktionen af hormoner.
Spiseforstyrrelser såsom bulimi eller anoreksi er almindelige årsager til uregelmæssig menstruation blandt unge kvinder. Underernæring får kroppen til at slukke for funktioner, der ikke er nødvendige for overlevelse—herunder de reproduktive funktioner. At være overvægtig kan give et overskud af østrogen i kroppen, hvilket også kan forstyrre din cyklus.
Overdreven motion skaber en ubalance mellem energiindtag og energiforbrug, hvilket kaldes lav energitilgængelighed. Det har samme effekt som underernæring, da kroppen prioriterer de mest essentielle funktioner og kan få din menstruation til at blive lettere, uregelmæssig eller helt forsvinde.
Amning holder visse hormonniveauer høje, så jo længere en kvinde ammer, jo længere oplever hun lette menstruationer eller ingen menstruation overhovedet (selvom der er stor variation fra kvinde til kvinde). Når hun stopper med at amme, vender menstruationen tilbage.
Hormonel prævention kan mindske menstruationsblødningen eller stoppe den helt.
Nogle neuroleptika og antihistaminer kan blokere menstruationens start ved at øge niveauet af prolaktin. For meget prolaktin i blodet fører til hyperprolaktinæmi, en tilstand der kan give menstruationsforstyrrelser på grund af mangel på østrogen og testosteron. Høje prolaktinniveauer kan også give uønsket mælkeproduktion og seksuelle problemer.
Uregelmæssige menstruationer kombineret med øget kropsbehåring og akne kan være tegn på polycystisk ovariesyndrom (PCOS, også kaldet polycystisk ovariedystrofi). Det er en endokrin sygdom, som er blevet ret almindelig. Det kan skyldes øget eksponering for endokrine disruptorer—visse kemikalier, der efterligner hormonernes funktion. Disse kan findes i plastik, pesticider, medicin samt i mad, vand og jord—de findes stort set overalt.
En anden udbredt årsag til uregelmæssige menstruationer er hyperthyreose. Når niveauet af skjoldbruskkirtelhormon er højt, bliver menstruationerne kortere, kommer sjældnere og kan være meget lette. Det modsatte er hypothyreose, hvor der er for lidt skjoldbruskkirtelhormon—menstruationerne kommer tættere på hinanden, varer længere og bløder mere, og kvinden har flere smerter.
En meget kraftig menstruation og smerter i underlivet kan være tegn på polypper, fibromer eller kræft i livmoderen eller livmoderhalsen. Menoragi kan føre til blodmangel, hvis den ikke behandles.
Amenoré sammen med unormal mælkeproduktion kan indikere prolaktinom (prolaktinadenom), en godartet tumor i hypofysen.
Endometriose er en tilstand, hvor livmodervæv vokser uden for livmoderen. Det rammer hyppigst kvinder i den fødedygtige alder. Denne vækst er ikke kræft, og kan være uden symptomer, men kan være smertefuld og føre til problemer som uregelmæssig menstruation, smerter og infertilitet.
Tilfældig blødning eller blødning mellem menstruationerne kan skyldes underlivsbetændelse (PID). Dette er en infektion i det kvindelige reproduktive system, som ses langt oftere hos kvinder end mænd. Omtrent hver fjerde tilfælde skyldes en kønssygdom.
Uregelmæssig menstruation sammen med hedeture, humørsvingninger og træthed hos en voksen kvinde kan tyde på perimenopause eller overgangsalder, som varer indtil menopausen, hvor æggestokkene holder op med at frigive æg. Den gennemsnitlige varighed af perimenopause er 4 år, men kan vare op til 10.
Behandling
Behandling af uregelmæssige menstruationer afhænger helt af årsagen. Din læge vil stille spørgsmål til relevante aspekter af dit liv, før diagnosen stilles. Det kan være en fordel at føre dagbog over din cyklus, medicin, kost og motion, og mærke efter, hvordan du har det under forskellige omstændigheder.
- Hvis du har PCOS eller endometriose, kan din læge anbefale p-piller for at regulere hormonniveauerne.
- Hypothyreose kan kræve indtagelse af skjoldbruskkirtelhormoner.
- Underlivsbetændelse kan behandles med antibiotika.
- Hormonel prævention kan have en uønsket effekt, i så fald kan lægen anbefale en anden type prævention.
- Stresshåndtering, tilstrækkelig motion og en sund kost gavner også cyklussen.
Ikke alle læger er helt trygge ved at tale om kvindens underliv. Hvis du oplever ikke at blive taget alvorligt eller bliver afvist, så find en anden fagperson. Lad ikke din behandling udeblive på grund af andres fordomme eller inkompetence. Din krop fortjener at blive taget hånd om.
Du kan følge din menstruation i WomanLog. Download WomanLog nu:
