Din månedlige cyklus er mere end blot din menstruation hver måned. Der sker forandringer i din krop, både synlige og usynlige, som påvirker dig mere, end du måske er klar over.
Dit humør, din adfærd og endda dit udseende ændrer sig en smule alt efter, hvor du er i din cyklus. Disse cykliske forandringer, vi oplever, skyldes en genetisk bestemt biologisk rytme, som kan beskrives som en kontinuerlig ændring i reproduktionssystemet forårsaget af hormonelle udsving.
Cyklussen begynder på den første dag af menstruationen og varer i gennemsnit 28 dage, men længden kan variere fra 21 til 35 dage. Dramatiske hændelser og ændringer i din livsstil kan fremskynde eller forsinke din menstruation med nogle dage, og kvinder på hormonel prævention oplever mildere eller helt udeblevne menstruationer. Hvis du oplever kraftige, uforklarlige ændringer i cykluslængde, menstruationssmerter eller blødningsstyrke, bør du kontakte din læge, da det kan indikere en underliggende medicinsk tilstand.
Følgende er et overblik over den gennemsnitlige 28-dages cyklus.
Progesteronniveauet falder. Livmoderens slimhinde – endometriet – udstødes gradvist og skubbes ud af livmoderen. Din menstruation er begyndt.
Menstruationsblødning markerer første dag i din cyklus.
Blødningen fortsætter i gennemsnit 3-5 dage, selvom alt mellem 2 og 7 dage også anses for normalt. Du kan opleve smerter i underlivet eller ryggen, hovedpine, kvalme, oppustethed, irritabilitet og træthed, især de første to dage. Hvile anbefales.
Blødningen er stoppet eller ved at slutte – udflåd vil ofte være mørkebrunt ved menstruationens afslutning. Livmodermunden trækker sig sammen og danner en slimprop. Æggestokkene begynder at producere østrogen, og opbygningen af et nyt lag slimhinde i livmoderen starter.
Efterhånden som østrogenniveauet stiger, øges også serotonin-niveauet, hvilket bidrager til velvære og glæde. Du føler dig mere energisk og åben. Måske lægger du mærke til, at du smiler mere. Umiddelbart efter din menstruation vil du sandsynligvis have lidt eller slet intet udflåd.
Østrogenniveauet topper. Dit hår ser fantastisk ud, din hud stråler, og du føler, at det måske er tidspunktet til at tage dit nye outfit på. Du er mere tilbøjelig til at flirte og socialisere, da den frugtbare fase nærmer sig, og du opdager måske, at folk lægger mere mærke til dig.
Du er ganske enkelt mere attraktiv på dette tidspunkt i din cyklus.
Slimproppen forlader kroppen sammen med udflåd, som nu er klart og sejt, og minder om æggehvide i konsistens – dette gør samleje mere behageligt og er designet til at hjælpe sædcellerne med at nå ægget.
I dagene lige før ægløsning falder kroppens basale temperatur en smule. Hvis du planlægger at blive gravid, er dette tidspunktet at have samleje. Det frugtbare vindue åbner to dage før og lukker to dage efter ægløsning.
Hvis du ikke ønsker at blive gravid, skal du være ekstra opmærksom på prævention i denne periode.
Ægløsningen sker, når en af de mange ovariefollikler brister, og en moden ægcelle slipper ud af æggestokken. Den tomme follikel bliver til et corpus luteum – eller "det gule legeme", som det hedder på latin på grund af farven.
Hvis en sædcelle når en moden ægcelle, kan den blive befrugtet. Den befrugtede ægcelle, eller zygote, begynder en fire dages rejse gennem æggelederen til livmoderen.
Typisk overlever en ubefrugtet ægcelle mellem 12 og 24 timer, men dette varierer fra cyklus til cyklus. Hvis ægget ikke bliver befrugtet, opløses det.
Efter ægløsning producerer æggestokkene mere progesteron. Livmoderslimhinden bliver til et tykt, blodrigt lag.
Dit udflåd er nu hvidt eller elfenbensfarvet og mere klumpet eller cremet i konsistensen.
På dette tidspunkt kan dine bryster føles let hævede og mere følsomme pga. væskeophobning.
Hvis ingen ægcelle befrugtes, begynder æggestokkene gradvist at producere mindre progesteron og østrogen.
Hvis en befrugtet ægcelle når livmoderen, vil den sætte sig fast i livmodervæggen og begynde at gro. Under graviditet afstødes slimhinden ikke, æggestokkene frigiver ikke flere æg, og menstruationen udebliver.
Du kan opleve symptomer på præmenstruelt syndrom (PMS) – humørsvingninger, irritabilitet, træthed, tristhed og en tendens til at se tingene sort. Dine bryster kan være ømme og du kan få særlige madcravings. Intensiteten af symptomerne varierer fra person til person.
Lavere østrogenniveauer sænker også din smertetærskel, så du kan blive mere følsom. Smertefulde procedurer kan være sværere at udholde sidst i cyklussen og under menstruationen.
Østrogen- og serotoninniveauet er lavt. Du kan opleve øget appetit og lyst til mad med meget sukker og fedt. Din forbrænding arbejder også en smule hurtigere.
Hvis ingen ægcelle er befrugtet ved cyklussens afslutning, bliver det gule legeme optaget igen. Progesteronniveauet falder kraftigt.
Prostaglandinniveauet stiger og stimulerer livmoderkontraktioner, der tømmer menstruationsblødningen. Denne proces kan være smertefuld og giver sig til kende som menstruationskramper. Om nødvendigt kan smertestillende anvendes.
At forstå din månedlige cyklus kan hjælpe dig med at forudse og forberede dig på kroppens forandringer. Der er lidt læringskurve, men når du først lærer at samarbejde med den – og ikke imod den – bliver du langt bedre rustet til både op- og nedture.
Du kan holde styr på din cyklus med WomanLog. Download WomanLog nu: