Mange af os nyder en drink en gang imellem. Alkoholforbrug har spillet en central rolle i næsten alle menneskekulturer siden mindst omkring 4000 f.Kr. Udviklingen af agrare samfund var baseret på dyrkning af korn til at bage brød og, som evidensen viser, til at fremstille alkohol. Fra den tidligste registrerede brug har alkohol været en social aktivitet underlagt lokale kulturelle normer.
I det 21. århundrede, midt i en global pandemi, ændrer vores forhold til alkohol sig. Nogle af os drikker mere, og flere af os drikker alene på grund af restriktioner og ensomhed. Vi drikker, fordi vi nyder følelserne af afslapning og beruselse, men hvad gør alkohol egentlig ved vores kroppe?
De tidligste kilder til forsætligt gæret drik med alkohol stammer fra den neolitiske periode, som begyndte omkring 10.000 f.Kr. Uden undtagelse benytter alle menneskelige kulturer berusende stoffer, hvoraf det mest almindelige er alkohol. Gennem historien er det blevet brugt i ritualer, som medicin og som betaling, blandt andet. Mange af dets anvendelser er stadig de samme i dag.
Af alle humørændrende stoffer er alkohol det mest socialt acceptable – så længe det bruges med måde. Men det kan og bliver ofte misbrugt. For meget alkohol fører i bedste fald til tømmermænd og i værste fald til dødsfald. Alkoholmisbrug har kostet mange liv, både unge og gamle. De fleste lande har love, der regulerer salg og forbrug af alkohol, men alligevel er alkoholrelaterede ulykker og dødsfald alarmerende almindelige. Mange andre, mindre farlige stoffer er langt mere strengt regulerede eller endda ulovlige. At forstå alkoholens virkninger kan hjælpe os med at håndtere vores eget forbrug.
COVID-19-pandemien komplicerede tilværelsen for mennesker verden over. I mange lande er alkoholforbruget stigende, sammen med risikoen for afhængighed og andre alkoholrelaterede helbredsproblemer. Virussen har kostet mange livet og ødelagt endnu flere livsgrundlag. Karantæne og isolation har givet et yderligere pres på vores mentale sundhed. Det er ikke overraskende, at nogle af os har søgt trøst i alkohol. Men at drikke i ensomhed kan hurtigt blive problematisk. Læs videre for information, der kan hjælpe dig med at tage gode beslutninger om dit forhold til alkohol.
Nogle få drinks om ugen vil ikke gøre stor skade, men binge drinking eller overdreven indtagelse kan have alvorlige konsekvenser for både din mentale og fysiske sundhed. Større mængder alkohol belaster leveren og forstyrrer dine hormoner. På trods af at mænd ofte drikker mere end kvinder, har kvinder en lavere tolerance over for alkohol og har lettere ved at udvikle afhængighed. Hvor meget alkohol en person trygt kan indtage, afhænger af kropsmasse og køn. Eksperter er bekymrede for, at den nuværende sundhedskrise får folk til at bruge alkohol som et håndteringsværktøj, hvilket kan have langvarige negative virkninger.
Leveren har hovedansvaret for at filtrere toksiner fra blodet. Den producerer også proteiner, enzymer og hormoner, der bekæmper infektioner. Leveren bearbejder 90 % af den alkohol, vi drikker. De resterende 10 % udskilles gennem sved, urin og udånding.
Leveren kan kun nedbryde en begrænset mængde alkohol ad gangen – ca. en time pr. genstand. Drikker du for meget, cirkulerer den overskydende alkohol i blodbanen, hvilket påvirker hjerte og hjerne, så du bliver beruset. Vedvarende og langvarigt misbrug skader leveren og kan føre til ardannelse.
En undersøgelse af mildt til moderat alkoholforbrug blandt kvinder viste, at alkohol har negative effekter på piger i puberteten . Alkohol forstyrrer også hormoncyklussen hos voksne kvinder og kan forværre overgangsalderen for præmenopausale kvinder. Samme undersøgelse viste, at alkoholindtagelse påvirker knoglesundheden negativt og kan skabe helbredsproblemer i udviklende kroppe.
Alkohol hæmmer desuden produktionen af progesteron – et af de hormoner, der er ansvarligt for ægløsning og en sund graviditet. Moderat til stort alkoholforbrug forbindes med lave niveauer af progesteron hos præmenopausale kvinder.
Først i 1970'erne blev det anerkendt, at alkohol under graviditet skader både mor og foster. Før dette fandtes der næsten ingen information om de potentielle risici ved alkohol under graviditet. I dag anses det i mange steder for socialt uacceptabelt at drikke under graviditet.
Hvis du indtager alkohol under graviditet, overføres det til barnet via moderkagen. Barnets lever udvikles først sent i graviditeten, hvilket betyder, at fosteret ikke kan nedbryde alkohol. Alkohol er særligt skadeligt i første trimester og kan føre til spontan abort, for tidlig fødsel og medfødte misdannelser. Senere i graviditeten kan alkohol stadig påvirke barnet, også efter fødslen. Efter første trimester kan stort alkoholforbrug føre til, at barnet bliver undervægtigt og får fysiske og psykiske udviklingsproblemer.
Nogle kilder siger, at små mængder alkohol under graviditet er harmløst. Men selv små mængder kan give anledning til bekymring, så det sikreste valg er at undlade at drikke helt, mens du er gravid.
Alkohol føres gennem blodbanen til modermælken. Nogle studier viser, at op til én genstand dagligt ikke udgør en risiko for barnet, men det er sikrest at undlade alkohol under amning. Hvis du beslutter dig for at drikke, er timingen vigtig. Efter én genstand kan alkohol spores i modermælken i op til 2–3 timer, med det højeste niveau 30–60 minutter efter indtagelse.
Større mængder bliver risikable og kan forstyrre barnets søvnritme eller skabe udviklingsproblemer. Overdreven alkohol er desuden vist at hæmme nedløbsrefleksen, der regulerer mælkeproduktionen og -varigheden hos ammende kvinder.
Mange sundhedsorganisationer anbefaler, at man ikke indtager mere end moderate mængder alkohol – i gennemsnit én genstand om dagen for kvinder og to for mænd. (Tag dog altid højde for din egen kropstype og størrelse.) Stort forbrug eller binge drinking medfører knogletab, leverskader, kronisk inflammation, seksuelle dysfunktioner og øget risiko for diabetes og kræft. Selv moderat forbrug kan give dårligt søvnmønster. Selvom alkohol tillader raske personer at falde hurtigere i søvn og sove dybere i en periode, nedsættes REM-søvnen – vigtig for læring, hukommelse og humør – og det kan få dig til at vågne op for at skulle på toilettet om natten.
Overdrevent forbrug kan føre til alkoholisme. I dag ved vi, at afhængighed ikke blot handler om manglende kontrol eller moral, men at afhængighed opstår, når personer med uopfyldte grundlæggende behov finder trøst i et tilgængeligt stof – de selvmedicinerer for at håndtere smerte.
Desværre er alkohol i denne sammenhæng kun en kortvarig flugt og aldrig en reel løsning. Afhængighed har dybe rødder. For at bekæmpe alkoholisme må vi se på de grunde, der fik os til at drikke i første omgang.
Hvis du mistænker, at du drikker for meget, og føler dig klar til forandring, søg støtte i dit netværk. Vi er kun mennesker, og selvom ingen kan løse vores problemer for os, behøver vi ikke at gøre det alene. Fællesskabet er en stor del af bedring, hvilket er grunden til, at Anonyme Alkoholikere (AA) har haft så stor succes. AA-møder er trygge og uden fordømmelse, og her kan medlemmer dele sorg og sejre. Hvis AA ikke er noget for dig, så prøv individuel rådgivning, gruppeterapi eller rehabilitering – der er flere veje. Målet er ikke blot at stoppe med at drikke, men at hele smerten, så den ikke længere behøver at blive dulmet af alkohol. Der findes også støttegrupper for pårørende til afhængige.
Du behøver ikke at være alkoholiker for at alkohol kan skade dit helbred. Regelmæssigt forbrug påvirker kroppen, selvom det ikke giver andre tydelige følgevirkninger. Her er nogle råd til at drikke mere sikkert:
Leveren har brug for tilstrækkeligt glukose for at udskille toksiner. At spise inden du drikker påvirker ikke, hvor meget du drikker, men forbedrer kroppens evne til at bearbejde alkohol. Hvis du ender med at drikke for meget, så spis noget, før du går i seng - det kan mindske alkoholoptagelsen og forhindre slemme tømmermænd.
Alkohol virker dehydrerende. Når du drikker alkohol, øger kroppen urinproduktionen. Du tisser mere, bliver dehydreret og mister vigtige mineraler og vitaminer. Vand og mineralholdige drikke kan hjælpe kroppen med at modvirke alkoholens negative effekter. En tommelfingerregel er: et glas vand for hver genstand.
Det miljø, vi lever i, kan nogle gange have stor betydning for vores adfærd. Hvis du omgås personer med stort alkoholforbrug, kan det få dig til at drikke mere, end du plejer. At forstå hvordan omgivelserne influerer vores adfærd og valg, kan hjælpe dig med nemmere at træffe det rigtige valg for dig selv – uanset omgivelserne.
Alkohol bruges ofte som et socialt smøremiddel. Alkohol får os til at slappe af og sænker hæmningerne, hvilket gør det lettere at være sammen med andre. Vi drikker også for at håndtere stress, tab, depression eller angst. Læg mærke til, hvorfor du drikker, og vær ærlig over for dig selv. Hvis du bruger alkohol til at håndtere problemer, så tag skridt til at løse dem og søg støtte efter behov.
En ryger kan få trang til en cigaret, når der drikkes kaffe efter morgenmaden. Her er ’kaffe efter morgenmad’ en adfærdstrigger. Disse vaner er forskellige fra person til person. Hvis du vil skære ned på alkohol, så find dine egne adfærdstriggere og "skab friktion" – gør det lidt sværere at drikke. Hvis du fx plejer at tage et glas efter aftensmaden, så stil alkoholen i et andet rum i stedet for i køkkenet. Vi danner vaner gennem gentagelse, og vi kan også omprogrammere dem gennem nye gentagelser.
Hvis alkohol fylder for meget i dit liv, opdager du måske, at du skjuler, hvor meget du drikker, for andre. Spørg dig selv, hvad der ville ske, hvis du drak åbent?
Formålet er at få et ærligt overblik over dit forhold til alkohol og dens indvirkning på dig. Det er alt for let at glide over i afhængighed, især med ekstra stress og isolation under en pandemi. Lad alkohol bidrage til madoplevelser og det sociale, men sørg for at passe på dit helbred og din trivsel.
Du kan tracke din cyklus med WomanLog. Download WomanLog nu: