Forskellige typer af udflåd fra skeden og hvad de betyder
Udflåd fra skeden er en del af livet. Hver kvinde i den fødedygtige alder oplever det. Man kan sige, at udflåd spejler en kvindes sundhed. Farven og kvaliteten af sekretionerne indikerer, hvor hun er i sin menstruationscyklus og kan være følsom over for selv små ændringer i kost og rutine, hormonubalance, vaginal pH og infektion.
Udflåd fra skeden består af væske/slim udskilt fra kirtler i livmoderhalsen og skeden sammen med celler, som kroppen naturligt udskiller. Disse sekretioner renser, smører og beskytter skeden, og hjælper desuden sædceller med at nå og befrugte et æg. I denne artikel udforsker vi forskellige typer af sundt og usundt udflåd—hvordan de ser ud, hvad de betyder—og hvordan du holder din skede sund.
Den vaginale mikrobiota
En sund skede opretholder en fin balance af mikroflora, normalt laktobaciller og andre fermenterende bakterier, der producerer mælkesyre og skaber et moderat surt miljø. Normal pH i skeden er 3,8–4,5. Skedens surhed beskytter både skeden og forplantningsorganerne mod skadelige bakterier, parasitter og svampe. Med alderen falder surhedsgraden let og nærmer sig en pH på 5,0.
Skeden renser sig selv. Sekretionerne spiller en essentiel rolle i at holde skeden ren og sund. Du kan måske se dette slim/væske på toiletpapiret, når du tørrer dig, eller i dit undertøj. Hvis det føles ubehageligt, så prøv at bruge tynde trusseindlæg, som kan udskiftes efter behov.
Sundt udflåd er klart eller hvidt og har ingen kraftig lugt. Farven og konsistensen ændrer sig i løbet af menstruationscyklussen. Nogle kvinder holder øje med disse ændringer for at vide, hvornår de er fertile – enten for at øge deres chancer for at blive gravide eller for at undgå graviditet.
Udflåd ændrer sig igennem menstruationscyklussen
Starten af cyklussen—menstruation. I disse dage producerer livmoderhalsen ikke meget væske, og selv hvis den gjorde, ville du ikke lægge mærke til det, da du bløder. Menstruationsblod kan variere i farve fra lys rød til mørkebrun. Normalt bliver det mørkere sidst i perioden. Det er normalt at bemærke små blodklumper, fordi livmoderslimhinden udskilles sammen med et ubefrugtet æg. Tegn på unormal blødning kan være blødning i flere dage end normalt, kraftig blødning eller hvis menstruationen stopper kort tid efter den er begyndt.
Lige efter din menstruation—tørt, fravær af udflåd. Produktionen af livmoderhalsslim hænger sammen med østrogenniveauet. Efter menstruationen stiger østrogenniveauet langsomt, efterhånden som det produceres af folliklen, der forbereder sig på at frigive et æg. Der vil ikke være meget udflåd, før østrogenniveauet er højere.
Ugen før ægløsning—klæbrigt, derefter cremet, hvidt til gult udflåd. Når ægget modnes, stiger østrogenniveauet, og livmoderhalsen begynder at danne udflåd igen. Udflåddet kan føles klæbrigt og derefter blive mere cremet, ligesom lotion. Farven er normalt hvid, men kan også være gul, især når det tørrer.
Omkring ægløsning—glat, klart, elastisk, vådt udflåd. Udflåd fra livmoderhalsen er mest rigeligt under ægløsningen. Din skede vil føles meget vådere, da væskeindholdet stiger. Udflåddet ligner rå æggehvide – glat, elastisk og klart. Slimet hjælper med at beskytte og transportere sædceller for at øge sandsynligheden for befrugtning. Husk, ‘ægløsningsudflåd’ alene er ikke nok til at bekræfte ægløsning.
Lutealfasen—klæbrigt, tørt udflåd. Når ægget er frigivet, bliver resterne af folliklen til corpus luteum (det gule legeme). Hvis der er opstået graviditet, producerer corpus luteum progesteron for at støtte graviditeten. Hvis ægget ikke blev befrugtet, nedbrydes corpus luteum, og hormonniveauerne falder. Livmoderhalsen og skedevæggen producerer mindre slim, og det udflåd, der kommer, bliver mere tørt og klæbrigt. Dette varer resten af cyklussen, ca. to uger, indtil livmoderslimhinden udstødes igen ved menstruation.
Ændringer i det normale udflåd
Udflåd fra skeden varierer i løbet af menstruationscyklussen, men kan også ændre sig på grund af hormonelle udsving, kostændringer, ny medicin eller prævention. Dette er som regel ingen grund til bekymring.
Dog kan ændringer undertiden være tegn på, at noget er galt. Udflådets farve kan være meget nyttig ved diagnosticering. Hold øje med ændringer og andre symptomer som irritation af skeden og vulva, smerte ved vandladning, kløe og dårlig lugt, da dette kan hjælpe din læge med at finde den rette behandling.
Grønligt-gult udflåd
Mens let gult udflåd sandsynligvis ikke er grund til bekymring, især hvis det sammenfalder med kostændring eller opstart af et nyt kosttilskud, er mørkegult, gulligt-grønt eller grønt udflåd som regel tegn på en bakteriel eller seksuelt overført infektion, især hvis udflåddet er klumpet og lugter dårligt. Andre symptomer kan variere, men hvis der er infektion, vil skede og vulva føles irriterede og hævede, og du kan også opleve smerte ved vandladning. Kontakt din læge hurtigst muligt.
Hvidt udflåd, der er skummende eller klumpet
Tykt, hvidt og klumpet udflåd er typisk for en svampeinfektion i skeden. Andre symptomer omfatter irritation og hævelse af vulva, moderat til kraftig kløe, smerte ved samleje. Hvis du oplever nogle af disse symptomer og dit skedeslim minder om hytteost, men udflåddet ikke har en stærk, ubehagelig lugt, har du sandsynligvis en svampeinfektion.
Svampeinfektioner skyldes overvækst af Candida albicans-gærsvampen eller andre arter af Candida – en almindelig gærsvamp, der lever på og i kroppen. Den er normalt harmløs, men under visse betingelser kan den formere sig og udvikle sig til candidiasis. Selvom det ikke er en seksuelt overført sygdom (SOI), kan candidiasis nogle gange overføres mellem partnere ved vaginalt samleje.
Gråt udflåd
Grå er ikke en sund farve for udflåd fra skeden og er ofte ledsaget af andre symptomer såsom stærk, ubehagelig lugt (ofte beskrevet som fiskeagtig), kløe eller irritation af vulva. Den mest sandsynlige årsag er bakteriel vaginose – en bakteriel infektion, der kan opstå, når den vaginale mikrobiota forstyrres, og de naturligt forekommende sunde bakterier fortrænges af skadelige bakterier.
Det kan ske for alle, men visse adfærd øger risikoen; dette inkluderer skedeudskylning eller vask af skeden med parfumeret eller medicinsk sæbe, vask af undertøj i kraftigt vaskemiddel, sex med ny eller flere partnere, brug af parfumeret badevand og rygning. Bakteriel vaginose behandles ofte med antibiotika. Den kan nogle gange forsvinde af sig selv, men ubehandlet BV kan i sjældne tilfælde føre til komplikationer, især hos gravide kvinder. Mandlige partnere har ikke behov for behandling, men kan overføre tilstanden til kvindelige partnere.
Lyserødt udflåd
Lyserødt udflåd i starten eller slutningen af menstruationsblødning er almindeligt, da tilstedeværelsen af selv lidt blod vil farve udflåddet. Hvis du ser lyserødt udflåd, som ikke er forbundet med menstruation og du er seksuelt aktiv, kan det være pletblødning – kontaktblødning forårsaget af små rifter efter kraftig samleje eller vaginal tørhed; dette forsvinder typisk inden for en til to timer.
Implantationsblødning som følge af befrugtning af et æg kan vare nogle timer eller dage. Skift til ny prævention kan også give lyserødt udflåd i op til flere måneder, især hvis du bruger implantat, spiral eller ny p-pille.
Dog kan unormal blødning også være tegn på noget alvorligere, f.eks. underlivsbetændelse, livmoderhalskræft eller SOI. Hold øje med dine symptomer og søg læge for at finde årsagen.
Læs også: Det er ikke min menstruation—hvorfor bløder jeg?
Hvis du bemærker en stærk lugt, eller hvis din vulva/skede føles irriteret, hævet, kløende eller smertefuld, kontakt din gynækolog hurtigst muligt. De fleste tilstande beskrevet her kan behandles med håndkøbsmedicin eller antibiotika. Hvis problemet opdages og behandles tidligt, vil du sandsynligvis få det bedre inden for få dage eller uger. Ubehandlede problemer kan give varige gener.
Sådan undgår du usundt udflåd
Uanset hvor godt du passer på dig selv, kan du stadig få vaginale infektioner. Svampeinfektioner og bakteriel vaginose er de mest almindelige. Selvom de ikke altid kan undgås, er der nogle forebyggende tiltag, du kan tage.
Mindre er mere. Som vi nævnte tidligere, renser skeden sig selv. Skyl lyske og vulva med lunkent vand, det er nok til at blive frisk. Hvis du bruger sæbe, så vælg en mild og intimvenlig variant. Parfumerede produkter og skrappe sæber kan forstyrre bakteriebalancen og åbne døren for infektioner. Undgå udskylning – at vaske indvendigt i skeden fjerner de gode bakterier, der beskytter dig.
Hold det enkelt. Brug undertøj af naturmaterialer. Dit undertøj skal være behageligt, ikke sidde stramt, og være lavet af naturlige materialer som bomuld. Bomuld lader huden ånde og forstyrrer ikke hudens naturlige pH-balance.
Praktisér sikker sex og bliv testet regelmæssigt. Hvis du har flere seksuelle partnere, er det klogt at blive testet for kønssygdomme mindst én til to gange om året. En uopdaget kønssygdom kan være årsagen til unormalt udflåd og dårlig lugt. Dog kan mange andre tilstande også medføre ændringer i udflåddet. Din gynækolog kan tage en PAP-smear, blodprøve og undersøge dine underlivsorganer for at stille den rigtige diagnose.
Udflåd fra skeden er normalt og spiller en vigtig rolle for sundheden i din skede og underliv. At lægge mærke til ændringer i udflåddet kan hjælpe dig til at overvåge din sundhed. Hvis du får en infektion, er det intet at skamme sig over – det oplever de fleste kvinder på et tidspunkt. Regelmæssige undersøgelser, god intimhygiejne og sikker sex vil holde dig sund og infektioner på afstand.
Du kan holde styr på din menstruation med WomanLog. Download WomanLog nu:
