8 Årsager til Næsetæthed
Vidste du, at en tilstoppet næse ikke kun er et symptom på forkølelse eller høfeber? Blæser du næse konstant, bruger næsespray og sidder over luftfugteren uden nogen bedring? Så læs videre. I denne artikel fortæller vi om de otte mest almindelige årsager til næsetæthed – og hvordan du behandler dem.
Vi har alle prøvet det: Du vågner en morgen og kan ikke trække vejret normalt, fordi næsen er blokeret. I sådanne øjeblikke bliver vi mindet om, hvor meget vi tager fri vejrtrækning for givet. For nogle varer en tilstoppet næse kun få dage og går over af sig selv, mens andre kæmper med kronisk næsetæthed.
Er det høfeber, en virusinfektion eller skyldes det noget anatomisk? Hvilken af disse tilstande giver dig næsetæthed?
Hvad sker der, når næsen bliver tilstoppet?
Før vi dykker ned i de mulige årsager til næsetæthed, lad os se på, hvordan det opstår. Når et irriterende stof eller en sygdomsfremkaldende mikroorganisme kommer ind i dine næsepassager, reagerer kroppens immunforsvar med øget slimproduktion, vævshævelse og betændelse for at forhindre problemet i at brede sig.
I mange tilfælde følges næsetæthed af rindende øjne, kradsende hals, let feber samt andre ubehagelige symptomer. Dette er alt sammen en del af kroppens immunrespons på en fremmed “indtrænger” – f.eks. en bakterie, virus eller allergen.
Næsetæthed kan dog også skyldes polypper eller forstørrede polypper i svælget, der fysisk blokerer næsepassagerne. Behandlingen afhænger meget af årsagen, så det er vigtigt at finde ud af, hvilken der udløser dine symptomer.
Nedenfor finder du otte sygdomme og tilstande, som kan give næsetæthed – inklusive tilhørende symptomer og behandlingsmuligheder. Den gode nyhed er, at du som oftest kan lindre en tilstoppet næse med hjemmemidler eller medicin fra håndkøb.
Otte almindelige årsager til næsetæthed
1. Allergier og Høfeber
Foråret kommer, og pludselig bliver det svært at trække vejret. Derudover bliver næsen og øjnene kløende, indtil pollensæsonen er slut. Hvis du har sæsonbetingede allergier, ved du, hvor hårde visse tider på året kan være. Det fine pollen, som frigives fra planter, træer og græsser, gør vejrtrækning besværligt for dem med høfeber eller allergisk rhinitis.
Selvom foråret ofte forbindes med høfeber, kan sæsonallergier opstå hele året afhængigt af, hvilke planter du reagerer på, og hvor du bor. Andre allergener som dyrehår, skimmel og støv kan give symptomer året rundt.
Allergisymptomer
Allergisk rhinitis og allergiske reaktioner mod dyrehår, støv eller pollen viser sig typisk som tilstoppet eller løbende næse, vejrtrækningsbesvær, kløende og rindende øjne. Nogle gange opstår allergiske reaktioner på huden som udslæt, blærer eller eksem.
Mange kvinder døjer nu også med madallergier, hvor de hyppigste syndere er nødder, skaldyr, soja og mejeriprodukter. En mild reaktion kan give fordøjelsesbesvær, kløende øjne og hævelse i luftvejene. Alvorlige tilfælde kan føre til anafylaktisk chok, som er livstruende og kræver akut behandling.
Hvordan behandler man allergi?
Den bedste måde at undgå allergi på er at identificere de allergener, dit immunforsvar reagerer på, og holde dig fra dem så vidt muligt.
Start med at holde øje med, hvornår du får symptomer, og hvad du laver eller spiser på det tidspunkt. Tal derefter med din læge om allergitest, som kan udføres som priktest, blodprøve eller lappetest.
Når du ved, hvad der trigger dine symptomer, kan du tage skridt til at beskytte dig selv og styre din hverdag. Er du allergisk over for dyrehår, bør du undgå steder med dyr. Ved fødevareallergi – spørg altid ind til ingredienserne. Desværre kan ikke alle allergener undgås. Lider du af høfeber, kan du ikke forhindre træerne i at sprede pollen, men der findes medicin, der kan lindre symptomerne.
Medicinsk behandling af allergisk rhinitis:
- Antihistaminer såsom cetirizin, loratadin og fexofenadin blokerer histamin, et kemisk stof kroppen udskiller under en allergisk reaktion.
- Nasal kortikosteroid-næsespray dæmper betændelse og tætheden i næsepassagerne. Nogle kan købes i håndkøb, mens andre kræver recept.
- Hvis ovenstående behandling ikke virker tilstrækkeligt, eller hvis du har helårsallergi, kan din læge anbefale allergivaccinationer (immunterapi). Her får du små doser af allergenet for at gøre dit immunforsvar mindre følsomt. Det kan være løsningen, hvis du fx pludseligt udvikler allergi over for din kat.
2. Forkølelse
Mange forskellige virus giver milde til moderate symptomer i de øvre luftveje (næse, svælg og bihuler). Dette kalder vi at være forkølet – den hyppigste sygdom hos både børn og voksne. Selvom vi bliver forkølede oftere i vinterhalvåret, skyldes det ikke kulden men, at vi opholder os tættere på andre indendørs, som hoster, nyser og spreder smitte. Børn får i gennemsnit 6-10 forkølelser om året, voksne 2-4, da immunsystemet bliver mere modent med alderen.
Symptomer på forkølelse:
- Næsetæthed
- Ondt i halsen
- Hoste
- Nysen
- Rindende og kløende øjne
- Let feber
- Mild hovedpine
Hvordan behandler man forkølelse?
Forkølelsessymptomer begynder typisk 2-3 dage efter smitte og går over af sig selv i løbet af nogle dage eller uger. Mens det kan føles irriterende, er der ikke meget, du kan gøre for at fremskynde helingen udover at drikke godt med væske, spise sundt og hvile dig. Håndkøbsmedicin såsom næsespray, paracetamol og sugetabletter kan lindre symptomerne. Børn bør ikke få acetylsalicylsyre ved feber, da det kan give det farlige Reye-syndrom.
Den bedste forebyggelse er at undgå tæt kontakt med syge samt at vaske hænder ofte. Tør luft kan gøre næsens slimhinder mere sårbare for infektion, så brug evt. luftfugter.
3. Kemisk irritation
Vi udsættes dagligt for mange kemikalier og irriterende stoffer – både fra rengøringsmidler med ammoniak, blegemiddel, parfume og ftalater samt kraftigere industrikemikalier som formaldehyd, svovldioxid og svovlsyre. Alle kan blokere og irritere næsen.
Symptomer på kemisk irritation:
- Næsetæthed, løbende næse, nysen, kløe og øget slimproduktion
- Røde, kløende, brændende og rindende øjne samt lysskyhed
- Ondt i halsen, tørhed, hæshed eller hoste
- Pibende vejrtrækning, trykken for brystet, åndenød og vejrtrækningsbesvær
- Rød, kløende hud, udslæt eller dermatitis
- Hovedpine
- Svimmelhed og kvalme
- Træthed, svaghed og mathed
Hvordan behandler man kemisk irritation?
Første skridt er at fjerne det kemiske stof fra dine omgivelser. Find ud af, hvad der udløser dine symptomer, og beskyt dig selv. Arbejder du med kemikalier, bør du bruge beskyttelsesudstyr, så du ikke får toksiner i luftvejene eller på huden.
Behandlingen for kemisk irritation er i de fleste tilfælde grundig skylning med vand. Nogle kemikalier kræver særlig behandling afhængig af typen og symptomets sværhedsgrad. Kemiske forbrændinger kan være meget smertefulde, og her er det vigtigt at søge akut læge. Ring til Giftlinjen eller Akuttelefonen for vejledning.
4. Tør luft
Bruger du aircondition om sommeren eller varmeblæser om vinteren, kender du fornemmelsen af tør luft. Når vores næseslimhinder tørrer ud, kan de ikke producere nok slim til at fugte bihulerne. Det kan føre til irritation og betændelse i næse- og bihuleslimhinderne, svække immunforsvaret, øge risikoen for næseblod og efterlade næsen modtagelig for virus og bakterier.
Hvis næsen er tilstoppet på grund af tør luft, kan du opleve:
- Næsetæthed
- Irritation og smerte i næsen ved indånding
- Kløende hals
- Tørre øjne
- Tør hud og sprukne læber
- Tør hoste
Hvordan behandler man næsetæthed pga. tør luft?
Den bedste behandling er at øge fugtigheden i luften og fugte næseslimhinderne. Brug evt. luftfugter i soveværelset, især hvis du opvarmer eller køler huset ned. Prøv også at skylle næsen med sterilt saltvand (fx neti pot), indånd damp under et varmt bad, og brug fugtgivende gels eller næsespray fra håndkøb. Husk at drikke rigeligt med væske.
5. Næsepolypper
Næsepolypper er bløde, godartede vævsknuder i næse eller bihuler. De kan give næsetæthed, fordi de fysisk spærrer for luftstrømmen gennem næsen. Når de vokser eller bliver flere, kan vejrtrækningen blive endnu mere besværet.
Symptomer på næsepolypper:
- Næsetæthed
- Nedsat lugte- og smagssans
- Løbende næse/bagflod
- Tryk eller smerter i bihulerne
- Snorken eller søvnapnø
Hvordan behandler man næsepolypper?
Behandling afhænger af polyppernes størrelse og placering. Nogle gange er en kort kur med kortikosteroider nok til at dæmpe betændelsen og reducere polypperne. Antihistaminer kan hjælpe, hvis de forværres af allergi.
Er polypperne en daglig gene og besværliggør vejrtrækningen, kan kirurgi være løsningen. Personer med allergi, astma, autoimmune sygdomme og kronisk bihulebetændelse udvikler oftere næsepolypper.
Ved endoskopisk bihulekirurgi fjerner kirurgen polypperne for at åbne bihulepassagerne, så du kan trække vejret frit igen. Dog kan polypperne i nogle tilfælde vokse ud igen, så ny operation kan være nødvendig.
For at forebygge tilbagefald kan du behandle din astma eller allergi, undgå irriterende stoffer, have god hygiejne samt bruge luftfugter og næseskyl til at lette slimflow fra bihulerne.
6. Bihulebetændelse
En bihulebetændelse eller sinusitis er betændelse i slimhinderne i de fugtige, luftfyldte hulrum i kraniet omkring øjne og næse. Når bihulerne bliver betændte eller inficerede, svulmer de op og giver næsetæthed.
Bihulebetændelse kan være akut og kortvarig (ca. 2 uger) eller kronisk (over 12 uger).
Symptomer på bihulebetændelse:
- Smerter eller tryk i ansigtet omkring pande, kinder og øjne
- Næsetæthed
- Gulligt eller grønt næsesekret
- Bagflod
- Manglende lugte- og smagssans
- Træthed
- Hovedpine
- Feber
- Tryk i ørerne
Hvordan behandler man bihulebetændelse?
- Saltvandsskyl for at rense næsen og reducere betændelse.
- Luftfugter eller dampindånding for at fugte næsepassagerne.
- Varme omslag på ansigtet for at lindre trykket.
- Ibuprofen eller anden håndkøbs smertestillende for smertelindring og feber.
- Antihistaminer og steroider for at reducere hævelse og betændelse.
- Antibiotika, hvis bihulebetændelsen er bakteriel.
Det er vigtigt at behandle bihulebetændelse hurtigt, da det ellers kan blive kronisk eller give komplikationer.
7. Skæv næseskillevæg
Når næseskillevæggen, der deler næseborene, er forskubbet, kan det give vejrtrækningsbesvær. Nogle er født med skæv næseskillevæg, men det kan også ske efter en skade eller med alderen.
Symptomer på skæv næseskillevæg:
- Næsetæthed, især i den ene side
- Besvær med at trække vejret gennem det ene eller begge næsebor
- Hyppige næseblod
- Gentagne bihulebetændelser
- Smerter eller tryk i ansigtet
- Højlydt vejrtrækning eller snorken
Kan man behandle skæv næseskillevæg?
Ja! Behandling afhænger af, hvor slemt det er. Nogle gange hjælper næseafsvellende spray. Virker det ikke, kan næseskillevæggen rettes op kirurgisk ved septoplastik.
Septoplastik styrker næseskillevæggen, forbedrer luftpassagen og letter symptomerne på næseobstruktion.
8. Forstørrede polypper i svælget (adenoider)
Forstørrede adenoider eller adenoid hypertrofi er opsvulmning af polypperne i svælget. Disse kirtler bagerst i halsen bag næsen er en vigtig del af børns immunforsvar.
Adenoiderne vokser til deres fulde størrelse i 3-5-årsalderen og begynder at mindskes omkring 7-8 år. Som voksen forsvinder de helt.
Mens immunforsvaret stadig er under udvikling, fungerer adenoiderne som ekstra forsvar og opfanger virus og bakterier inden de inficerer kroppen. Når et barn kæmper med allergi, øre-næse-infektion eller hyppige næseblod, kan adenoiderne næsten fordobles i størrelse fra ca. 6 til 12 mm. Når lymfocytterne har løst problemet, krymper de igen. Men bliver adenoiderne for store, giver de besvær fremfor beskyttelse.
Symptomer på forstørrede adenoider
- Næsetæthed eller stop i næsen
- Besvær med at trække vejret gennem næsen
- Mundånding
- Snorken
- Søvnapnø
Hvordan behandler man forstørrede adenoider?
Første behandling er at gå efter grundårsagen – fx antihistaminer eller steroider ved allergi, eller antibiotika ved infektion.
Hjælper det ikke og fortsætter symptomerne, kan operation anbefales. Adenotomi er et ukompliceret indgreb i fuld bedøvelse, hvor det forstørrede væv fjernes for at genskabe fri vejrtrækning. Man kommer sig hurtigt – og får ingen svækket modstandskraft bagefter.
Afslutning om næsetæthed
Ingen nyder at have tilstoppet næse. At udholde ubehaget nogle dage tåles, men kronisk næsetæthed er en anden sag. Hvis du ofte har blokeret næse, mister lugte- eller smagssans, føler tryk i ansigtet eller har andre symptomer på næsetæthed, bør du tale med din læge. Måske er et simpelt håndkøbsmiddel nok – og hvis det viser sig, at du har brug for mere dybdegående behandling, er det bedst at komme i gang hurtigst muligt.
Download WomanLog nu:
