Prævention for mænd
Sikker prævention bør være tilgængelig for alle. Adgang til prævention giver os mulighed for at planlægge graviditet, beskytte os mod seksuelt overførte infektioner (SOI'er) og giver os større kontrol over vores liv.
De fleste seksuelt aktive personer, der ikke planlægger at blive gravide, bruger en form for prævention. Prævention, eller kontraceptiver, er vores primære middel til at mindske uønskede graviditeter (og dermed aborter) og beskytte mod SOI'er. Dog bærer kvinder en uretfærdig stor del af ansvaret for at forhindre graviditet. I denne artikel giver vi et kort overblik over de forskellige typer prævention, diskuterer mulighederne for mænd og ser på, hvad der kan gøres for, at partnere kan dele ansvaret lige og nyde sikker sex.
Hvor mange typer prævention findes der?
Der findes mange præventionsmetoder til personer i alle aldre. Disse grupperes typisk som hormonelle eller ikke-hormonelle.
Hormonelle præventionsmetoder er designet til kvinder og findes i mange former—p-piller (tages dagligt), p-plaster (skiftes ugentligt), p-sprøjte (virker i 3 måneder), vaginalring (virker i 3 måneder), implantat (virker i 3 år) og hormonspiral (virker i 3–10 år). Hormonelle kontraceptiver ændrer midlertidigt kvindens naturlige cyklus ved at frigive syntetiske hormoner i blodet, der fortynder livmoderslim og forhindrer ægløsning, så der ikke er et æg at befrugte.
En almindelig misforståelse er, at en kvinde kan blive gravid når som helst i sin cyklus, men det er ikke sandt. Menstruationscyklussen har tre faser—follikulær fase, ægløsningsfase og lutealfase. En kvinde kan kun blive gravid under ægløsningsfasen, som sker omkring midten af cyklussen og varer 24 til 48 timer. Det er på dette tidspunkt, at et af de to kvindelige æggestokke frigiver et modent æg til æggelederen, så det kan nå livmoderen. Hvis der er sædceller i livmoderen på dette tidspunkt, kan ægget befrugtes. Sker det, sætter det sig fast i livmodervæggen og begynder at udvikle sig.
Følg dette link for at læse mere om Den månedlige cyklus.
Hormonel prævention er populært, fordi det er 99% effektivt, effekten forsvinder, når hormonerne er ude af kroppen, og det kræver lidt eller ingen vedligeholdelse. Selvom det virker ideelt, beskytter hormonel prævention ikke mod seksuelt overførte sygdomme, og nogle kvinder oplever ubehagelige bivirkninger såsom hovedpine, vægtøgning, humørsvingninger, ømme bryster, vaginal irritation, uregelmæssig blødning, ændret sexlyst, akne og kvalme. Langvarig brug medfører en let øget risiko for blodpropper og blodtryksforhøjelse samt hjerteanfald. Mange kvinder bruger dog hormonel prævention uden problemer. For dem, der bekymrer sig om mulige bivirkninger, findes der andre muligheder.
Læs også: Hvad kan du forvente, når du stopper med hormonel prævention?
Ikke-hormonelle præventionsmetoder omfatter forskellige typer barrierer, kobberspiral (uden hormoner), sæddræbende midler, fertilitetsbevidsthed, udtrækningsmetoden og permanent sterilisation.
Barrieremetoder til kvinder omfatter pessar, cervix-kappe, svamp og den kvindelige kondom. Når de bruges korrekt, er disse metoder også ret effektive (~95%) og kan kombineres med sæddræbende middel for at øge effekten.
Sæddræbende midler kan også bruges alene, men er da kun omkring 70% effektive. De sælges som skum, gelé, creme, opløselig film eller som tabletter eller stikpiller. Nonoxynol-9 er et almindeligt sæddræbende middel og det eneste, der må sælges lovligt i USA. De fleste sæddræbere er overfladeaktive stoffer, som ødelægger sædcellernes membran og dermed ødelægger eller forringer dem. Sæddræber skal indføres i skeden 10–15 minutter før samleje og virker i op til 3 timer. Nogle kondomer og alle præventionssvampe er belagt med sæddræber. Stoffet kan forårsage irritation og i nogle tilfælde øge risikoen for at få en SOI.
En nyere form for sæddræber, mærket Phexxi, er en ikke-hormonel gel, der ændrer pH-værdien i skeden og gør det ugunstigt for sædceller. Den siges at være 93% effektiv, men er relativt dyr og kun tilgængelig på recept. Ligesom Nonoxynol-9 kan den give milde til moderate bivirkninger såsom svie, kløe, udflåd, infektion og bakteriel vaginose hos nogle.
En helt naturlig præventionsmetode er fertilitetsbevidsthedsmetoden. Kvinder, der vælger denne metode, holder styr på deres cyklus og de kropslige forandringer, der følger med. Ved at observere forandringer i udflåd og kropstemperatur i takt med hormoncyklus, kan en kvinde lære at forudsige, hvornår hun har ægløsning, og bruge denne viden til at undgå graviditet eller øge chancen for at blive gravid.
Hvis et par har haft ubeskyttet sex eller præventionen er svigtet, har kvinden et kort vindue—72 til 120 timer—hvor hun kan tage en nødpræventionspille, som udskyder ægløsningen og dermed kan forhindre graviditet. Hvis befrugtning og implantation allerede er sket, virker pillen ikke. De kan give bivirkninger som kvalme, opkastning, hovedpine og ømme bryster, men det går som regel over i løbet af et par dage.
Den mest radikale form for prævention er sterilisation. For kvinder betyder det typisk underbinding af æggelederne, for mænd vasektomi (mere herom nedenfor). Disse indgreb kan i nogle tilfælde fortrydes, men betragtes som varige løsninger og bør kun udføres på personer, der er helt sikre på, at de ikke ønsker biologiske børn i fremtiden.
Typer af prævention til mænd
Som det ses, findes der mange præventionsformer til kvinder, men mænd har færre valg. Foruden afholdenhed og den tvivlsomme “udtrækningsmetode” har mænd kun to aktive muligheder—brug kondom eller få en vasektomi.
Kondomer har været brugt til at forhindre uønskede graviditeter i mindst flere hundrede år, måske endnu længere. Materialer og pålidelighed er blevet forbedret, men det grundlæggende design er uændret. Kondomet er stadig en central præventionsmetode og er den eneste sikre metode til at forhindre SOI'er, inkl. HIV.
Kondomet
Et kondom er en tynd hylster, som oftest lavet af latex-gummi, som en mand ruller på sin erigerede penis. Når det sidder korrekt, fungerer kondomet som en barriere og forhindrer de sædceller, manden udløser under samleje, i at komme ind i partnerens skede. Opbevares og bruges kondomet rigtigt, er latexkondomer meget effektive mod både graviditet og SOI'er.
Nogle er allergiske over for latex, og derfor findes der også kondomer af polyisopren—en syntetisk gummi, der ligner latex, polyurethan—en tynd plastik, der dog er mindre elastisk og lidt mere tilbøjelig til at glide af, samt “naturlig lammeskind” (reelt tarmvæg eller cecum fra lam). Kondomer lavet af membran har været anvendt i tusindvis af år. Mange oplever, at lammeskindskondomer føles mere naturlige og øger følelsen, men mens de er effektive imod sædceller, er porerne for store til at forhindre transmission af mange SOI'er. De er desuden betydeligt dyrere og emballeret i antiseptisk væske med en lugt, som nogle finder ubehagelig.
Kondomer bør opbevares sikkert, væk fra skarpe genstande, ved temperaturer mellem 0° og 38°C. Din pung er ikke velegnet til opbevaring af kondomer.
Kondomer fås i mange farver, de kan være glatte eller have tekstur for ekstra følelse, og nogle er endda duftende eller med smag. De fleste har en ‘reservoirspids’ til at opsamle sæd. De leveres med glidecreme, nogle gange også med sæddræbende middel. Mange foretrækker at bruge ekstra glidecreme for at undgå friktion. Glidecremer på vand- eller silikonebasis er velegnet til latex og polyisopren kondomer. Olieprodukter ødelægger gummi, så oliebaserede glidecremer som massageolie, babyolie, lotion eller vaseline bør kun bruges med polyurethan eller lammeskindskondomer.
For at undgå at overføre eller blive smittet med SOI'er skal kondom bruges under vaginalt, analt og oralt sex. Ved korrekt anvendelse forhindrer kondomet 98% af graviditeter; i praksis, hvor det ofte bruges mindre omhyggeligt, er effekten 85% af tiden.
Vasektomi
En vasektomi er et minimalt invasivt kirurgisk indgreb kun med lokalbedøvelse, hvor sædlederne (vas deferentia)—de rør, der leder sædceller fra testikler til urinrør—skæres over og lukkes; indgrebet tager typisk 20–30 minutter, og samleje kan ofte genoptages med lidt ubehag efter cirka en uge. Men der er stadig millioner af sædceller tilbage i rørene over snittet, og det kræver cirka 25 udløsninger for at tømme dem ud af kroppen. Derfor bør anden prævention bruges i denne periode.
Den tilsvarende procedure for kvinder er underbinding af æggelederne (at få “bundet rør”), hvor æggelederne skæres, blokeres eller fjernes. Det er mere invasivt og kræver adgang via maven, så regional eller fuld bedøvelse er nødvendig. Kvinder, som får underbundet æggelederne, oplever sjældent cyklusforstyrrelser, og seksuel funktion er uændret eller endda let forbedret. Dog har kvinder, der har gennemgået underbinding, en fire til fem gange højere risiko for senere at få fjernet livmoderen sammenlignet med dem, hvis partner har fået vasektomi. Årsagen til dette er ukendt. Hysterektomi og bilateral ooforektomi (fjernelse af begge æggestokke) medfører også sterilisation, men det er endnu mere komplicerede og risikable indgreb.
Internationalt varierer vasektomifrekvensen kraftigt, og mænd i udviklede lande vælger indgrebet langt oftere end mænd i ulande; eksempelvis 22% i Canada mod 0,3% i Swaziland. Nogle opfatter det at miste evnen til at blive far som umandigt, men det er ikke rigtigt. Fem til ti gange flere kvinder på verdensplan har fået steriliseret sig end mænd, selvom proceduren for kvinder er mere risikabel og kompliceret. Nogle, især under 30 år, oplever fortrydelse efter sterilisation, men de fleste er tilfredse, især par, der træffer beslutningen sammen.
Udtrækningsmetoden
At trække penis ud af skeden umiddelbart før udløsning kan også betragtes som en præventionsmetode. Hvis det gøres korrekt, forhindrer det sædceller i at nå kvindens kønsorganer, og det kan være op til 94% effektivt. Her kræves tæt samarbejde, og manden skal kunne styre sig til at trække sig ud før orgasme. Selv med korrekt brug kan der dog komme sædceller med forudløsningsvæske, som kan føre til graviditet. Derfor er metoden kun effektiv i 78% af tilfældene ved typisk brug. Udtrækningsmetoden beskytter ikke mod SOI'er.
Andre mulige præventionsmuligheder for mænd
Siden 1970’erne har der været mange forsøg på at udvikle mandlig prævention, men endnu er ingen lanceret på markedet.
Intra-vas injektioner
RISUG (reversibel hæmning af sædceller under vejledning) er ikke-hormonel, minimalt invasiv og reversibel. En positivt ladet polymergel injiceres i sædlederen, hvor den sætter sig fast. Når negativt ladede sædceller passerer igennem, beskadiges de og bliver ufrugtbare. En injektion med vand og natron kan skylle gelen ud, så fertiliteten vender tilbage uden bivirkninger. Et lignende koncept, Vasalgel, blokerer bare sædlederen med en hydrogel. Begge er stadig under udvikling til mennesker.
Hormonel prævention
Androgener (steroidhormoner) har vist sig at sænke sædtal uden at påvirke sexlyst eller evnen til at få orgasme. Testosteron-injektioner undertrykker follikelstimulerende hormon (FSH—regulerer sædproduktion) og luteiniserende hormon (LH—regulerer testosteron hos mænd), hvilket mindsker antallet af sædceller. Der er udført flere forsøg med dette princip.
Ikke-hormonelle præventionspiller til mænd
Gendarussa er en præventionspille, der har været under kliniske forsøg i Indonesien siden 1990'erne; det aktive stof udvindes fra planten Justicia gendarussa og virker ved at forstyrre et enzym i sædcellens hoved, så den ikke kan trænge ind i ægget. Et epididymalt proteasehæmmende middel er også lovende i dyreforsøg; det binder sig til et protein på sædcellens overflade og hæmmer svømmeevnen. Clean Sheets Pill var et projekt, som vakte opsigt i England omkring 2012. Den lod mænd opnå orgasme uden udløsning og sænkede desuden HIV-smitten i sæd. Pillen virker ved at slappe af musklerne langs kanalerne fra testiklerne uden at påvirke orgasme. Pillen skal tages 2–3 timer før sex, og virkningen forsvinder efter 16–24 timer. Projektet blev dog stoppet på grund af manglende finansiering.
Hvorfor det er vigtigt at dele ansvaret
Hver gang en mand og en kvinde dyrker sex, risikerer de at skabe et menneske. Ansvar for denne proces har traditionelt hvilet på kvinden. Det er hende, der bærer barnet, føder det og drager omsorg for det, og derfor forventes det også, at hun siger nej til sex eller styrer sin fertilitet, hvis hun ikke vil risikere graviditet.
De første p-piller blev tilgængelige for kvinder for mere end 60 år siden. Det gav kvinder en ny frihed og muligheden for at nyde sex uden frygt og selv vælge, om og hvornår de ville have børn. Denne frihed for kvinder har politiske konsekvenser og er ikke velkommen alle steder i verden. For første gang i mange generationer er kvinders rettigheder til prævention og abort dog truet i USA.
Den dag i dag står mange kvinder alene med ansvaret, hvis præventionen svigter. Når mænd tager en aktiv rolle i prævention, falder antallet af uønskede graviditeter og aborter, og deres kvindelige partnere føler sig mere trygge og støttede. Selvom kondomer stadig er vigtige mod SOI'er, ville flere præventionsmuligheder til mænd give dem større kontrol over deres krop og frihed til at vælge, om og hvornår de vil have børn. Tendensen blandt unge i dag går mod færre og mere stabile forhold end tidligere, og fælles ansvar for prævention er en del af denne udvikling.
Du kan følge din cyklus med WomanLog. Download WomanLog nu:
