Kraftige menstruationer og menorragi
Langt fra behageligt—det er sådan, de fleste kvinder ville beskrive deres menstruation—selvom menstruation er en fuldstændig normal, naturlig og mere eller mindre regelmæssig proces. Men menorragisk menstruation er unormalt kraftig blødning, som ofte ledsages af voldsomme smerter.
Menorragi gør ikke kun dine daglige aktiviteter sværere og kan forhindre dig i at sove trygt om natten, det er også et direkte sundhedsproblem, da overdreven blodtab bidrager til blodmangel (anæmi). Hvis du har mistanke om, at din menstruation er kraftigere, end den burde være, bør du tale med din læge for at finde årsagen.
Er mit blodtab under menstruation normalt?
En kvinde mister i gennemsnit mellem 30–40 ml blod under sin menstruation, nogle gange op til 60 ml—det svarer til to til fire spiseskefulde. Mange kvinder, der oplever deres menstruationsblødning som kraftig, mister faktisk ikke mere end 80 ml.
Der er stor variation i, hvad der er normalt for en kvindekrop, og mængden af blod du mister under menstruationen kan variere fra måned til måned – men hvis du har en mistanke om, at noget ikke er, som det skal være, så tag skridt til at finde ud af det.
Hvordan kan jeg måle mit menstruationsblod?
Hvis du vil vide, om dit blodtab ligger inden for gennemsnittet, kan du faktisk måle det. Det er ikke nemt, men bestemt muligt, hvis du er engageret.
Brug af menstruationskop
En af de nemmeste måder at måle mængden af menstruationsblod er at bruge en menstruationskop—alt efter mærke og model kan din menstruationskop typisk rumme 30 til 60 ml. Nogle kopper har endda literafmærkninger på siden for nem måling.
Hver gang du tømmer koppen, notér mængden og tøm blodet ud. Når din menstruation er slut, læg tallene sammen for at se den samlede mængde blod, du har mistet denne måned.
Tampon-tælling
Du kan også få et godt estimat af, hvor meget blod du mister ved at tælle antal tamponer, du bruger. De fleste tamponer i normal størrelse kan absorbere 5 ml væske, mens super tamponer kan absorbere 10 ml. For at opsuge 60 ml blod skal du bruge 12 almindelige tamponer eller 6 super tamponer.
Registrering af bind
En endnu enklere måde at få en grov måling på er at holde styr på, hvor mange bind du bruger. Hvis du skal skifte bind cirka hver anden time, har du sandsynligvis en ‘gennemsnitlig’ menstruation. Også her gælder det, at almindelige bind absorberer cirka det samme som alm. tamponer, 5 ml, mens superabsorberende bind rummer op til 10 ml.
Hvornår betragtes blødning som kraftig?
Ifølge mange kilder betragtes en menstruation som ‘kraftig’, når du mister mere end 60 ml blod, og din blødning varer længere end 7 dage. Nogle kilder vurderer, at op til 80 ml blodtab stadig er indenfor normalen.
Menstruation med unormalt kraftig eller forlænget blødning i en regelmæssig cyklus kaldes menorragi. Selvom kraftig menstruationsblødning ikke er ualmindelig, oplever kun få kvinder blodtab af en sådan grad, at det defineres som menorragi. Menorragi påvirker dine daglige aktiviteter betydeligt på grund af det store blodtab og voldsomme kramper.
Kontakt din læge, hvis:
- du skifter tampon eller bind hver time eller hyppigere gennem flere timer i træk
- din menstruation varer længere end en uge
- du bruger dobbelt beskyttelse—tampon plus bind—for at undgå lækage (eller bliver endnu mere kreativ, f.eks. bruger ble)
- du har blodklumper, som er større end din tommelfingernegl i dit menstruationsudflåd
- du må begrænse dine aktiviteter på grund af din menstruation (fx går du hjem fra skole/arbejde for at skifte tøj eller vågner flere gange om natten for at skifte bind)
- du oplever træthed, stakåndethed eller andre tegn på blodmangel (når du mangler sunde røde blodlegemer til at transportere nok ilt rundt i kroppen)
I de fleste tilfælde vil din læge kunne hjælpe dig med at finde årsagen til dit kraftige blodtab. En række undersøgelser kan bruges til at finde den underliggende årsag og foreslå en effektiv behandling.
Almindelige årsager til menorragi omfatter:
- Livmoderfibromer og/eller polypper. Dette er godartede tumorer i livmoderen, som opstår i en kvindes fertile alder. Livmoderfibromer kan medføre kraftig eller forlænget menstruationsblødning og give blødning mellem menstruationerne.
- Hormonel ubalance. Balancen mellem hormonerne østrogen og progesteron regulerer normalt opbygningen og afstødningen af livmoderslimhinden (endometriet). Ved en hormonel ubalance kan endometriet vokse sig for tykt og siden blive udskilt fra kroppen som kraftig menstruationsblødning.
- Ovariedysfunktion. Når æggestokkene ikke frigiver et æg i menstruationscyklussen, producerer kroppen ikke progesteron som normalt. Det fører til hormonel ubalance og kan medføre menorragi.
- Adenomyose. Når kirtler fra slimhinden i livmoderen bliver indlejret i livmodermusklen. Denne tilstand fører ofte til kraftig blødning og smertefuld menstruation.
- Brug af spiral (IUD) til prævention. Menorragi er en sjælden, men kendt bivirkning ved brug af en ikke-hormonel (kobber) spiral. Hvis spiralen ikke fungerer for dig, findes der andre præventionsmetoder.
Andre mulige årsager til kraftig menstruationsblødning inkluderer livmoderkræft, livmoderhalskræft, leversygdom, nyresygdom og blødningsforstyrrelser såsom von Willebrands sygdom. Visse medicin kan også bidrage til kraftig eller forlænget menstruation, herunder antiinflammatoriske lægemidler, blodfortyndende medicin og hormonpræparater som østrogen og gestagen.
Uanset om årsagen viser sig at være lille eller alvorlig, så vær proaktiv med at få en diagnose, så du kan begynde at få det bedre igen.
Det kan give komplikationer…
Hvis kraftig eller forlænget menstruationsblødning ignoreres, vil det ofte føre til andre problemer – og det hyppigste er blodmangel (anæmi). Menorragi kan forårsage svær blodmangel, som defineres som for lavt hæmoglobinindhold i kroppen. Røde blodlegemer indeholder hæmoglobin, et rødligt protein der transporterer ilt rundt til kroppens væv. Når kroppen mangler hæmoglobin, bruger den dine jernlagre til at producere flere røde blodlegemer – hvilket tapper resten af kroppen for jern. Menorragi giver stort blodtab, hvilket reducerer antallet af cirkulerende røde blodlegemer og fører til både blodmangel og jernmangel.
Svaghed, træthed og bleg hud er alle tegn på, at du kan være blodmangelfuld.
Hvordan diagnosticeres menorragi?
For at kunne stille en diagnose vil din læge spørge om din sygehistorie og dine menstruationscyklusser:
- Hvor gammel var du, da du fik din første menstruation?
- Hvor lang er din menstruationscyklus?
- Hvor mange dage plejer din menstruation at vare?
- Hvor mange af dagene er blødningen kraftig?
- Hvordan påvirker din menstruation din livskvalitet?
Din læge kan også spørge om der er andre i familien, der har haft kraftige menstruationer.
Forbered dig godt til lægebesøget: Spor dine menstruationer med vores app, eller skriv datoerne ned og noter, hvor kraftig blødningen har været (forsøg at tælle, hvor mange bind eller tamponer, du bruger).
En fysisk undersøgelse og prøver kan hjælpe din læge med at stille diagnosen. En blodprøve kan vise, om du mangler jern eller har blodmangel. En celleprøve (smear) undersøger celler fra livmoderhalsen for infektion, betændelse eller tegn på kræft. En ultralydsscanning anvender lydbølger til at lave billeder af dine indre organer og kan afsløre cyster eller andre forandringer. En endometriebiopsi tages ved, at lægen udhenter en lille vævsprøve fra slimhinden i livmoderen og sender den til mikroskopisk undersøgelse for at vurdere cellernes sundhed.
Før du får diagnosen menorragi, vil lægen gerne udelukke andre mulige årsager.
Hvordan behandles tilstanden?
Behandlingen afhænger af årsagen og graden af blødning. Faktorer som alder, generel helbredstilstand og sygehistorik spiller ind. Det vurderes også, hvor godt din krop reagerer på medicin eller procedurer.
Tal med din læge om dine ønsker og behov. Nogle kvinder ønsker blot at reducere blødningens mængde, andre ønsker at slippe helt af med den; for nogle er det vigtigt at vide, hvad de kan forvente af deres cyklus, mens det for andre primært handler om at bevare muligheden for at få børn. Når alle muligheder er diskuteret, kan I sammen vælge den bedste løsning for dig.
De mest almindelige medicinske behandlinger ved menorragi er:
- Smertestillende kan lindre menstruationssmerter og kramper
- Jerntilskud kan genopbygge jernindholdet og danne de røde blodlegemer, der transporterer ilt, hvis du har tegn på blodmangel
- Hormonbaseret prævention (p-piller eller spiral) eller hormonbehandling kan hjælpe med at regulere menstruationen og reducere blødningsmængden
Nogle gange kan kirurgiske metoder være den bedste løsning:
Udskrabning (dilatation og abrasio)—det yderste lag af livmoderslimhinden fjernes for at mindske menstruationsblødningen; proceduren kan skulle gentages.
Operativ hysteroskopi—et instrument bruges til at se ind i livmoderen, fjerne polypper/fibromer, korrigere forandringer og reducere slimhinden for at styre blødningen.
Ablation eller resektion af endometriet—to teknikker, hvor hele eller dele af livmoderslimhinden fjernes for at kontrollere menstruationen. Nogle bliver blødningsfri, andre fortsætter med menstruation, men i nedsat mængde. Selvom livmoderen bevares, kan kvinder efter disse indgreb ikke få børn fremover.
Hysterektomi
En større operation, hvor hele livmoderen fjernes. Efter dette indgreb kan en kvinde ikke længere blive gravid og vil holde op med at menstruere.
Kraftig menstruation behøver ikke at være en ‘tvang’ du må leve med gennem alle dine fertile år. Hvis du bløder meget under din menstruation, bør de mange behandlingsmuligheder opmuntre dig til at tale åbent med din læge om, hvordan du kan få det bedre.
Du kan følge din menstruation med WomanLog. Download WomanLog nu:
