Æggeledere: Alt Du Skal Vide
Det kvindelige reproduktive system er så komplekst, at vi selv i dag ikke ved alt om det. Lad os derfor få en bedre forståelse af et af de vigtigste organer i det kvindelige reproduktionssystem og menneskelig befrugtning – æggelederne. I denne artikel lærer du, hvad æggelederne er, deres funktioner, og hvilken rolle de spiller i at hjælpe dig med at blive gravid og føre en graviditet til termin.
Det kvindelige reproduktive system består af indre og ydre organer. De ydre kønsorganer er vulva, de store og små kønslæber, klitoris og skedeåbningen. De indre kønsorganer er skeden, livmoderhalsen, æggeledere, æggestokke og livmoderen. Alle disse organer er vigtige og har flere funktioner — fra reproduktiv og seksuel sundhed til hormonproduktion. Dog er der ikke mange af os, der kender de præcise funktioner af æggelederne eller hvor vigtige de er for at blive gravid.
Hvad er æggelederne og deres tre hovedfunktioner?
Æggelederne er omkring 10-12 cm lange og har en tragtlignende åbning ud for hver æggestok. Deres indre overflade er dækket af hårlignende strukturer kaldet ciliebeklædte celler, som hjælper med at føre ægget ind i æggelederen.
De har tre hovedfunktioner:
- Ægtransport: Under ægløsning, cirka midt i cyklussen, frigiver æggestokkene en moden ægcelle. Efter frigivelsen kommer ægget ind i æggelederen. Æggelederens ciliebeklædte celler og muskelkontraktioner hjælper ægget med at bevæge sig mod livmoderen, hvor det kan møde sædceller.
- Befrugtningssted: De samme ciliebeklædte celler hjælper også med at føre sædceller hen til ægget. Hvis ægget møder sædcellerne inde i æggelederen, sker befrugtningen typisk dér. Det befrugtede æg, også kaldet zygote, fortsætter derefter rejsen mod livmoderen.
- Transport af det tidlige embryo: Efter befrugtning passerer embryoet gennem æggelederen og ind i livmoderen for at sætte sig fast i livmoderens slimhinde.
Anatomi af æggelederne
På en måde ligner æggelederne en blomst. De strækker sig fra livmoderen og forbinder til æggestokkene på hver side med brede åbninger, der minder om en blomsterkrone.
Organet består af fire dele:
- Infundibulum: Dette er den tragtlignende del nærmest æggestokkene. Den består af fingerformede fremspring kaldet fimbriae, der rækker ud mod æggestokken. En af disse fimbriae, fimbria ovarica, er lang nok til at røre ved æggestokken. Fimbrierne fanger det frigivne æg fra æggestokken og skubber det ind i æggelederen, så det kan bevæge sig mod livmoderen. Disse små fremspring er meget skrøbelige og kan skades af visse infektioner som f.eks. kønssygdomme. Skadede fimbrier kan ikke fange ægget korrekt og flytte det.
- Isthmus: Dette er en smal kanal, der forbinder hoveddelen af æggelederen, eller ampulla, med den del tættest på livmoderen, kaldet den intramurale del.
- Ampulla: Dette er hovedkanalen mellem infundibulum og isthmus. Befrugtningen sker oftest her.
- Intramural: Den intramurale del går ind i den øverste del af livmoderen. Den åbner sig ind i livmoderhulen, hvor et embryo kan sætte sig fast og vokse til et foster.
Hvordan bruger æggelederne vibration?
Selvom æggelederne kan virke som en simpel passage for æggene, er de mere komplekse end som så. Æggelederne er en af de vigtigste dele af reproduktionssystemet for at befrugtningen kan lykkes. For at sikre dette bruger æggelederne vibrationer og muskelkontraktioner.
Når et æg er frigivet fra æggestokken under ægløsning, bruger æggelederen blide sammentrækninger for at skabe en suge-effekt, der hjælper ægget ind i åbningen. Hormonale signaler får æggelederens glatte muskulatur til at trække sig sammen, så ægget føres korrekt ind.
Som nævnt tidligere, er indersiden af æggelederen dækket af millioner af små ciliebeklædte celler. Disse cilia slår hele tiden i en koordineret bølge for at skabe en strøm, der får ægget til at bevæge sig gennem æggelederen mod livmoderen. Dette samspil mellem cilia og muskelkontraktioner får forsigtigt ægget gennem den smalle passage. De bløde cilia forhindrer ægget i at sidde fast og letter dets vej mod livmoderen, hvor implantation kan finde sted.
Denne sarte proces kan dog blive forhindret og føre til fertilitetsproblemer.
Almindelige problemer og tilstande i æggelederne
Selvom æggeledernes funktion i graviditeten er forholdsvis kort, er det vigtigt, at de fungerer optimalt. Skadede æggeledere gør det ikke kun sværere at opnå en succesfuld graviditet, men de kan også øge risikoen for komplikationer for både mor og barn.
Tilstande der påvirker æggelederne
Udenforlivmoders graviditet
En udenforlivmoders eller tubar graviditet opstår, når et embryo sætter sig fast i en af æggelederne. Normalt skal embryoet sætte sig fast i livmodervæggen, men hvis zygoten ikke når ind i livmoderen, kan den implantere sig i æggelederen. Udenforlivmoders graviditeter er farlige og ikke levedygtige. De skal afbrydes så hurtigt som muligt, da de kan forårsage brud og indre blødninger.
Salpingitis
Salpingitis er en type underlivsbetændelse, der skyldes infektion. Ofte opstår salpingitis som følge af en ubehandlet kønssygdom såsom klamydia eller gonoré. Betændelse i æggelederne kan føre til yderligere problemer som ufrugtbarhed eller graviditetskomplikationer.
Kræft i æggelederne
Kræft i æggelederne er sjælden og udgør kun 1-2% af gynækologisk kræft. Denne type kræft opstår i selve æggelederen og kan hurtigt sprede sig til æggestokkene. Heldigvis er helbredelsesmulighederne gode, hvis kræften opdages tidligt.
Blokering af æggelederne
Blokeringer i æggelederne, også kaldet hydrosalpinx, opstår, når væske samler sig og blokerer æggelederne. Det er farligt, fordi blokeringen forhindrer sædceller i at nå frem og befrugte et æg.
Paraovariecyste
En paraovariecyste opstår på æggelederen eller æggestokken. De fleste paraovariecyster er fyldt med klar væske, men de kan også indeholde faste komponenter. Små, ukomplicerede paraovariecyster behøver ofte ikke behandling. Nogle gange sprænger eller tømmes de uden symptomer. Større eller symptomgivende cyster kan kræve kirurgisk fjernelse.
Hvad sker der, hvis en af æggelederne bliver blokeret?
Blokeringer i æggelederne er relativt almindelige. Omkring 30% af infertilitet skyldes lukkede æggeledere. Ofte skyldes blokeringen arvæv efter en infektion, især ubehandlede kønssygdomme, der udvikler sig til underlivsbetændelse. Andre årsager kan være endometriose, polypper, fibromer og tumorer samt tidligere udenforlivmoders graviditet, som kan blokere æggelederne.
Når æggestokken, der er forbundet til en blokeret æggeleder, frigiver et æg, vil det sidde fast og ikke nå livmoderen, hvor befrugtningen burde finde sted. Der er også øget risiko for udenforlivmoders graviditet, hvis ægget sætter sig fast i den samme æggeleder i stedet for livmoderen.
Blokeringen mindsker også tiden for befrugtning og chancen for, at ægget møder sædcellen. Ofte opdager du først blokeringen, når du prøver at blive gravid, fordi det ellers ikke giver tydelige symptomer.
Selvom det er sværere, er det stadig muligt at blive gravid med blokerede æggeledere. De fleste læger foreslår i sådanne tilfælde reagensglasbefrugtning (IVF), men alt efter type og årsag til blokeringen kan de også foreslå en salpingostomi. Her laver kirurgen et lille snit for at dræne blokeringen eller fjerne beskadigede dele af æggelederen. Efter indgrebet har nogle kvinder dog øget risiko for abort og graviditetskomplikationer.
At få æggelederne bundet
At få sine "æggeledere bundet" kaldes sterilisation eller tubal ligation/tubektomi. Det er en kirurgisk metode til permanent sterilisation af kvinder. Nogle vælger at få æggelederne bundet, når de ikke ønsker flere børn, mens andre, der ikke ønsker børn, kan vælge indgrebet for at undgå uønsket graviditet uden brug af hormonprævention. Desværre er mange sundhedsprofessionelle stadig tilbageholdende med at udføre sterilisation på kvinder uden børn på grund af fordomme og frygt for fortrydelse.
Hvordan fungerer sterilisation?
Under indgrebet bliver æggelederne blokeret, klemt, klippet eller forseglet via et snit i maven. Dette forhindrer æg fra æggestokkene i at komme igennem til livmoderen. Uden passage gennem æggelederne kan ægget ikke møde sædcellen eller nå livmoderen for at blive befrugtet og implanteret.
Det regnes som en permanent form for prævention fordi det er svært og ofte ikke muligt at genskabe æggeledernes funktion bagefter. Æggestokkene forbliver funktionelle og frigiver fortsat æg, men de blokerede æggeledere udgør en effektiv barriere mod graviditet. Det påvirker ikke menstruationscyklus eller hormonniveauer og er over 99% effektivt til at forhindre graviditet. Det kan være en god mulighed for at undgå uønsket graviditet uden bivirkningerne ved hormonel prævention. Men fordi det er en permanent løsning, bør du tænke grundigt over fordele og ulemper.
Afsluttende bemærkninger
Æggelederne er afgørende for en vellykket befrugtning og en sund graviditet. Vi håber, at denne artikel har givet dig et bedre overblik over æggeledernes funktion, anatomi og relevante helbredstilstande. Hvis du vil vide mere om menstruationscyklus, graviditet og kvindesundhed, er du velkommen til at læse vores andre blogindlæg.
Download WomanLog nu:
