Lindring af menstruationssmerter
Haiperiode. Den røde bølge. Ridning på vatponyen. De mange kreative udtryk, vi har for menstruation, giver dog kun lidt trøst, når det er tid til at håndtere ubehagelighederne, der følger med.
Selvom menstruation er en helt normal cyklisk proces i kvindekroppen, kan det give ubehag. Kramper, ømhed og en dump tyngdefornemmelse i den nedre del af maven er almindeligt. Der findes mange forskellige måder at mindske menstruationssmerter på, men før du gør noget, er det vigtigt at forstå, hvad der gør ondt og hvorfor.
Mavesmerter under “Code Red” ledsages nogle gange af smerter i lænden, som kan stråle ned gennem benene. Du kan også opleve kvalme, opkast, hovedpine og diarré, og du kan føle dig irritabel eller træt. Selvom det er sjældnere, føler nogle kvinder sig også svimmel og kan besvime. Menstruationssmerter kan forhindre selv de mest rutineprægede aktiviteter i 1–3 dage hver måned, så det er måske ikke det bedste tidspunkt for intens fysisk aktivitet, konkurrencer eller lange vandreture. På den anden side oplever nogle kvinder kun meget lette smerter eller slet ingen symptomer. Det afhænger af kroppens karakteristika og hendes generelle helbred.
Ikke gravid? Så kommer din menstruation…
Selvom du ikke tænker på at få børn, men vil studere, gøre karriere eller dyrke dine hobbyer, forbereder kroppen sig alligevel hver måned på en mulig graviditet. Slimhinden, som beklæder livmoderhulen—endometrium—bliver gradvist tykkere, så en befrugtet ægcelle kan sætte sig sikkert og bekvemt.
Hvis en ægcelle ikke bliver befrugtet, vil endometriet langsomt blive afstødt. Menstruationssmerter skyldes muskelsammentrækninger forårsaget af biologisk aktive lipider kaldet prostaglandiner. Sammentrækningerne presser blod og livmoderslimhinde ud af livmoderen. Jo flere prostaglandiner der er i kroppen, jo kraftigere sammentrækninger og mere ubehag vil du føle; stærke sammentrækninger kan blokere tilstødende arterier, hvilket hæmmer ilttilførslen til livmoderen og forårsager smerte.
Du kan begynde at mærke smerte 1–3 dage før menstruationen starter. I denne periode er smerten ofte dump og konstant. Smerten er typisk mest intens i de første to timer af menstruationen og kan vare op til tre dage.
Studier viser, at menstruation er mest smertefuldt for kvinder i alderen 23–27 år.
Ekstreme menstruationssmerter forårsaget af forhøjet niveau af prostaglandiner kaldes dysmenoré. Denne tilstand kan ramme unge kvinder, som lige er begyndt at menstruere (primær dysmenoré), men ældre kvinder, som måske aldrig tidligere har haft smertefulde menstruationer, kan også opleve det (sekundær dysmenoré). Hos en ældre kvinde kan dysmenoré skyldes en mere alvorlig tilstand, såsom endometriose (endometrievæv vokser, hvor det ikke bør), ovariecyster eller myom (en godartet livmodersvulst). Derfor anbefales det kraftigt at tale med din gynækolog. Diagnose og behandling kan markant reducere menstruationssmerter.
Andre syndere
Der kan også være andre årsager til smertefulde menstruationer, fx anatomiske forhold (smal livmoderåbning eller en bagudbøjet livmoder), overvægt, rygning eller alkohol, uregelmæssig cyklus, tidlig menstruationsdebut (før 11 år), længerevarende stress, overdreven eller uvant fysisk aktivitet eller en følelsesmæssig krise såsom tab af en nær, kærestesorger eller problemer i parforholdet.
Menstruationer har ofte flest smerter hos kvinder, der endnu ikke er seksuelt aktive, samt hos kvinder, der ikke har født.
Efter en kvinde har været igennem graviditet og fødsel, har hun ofte langt færre eller ingen menstruationssmerter på grund af fysiologiske ændringer i livmoder og livmoderhals. Genetik spiller også en væsentlig rolle—hvis en kvinde har haft voldsomme menstruationssmerter, er det sandsynligt, at hendes datter får samme oplevelse. Menstruationssmerter kan også hænge sammen med kosten—kaffe og andre koffeinholdige drikke, samt for meget krydret, salt eller sød mad, kan øge ubehaget under menstruationen.
Find det, der virker bedst for dig
Der findes ikke én magisk pille, der kan fjerne ubehaget hos alle. Metoderne er lige så forskellige, som kvinder er. Nogle har kun brug for en ekstra times hvile, andre sværger til meditation eller yoga, og for nogle hjælper kun smertestillende. Den eneste universelle anbefaling til "månetid" er at behandle dig selv godt—undgå at overbelaste dig, få rigeligt med søvn, spis sundt, drik vand, prøv at undgå stress, og overdriv ikke fysisk aktivitet.
Andre forslag:
- Oplever du voldsomme menstruationssmerter, kan det være en god idé at spørge din egen læge eller gynækolog om anbefalede smertestillende. Hvis din cyklus er forudsigelig, kan du tage dem ved første tegn på smerte eller lidt i forvejen, da ingen medicin virker øjeblikkeligt.
- Milde behandlinger omfatter kosttilskud (vitaminer, omega-3 fedtsyrer), naturlægemidler og homøopatisk medicin—det kan for nogle kvinder reducere ubehag. Tal med en læge eller homøopat for gode råd.
- Visse urteteer kan også hjælpe, men de har kun mærkbar effekt efter længere tids regelmæssig brug.
Læger er uenige om effekten af varme. Nogle fraråder det, fordi varme kan øge blødning, mens andre anbefaler varme bade eller en varmepude på maven for afslappende effekt.
- Kinesiotape placeret på nederste del af maven og lænden kan også lindre. For bedste effekt—lad en fysioterapeut sætte det på en dag eller to før din menstruation.
- Akupunktur eller tørnålning kan hjælpe kvinder, der foretrækker alternative metoder.
- Er dine menstruationssmerter sygdomsrelaterede, bør du opsøge læge og få stillet en diagnose. Ultralyd eller anden billeddiagnostik er almindeligt, og i nogle tilfælde anvendes laparoskopi. Hvis der findes myom eller ovariecyste, kan operation være nødvendig.
- Ud fra dit helbred, alder, behov og vaner kan din gynækolog anbefale hormonel prævention, såsom p-piller eller en hormonspiral, ved dysmenoré—det kan hjælpe ved hormonelle ubalancer.
- Visse stillinger lindrer smerte, fx fosterstilling: lig på siden eller ryggen med benene trukket op mod maven. At komme op på alle fire kan også afhjælpe smerterne. Du kan forsigtigt massere mave og lænd selv, eller få en ven eller partner til at gøre det for dig—men bed dem om at være blide.
- Let, men nærende og vitaminrig kost anbefales under menstruation—fx havregryn, bananer, valnødder, forskellige grønne grøntsager, ingefær og solsikkekerner.
- Hvis du har kræfter og energi, dyrk let motion såsom yoga, let løb eller blid træning med masser af udstræk. Fysisk aktivitet som en del af din rutine er vigtig for at reducere menstruationssmerter og for dit generelle helbred.
Bemærk! Har du voldsomme smerter ledsaget af feber og andre usædvanlige symptomer på infektion, eller har du aldrig tidligere oplevet så stærke menstruationssmerter, eller opstår smerterne pludseligt med kraftig blødning, bør det betragtes som akut. Søg lægehjælp omgående!
Besøg hos lægen
Hvis du har svært ved at håndtere menstruationssmerter, skal du tage til din læge eller gynækolog. Forbered dig på forhånd. Du vil sandsynligvis blive spurgt om: Hvor gammel var du, da du fik din første menstruation? Hvornår havde du sidst menstruation? Er din cyklus regelmæssig? Hvor lang er din cyklus? Oplever du blødning eller "pletblødning" mellem menstruationerne?
Din gynækolog vil sandsynligvis også spørge til din mors erfaringer og familiens sygehistorie. Hvis du ikke ved det, så spørg. Husk også at fortælle, hvilke behandlinger du allerede har afprøvet, og hvor effektive de har været. Anden relevant information inkluderer nylige sygdomme, medicin eller kosttilskud du bruger, følelsesmæssige påvirkninger eller stress i dit liv.
Du kan også blive spurgt ind til dit sexliv—om du er seksuelt aktiv, og om du oplever smerter ved samleje.
Vær ikke bange for at stille spørgsmål, for eksempel: Hvad kan være årsagen til mine menstruationssmerter? Hvor sandsynligt er det, at jeg kan mindske eller slippe af med smerten? Hvilke undersøgelser eller test skal jeg igennem? Hvilken medicin eller alternativ behandling passer bedst til mig?
Du kan tracke dine symptomer med WomanLog. WomanLog har mere end 100 symptomer. Hent WomanLog nu:
