Smertehåndtering før, under og efter fødslen
Fødsel er en af livets største oplevelser for forældre. At vente på en ny baby er spændende, men kan også virke overvældende, især når man ikke ved, hvad man skal forvente. Vi har alle hørt, at en fødsel er smertefuld, men hvad betyder det egentlig? I denne artikel deler vi information om forskellige metoder, du som fødende kan bruge til at håndtere fødselssmerter.
Smerte er nervesystemets måde at signalere, at kroppen oplever skadelige eller intense påvirkninger. I forbindelse med sygdom eller skade anses smerte som et symptom. Atleter taler tit om 'god smerte' og 'dårlig smerte'. 'Dårlig smerte' skyldes overanstrengelse eller skade, mens 'god smerte' er udviklende—det er den 'brænden', atleter mærker, når de opbygger muskler. Fødselsveer minder mere om denne 'gode smerte', men har også nogle særlige karakteristika.
Hvad er fødselssmerter?
Først—og det kan ikke siges ofte nok—alle oplever fødslen forskelligt, og hver fødsel er unik. Når en gravid går i fødsel, har hendes fysiske, mentale og følelsesmæssige tilstand indflydelse på både oplevelsen og betydningen af den. Mere om det senere. Det, alle fødsler har til fælles, er dog kroppens mål om at få barnet ud af moderens krop og ud i verden som et selvstændigt væsen.
Når det er tid til, at barnet skal fødes, begynder den fødendes livmoder at trække sig rytmisk og gentagne gange sammen. Veerne øges gradvist i hyppighed og styrke, efterhånden som barnet bevæger sig længere ned i bækkenet, og livmoderhalsen udtyndes og udvides (gør sig tyndere og åbner sig). Når livmoderhalsen er fuldt udvidet til 10 cm, presser kraftige veer fra livmoderen—kroppens stærkeste muskel—barnets hoved—den største og hårdeste del—gennem livmoderhalsen, skeden og ud gennem vulva. Når hovedet er født, følger resten af kroppen let.
En nyfødts hovedomkreds er i snit cirka 35 cm, men kraniet er på dette tidspunkt blødt og fleksibelt—det består af fem plader, som holdes sammen af sutur, bindevæv der tillader, at pladerne kan overlappe og skifte position under fødslen. MR-scanninger har vist, at før og lige efter fødslen er barnets kranie rundt, men under det store pres fra veerne komprimeres og forlænges hovedet, mens det bevæger sig gennem fødselskanalen. Mange nyfødte har et kegleformet hoved, når de fødes, men efter få minutter vender det tilbage til sin oprindelige form.
Smerterne under fødslen stammer fra veerne og det tryk, barnet udøver, når det passerer gennem fødselskanalen og påvirker vævene omkring. Grundfornemmelsen kan minde om menstruationssmerter i underlivet, men bliver ofte meget intens, efterhånden som veerne klemmer og strækker muskler, nerver og ledbånd. Ord, der ofte bruges til at beskrive fødselssmerte, er kramper, ømhed, dunkende, trykkende og stikkende.
Den fødendes fysiologi og barnets position har også betydning for oplevelsen. Andre almindelige beskrivelser er:
- Nedre rygsmerter under veer eller konstant ondt i ryggen.
- Smerte i hele maven, hofterne, balderne og lårene—eller en kombination heraf.
- Smerter, der bevæger sig forfra til bagud, bagud til forfra eller ned i lårene.
- Smerte kun ét sted eller flere steder på én gang.
Fødselsveer minder om atletisk anstrengelse, fordi de betyder, at kroppen arbejder hårdt og rigtigt, men de adskiller sig ved at komme i et forudsigeligt mønster, varer kort tid (op til ca. et minut) og du kan hvile imellem veerne. De starter næsten altid milde og bliver længere, stærkere og hyppigere, så du får tid til at tilpasse dig processen. Og du kan ikke vælge at stoppe fødslen, men veerne slutter, så snart dit barn er født. Herefter overskylles kroppen af oxytocin og endorfiner—en af livets mest intense oplevelser vil hurtigt føles fjern.
For en førstegangsfødsel varer fødslen gennemsnitligt 12–24 timer, en andengangsfødsel går typisk hurtigere, omkring 8–10 timer. Selvom nogle kvinder er i fødsel i flere døgn før barnet er født, oplever andre en hurtig fødsel på bare en time eller to, og nogle kvinder har risikofyldte graviditeter og har behov for specialhjælp til fødslen.
Oplevelsen af smerte under fødslen kommer ikke kun fra kroppen. Den påvirkes også af samfundets forventninger og mediernes fremstillinger, din tro på din evne til at klare dig, dine tidligere erfaringer med smerte, og fødestedet—hvem der er til stede, hvordan de andre kommunikerer (verbalt og nonverbalt) med den fødende, fødestedets filosofi og praksis, kvaliteten af pleje og trygheden i miljøet.
Hvordan kan jeg forberede mig?
Som mor eller fødende kan du gøre flere ting for at forberede dig.
Lær om fødslen og gå til fødselsforberedelse
I dag kan du lære om alle dele af graviditet, fødsel og barselsperioden online. Viden er magt, men det er også nemt at blive overvældet. Fødselsforberedelse er en rigtig god oplevelsesbaseret måde at finde ud af, hvad du kan forvente, og hvordan du ellers kan forberede dig.
Deltag i dine svangreundersøgelser
Allerede ved udgangen af første trimester vil de fleste gravide være begyndt at gå til specialist, som følger barnets udvikling gennem hele graviditeten. Denne person, som ofte er en gynækolog eller jordemoder, kan være en stor hjælp med personlige spørgsmål og kan pege dig i retning af relevante bøger, kurser og hjemmesider. Hun vil følge din krop, så alt går, som det skal, og foreslå vitaminer og tilskud, så dit barn får de næringsstoffer, det har brug for.
Skriv en fødselsplan
Fødselsplanen er blevet meget populær de seneste årtier som et redskab for moderen til at sætte ord på sine egne behov og ønsker under fødslen. Men ordet 'plan' kan give indtryk af, at man kan lære alt på forhånd og træffe klare valg for forløbet. Sådan fungerer det ikke. At være informeret er godt, og at kende sine prioriteter er vigtigt, men fødslen følger sjældent det ideelle scenarie. Når du er i aktiv fødsel, er du fuldt opslugt af oplevelsen og behøver støtte fra andre for at få en god oplevelse. Det er her, en fødselsplan kan hjælpe.
Tænk især over, hvor du gerne vil føde og hvilket udstyr, du ønsker (f.eks. fødestol, bold, stang at holde i, kar osv.), hvem du vil have med (sundhedspersonale, partner, venner, familie), hvad du opfatter som god følelsesmæssig støtte (hvad er dine kærlighedssprog?), hvordan du vil forholde dig til smertelindring og hvad der ellers betyder noget for dig. Læger, jordemødre og sygeplejersker vil selvfølgelig gøre alt for dig, men deres hovedfokus er gode medicinske beslutninger, hvilket ikke er det samme som at sikre dig en god oplevelse. Hvis du har en doula (eller din partner eller en nær ven), kan de støtte dig i at skabe en tilfredsstillende fødsel. Det betyder ikke, at alt går som planlagt, men at du bliver mødt med venlighed, og at din styrke og selvbestemmelse bliver respekteret, støttet og opmuntret, mens du føder.
Vær aktiv
At være moderat aktiv op til fødslen hjælper din krop med at forberede sig på opgaven. Hvis du har en træningsrutine, så fortsæt med den, så længe din læge eller jordemoder er enig. Vær dog klar til at tilpasse den, efterhånden som barnet vokser, dine led bliver mere smidige, og din tyngdepunkt ændrer sig. Hvis du ikke er særlig aktiv, så brug de kommende måneder til at få mere energi. At gå ture er en god måde at forberede kroppen på fødslen. Der er i dag masser af gode råd til sikker motion i graviditeten, som styrker core, hoftemobilitet og aktiverer bækkenbunden. Dans, svømning, yoga, Pilates, styrketræning og lav-intensiv aerobic er alle gode valg. Kvinder i alle størrelser har med succes født børn i alle størrelser, så brug denne tid på at fylde hjertet med taknemmelighed og gøre dit bedste for at passe på dig selv.
Styrk og ton din bækkenbund
Bækkenbunden er en gruppe af forbundne muskler og ledbånd, der spænder over bunden af bækkenet. Disse muskler understøtter maveorganerne, og tre organer—blæren, tarmen og livmoderen—har åbninger i bækkenbunden: urinrøret, anus og skeden. Under fødslen er der et stort pres på dette område. Kegel-øvelser styrker og toner muskulaturen, hvilket giver dig mere kraft til at presse og gør det nemmere for kroppen at komme sig efter fødslen.
Vi har en artikel om hvordan du laver Kegel-øvelser korrekt.
Husk, alt med måde. Hvis dine bækkenbundsmuskler er svage, behøver du ikke fortvivle. Du kan mærke tydelige forbedringer efter 4–6 uger, og markante ændringer efter ca. tre måneder. Undgå dog overtræning—meget veltrænede folk kan faktisk få problemer med at slappe nok af i bækkenbund og mave til fødslen.
Lav perinealmassage
Perineum er det bløde, strækbare væv mellem vulva og anus. For at forberede vævet på fødslen kan du eller din partner blidt massere og strække det. Dette er særlig effektivt efter et varmt bad eller en bruser, hvor vævet allerede er afslappet. Sæt dig eller læg dig behageligt, så dit bækken er støttet. Tænk på din vagina som en urskive med 12 for oven og 6 for neden mod anus. Kom lidt olie (f.eks. kokos, oliven, mandel) på fingrene, og massér vævet fra kl. 3 til kl. 9 rundt om din vulva. Sæt én eller to tommelfingre ind i skeden til første led og kør dem langs kanten fra kl. 3 til kl. 9, så vævet blidt strækkes. Brug et tryk, så vævet prikker let, og stryg i op til 60 sekunder. Slap derefter af. Gentag dette fem gange. Hvis du oplever spændt eller stift væv, så arbejd roligt med området. Træk vejret ned i maven under strækket, og fokuser på at slappe af i bækkenbunden som forberedelse til fødslen. Det er alt. Lidt ekstra forberedelse kan gøre meget for, at din krop bedre kan tilpasse sig øjeblikket.
9 ud af 10 kvinder får en eller anden form for rift i skeden under fødslen. Små rifter mærkes næsten ikke og heler som regel af sig selv. Hvis der er risiko for en større rift, kan lægen eller jordemoderen lave en episiotomi. Dette rette snit sys sammen bagefter og heler hurtigere end en uregelmæssig rift. Nogle kvinder føder dog uden at få rifter. Ud over Kegel-øvelser og fødselsstillinger kan perinealmassage 3–4 gange om ugen fra uge 34 markant mindske risikoen for moderate til alvorlige rifter—særligt kombineret med kontrolleret fødsel, varm kompres på perineum (eller vandfødsel) og manuel støtte til vævet.
Smertehåndtering under fødslen
Det er op til den fødende at vælge, hvordan hun vil håndtere smerter under fødslen. Præferencer spænder fra at føde helt naturligt uden medicin til at minimere smerte mest muligt og alt derimellem. Folk kan have stærke meninger om smertehåndtering under fødslen. Men det vigtigste er din egen præference, hvad din læge/jordemoder/doula kan tilbyde og understøtte, og hvor meget valgfrihed der er undervejs.
Vær opmærksom på, at der er forskel på fødesteder. Når du vælger, hvor du vil føde, så undersøg hvilke muligheder for smertebehandling, der er, og om stedets tilgang stemmer overens med dine værdier.
Skab et trygt og støttende miljø. Ved hjemmefødsel kan du selv bestemme rummet, men også på hospital eller fødeklinik kan du bede om at justere belysning og temperatur, sætte musik/naturlige lyde/hvid støj på eller bede om stilhed og tage ting hjemmefra med, som giver dig glæde og tryghed. Nogle steder kan du bruge aromadiffuser eller i det mindste have duftende ting, der hjælper ved kvalme eller øger komforten.
I den tidlige fødsel kan du forberede kroppen ved at holde dig hydreret og spise letfordøjelige fødevarer, der giver energi. Komplekse kulhydrater giver energi over længere tid, mens juice eller honning giver et hurtigt boost. Spis et solidt måltid tidligt, da du senere ikke vil have lyst. Sov eller hvil, når du kan.
Ikke-medikamentel smertelindring
Afslapningsteknikker
Afslapningsteknikker — meditation, visualisering og åndedrætsøvelser hjælper dig til at være mere nærværende i kroppen og mere accepterende over for oplevelsen. Gentag et mantra eller brug en meditations-timer, visualisér bølger på stranden, en blomst der åbner sig, dit barn der bevæger sig ned, eller brug en af de mange vejrtrækningsteknikker, der kan gøre dig rolig og afslappet eller hjælpe med at lindre smerte et bestemt sted.
Vekslen mellem bevægelse og hvile
Vekslen mellem bevægelse og hvile—dans, vrik med hofterne, gå op og ned ad trapper, lav hoftecirkler, vug frem og tilbage, støt dig til sofaen, sengen eller fødebolden, kom ned på alle fire, hvil på den ene eller anden side og prøv asymmetriske stillinger. Lyt til kroppen og dens signaler om, hvad der er bedst for dig og dit barn.
Beroligende berøring
Beroligende berøring—massage, tryk på hofter eller lænd, akupressurpunkter, varme/kulde-kompresser kan din partner eller doula bruge for at lindre spændinger og smerte under veerne.
Hydroterapi
Hydroterapi—vand beroliger og får musklerne til at slappe af og kan frigive endorfiner, der lindrer stress og smerte. Hvis du har adgang til karbad eller bruser, så brug vandets helende effekt. Nogle kvinder vælger vandfødsel som en naturlig fødselsform.
Læs mere i vores artikel Er vandfødsel noget for mig?
Teknikkerne ovenfor er især effektive, hvis du som fødende får støtte af en partner eller doula, der kender din måde at håndtere stress på: Trækker du dig ind i dig selv, eller har du brug for øjenkontakt og opmuntring? Hvor spænder du op? Hvad hjælper dig til at slappe af? Bliver du hjulpet af larm, eller har du brug for ro? Hvilke sanseindtryk hjælper dig bedst—lyde, berøring, visuelle signaler?
Medicinsk smertehåndtering
Hvis du ønsker medicinsk hjælp til at håndtere fødselssmerter, er her nogle af de mest almindelige muligheder:
Epidural eller rygmarvsblokade
Ved epidural lægges små slanger i den nederste del af ryggen, som drypper smertestillende ned i underkroppen. Placering af epiduralblokade er som regel ikke smertefuldt, men du kan opleve let ubehag ved bedøvelse af huden først. Den virker på ca. 15 minutter. Smerten mindskes betydeligt, men du kan stadig mærke veerne og være til stede under fødslen. Ulemper kan være et fald i blodtrykket, så du føler dig svimmel og utilpas. Sjældent kan det give hovedpine eller nedsætte barnets hjertelyd.
Rygmarvsblokade
Fungerer som en epidural, men bruges oftest ved kejsersnit. Det er en indsprøjtning i den nederste del af ryggen. Den virker med det samme og lindrer smerten i ca. 2 timer. Fordele og ulemper er næsten de samme som ved epiduralblokade.
Systemiske analgetika
Smertestillende medicin som opioider kan bruges for at dæmpe smerteopfattelsen. De hjælper dig til at slappe af og få det mere behageligt, men dæmper sjældent smerterne fuldt ud. Du kan blive desorienteret, svimmel og få kvalme, og barnet kan fødes sløvt.
Lattergas
Også kaldet lattergas, hjælper dig til at slappe af og dæmper smerten. Du styrer selv indtaget af gassen og kan gå rundt efter fødslen. Du kan dog blive døsig, utilpas og svimmel.
Lokalbedøvelse
Lokalbedøvelse sprøjtes ind i et bestemt område—ofte omkring skeden—for at bedøve smerten ved rifter. Du mærker ikke selve riften eller syning, men kan stadig mærke veerne.
Efterfødselspleje
Det tager omtrent 6–8 uger for kroppen at komme sig efter fødslen. De første uger vil underlivet og maven typisk være ømme, og du kan have ondt ved at sidde, tisse eller have afføring, mens kroppen heler. Din læge kan anbefale håndkøbsmedicin som ibuprofen eller paracetamol for at lindre ubehaget.
Hele livet vender på hovedet med en lille ny i centrum for alt. Men du kan bedst tage dig af andre, hvis du også tager dig af dig selv. Sov, når du kan, spis simpel ernæringsrig mad og drik rigeligt. Det støtter både helingen og mælkeproduktionen. Hvis familie eller venner vil hjælpe med mad osv., så tag imod, så længe de ikke overskrider dine grænser. Brug de komfortforanstaltninger, der hjælper dig, mens kroppen vænner sig til ikke at være gravid længere—isposer til ømme steder, varme/kulde-kompresser, strækøvelser, massage og varme bade eller brusebade er luksus, du bør unde dig selv så ofte som muligt.
Konklusion
Fødsel er spændende, men kan også være skræmmende—særligt som førstegangsmor. Det er helt normalt at være nervøs før den store dag. Prøv at lære mest muligt om graviditet og fødsel for at håndtere dine følelser. Forbered dig, beslut dig for, hvilken fødsel du ønsker og hvordan du vil håndtere smerterne. Men vær også fleksibel og klar til at tage imod denne nye oplevelse.
Download WomanLog nu:
