“Peegasm”: Er det sikkert eller skadeligt?
Hvis der tilfældigvis ikke er et toilet i nærheden, er der intet farligt ved at holde sig, indtil det er muligt at tisse. Det sker for alle, og den ubehagelige følelse glemmes hurtigt, så snart du endelig får mulighed for at lade vandet.
Dog er hyppig og langvarig urin tilbageholdelse for at opnå orgasme-lignende nydelse mindre ønskeligt og kan endda være skadeligt.
Kassedamer, samlebåndsarbejdere, kiosksælgere, lastbilchauffører og endda lærere—i nogle jobs er det et tilbagevendende problem ikke at kunne komme på toilettet i arbejdstiden. Alle har prøvet at skulle tisse akut uden mulighed for at gøre det, f.eks. som passager i en bus uden toilet. Når det endelig er muligt, opstår en vidunderlig følelse af lettelse; for nogle er nydelsen så intens, at det næsten føles som en seksuel orgasme.
Alt handler om anatomi
Dette fænomen forklares af kvindelig fysiologi—klitoris, vagina og urinrør (som er forbundet til blæren) ligger meget tæt på hinanden. Når blæren er fuld, kan den trykke på nogle af vores mest følsomme og ophidsende områder, såsom de indre strukturer af klitoris, hvilket kan forårsage seksuel ophidselse. (Her er nogle fakta om klitoris, du bør kende).
Det svære G-punkt er også tæt på blæren, placeret dér hvor den bageste del af den indre klitoris møder urinrørsnetværket. Dette kan forklare, hvorfor en fyldt blære kan øge seksuel nydelse; det forklarer også, hvorfor du kan have lyst til at tisse under sex, selv om din blære er tom.
Denne anatomiske særhed har inspireret en forholdsvis ny kvindelig seksuel praksis—peegasm (en sammentrækning af pee og orgasm). En peegasm er den orgasme-lignende følelse, der kan opstå, når du lader vandet efter at have holdt dig i længere tid. Når du tisser, kan frigivelsen af trykket fra blæren mod bækkenets nydelsesstrukturer stimulere bækkennerverne og efterligne en orgasmisk respons.
Men denne praksis er ikke uden risici. At belaste urinvejene på denne måde øger risikoen for skade på blære og nyrer. For at undgå ubehagelige konsekvenser: Hold ikke på vandet til det gør ondt, og lad være med at gøre det til en vane bare for nydelsens skyld.
Risikoen ved ofte at holde på vandet
Hvis du har en overaktiv blære, kan det at holde sig være en vigtig del af blæretræning. Symptomer på overaktiv blære inkluderer at skulle på toilettet oftere end normalt, ikke at kunne holde sig, inkontinens og/eller at vågne flere gange om natten for at tisse. Regelmæssig blæretræning kan hjælpe dig med at opnå en mere praktisk tissetidsplan.
Men inden du starter blæretræning, skal du have en lægefaglig diagnose. Besøg din læge og tal om dine symptomer. Hvis din udfordring skyldes noget andet, kan blæretræning forværre problemet.
Husk, at udskydelse af toiletbesøg kan øge risikoen for urinvejsinfektioner forårsaget af bakterier, der ophobes i urinen.
Kvinder, der er gravide, har allerede øget risiko for urinvejsinfektion. Hvis du er gravid, kan det at holde på vandet øge risikoen yderligere.
En urinvejsinfektion kan sprede sig til en eller begge nyrer og medføre varige skader. Hvis du lider af nyresygdomme, neurogen blære eller urinretention, kan det at holde på urinen øge risikoen for infektion eller nyresygdom.
Symptomer på nyreinfektion kan være:
- feber
- kulderystelser
- smerter i ryg, side eller lyske
- mavesmerter
- hyppig vandladning
En stærk og vedvarende trang til at tisse, brændende fornemmelse eller smerter under vandladning, kvalme og opkastning, pus eller blod i urinen eller urin, der ser grumset ud og lugter dårligt, kan alle være tegn på mulig nyreinfektion.
En nyreinfektion kræver øjeblikkelig lægehjælp. Hvis den ikke behandles rigtigt, kan den forårsage varig nyreskade, og bakterierne kan sprede sig til blodet og skabe livstruende sepsis.
Nogle gange kan en urinvejsinfektion føre til urininkontinens, et almindeligt og ofte pinligt problem. Sværhedsgraden spænder fra at lække lidt, når du hoster eller nyser, til at opleve så pludselig og stærk trang, at du ikke når toilettet i tide.
Hvis urininkontinens påvirker din dagligdag, skal du endelig søge læge. For de fleste kan enkle livsstils- og kostændringer afhjælpe symptomerne. Der findes også øvelser og medicin, og forskellige medicinske tiltag kan hjælpe ved særligt alvorlige tilfælde.
At holde på meget urin regelmæssigt kan svække blæremusklerne og øge risikoen for urinretention med alderen. Urinretention er manglende evne til at tømme blæren helt på trods af trang. Hvis problemet varer ved, kan du lære at bruge et urinkateter for at lindre trykket.
Forskelle mellem mænd og kvinder
En sund voksen blære kan rumme omkring 300 til 500 ml urin, før trangen til at tisse opstår, men blæren er ret fleksibel og kan rumme endnu mere. Det er vigtigt at huske, at livmoderen optager plads i kvindens bughule, så trangen opstår ved lavere volumen hos kvinder.
Hos kvinder er urinrøret (kanalen, hvorigennem urinen forlader kroppen) ca. 4 cm langt, mens det hos mænd er 18-20 cm, så mænd behøver mere tryk for at tømme blæren gennem den længere kanal.
Sådan holder du dig, hvis du ikke kan komme på WC: Gode råd
Selv hvis du er meget samvittighedsfuld, kan du pludselig havne i en situation, hvor du ikke kan komme på toilettet og må væbne dig med tålmodighed.
Jo mere akut trangen føles, desto sværere er det at tænke på andet. Afled dine tanker—lyt fx til musik eller podcast eller ring til en veninde og snak om noget andet.
At sidde ned er lettere end at stå, hvis du vil lette trykket på blæren. Sid med ret ryg og let svaj. Forsøg at slappe af i bækken- og maveområdet. Fokuser på din vejrtrækning, og forestil dig, at din urinrør slapper af, ligesom når du visualiserer din krop til yoga. Du kan også prøve at krydse og krydse benene igen, da ændringen i fornemmelse kan hjælpe.
Hvis du absolut skal stå op, kryds benene for at komprimere urinrøret—det skulle føles lidt bedre. Undgå at læne dig forover eller skubbe bækkenet fremad, da det spænder maven.
Hvis du har mavegas, kan det at slippe det ud lette presset på blæren.
Undgå at grine! Det er velkendt, at latter øger trykket på blæren og hurtigt får dig til at ville tisse. En fuld blære er en alvorlig sag! :D
Normalt opfordres vi til at hydrere kroppen. Men i krisesituationer uden toilet i nærheden, begræns din væskeindtagelse, indtil du kan komme på toilettet.
Og til sidst, når det endelig er muligt, så tøm blæren helt—verden kan godt vente et par minutter, mens du passer på dig selv. Ufuldstændig tømning af blæren øger ikke bare hyppigheden, men kan også gøre din krop vant til urinretention.
Så kort sagt: Lyt til din krop og sørg for dens behov. Når du er god ved dig selv, har du mere at give.
Du kan følge din menstruation med WomanLog. Download WomanLog nu:
