HIV/AIDS
Det humane immundefektvirus (HIV) er et patogen, som uden behandling fører til erhvervet immundefektsyndrom (AIDS), en tilstand der svækker kroppens naturlige forsvar, så den bliver sårbar overfor sygdomme.
Der findes ingen kur mod HIV/AIDS, men der er behandlinger, der gør det muligt for HIV-positive personer at håndtere sygdommen. De kan leve et normalt liv trods deres tilstand og udgør næsten ingen risiko for andre, hvis de tager de rette forholdsregler.
Overblik
En person betragtes som HIV-positiv, når virussen er kommet ind i kroppen og begynder at formere sig. Fra det øjeblik kroppen kommer i kontakt med HIV, begynder immunforsvaret at danne antistoffer – kroppens værn mod patogener.
- Seronegativ er en person, der ikke er blevet smittet.
- HIV-positiv er en person, der er blevet smittet med HIV, men stadig har et fungerende immunforsvar.
- AIDS-patient er en HIV-positiv person, hvis immunforsvar er blevet alvorligt svækket og ikke længere effektivt kan bekæmpe opportunistiske sygdomme.
Den første fase af HIV-infektion kaldes akut infektion. 2–4 uger efter smitte oplever mange influenzalignende symptomer (feber, udslæt, hovedpine, hævede og ømme lymfeknuder), som varer 1–2 uger. Nogle får opportunistiske infektioner i denne fase, mens andre slet ingen symptomer har.
I anden fase er en HIV-positiv person asymptomatisk i en periode, der kan vare fra omkring 3 til over 20 år (i gennemsnit 8). Dette kaldes klinisk latens. Mod slutningen af denne fase kan den smittede opleve feber, muskelsmerter, vægttab, forstørrede lymfeknuder og mave-tarm-problemer.
Tredje og sidste fase af HIV-infektionen er AIDS. Den defineres på to måder: et CD4+ T-celletal under 200 celler pr. µL, og tilstedeværelsen af bestemte sygdomme – opportunistiske sygdomme, der udnytter, at kroppen praktisk talt er forsvarsløs.
Takket være medicinske fremskridt er en HIV-diagnose ikke længere en dødsdom. Tilstanden kan behandles med antiretroviral terapi, der markant bremser sygdommens udvikling og kan sænke virusmængden så meget, at den ikke kan måles, hvilket forhindrer smitte.
Smitteveje
AIDS-virussen findes i alle kropsvæsker hos HIV-positive, men ikke alle væsker smitter lige let. HIV kan overføres gennem blod, sæd (inkl. præ-ejakulat), vaginalt og analt slim samt modermælk.
HIV kan ikke overføres gennem tårer, sved, spyt, hoste, nys, opkast, afføring, insektbid, håndtryk, kys, dans eller svømning sammen, at sove i samme seng, dele tøj, drikke af samme glas, spise fra samme tallerken eller benytte samme toilet som en smittet.
1. Smitte ved sex
Ubeskyttet vaginal og analsex er de mest almindelige måder at blive smittet med HIV på. Risikoen stiger proportionalt med antallet af sexpartnere. Risikoen er endnu større, hvis du allerede har en kønssygdom – mange kønssygdomme giver åbne sår, der kan fungere som indgang for yderligere infektioner.
Der er ingen risiko for smitte til den, der modtager fellatio, cunnilingus og anilingus, men den, der udfører disse handlinger på en smittet, er i risiko – især hvis der er sår i munden. Børstning af tænder og indtagelse af alkohol før eller efter ubeskyttet oralsex anbefales ikke af denne grund. Risikoen kan mindskes ved brug af tandbeskyttere ved cunnilingus og anilingus, samt kondom ved fellatio.
Det er også muligt at få HIV ved at dele sexlegetøj uforsvarligt med en smittet (manglende rengøring, dårlig hygiejne, ingen brug af beskyttelse).
2. Smitte via kropsvæsker
Personer, der bruger intravenøse stoffer, deler ofte sprøjter. Kanylerne kan indeholde blod, og blod kan overføre HIV. Det anslås, at personer, der injicerer stoffer, har 22 gange større risiko for at få HIV end dem, der ikke gør.
Smitte kan også ske via et utilsigtet stik fra smittet materiale, primært blandt sundhedspersonale (dog vurderes denne risiko som lav).
En blodtransfusion fra en HIV-smittet donor vil overføre virussen til modtageren, selvom risikoen for dette er minimal i lande med avanceret sundhedssystem. Standardiserede sikkerhedsforanstaltninger kræver screening af alle bloddonationer. Udstyr til blodtapper anvendes desuden kun én gang og bortskaffes derefter, så smitte mellem donorer undgås.
Der er også en vis risiko for smitte ved piercing eller tatovering. Professionelle studier har høje hygiejnestandarder, rene omgivelser og sterilt udstyr af en god grund.
3. Smitte fra mor til barn
En HIV-positiv mor kan overføre virussen til sit barn under graviditet, fødsel eller amning. Det er muligt for en HIV-positiv mor at føde et HIV-negativt barn. Forebyggelse kan inkludere antivirale midler under og efter graviditet, kejsersnit ved fødslen og at barnet flaskes i stedet for amning. Disse metoder kan reducere smitterisikoen med 92–99 %.
PrEP & PEP
Profylakse er behandling eller tiltag, der gives for at forhindre sygdom.
PrEP står for pre-ekspositions profylakse og tages før mulig eksponering for HIV for at mindske risikoen for smitte. For eksempel vil en person med en HIV-positiv sexpartner bruge PrEP sammen med andre sikkerhedsforanstaltninger (f.eks. kondom). PrEP tages hver dag. Ved korrekt brug mindskes smitterisikoen gennem sex med 99 %, gennem injektionsmisbrug med 75 %.
PEP står for post-ekspositions profylakse og gives i nødsituationer (f.eks. kondom der går i stykker under sex med HIV-positiv person eller person af ukendt status, seksuelt overgreb, eller skade med mulig smitte) inden for 72 timer efter mulig eksponering for at forebygge smitte. Jo tidligere behandlingen påbegyndes, desto større er chancen for effekt.
Sæt aldrig kun din lid til behandling hvis der findes andre forebyggende tiltag. Praktisér sikker sex, og vær ikke bange for at tale med din partner om sikkerhed. I kan foreslå at blive testet sammen, hvis I ikke kender jeres status. Sæt ikke jeres liv på spil for at undgå en ubehagelig samtale.
Symptomer
Millioner lever med HIV uden at vide, at de er smittede. Akut infektion giver symptomer, der kunne forveksles med mindre alvorlige sygdomme, og den kliniske latens varer i årevis. Tilstanden opdages ofte først, når immunforsvaret er stærkt svækket.
Symptomer på akut HIV-infektion minder om influenza, men de kan være utrættelige og reagerer ikke på almindelig behandling. Symptomer omfatter: træthed; feber; kulderystelser; manglende appetit; hævede, ømme lymfeknuder; ondt i halsen; hududslæt; kvalme; opkast; diarré; svær, tør hoste; nattesved.
I denne fase formerer virussen sig hurtigt. Kroppens naturlige reaktion er at danne HIV-specifikke antistoffer. Efterhånden når antistofferne et målbar niveau – denne proces kaldes serokonversion. Symptomerne forsvinder i løbet af et par uger, men HIV er stadig til stede og nedbryder langsomt immunforsvaret ved at ødelægge CD4+ T-celler.
På sigt fører HIV’s skade på immunforsvaret til AIDS. Efterhånden som immunforsvaret svækkes, bliver kroppen mere modtagelig for opportunistiske sygdomme. Disse kan blandt andet være Kaposis sarkom, non-Hodgkin lymfom, livmoderhalskræft, lungebetændelse, herpes, tuberkulose, toxoplasmose, candidiasis, wasting syndrom, cryptococcal meningitis og mange flere.
AIDS-symptomer omfatter: ondt i halsen; svamp i munden; alvorlige gærinfektioner; kronisk underlivsbetændelse; hududslæt; alvorlige infektioner; træthed, svimmelhed og utilpashed; hovedpine; hurtigt vægttab; lette blå mærker; diarré; feber; langvarig nattesved; hævede lymfeknuder; dyb, tør hoste; åndenød; lilla hudforandringer eller pletter i munden; blødning fra mund, næse, anus eller skede; følelsesløshed i hænder eller fødder; tab af muskelstyrke; langsomme reflekser; ude af stand til at bevæge sig.
Behandling
Antiretroviral terapi er afgørende for at forebygge og behandle HIV.
Behandling hæmmer HIV-virus’ formering og mindsker virusmængden (den mængde HIV i blodet) til et niveau, der ikke kan måles med en blodprøve – typisk efter ca. 6 måneder.
Jo før behandlingen påbegyndes, jo mere effektiv er den. En lav virusmængde gør, at immunforsvaret kan genoprette sig, og en umålelig virusmængde fjerner risikoen for HIV-smitte ved sex. Behandling med medicin mindsker også risikoen for, at personen får en anden HIV-stamme (superinfektion).
I dag kan en HIV-positiv tage én pille om dagen med få eller ingen bivirkninger. I 1980’erne var det op mod 20 piller om dagen og alvorlige bivirkninger. Det er dog vigtigt at tage en samtale med sundhedspersonale om behandlingen – om lægemiddelinteraktioner og livsstil, der kan hjælpe kroppen med at håndtere belastningen.
HIV er fortsat en alvorlig sygdom, men vi er langt bedre rustet til at bekæmpe den end for 40 år siden. Som med alle andre seksuelt overførte sygdomme er det både uansvarligt og farligt at ignorere mulig smitte – for dig selv og dine nærmeste – så bliv testet! Hvis du er rask, kan du være tryg, og hvis ikke, findes der et fantastisk støttesystem, der vil tage imod dig med åbne arme og hjælpe dig til et langt og godt liv.
Du kan tracke din menstruation og sexliv med WomanLog. Download WomanLog nu:
