Insulin og hormonelle udsving i menstruationscyklussen
Oplever du madtrang et par dage før din menstruation starter? Knurrer din mave kun et par timer efter, du har spist? Føler du dig ofte sur og sulten? Alle disse symptomer kan forklares med en svækket insulinfølsomhed før din menstruation begynder. I denne artikel ser vi nærmere på forbindelsen mellem insulinniveauer og menstruationscyklussen.
Hvis du nogensinde har haft menstruation, ved du, at det ofte følger med mange symptomer. I modsætning til de glade kvinder i hvide bukser i reklamer for menstruationsprodukter, oplever mange menstruerende personer mindre glædelige symptomer. Fra oppustethed, træthed og hjernetåge til invaliderende smerter og tarmsymptomer – menstruation kan forstyrre dit helbred en del. Men først for nylig har forskere undersøgt, hvordan menstruationscyklussen påvirker kvinders insulinfølsomhed og sammenhængen mellem de to.
Hvad er insulinfølsomhed?
Din bugspytkirtel producerer et hormon kaldet insulin. Det transporterer glukosemolekyler til alle kroppens celler for at give dig energi. Men dette vigtige hormon gør mere end det. Det regulerer også din sultfornemmelse, dit stofskifte, dit blodsukker og endda din hjernefunktion.
Insulinfølsomhed refererer til, hvor følsomme kroppens celler er overfor dette hormon. Når din følsomhed er høj, kan insulin flytte glukose mere effektivt, og det omdannes til energi hurtigere og mere stabilt. Når insulinfølsomheden er høj, føler du dig mæt efter et måltid, har mere energi og mental klarhed og kan gå længere tid mellem måltiderne.
Når din insulinfølsomhed er lav, optager cellerne ikke glukose effektivt, hvilket fører til forhøjede glukoseniveauer i blodet. Dette kan med tiden føre til insulinresistens, hvor kroppen bliver nødt til at producere mere insulin for at opnå samme effekt på blodsukkerniveauet.
Når din insulinfølsomhed forringes, kan du opleve konstant sult og trang til sød og kalorierig mad. Det er kroppens måde at forsøge at opfylde det manglende energibehov. Du kan også føle dig træt og opleve koncentrationsbesvær. Hjernen er et af de mest energikrævende organer og kræver meget energi fra glukose.
Fordi cellerne ikke effektivt optager glukose, forbliver blodsukkeret forhøjet. Denne tilstand, kendt som hyperglykæmi, kan føre til mange helbredsproblemer over tid. I ubehandlede tilfælde kan det føre til type 2-diabetes.
Hvordan ændrer insulinfølsomheden sig gennem menstruationscyklussen?
I lang tid blev de fleste studier, der analyserede, hvordan menneskelige insulinniveauer reagerer på bestemte faktorer, udført på mænd, ligesom størstedelen af menneskestudier. Så da et nyt studie viste, at menstruationscyklussen også påvirker insulinniveauerne, blev mange kvinder nok ikke overraskede. Alligevel er denne viden afgørende for at forstå vores stofskifte og for at hjælpe personer med type 1- og type 2-diabetes med at håndtere deres sygdomme og leve sunde liv.
Studiet analyserede, hvordan hjernen reagerer på insulin, og hvordan følsomheden ændrer sig gennem cyklussen. Forskerne fandt, at i follikelfasen – før ægløsning – oplever sunde, slanke kvinder den højeste insulinfølsomhed. De mener, at det sker for at imødekomme energibehovet til opbygning af livmoderens slimhinde og forberedelse til ægløsning, hvilket styres af hjernen. Men når cyklussen når lutealfasen, falder insulinfølsomheden.
Studiet konkluderede: "Perifer insulinfølsomhed ændrer sig gennem menstruationscyklussen, hvor der ses relativ perifer insulinresistens i lutealfasen sammenlignet med follikelfasen. Vores resultater tyder på, at ændringer i hjernens insulinfølsomhed kan være én mekanisme, der bidrager til dette fænomen. At hjernens insulin ikke udøver sin effekt på perifer insulinfølsomhed i lutealfasen skyldes sandsynligvis relativ hypothalamisk insulinresistens i denne fase.”
Hvordan føles lav insulinfølsomhed sidst i din cyklus?
Selvom nyere studier har gjort en vigtig opdagelse, blev de udført på få personer og inkluderede ikke kvinder, der allerede har metaboliske tilstande som type 1 eller type 2-diabetes. Desuden afhænger insulinfølsomhed meget af livsstil, gener og vaner, og den ændrer sig over tid. Du bemærker måske slet ikke de små ændringer gennem cyklussen. Men at lægge mærke til udsving i insulinniveau kan hjælpe dig til bedre at lære din krop at kende og håndtere dit helbred, især hvis du har metaboliske sygdomme.
Når din insulinfølsomhed er lav, kan du opleve:
- Træthed og udmattelse selv efter du har sovet nok. Det sker, fordi cellerne ikke bruger glukosen effektivt som brændstof.
- Øget sult og trang – især til søde eller kulhydratrige madvarer.
- Vægtøgning eller problemer med vægttab, især omkring maven.
- Hjernetåge, koncentrationsbesvær og hukommelsesproblemer.
- Øget tørst og hyppigere vandladning, da insulinresistens fører til højere blodsukker. Når blodsukkeret er højt, forsøger kroppen at slippe af med overskydende glukose ved at øge dit væskeindtag og vandladning.
- Hudforandringer, såsom acanthosis nigricans, der kendetegnes ved mørke, fløjlsagtige hudområder – ofte på hals, armhuler og lyske.
- Forhøjet blodtryk.
Kan lav insulinfølsomhed udvikle sig til type 2-diabetes?
Det er normalt, at insulinfølsomheden svinger – ikke kun gennem din cyklus, men også gennem livsbegivenheder. Kronisk stress og stressende situationer kan fx svække glukoseoptagelsen, fordi stresshormoner som kortisol og adrenalin blokerer for normal insulinproduktion og -funktion. Men bare fordi du på et tidspunkt i livet har forhøjede insulinniveauer, betyder det ikke, at det udvikler sig til type 2-diabetes.
Men hvis du har insulinresistens og ikke håndterer det, kan det med tiden føre til højere risiko for metaboliske sygdomme.
Når dine celler ikke optager glukose, cirkulerer mere glukose i blodet, hvilket øger dit blodsukker. Som reaktion på det vedvarende forhøjede blodsukker, producerer bugspytkirtlen endnu mere insulin for at kompensere. Med tiden begynder den at have svært ved at følge med det øgede behov for insulinproduktion.
De såkaldte betaceller i bugspytkirtlen, der producerer insulin, udtrættes også af den øgede insulinproduktion. En overbelastet bugspytkirtel kan begynde at producere mindre insulin end kroppen har brug for.
Når kombinationen af insulinresistens og betacelledysfunktion når et bestemt punkt, opstår type 2-diabetes. Type 2-diabetes fastholder et højt blodsukkerniveau. Ubehandlet diabetes kan føre til symptomer som hyppig vandladning, overdreven tørst, træthed, sløret syn, hjerte-kar-sygdomme samt varige celle- og nerveskader.
Mange ting påvirker din insulinfølsomhed. Nogle personer er genetisk disponeret for at have insulinresistens. Men kost, fysisk aktivitet, livsstil, dårlige vaner og stressniveau spiller også ind på, hvordan din krop reagerer på insulin.
Kan man styre insulinniveauet gennem sin cyklus?
Hvis du har type 1- eller type 2-diabetes eller er i risikogruppen, kan ændringer gennem cyklussen gøre det sværere at håndtere din sygdom. Hvis du derimod er sund og ikke har øget risiko for type 2-diabetes, er det usandsynligt, at ændringer i insulinfølsomheden gennem din menstruationscyklus er farlige. Her er, hvordan du kan passe på dig selv for at holde dig sund.
Balancer dine måltider
Din kost er en af de vigtigste faktorer for dit stofskifte. Sidst i din cyklus kan du opleve øget trang til søde sager. Spiser du for meget sukker og kalorierig mad, stiger dit blodsukker, hvilket kan bidrage til problemer med insulinfølsomheden.
Derfor er det vigtigt at forsøge at begrænse disse fødevarer og afbalancere dit indtag af glukose med andre fødevarer. Hvis du for eksempel vælger en sød snack, så spis gerne også noget rigt på fibre eller protein. Disse næringsstoffer sænker glukoseoptaget og mætter dig mere, uden at dit blodsukker svinger op og ned.
I lutealfasen af din cyklus bør du ikke skære ned på kalorierne; spis derimod mere balancerede måltider med mager protein, fibre og komplekse kulhydrater (fuldkorn, grøntsager osv.), da de optages langsommere. På den måde får du energi, men kroppen optager og forbrænder den langsommere sammenlignet med fx chokoladebarer, pizza eller andre fødevarer med mange simple, forarbejdede kulhydrater.
Bevæg dig hver dag
Fysisk aktivitet og insulinfølsomhed hænger tæt sammen. Undersøgelse på undersøgelse viser, at personer der træner regelmæssigt, har bedre insulinfølsomhed og ofte kan vende insulinresistens. Det bedste er, at din krop nærmest er ligeglad med, hvilken motion du laver – bare du bevæger dig hver dag.
De bedste resultater ses, når man dyrker moderat intens motion i mindst 150-170 minutter om ugen – altså under en halv time dagligt. Moderat intensitet ligger på cirka 50-70% af din maksimale puls. Hvis din maksimale puls er 190 slag i minuttet, bør du sigte efter 95-130 slag/minut. Gode motionsformer for stofskiftet er styrketræning, gåture, cykling og boldspil såsom tennis, padel eller basketball.
Start en bedre soverutine
Studier viser, at man efter bare seks uger med mindre end seks timers søvn pr. nat får en 14,8% øget insulinresistens. Søvn er altafgørende for hele kroppen – både fysisk og mentalt. Under søvn regenererer kroppen celler og regulerer bl.a. insulinniveauer og glukoseoptag.
Du bør altid stræbe efter mindst syv timers god nattesøvn. Endnu bedre er otte-ni timer – afhængig af dit helbred. Sidst på menstruationscyklussen kan du have behov for endnu mere søvn, fordi kroppen oplagrer energi og gør sig klar til menstruation.
Håndtér kronisk stress
Vi nævnte, at kroppens stressrespons udløser adrenalin og kortisol. Disse to hormoner øger insulinresistens. Mens en enkelt stressreaktion er helt normal, er problemet, hvis hormonniveauerne konstant er forhøjede. Langvarigt forhøjede stresshormoner betyder også, at insulinniveauet forbliver forhøjet.
Vi ved, at det ikke er nemt at håndtere langvarig stress. Det kræver ofte professionel hjælp og livsstilsændringer. Men det mindste, du kan gøre, er at prøve at slappe af før sengetid. Hvis du er stresset før, du skal sove, går det ud over din søvnkvalitet og alt andet, du laver næstedagen. Hver aften før sengetid bør du forsøge at koble af. Læg telefonen på lydløs, undgå spændende film eller serier, dæmp lyset og prøv at skabe en behagelig og afslappet stemning. På den måde kan du restituere natten over og modstå stress bedre næste dag.
Vær opmærksom på underliggende lidelser
Endokrine lidelser som polycystisk ovariesyndrom (PCOS) kan gøre dig mere insulinresistent. Kvinder med PCOS oplever ofte hyperinsulinæmi – at de har forhøjet insulinniveau i blodet, selv når blodsukkeret er normalt. Det skyldes, at deres celler er mindre følsomme over for hormonets effekt.
Forhøjede insulinniveauer bidrager til mange PCOS-symptomer såsom uregelmæssige menstruationer, infertilitet og øget produktion af mandlige kønshormoner som testosteron. Da insulinresistens er et centralt træk ved PCOS, har personer med syndromet også øget risiko for at udvikle type 2-diabetes senere i livet.
Et andet problem med PCOS er, at det ofte overses. Forudindtagethed i sundhedsvæsenet, svingende symptomer og manglende retningslinjer for diagnosticering og behandling betyder, at mange kvinder fejldiagnosticeres eller slet ikke får den rette diagnose. Men hvis du har mistanke om PCOS, er det vigtigt at få lægehjælp for at håndtere symptomerne og undgå yderligere komplikationer.
Hvornår skal du opsøge læge?
Hvis du har mistanke om insulinresistens eller oplever relaterede symptomer under menstruation, bør du tale med din sundhedsperson. De vurderer dine individuelle risikofaktorer, undersøger dig nærmere og hjælper dig med at lægge en plan for at håndtere insulinresistens. Som hovedregel bør sunde voksne få foretaget en blodprøve én gang årligt. Basisblodprøven bør inkludere måling af dit blodsukker.
Din cyklus og insulinfølsomhed
Kvinder bliver stadig overraskende ofte fejldiagnosticeret og ikke taget alvorligt i sundhedsvæsenet. Derfor er det vigtigt at forstå sin krop og tale sin egen sag. Vi håber, at denne artikel har givet dig et bedre indblik i, hvordan kroppen ændrer sig gennem menstruationscyklussen, hvilke symptomer du bør holde øje med, og hvordan du kan håndtere dit insulin og forblive sund.
Download WomanLog nu:
