New! Log ind for at administrere din konto, se dine data, downloade rapporter (PDF/CSV) og se dine sikkerhedskopier. Log ind her!
Del denne artikel:

Er vandfødsel det rigtige valg for mig?

Naturlig smertelindring, kortere aktiv fødsel og en mere tilfredsstillende fødselsoplevelse er nogle af fordelene ved denne udbredte metode – men hvad sker der egentlig under en vandfødsel? Er dette et godt valg for din fødselsrejse?

Visuel guide til Udforskning af vandfødsel: Er det det rigtige for mig? – Indsigter og overvejelser for kvinder, der overvejer vandfødsel

Mange oplever stor afslapning ved at tage et bad, og læger anbefaler også ofte, at gravide kvinder tager karbade for at lindre tryk og muskelsmerter. Men en vandfødsel kræver mere forberedelse. Man skal tage særlige forholdsregler for at sikre morens og barnets helbred, sikkerhed og trivsel. Denne artikel gennemgår mange aspekter af vandfødsel, så du kan vurdere, om det passer til dig.

Vandfødsel har sandsynligvis været praktiseret i tusindvis af år. Gammel folketro fra Kreta, Sydhavsøerne og andre steder fortæller om kvinder, der gik til særlige bassiner eller lavvandede vige for at føde deres børn. I moderne tid blev den første vandfødsel registreret i Frankrig i 1803, da en jordemoder forsøgte at hjælpe en kvinde, som havde været i fødsel i næsten to dage. Det medicinske samfund begyndte først for alvor at undersøge metoden i 1960'erne. Siden da er vandfødsler langsomt blevet anerkendt som en sikker og effektiv praksis verden over.

Ved første tanke kan det virke farligt at føde sit barn i vand, men der er en dyb logik bag praksissen. Det varme vand i et specialdesignet badekar eller fødekar giver babyen et mere velkendt og mindre chokerende miljø uden for livmoderen. Derudover gør varmen og opdriften i vandet det lettere for den fødende kvinde at slappe af og skifte stilling, og nedsænket hydroterapi er en fremragende metode til smertelindring uden brug af medicin.

Det betyder dog ikke, at der ikke er ulemper at tage højde for. Læger anbefaler ofte ikke vandfødsel, hvis graviditeten betragtes som højrisiko, eller hvis man forventer medicinsk indgriben. Læs mere om det nedenfor.

Hvordan vil vandet være?

Fødekarets temperatur

Temperaturen i fødekarret skal være tæt på kropstemperatur—37°C. Din baby har tilbragt ni måneder i fostervand ved kropstemperatur, og en af hovedårsagerne til at vælge vandfødsel er at gøre overgangen til verden blidere. Mindre temperaturudsving er ok – vandet køler af over tid, og karret skal måske opvarmes undervejs.

De fleste anbefaler temperaturer på 35–38°C til fødekar. Til sammenligning ligger jacuzziers maks temp på 40°C. Hvis du ikke bryder dig om så varme omgivelser, er vandfødsel måske ikke det rette for dig.

Vandet skal være rent og uden tilsætningsstoffer. De fleste faciliteter bruger almindeligt postevand eller filtreret vand. Postevand i Europa, Nordamerika og store dele af Asien gennemgår flere rensningstrin, herunder tilsætning af lave mængder klor til at neutralisere vira, bakterier og parasitter. UV-lys eller ozon kan også benyttes. Dette er det samme vand, man bader og drikker i den vestlige verden, og det anses generelt for sikkert at føde i. Har du spørgsmål om vandkvaliteten i dit område, bør du tale med din jordemoder eller fødeafdeling, da forholdene kan variere.


Æteriske olier, badesalte, gels, sæbe eller andre tilsætninger egner sig ikke til vandfødsel.

Vandfødsel og hygiejne

Hygiejne er ekstremt vigtig ved alle fødsler – og det gælder naturligvis også ved vandfødsler.

Nogle bryder sig ikke om karbade netop fordi man forestiller sig, at man sidder i det snavs, man har vasket af kroppen. Selvom det er vigtigt med et rent kar, så sætter snavset sig ikke fast på huden – et bad gør dig lige så ren som et brusebad. Men fødsler er rodede, så det er logisk at tænke over hygiejnen.

Vandet i fødekarret er ikke sterilt, men det skader ikke babyen. Det omkringliggende miljø kan dog udgøre en risiko. Fødeklinikker skal derfor altid rengøres grundigt inden og efter hver fødsel. Alle, der hjælper til, skal følge høje hygiejnestandarder, herunder ingen udesko og rene hænder.


Fødekaret skal altid desinficeres før og efter hver fødsel. Mange klinikker bruger engangsindlæg og slanger for at sikre renligheden.

De fleste hospitaler og fødeklinikker har særligt udstyr til vandfødsel for at garantere rene og trygge forhold. Sørg for, at stedet er autoriseret, anvender moderne udstyr og lever op til de højeste rengørings- og hygiejnekrav. En læge eller jordemoder bør være til stede under fødslen for at sikre din og barnets helbred.


Fød ikke alene i vand – der skal altid være opsyn.

Hvad med andre biprodukter ved fødslen?

Er udstyret rent og godt administreret, er vandfødsel lige så sikkert som andre metoder.

Forskning har vist, at vand ikke kan bevæge sig op gennem fødselskanalen. Både mor og barn er godt beskyttet, og vandfødsel øger ikke risikoen for infektion i livmoder eller fødselskanal. Fødsel indebærer altid, at forskellige kropsvæsker udskilles – men infektioner på grund af vandfødsel er yderst sjældne.

Man troede længe, at fostervand og urin var sterile væsker. Ny forskning viser, at de kan indeholde meget små mængder specialiserede bakterier, men det udgør ingen fare for babyen. Både blod og afføring kan dog indeholde sygdomsfremkaldende stoffer, men det klor der almindeligt findes i postevand, varmen fra fødekarret, og det faktum at bakterier fortyndes i en stor mængde vand, gør at risikoen for infektion er meget lav.

Tanken om urin, blod og måske afføring i vandet kan virke grænseoverskridende, men under fødslen har du fokus andetsteds.

I begyndelsen af fødslen vil jordemoderen typisk bede dig gå ud af karret for at tisse. Når veerne for alvor tager fat, tænker du ikke over den slags. Ja, du ender formodentlig med at komme til at lave en smule afføring under selve fødslen, uanset hvordan eller hvor du føder. Det er helt normalt og intet at skamme sig over.

Professionelt fødselspersonale er vant til hurtigt at fjerne eventuelle biprodukter med en særlig si, også afføring. Det er en naturlig del af processen. Hvis der er tid, vælger nogle at tage et lavement inden de går i karret, hvilket stort set løser problemet.

Eftervirkningerne af Covid

Desværre er Covid-19 fortsat en alvorlig risiko, man skal forholde sig til. Over hele verden har klinikker indført ekstra sikkerhedsforanstaltninger for at undgå krydssmitte mellem forældre, babyer og sundhedspersonale, og i nogle lande – fx Iran og Storbritannien – blev vandfødsler midlertidigt sat på pause. Hvor de fortsatte, var det som regel kun mor, der måtte være i karet – før pandemien kunne partneren også være med.

Samtidig medførte pandemien også flere hjemmefødsler og fødsler på alternative klinikker for at reducere risikoen. Covid-19 er ikke blevet påvist i renset drikkevand, så de gængse vandrensningsmetoder vurderes som tilstrækkelige til at fjerne virussen. Retningslinjerne ændrer og udvikler sig løbende, så Covid bør altid drøftes, når du planlægger din fødsel.

Fordele ved vandfødsel – Illustrerer fordelene for en mere tilfredsstillende fødselsoplevelse


Fordelene ved vandfødsel

Alle graviditeter er unikke, men mange kvinder bliver tiltrukket af tanken om at føde i vand. Nogle af de hyppigste årsager er:

Smertelindring og andre fysiske fordele

Nedsænkning af kroppen i varmt vand gør flere ting: blodkarrene udvides og blodcirkulationen øges, vandets opdrift letter trykket på knogler og væv (op til 65% mindre, når du står i vand til brystet), så du føler dig lettere; kombinationen af opdrift og varme hjælper musklerne til at slappe af, hvilket lindrer smerter og ømhed.

Hydroterapi fremmer også produktionen af endorfiner (kroppens “naturlige smertestillere”) og oxytocin, som hjælper med at synkronisere veerne, forkorte fødslen og regulere blodsukkeret – det kan give dig mere udholdenhed.

Kvinder, der er i vandet under fødslen, bruger sjældnere supplerende smertestillende medicin.

Mindre traume i mellemkødet

Livmoderen er kroppens stærkeste muskel og udvider sig fra pærestørrelse til vandmelon under en graviditet. De tre lag muskler skal levere babyen ud gennem fødselskanalen, altså fra livmodermunden gennem skeden og ud over vulva.

Musklerne i mellemkødet danner en trekant omkring vulva og anus. Under fødslen bliver der lagt meget pres på dette område. Forskningen tyder på, at kvinder, der vælger vandfødsel, får mindre traume i mellemkødet – sandsynligvis på grund af de fysiologiske fordele.

Ved "landfødsel", hvis mellemkødet ser ud til at ville briste, laver jordemoderen eller lægen et klip (episiotomi) for at give en pæn, kontrolleret rift. Statistikken viser, at vandfødsler ofte giver flere små (1. og 2. grads) rifter og færre større (3. og 4. grads) rifter. Forklaringen er, at aflastningen fra vandet reducerer risikoen for alvorlige rifter, og at færre får lavet klip, så flere oplever lette rifter.

Midt i hele oplevelsen lægger de fleste ikke mærke til en let rift, før den skal heles bagefter. 1. grads rifter heler ofte selv, mens 2. grads rifter kan kræve et par selvopløsende sting. De fleste er helt helet efter nogle få uger.

Psykisk trivsel

Sana per aqua – at heles gennem vand – som romerne sagde. Vand beroliger. Hydroterapi fremmer ikke kun dannelsen af oxytocin og endorfiner, men hæmmer også udskillelsen af adrenalin-noradrenalin, der fremkalder kamp-/flugt-responsen. Fødekaret bliver et trygt, roligt og intimt rum, hvor moren kan slippe bekymringer og koncentrere sig fuldt ud om fødslen.

Advertisement


Andre overvejelser

Varighed af fødslen

Fødsel inddeles som regel i fire faser:

  • Tidlig fødsel: De første reelle veer går i gang, livmoderhalsen blødgøres (afkortes) og åbnes (udvider sig) til ca. 6 cm. Denne fase er mindst intens og kan vare mange timer eller op til dage for førstegangsfødende.
  • Aktiv fødsel: Veerne tiltager, og livmoderhalsen udvider sig fra 6 til 10 cm. Varer typisk 4–8 timer.
  • Uddrivningsfasen: Nu skal der trykkes, åndes og presses – selve fødslen af barnet kan tage fra få minutter til flere timer.
  • Fødsel af moderkagen: Når det hårde arbejde er ovre, skal moderkagen fødes.

Moderkagen er et biologisk mesterværk – den har været bindeled mellem dig og din baby i måneder. At føde moderkagen tager normalt 30–60 minutter, men dit fokus vil allerede være på din baby. Når moderkagen er ude, kan livmoderen langsomt trække sig sammen og lukke for blodforsyningen til barnet.

Rapporter om, hvorvidt vandfødsel påvirker faserne, er blandede, da varigheden afhænger af mange faktorer. Man er dog enige i, at brug af kar i tidlig fødsel kan forlænge forløbet, fordi moren slapper mere af, mens aktiv fase tit går hurtigere i vand, fordi man kan slappe endnu mere af mellem veerne.

Begrænsede muligheder for smertelindring

Kvinder, der vælger vandfødsel, ønsker ofte så naturlig en fødsel som muligt og benytter teknikker som massage og vejrtrækning. Lattergas – altså en blanding af luft og dinitrogenoxid (lattergas) – kan nogle steder gives over vandet som mild smertelindring.

Epidural eller spinalbedøvelse er ikke foreneligt med vandfødsel

Disse metoder kræver et kateter, som lægges af en anæstesilæge. Kateteret fungerer som indgang til kroppen for bedøvelsen, så hvis du er i vandet, vil det øge risikoen for infektion.

Indsprøjtede smertestillere er som regel for kraftige, da du kan blive så døsig, at du ikke kan tage vare på dig selv i vandet, og en TENS-maskine har batteri og elektroder, som ikke tåler vand.

Der er et vindue under fødslen, hvor kvinden kan skifte mening, forlade karret og bede om ekstra smertelindring, men det begrænses af forskellige faktorer. Tal det derfor grundigt igennem med din jordemoder eller læge på forhånd så du kender dine muligheder.

Risiko for at indånde vand

En hyppig bekymring ved vandfødsel er babyens første vejrtrækning. Men det er der ingen grund til. Alle babyer har naturlige reflekser, blandt andet dykkerrefleksen, som forhindrer dem i at trække vejret, før de mærker kold luft mod næse og mund. Det kræver dog, at moderens underliv er helt under vand ved selve fødslen.

Din nyfødte er tryg ved først at opleve verden nedsænket i varmt vand, før jordemoderen fører hovedet op i luften for den første indånding – eller hjælper dig med det.

Navlesnorsomvikling

Det kliniske udtryk for, at navlestrengen ligger om barnets hals ved fødslen. Cirka hvert tredje barn fødes med navlesnoren om halsen, men det forløber næsten altid uden problemer. Ofte løsner jordemoderen snoren, så snart hovedet er født.

Navlestrengen er både mærkelig og fascinerende. Typisk 55 cm lang, 2 cm tyk, snoet 11 gange, elastisk og geleagtig med 2 arterier og en vene, der fører blod og næringsstoffer mellem mor og barn. (Disse tal varierer betydeligt uden at give problemer.)

Geleen beskytter snoren mod at blive klemt under veerne – selv hvis den er slået i knude i livmoderen – og blodforsyningen fortsætter, indtil babyen begynder at trække vejret selv.

Navlesnorsavulsion

Hvis navlestrengen knækker eller brister, før den kan klemmes af, typisk ca. 15-20 sekunder efter fødslen, kan babyen miste for meget blod i vandet. Det er sjældent, men alvorligt, og kan i ekstreme tilfælde kræve intensiv behandling eller blodtransfusion.

Det kræver ca. 6 kg tryk at briste en gennemsnitlig navlesnor – altså en kvindelig bowlingkugle! Men også navlesnore varierer i styrke. Flere ting skal gå galt, før snoren knækker – det sker kun sjældent. Vandfødsel er normalt mere skånsom end landfødsel.

Problemer med temperaturregulering

Mennesker regulerer normalt deres kropstemperatur, men det varer et par dage, før en nyfødt selv kan dette, da det før har været styret af mor. Alle babyer bliver våde ved fødslen, også ved landfødsel. Det vigtigste lige efter fødslen er at vaske og tørre barnet. Er babyen for kold, vil iltforbruget stige, vejrtrækningen kan blive besværet, og amning vanskeligere. Som regel er hud-mod-hud kontakt med moren den bedste måde at holde babyen varm.

Overvågning af babyens tilstand og fosterstress

Flere gange under fødslen vil jordemoderen lytte til babyens hjertelyd med stetoskop eller elektronisk fosterlydsmonitor. Til vandfødsel kan bruges en vandtæt Sonicaid ultralydsmonitor eller det gammeldags Pinard-stetoskop.

Hvis der er tegn på, at barnet mistrives (uventede hjertelyde eller mekonium i fostervandet), vil du blive bedt om at forlade karret, så situationen kan vurderes.

Begrænset hjælp fra tyngdekraften

Langt de fleste kvinder, der føder i vand, er glade for oplevelsen og ville vælge det igen. Nogle kvinder – især førstegangsfødende – foretrækker dog at føde på land, hvor tyngdekraften hjælper babyen bedre ned gennem fødselskanalen.

Du kan til hver en tid vælge at forlade vandet

Fødsel forløber i faser. Du kan sagtens bruge vandet under veerne, men føde barnet på land. Eller blive i vandet under selve fødslen, men gå op bagefter for at tørre dig og nusse med babyen, mens du venter på moderkagen. Lyt til kroppen og til din jordemoder/læge – hun har erfaringen til at guide dig.

Når du træder op, vil luften føles kold, og kroppen tung igen i et par minutter. Derfor hopper man næppe frem og tilbage, men lyt til din intuition og komfort.

Drukningsrisiko

Der er altid en risiko forbundet med vand – men ulykker er yderst sjældne. Et kompetent fødselsteam holder konstant opsyn for at sikre morens og barnets sikkerhed. At vælge vandfødsel indebærer, at du i et vist omfang overlader det aspekt til fagfolkene.

Forsinkelse ved akut opståede komplikationer

Det tager lidt længere tid og kræver ekstra kræfter at komme ud af karret, hvis der skulle opstå alvorlige komplikationer. Ingen kan operere i vand. Vandfødsel er en positiv og tilfredsstillende oplevelse – så længe alt forløber normalt.

Vandfødsel frarådes generelt hvis:

  • Babyen er for tidligt født
  • Babyen ligger i underkropsstilling
  • Fødslen skal sættes i gang
  • Tvillinger eller flerlinger forventes
  • Mor har aktiv infektion, fx herpes
  • Mor har feber
  • Mor har svangerskabsforgiftning
  • Mor har diabetes
  • Fødslen har varet over 24 timer
  • Mor har tidligere fået kejsersnit
  • Andre højrisiko-tilstande er til stede


Hvis personalet beder dig forlade fødekarret undervejs, så følg deres anvisninger. Du kan selv vælge at forlade vandet når som helst af hvilken som helst grund. Dine og din babys behov kommer først – uanset hvad du har planlagt.

Hvordan oplever babyen vandfødslen?

Undersøgelser, der sammenligner vandfødsel og almindelig fødsel, finder ingen statistisk forskel på Apgar-score, vejrtrækningsproblemer, pH-værdi i navlestrengsblod, fastsiddende skuldre, infektioner, indlæggelser, mikrobiom eller navlesnorsavulsion. Ved nyfødtes nedkøling ses endda lidt bedre resultater med vandfødsel. Men hvert forløb er forskelligt, og meget afhænger af erfaring og situationen dér og da.

Valget er dit

Kvinder, der ønsker at føde naturligt uden eller med minimalt medicinforbrug, kan få stor glæde af en vandfødsel. De fleste storbyer har i dag flere alternativer til hospitalet, så du kan besøge et par steder og vælge en jordemoder – og måske endda en doula – som du har tillid til og som kan støtte og guide dig trygt igennem processen. Har du en partner, som vil deltage, så tal åbent om fordele og ulemper, så I sammen føler jer trygge og undgår overraskelser.

Undersøg mulighederne i nærheden, lyt til din krop og vælg det, der føles rigtigt for dig!

Download WomanLog nu:

Download på App Store

Hent på Google Play

Del denne artikel:
Jennifer Vanderlaan, Priscilla J. Hall, MaryJane Lewitt. Neonatal outcomes with waterbirth: A systematic review and meta-analysis. Midwifery (59), 2018, pp. 27–38.
https://doi.org/10.1016/j.midw.2017.12.023.
https://connect.springerpub.com/content/sgrjpe/30/3/128.abstract
https://bmcpregnancychildbirth.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12884-021-03724-6
https://www.ohsu.edu/womens-health/water-birth-risks-and-safety-concerns
https://evidencebasedbirth.com/waterbirth/
https://americanpregnancy.org/healthy-pregnancy/labor-and-birth/water-births/
https://www.nct.org.uk/labour-birth/different-types-birth/water-birth/how-labour-water-or-have-water-birth
https://www.webmd.com/baby/water-birth
https://www.ontariomidwives.ca/water-birth
https://www.healthline.com/health/pregnancy/water-birth
https://www.babycentre.co.uk/a542003/the-history-of-water-birth
https://www.whattoexpect.com/pregnancy/water-birth/
https://www.pregnancy.com.au/the-history-of-waterbirth/
https://www.ohsu.edu/womens-health/water-birth-risks-and-safety-concerns
https://waterbirth.org/wp-content/uploads/2020/03/Keeping-Waterbirth-Safe-During-COVID-19.pdf
https://www.schn.health.nsw.gov.au/_policies/pdf/2007-0006.pdf
https://www.bellybelly.com.au/birth/nuchal-cord-9-facts-cord-around-the-neck/
https://evidencebasedbirth.com/waterbirth/
https://www.babycentre.co.uk/a542011/pain-relief-and-monitoring-in-a-birth-pool
Advertisement


Det humane immundefektvirus (HIV) er et patogen, som uden behandling fører til erhvervet immundefektsyndrom (AIDS), en tilstand der svækker kroppens naturlige forsvar, så den bliver sårbar overfor sygdomme.
Assisteret reproduktionsteknologi, eller ART, er en samlebetegnelse for en række medicinske procedurer, der anvendes til at løse problemer vedrørende kroppens reproduktive funktioner. Det er ikke alle, der kan få børn på naturlig vis. Med ART træder videnskaben til og giver disse personer et valg, de ellers ikke ville have haft.
Selvom alle kvinder, der føder, gennemgår den samme grundlæggende proces, er hver kvindes oplevelse kompleks og subjektiv. Fødsel er en følelsesladet oplevelse, som både har fysiologiske og psykologiske faktorer. For mange kvinder kan forventningen om fødselssmerter virke skræmmende.