Din første menstruation: Sådan forbereder du dig
Hvornår får jeg min første menstruation? Hvilke tegn skal jeg være opmærksom på? Hvordan ved jeg, at den er på vej? Er jeg gammel nok? Disse spørgsmål er vigtige, og svarene vil hjælpe dig med at forberede dig på menstruationen. I denne artikel lærer du, hvorfor menstruation overhovedet finder sted, hvordan du kan forberede dig på din første menstruation, og hvordan du kan tale med dine forældre om det.
Vores kroppe ændrer sig, når vi bevæger os fra barndom til ungdom, og det sker ofte på overraskende og uventede måder. Denne overgang kaldes pubertet og er en udfordrende tid for alle på den ene eller anden måde. Kroppen ændrer sig, vores tanker ændrer sig, og vores relationer forandrer sig. Når vi nærmer os en voksen udgave af os selv, kan det være svært at forstå og acceptere de forandringer, vi oplever både fysisk og følelsesmæssigt.
For piger er et vigtigt milepæl i denne overgang den første menstruationscyklus, eller menarche. Det kan føles som et spændende skridt mod kvindelighed, men det kan også være forvirrende og skræmmende.
Selvom det er noget, alle kvinder oplever, vil din genetik, kost og livsstil, valg af prævention, graviditeter og andre reproduktive begivenheder påvirke din unikke menstruationshistorie.
Hvad er menstruationscyklussen?
Menstruationscyklussen er en række hormonelle forandringer, som kvinder i den fødedygtige alder oplever hver måned (eller deromkring). Den starter i teenageårene og slutter med overgangsalderen, hvor den sidste cyklus er ovre. I gennemsnit drejer det sig om ca. 450 cyklusser, eller omkring 35 års menstruation.
Hvornår starter menstruationscyklussen?
Præcist hvornår du får din første menstruation påvirkes af din genetik og dit miljø, særligt kost og ernæring. I dag er det typisk omkring 12-13 år i vestlige lande, men alt fra ni til 14 år regnes for “normalt”.
For 300 år siden i Europa var det mere almindeligt, at piger fik deres første menstruation mellem 14 og 17 år. Gennem tiden er det blevet tidligere og tidligere. Én teori er, at bedre ernæring har ført til tidligere fysisk udvikling.
Hvad er formålet?
Det centrale formål med menstruationscyklussen er at forberede livmoderen på at modtage et befrugtet æg og give de næringsstoffer, som den lille celleklump har brug for for at udvikle sig, indtil moderkagen er klar til at tage over.
Livmoderslimhinden, eller endometriet, udvikler sig spontant hver måned. Hvis du ikke bliver gravid, vil denne slimhinde forlade kroppen sammen med frisk og størknet blod som menstruationsblødning. Det er “som at gøre gæsteværelset hovedrent hver måned til en gæst, der måske aldrig dukker op”.
Hos de fleste andre pattedyr begynder endometriet først at vokse, når de bliver gravide, så de behøver ikke menstruere. Men hos mennesker, og de fleste andre primater som aber, gorillaer og chimpanser samt enkelte flagermus og mus, vokser endometriet hver måned. Hvis det ikke bruges af et lille foster, kommer det ud igen.
I følge “den krævende livmoder”-teorien gør dette system det lettere for moderen at udstøde et æg med en genetisk fejl — et, der aldrig ville kunne udvikle sig normalt. Og hos primater kan op til 70 % af de 300–400.000 æg, du har som pubertetspige, have en sådan fejl.
Hvordan føles det?
En fuld cyklus kan vare alt fra 25 til 38 dage, men selve blødningen varer kun 3 til 7 dage. Kroppen skal bruge noget tid på at vænne sig til processen og udvikle en stabil rutine. I de første måneder og nogle gange endda år vil din menstruation sandsynligvis være uregelmæssig i længde og blødningsmængde.
Vi deler typisk menstruationscyklussen op i fire faser, startende med selve menstruationen. Derefter følger follikelfasen, hvor det næste lille hold æg gøres klar; fulgt af ægløsning, hvor oftest kun én af de æg frigives i livmoderen til mulig befrugtning; og endelig lutealfasen, hvor kroppen nulstiller og forbereder sig på en ny cyklus. Hver fase er kendetegnet ved hormonelle ændringer, der kan påvirke dit humør, energiniveau, søvn og meget mere.
Selvom det kan føles som meget, mister du kun mellem 15 til 90 ml (ca. 1 til 6 spiseskefulde) blod gennem hele din menstruation. De kraftigste blødningsdage er som regel de første to til tre dage, hvorefter blødningen bliver lettere, og den sidste dag vil du måske kun opleve pletblødning.
Hvilke tegn viser, at din første menstruation er på vej?
Ingen har endnu fundet en måde at forudsige helt præcist, hvornår den første menstruation kommer, men kroppens forandringer vil give dig et fingerpeg, når du nærmer dig.
Du får din første menstruation, når pubertetens øvrige processer har fundet sted: din krop er blevet stor nok til at udløse ændringer i hjernen og hormonsystemet, din hypofyse begynder at producere mere østrogen, hvilket stimulerer udviklingen af sekundære kønskarakteristika—de fysiske træk, der giver os et kvindeligt eller mandligt udseende.
Genetik
Døtre oplever ofte menarche omkring samme tidspunkt som deres biologiske mødre. Spørg din mor, om hun kan huske, hvor gammel hun var, da hun fik sin første menstruation.
Bryster
Det første synlige tegn på pubertet hos piger er udviklingen af brysterne. Det sker 2–3 år før menarche. Brystvorterne bliver mere følsomme og kan nogle gange føles ømme, og du kan udvikle små, hævede knopper på areolaen. Det er talgkirtler, der hjælper med at holde brystvorterne sunde og fugtige.
Kønshår
En dag vil du bemærke hårvækst i armhulerne og omkring kønsdelene. De vil sandsynligvis være bløde og spredte i starten, men vil senere blive grovere. Dette betyder oftest, at du kan forvente menarche inden for ét eller to år.
Bumser
Pubertetens hormoncocktail kan sætte gang i sved- og talgproduktionen. Talg er et voksagtigt, olieagtigt stof, kroppen har brug for for at fugte og beskytte hud og hovedbund, men for meget kan tilstoppe porerne, give bumser og gøre hud og hår mere fedtet. Svedkirtlerne begynder også at arbejde mere, så du vil måske have lyst til at gå oftere i bad og begynder at interessere dig for deodorant.
Hofter
Sammen med større bryster bliver dine hofter og lår rundere, og maven blødgøres og strækkes, efterhånden som livmoderen og æggestokkene udvikler sig for deres reproduktive funktion.
Udflåd
Vaginaen er en vidunderlig, selvrensende del af kroppen. Når din menarche nærmer sig, vil du ofte opleve, at underbukserne føles lidt våde indimellem, men ikke af urin. Hvad sker der?
Vaginalt udflåd er et af hovedtegnene på, at din første menstruation sandsynligvis ankommer inden for det næste år. Udflåd er en klar eller hvidlig væske, du pludselig bemærker i undertøjet. Det er normalt, sundt og vigtigt.
En sund vagina udskiller væske og slim fra livmoderhalsen og små kirtler i skedevæggen, der rengør, smører og beskytter. Disse væsker er også let sure og understøtter mikrofloraen i skeden – “gode” bakterier og mikroorganismer, som beskytter mod infektioner. Den let sure væske kan iblandt blege undertøjet eller give gullige pletter. Alt dette er helt normalt.
At være forberedt, når det begynder
Når du først begynder at menstruere, skal du vænne dig til at håndtere blødningen hver måned. Det er helt almindeligt at blive overrasket over, at menstruationen er startet igen (og ikke have menstruationsprodukter med sig, når det sker).
Efter noget tid vil du begynde at lægge mærke til tegn i kroppen, når du er i lutealfasen, og din menstruation nærmer sig igen. Vi er alle lidt forskellige, men to uger til få dage før næste menstruation oplever mange følgende symptomer:
- at føle sig mere træt end normalt
- murren eller kramper i underlivet
- bumser
- humørsvingninger
- lændesmerter
- hovedpine
- pletblødning
- oppustethed eller forstoppelse
Hvis du oplever disse symptomer, er der flere måder at forberede dig på:
- Hav altid menstruationsprodukter med dig. Uanset om du er i skole eller hjemme, er det godt at have et nødlager liggende.
- Tal med en, du har tillid til, så du føler dig mere tryg ved din krop og ved, at du trygt kan bede om hjælp og forberede dig.
- Find måder at håndtere smerte der passer til dig. Menstruation kan give kramper. Tal derfor med en voksen eller måske din læge om at have en nødpakke med smertestillende klar. Når menstruationen starter, kan varmeflasker eller varmepuder også hjælpe.
- Spor dine symptomer. En menstruations-app er ikke kun for dem, der allerede har fået deres første menstruation. Du kan bruge en app som WomanLog til at følge dine symptomer og opdage mønstre, som kan hjælpe dig med at være klar, når den store dag kommer.
Håndtering af menstruationshygiejne
Menstruation kan være rodet, men hurtigt lærer du at finde din egen måde at forberede dig på. Særlig god hygiejne er vigtig, når du bløder. Dine forplantningsorganer er mere modtagelige for infektioner, og når blod forlader kroppen, bliver det et grosted for bakterier.
For at undgå infektioner og dårlig lugt skal du vælge de menstruationsprodukter, du har det bedst med, og huske at skifte dem regelmæssigt. Hvor ofte afhænger af produktet.
Der findes mange muligheder:
Engangsbind
Engangsbind findes i forskellige størrelser og sugeevne. Tag bindet ud af emballagen, fjern beskyttelsespapiret og tryk den klæbende side ned i trusserne. De fleste engangsbind har vinger, der foldes rundt om trusserne for at holde bindet på plads og forhindre lækage – især om natten. Skift bind mindst hver 4–6. time, eller efter behov.
Genanvendelige bind
De fungerer stort set på samme måde, men i stedet for at smide dem ud, vasker du dem – enten i hånden eller i vaskemaskinen – og bruger dem igen.
Tamponer
Tamponer er cylindriske vatpinde, du fører ind i skeden for at opsuge menstruationsblod. De fås med forskellig størrelse og sugeevne. Du pakker dem ud og fører dem ind med pegefingeren. Nogle tamponer har en plastikapplikator, der hjælper med indføringen.
Du skal skubbe den ind, til du ikke mærker noget. Hvis det føles ubehageligt, er den måske ikke sat langt nok op, eller det er ikke den rette størrelse til dig.
Til forskel fra bind er tamponer indvendige, så de fylder ikke under tøjet. De er et godt valg, hvis du gerne vil svømme.
Skift din tampon mindst hver 4–6. time eller tidligere, hvis den føles fuld. For at tage den ud, finder du snoren og trækker forsigtigt ud. At slappe af i bækkenet eller presse let kan hjælpe.
Brug kun tampon om dagen, for brug natten over kan give bakterier mulighed for at opformere sig og øge risikoen for toksisk shock syndrom—en sjælden, men potentielt farlig tilstand.
Menstruationskop
En menstruationskop fungerer lidt ligesom tampon, men i stedet for at opsuge blodet, samler koppen det op. Før den bruges, skal du koge den i et par minutter og vente til den er afkølet. Fold den sammen og før den op med en pegefinger i skeden. Du skal ikke kunne mærke den; hvis du gør, sidder den måske ikke rigtigt, eller du har en forkert størrelse. For unge piger anbefales ofte den mindste størrelse, men det afhænger af din anatomi.
Man bør tømme koppen mindst hver 12. time, men især de første menstruationsdage kan det ske, at koppen begynder at lække før. Det er helt normalt. Når du vil tage koppen ud, sæt dig i en behagelig position, fx siddende, på hug eller med et ben på toilettet, og grib fat i stilken uden for skeden. Træk forsigtigt, eller klem sammen om bunden med pege- og tommelfinger for at bryde vakuumet. Vær ikke bekymret, det kan kræve lidt øvelse i starten.
Menstruationstrusser
Menstruationstrusser ligner almindelige trusser, men har et særligt absorberende lag syet ind, der kan tage imod udflåd og forhindre lækage i 8–12 timer. De kan som regel vaskes i maskine og holder op til et år. Det er en praktisk og bæredygtig måde at håndtere menstruation på. Der er dog nogle ulemper: De koster mere end almindelige trusser, og du skal bruge flere par gennem en cyklus. I 2023 blev mærket Thinx desuden sagsøgt for at bruge PFAS, såkaldte per- og polyfluoralkylstoffer.
Disse kemikalier har vandafvisende egenskaber, som gør at trusserne kan opsuge blod, mens huden stadig føles tør – men de kan forstyrre hormonbalancen og bidrage til andre sundhedsproblemer. Vælg derfor økologiske menstruationstrusser, der er PFAS-fri!
Trusseindlæg
Trusseindlæg er designet til at opsuge udflåd og ikke menstruationsblod, men kan bruges til ekstra beskyttelse ved pletblødning før og efter selve menstruationsdagene.
Husk:
- Vask hænder før og efter du skifter menstruationsprodukter.
- Smid engangsprodukter ud i skraldespanden eller den særlige beholder, hvis der er en.
- Tag brusebad eller bad regelmæssigt for at holde dig frisk og forhindre bakterievækst.
Hvad hvis min menstruation lækker?
Menstruationslækage er helt normalt og sker for næsten alle kvinder – også selvom du har haft din menstruation i mange år. Prøv ikke at stresse over det eller føle skam. Her er hvordan du klarer menstruationslækage i offentligheden som en prof:
- Tag det roligt – der er intet at skamme sig over. Find det nærmeste toilet, så du kan ordne det eller skifte.
- Vær forberedt. Hvis du ved, menstruationen er på vej, så tag ekstra bind, tamponer eller andet med.
- Hvis du bliver fanget uden, så spørg en venlig kvinde, om hun har et bind eller en tampon at dele. Hun har sikkert selv prøvet det og vil gerne hjælpe.
- Kombinér produkter. Brug evt. menstruationskop eller tampon sammen med bind eller menstruationstrusser – især hvis du ikke har mulighed for at skifte i et stykke tid.
- Vælg mørkere tøj på dine kraftigste dage – det er sværere at se pletter på sorte jeans eller shorts.
- Skyl blodpletter i koldt vand og lidt sæbe hurtigst muligt — så sætter pletterne sig ikke.
- Hvis du ikke kan gøre dig ren med det samme, kan du binde en jakke eller trøje om livet for at skjule pletten.
Hvordan fortæller jeg det til mine forældre?
Det kan være rigtig rart at tale med en, der selv har oplevet det. Mange vil gerne dele deres erfaringer, give gode råd om at håndtere kramper og PMS, og hjælpe dig med at finde de produkter, du har brug for.
Tag fat i en, du allerede føler dig tryg ved. Hvis ikke mor eller far, så måske din søster, bedste veninde eller en lærer. Halvdelen af verdens befolkning oplever det.
Du kan starte samtalen med at spørge dem til deres egne erfaringer. Eller bare sige det, som det er: “Hey, jeg har lige fået min første menstruation. Kan du hjælpe mig med at finde produkter?”
Afslutningsvis
Det kan føles skræmmende at skulle gøre sig klar til sin første menstruation. Selv mange år senere kan menstruationen stadig overraske én. Men det er helt naturligt. Det vigtigste er, at du føler dig forberedt og prøver at acceptere, at kroppen forandrer sig.
Download WomanLog nu:
