Graviditet i Høj Alder: Risici og Naturlige Måder at Blive Gravid Senere i Livet
Hvis du er begyndt at planlægge familie senere i livet, har du sikkert hørt udtrykket "geriatrisk" graviditet. Dette begreb, der bruges om kvinder i høj alder, har i mange år skabt frygt. Men er det virkelig så risikabelt at blive gravid efter 35 år, som vi ofte får at vide? Læs mere om graviditet efter 35, risici, fordele og hvordan du kan få en sund graviditet.
Gennemsnitsalderen, hvor kvinder føder, er steget markant de seneste årtier. I Europa er gennemsnitsalderen for første barn mellem 27 og 31 år. I USA får de fleste kvinder deres første barn som 27-årige.
Bedre uddannelses- og karrieremuligheder samt stigende omkostninger ved at opdrage børn skubber alderen endnu højere. Dog viser sundhedsdata, at graviditet og fødsler senere i livet kan have visse risici for både mor og barn. Udtrykket høj alder hos gravide, tidligere kaldt geriatrisk graviditet, bruges mere og mere, da mange kommende mødre får deres første børn senere i livet.
Hvad betragtes som geriatrisk graviditet?
At blive gravid som 35-årig eller ældre blev tidligere kaldt geriatrisk graviditet. I dag forsøger det medicinske samfund at undgå dette udtryk, da det har en negativ klang. I stedet bruges begrebet “høj alder hos gravide”.
Dette navn beskriver ikke kun alderen, hvor du bliver gravid, men mere fertiliteten og de risici, der er forbundet med graviditet. Antallet af levedygtige æg falder betydeligt, når en kvinde når midten af trediverne, hvilket kan gøre det sværere at blive gravid, give graviditetskomplikationer eller påvirke barnets helbred.
Hvilke risici er der ved graviditet senere i livet?
Graviditeter senere i livet er almindelige, og mange kvinder i 30’erne og endda 40’erne bliver gravide naturligt og føder sunde børn.
Du skal dog være opmærksom på nogle risici:
- Kromosomafvigelser: Risikoen for at få et barn med kromosomfejl, som Downs syndrom, stiger med alderen. For eksempel har 1 ud af 1.480 graviditeter Downs syndrom ved 20 år mod 1 ud af 353 ved 35 år.
- Spontan abort: Risikoen for graviditetstab stiger, jo ældre du bliver. Som 35-årig har du ca. 20% risiko for spontan abort. Ved 40 er risikoen ca. 33-40%. Ved 45 ligger den mellem 57% og 80%.
- Graviditetsdiabetes: Kvinder over 35 har større sandsynlighed for at udvikle diabetes under graviditeten.
- Hypertensive lidelser: Der er øget risiko for forhøjet blodtryk og svangerskabsforgiftning.
- Placentaproblemer: Problemer som placenta previa (hvor moderkagen dækker livmoderhalsen) ses oftere hos ældre mødre.
- Kejersnit: Ældre kvinder har større sandsynlighed for at få kejsersnit.
- For tidlig fødsel: Der er en lidt større risiko for at føde før 37. uge.
- Lav fødselsvægt: Børn af ældre mødre har større risiko for at være mindre end gennemsnittet.
- Fertilitetsudfordringer: Det kan tage længere tid at blive gravid, og risikoen for infertilitet stiger med alderen.
Skal du være bekymret for at blive gravid efter 35?
Selvom risikoen for graviditets- og fødselskomplikationer stiger med alderen, får mange kvinder raske børn senere i livet uden problemer. Så bare fordi du har nået en bestemt alder, behøver du ikke ændre dine planer om at få dit første eller flere børn. Med medicinske fremskridt er dine chancer for en sund graviditet fortsat langt større end risikoen for komplikationer.
For at øge dine chancer for en sund graviditet anbefales det at få foretaget ekstra undersøgelser og forberede dig, inden du bliver gravid.
Tests og undersøgelser inden graviditet:
- Generel helbredsundersøgelse for at vurdere din overordnede sundhed og identificere eventuelle skjulte problemer.
- Gynækologisk undersøgelse, bl.a. celleprøve og screening for kønssygdomme.
- Blodprøver for at undersøge:
- Hæmoglobin, blodprocent (CBC)
- Blodtype og Rh-faktor
- Røde hunde-immunitet
- Hepatitis B og C
- HIV
- Stofskiftefunktion (TSH, T3, T4)
- Vitaminniveauer
Er der nogen fordele ved at blive gravid senere i livet?
Frygt og samfundspres er udbredt, når det handler om kvinders fertilitet. Det kan føles, som om du er gået glip af livet, hvis du ikke har fået børn i dine 20’ere. Men hvis du har adgang til god sundhedspleje, er der også fordele ved at blive gravid senere i livet.
Fordele ved at blive gravid senere i livet:
- Du er mere tilbøjelig til at investere i og forberede dig på graviditeten. Statistik viser, at forældre der planlægger og forbereder sig, får sundere børn.
- Du kan give dine fremtidige børn bedre økonomisk stabilitet, da du har haft længere tid til at opbygge din karriere og formue.
- Du bliver bedre til at håndtere livets udfordringer og løse dem på en moden måde.
- Par, der får børn senere, har ofte længere og mere stabile forhold, hvilket skaber et trygt miljø for barnet.
- Studier tyder på, at børn af ældre mødre klarer sig bedre på kognitive tests og har færre adfærdsproblemer.
- Graviditet og moderskab kan opleves som mere meningsfuldt, når du allerede har karriere, forhold, venskaber og fritidsinteresser.
Hvad med mandlig fertilitet?
Hvis du er kvinde af en vis alder, hører du sikkert ofte i medier, familiesammenkomster og sociale sammenhænge om, hvordan din biologiske ur tikker, og du mister æg hele tiden.
Men ikke mange taler om, at mandens fertilitet, gener og sundhed er lige så vigtige for barnets sundhed. Mænd kan godt ofte forblive fertile længere eller hele livet. Men det betyder ikke, at de er lige så fertile som i 20'erne og 30'erne eller kan få sunde børn gennem hele livet.
Ligesom kvinder vælger flere mænd også forældreskabet senere. Men mandlig fertilitet begynder at aftage i 40’erne.
Ifølge det amerikanske National Institutes of Health skyldes op mod en tredjedel af alle fertilitetsproblemer faderen. Studiet peger på:
Som du kan se, påvirker farens gener og helbred ikke kun barnet, men også moderens helbred under graviditeten. Det er vigtigt ikke at lægge alt ansvar på mødrene – det kræver to for at skabe et barn.
Hvad er chancerne for at blive gravid senere i livet?
En grund til, at der stadig er så mange diskussioner om familie senere i livet, er, at kvindens fertilitet falder fra 30’erne. En kvinde mister ca. 300.000-400.000 æg i sine fertile år. Når du nærmer dig overgangsalderen, har du kun få æg tilbage, og de resterende har større risiko for at have kromosomfejl. Samtidig kan din ægløsning blive uregelmæssig, og dine æggestokke frigiver mindre østrogen og progesteron.
Ifølge statistikker har kvinder under 30 cirka 25% chance for at blive gravide naturligt hver cyklus. Chancen falder til 20% for kvinder i 30’erne. Ved 40 år er chancen for naturlig graviditet hver måned kun 5%.
Hvordan bliver man gravid senere i livet?
Du kan stadig blive naturligt gravid og få et sundt barn senere i livet. Selv i 30’erne og 40’erne har du samlet set langt større chance for en sund graviditet end komplikationer. I denne alder er det dog ekstra vigtigt at planlægge og forberede dig – ikke kun for at øge chancerne for naturlig graviditet, men også for dit helbred under graviditeten.
Følg din menstruationscyklus
Følg din månedlige cyklus – det er din krops egen fertilitetskalender. At vide, hvornår du har ægløsning, er nøglen til at benytte din frugtbare periode og øge dine chancer for at blive gravid. Apps som WomanLog hjælper dig med at tracke din cyklus og vise dine ægløsningsdage, hvor du kan blive gravid.
Spis sundt, sov godt og dyrk motion
Behandl din krop godt. Spis masser af frugt, grøntsager og fuldkorn. Sørg for at sove mindst 7-9 timer om natten og få ordentlig hvile. Glem ikke at røre dig. Regelmæssig motion holder dig sund og kan styrke din fertilitet.
Stop usunde vaner
Rygning er et stort nej, når du gerne vil være gravid. Det er ikke bare usundt for dig, men det gør det også sværere at blive gravid og øger risikoen for komplikationer. Du bør også begrænse dit alkoholindtag, da det kan øge stress, føre til næringsmangel og forstyrre din cyklus.
Tag kosttilskud
Folsyre er et must – det er vigtigt for at forebygge misdannelser hos fosteret. Et vitaminpræparat specielt til gravide kan dække dine behov, men tal altid med din læge om, hvad der passer til dig. Måske anbefaler de ekstra tilskud ud fra dine individuelle behov.
Hvad hvis du ikke kan blive gravid senere i livet?
Assisteret reproduktion (ART) hjælper par med at få børn, når det ikke lykkes naturligt. Typisk begynder man at overveje ART, når man ikke er blevet gravid efter 1-2 år med ubeskyttet sex under ægløsning. Det kan også være aktuelt, hvis du eller din partner har sundheds- eller arvelige sygdomme, I ikke ønsker at give videre.
Her er nogle muligheder:
- Reagensglasbefrugtning (IVF), hvor kvindens æg befrugtes med mandens sæd uden for kroppen. Æggene befrugtes på et laboratorium og sættes derefter op i livmoderen. Det kan ske både med egne og donoræg.
- Surrogatmoderskab er en anden mulighed for at få barn. Der er to typer af surrogatmoderskab:
- Traditionelt surrogatmoderskab, hvor surrogatens eget æg bruges, og hun bærer graviditeten og afleverer barnet efter fødslen.
- Gestationelt surrogatmoderskab, hvor den tiltænkte mors eller en donors æg anvendes og sættes op i surrogatens livmoder.
- Adoption er en anden vej til forældreskab. Det kan være en meningsfuld oplevelse for både forældre og adoptivbørn.
- Hvis æggenes kvalitet eller antal er problemet, kan du bruge ægdonation og modtage sunde æg fra en donor. Donoræg kan bruges ved IVF og sættes op i en tiltænkt mors livmoder. Du bærer barnet, men genetisk vil barnet ikke have dine gener.
Sund graviditet og barn senere i livet
Der er meget frygt og negative forestillinger om ældre kvinder og fertilitetsrisici. Hvis du føler dig klar til at få børn senere i livet, skal du ikke lade dig skræmme eller modløs. Gennem historien har kvinder født helt op til overgangsalderen. Sørg for at planlægge og forberede din graviditet og giv ikke op, hvis du ikke bliver gravid med det samme.
Download WomanLog nu:
