At leve med urininkontinens
Urininkontinens rammer 200 millioner mennesker på verdensplan. Personer, der udvikler inkontinens, oplever urinlækager, manglende blærekontrol og hyppig trang til at tisse. Det rammer især ældre, gravide eller nybagte mødre. Selvom mange kvinder vælger at leve med ubehaget, kan urininkontinens vendes ved at forbedre livsstilen og integrere regelmæssige bækkenbundsøvelser.
Urininkontinens giver ubehag hos mange kvinder. Da der er et stigma forbundet med det, vælger nogle kvinder at leve med tilstanden uden at modtage den rette behandling. Men med den rigtige kost, livsstilsændringer og træningsrutine kan du fjerne de fleste ubehagelige symptomer og forbedre din livskvalitet.
Hvad er urininkontinens?
Urininkontinens medfører manglende blærekontrol og urinlækager. Inkontinens er ikke en sygdom, men en tilstand, der opstår som følge af reproduktive begivenheder, livsstilsændringer og helbredsproblemer. Tilstanden rammer kvinder i større grad end mænd, primært på grund af graviditet, fødsler og hormonelle ændringer under overgangsalderen.
Hvis du lider af urininkontinens, kan du føle trang til at tisse eller opleve lækager under latter, nysen eller hoste. Lækager opstår, når blæremusklerne pludseligt trækker sig sammen, og lukkemusklen ikke er stærk nok til at holde urinrøret lukket.
Ifølge National Association for Incontinence lider 25 millioner voksne amerikanere af inkontinens, hvoraf 75–80 % er kvinder. Selvom alder er en af de vigtigste faktorer for inkontinens (det rammer 40 % af kvinder mellem 60 og 79 år og 50 % af kvinder over 80 år), oplever mange kvinder urinlækager uanset alder.
Hvordan udvikler urininkontinens sig?
Generelt er kvinder mere tilbøjelige til at udvikle urinproblemer på grund af kvindelige hormoner og reproduktive begivenheder som graviditet, fødsel og overgangsalder. Hormonelle ændringer, visse sportsgrene og livsstilsvaner kan også påvirke bækkenbunden, urinrøret og blæren, hvilket gør det sværere at kontrollere vandladningen.
Urininkontinens opdeles i to kategorier:
- Stressinkontinens. Det opstår, når der lægges pres på bækkenbunden eller blæren. Risikoen for stresslækager øges under graviditet, efter fødslen eller ved hård fysisk aktivitet, overvægt, kronisk hoste. Stressrelaterede urinlækager er mest almindelige hos yngre kvinder, især gravide og nybagte mødre.
- Tranginkontinens. Denne type giver en pludselig og ustyrlig trang til at tisse, hvilket kan føre til ukontrollerbare lækager. Blærekramper kan skyldes en infektion eller sygdom i nervesystemet.
Behandlingsmetoder
Én ting er vigtig at huske: Urininkontinens er ikke en naturlig del af det at være kvinde, eller noget du bare skal acceptere som tegn på aldring. Der findes mange muligheder, som kan vende symptomerne og styrke din bækkenbund.
Træn din blære
Læg en vandladningsplan for at træne din blære. Din krop vil efterhånden vænne sig til at lade vandet på bestemte tidspunkter i løbet af dagen. Det anbefales at tage en toiletpause cirka hver anden time mellem andre daglige aktiviteter. Når tiden er inde, så tag på toilettet og prøv at tisse, selv om du måske ikke føler trang. Målet er gradvist at forlænge intervallet og lægge et par minutter til næste toilettur, så din blærekontrol styrkes skånsomt. Til sidst vil du føle mindre pres for at tisse ofte og færre bekymringer om urinlækager mellem pauserne.
Du kan også træne din blære ved at kontrollere trangen til at tisse. Ofte er behovet for at tisse psykologisk, så mindfulness-teknikker kan hjælpe dig med at udskyde toiletturen. For eksempel føler nogle sig nødsaget til at gå på toilettet, når de lægger sig i sengen eller inden de skal hjemmefra. Det betyder ikke, at blæren er fuld – det er en kropslig respons på sammenhængen mellem en handling (som at gå ud) og vandladning. Mange af disse vaner er sandsynligvis opstået i barndommen, når forældre etablerer rutiner for at undgå at skulle finde en toiletfacilitet under f.eks. indkøbsture. Prøv at rette opmærksomheden mod andre tanker for at lette trangen.
Bækkenbundsøvelser
Øvelser for bækkenbunden kan hjælpe med at vende inkontinens og forbedre din seksuelle funktion. Mere om det nedenfor.
Medicin
Nogle former for medicin kan hjælpe dig med at få bedre kontrol over vandladningen:
- Topisk østrogen bruges til at genoprette slidte væv i skede og urinveje, hvilket kan give midlertidig lindring – især hos kvinder efter overgangsalderen.
- Antikolinergika bruges til at blokere signalstoffet acetylcholin, så hjernen ikke konstant får besked om at tisse – det bruges især mod overaktiv blære.
- Imipramin er et antidepressivum, som får blæren til at slappe af og får de glatte muskler samt blærehalsen til at trække sig sammen, så lækager forhindres. Imipramin gør dog også søvnig, så midlet gives oftest om aftenen til kvinder med blandet (stress- og trang-) inkontinens.
- Botulinum toksin type A (botox) kan indsprøjtes i blæremusklen for at lindre overaktiv blære, men prøves typisk kun, hvis anden behandling ikke virker.
Medicinske hjælpemidler
Nogle gange kan et mekanisk hjælpemiddel være løsningen:
- En urinrørsprop er et lille, engangs, tampon-lignende hjælpemiddel, der sættes op i urinrøret før en krævende aktivitet – som fx tennis – for at forebygge lækager. Det fjernes før vandladning.
- En pessar fungerer på lignende måde, men er beregnet til kvinder med nedsunken livmoder – altså en stiv ring, der bæres hele dagen for at forhindre blæren i at trykke mod urinrøret.
- Elektriske nervestimulatorer i forskellige former bruges til at behandle både stress- og tranginkontinens ved at sende en let strøm til de nerver, der styrer vandladningen eller til blæren – effekten svarer dog oftest til øvelserne.
Kirurgi
Hvis ingen andre behandlinger virker, er operation en mulighed. Et indgreb er at lægge et net under blærehalsen for at lette trykket på urinrøret og forhindre lækager. Et andet indgreb er kirurgisk at løfte blærehalsen. En tredje mulighed er indsættelse af en kunstig lukkemuskel, som regulerer urinflowet fra blæren til urinrøret.
Mange kvinder slipper af med inkontinens uden operation eller medicin, men ved at styrke bækkenbunden og vælge en sundere livsstil. Den enkleste og ofte mest effektive metode til at forbedre bækkensundheden er små livsstilsændringer og lidt motion.
Hvordan kan jeg styrke mine bækkenbundsmuskler?
Før du går i gang med bækkenbundstræning, bør du overveje dine nuværende fysiske aktiviteter. De mest belastende sportsgrene for bækkenbunden er tunge løft, trampolinspring, løb, maveøvelser og Zumba. Disse aktiviteter lægger stort pres på bækkenmusklerne, som faktisk bliver svagere på sigt. For at styrke bækkenbunden skal du sammensætte en træning, der ikke overbelaster musklerne.
Studier viser, at træning af bækkenbunden hjælper mod urininkontinens, nedsunken livmoder og lækage. Det kan også forbedre graviditetsoplevelsen, gøre fødslen lettere og øge den seksuelle tilfredshed.
Bækkenbundsøvelser kaldes også Kegel-øvelser. Du kan lave dem hvor som helst, da de ikke kræver særligt udstyr. Første skridt er at finde de muskler, du vil træne. En almindelig udfordring for nye er at identificere de rigtige muskler! Det er dem, du bruger, når du holder en prut tilbage eller stopper urin midt i en stråle. Disse muskler sidder omkring urinrør og endetarm.
Du kan lave øvelsen i enhver position, men det kan være nemmest at starte liggende. Spænd bækkenbundsmusklerne og hold i tre sekunder. Slap derefter af i tre sekunder. Nogle kvinder forestiller sig, at de sidder på en kugle og strammer musklerne, som om de løfter kuglen op i skeden. For bedste resultat skal du kun spænde bækkenbundsmusklerne og holde mave, balder og lår afslappede. Husk at trække vejret. Gentag sættet 10 eller flere gange dagligt. Ofte vil kvinder opleve resultater efter 4–6 uger med regelmæssig Kegel-træning.
Der findes flere Kegel-træningsredskaber på markedet – fra Kegel-vægte til elektriske stimulatorer. Har du spørgsmål, så tal med din læge eller gynækolog om, hvad der passer bedst til dig.
Nyttige livsstilsændringer
En sund kost
En balanceret kost er afgørende for at holde bækkenbunden stærk og mindske inkontinenssymptomer. Vitamin D-rige fødevarer er kendt for at styrke muskelvæv og immunforsvar. Fed fisk, avocado, østers, æggeblomme kan styrke bækkenbunden og forbedre den seksuelle funktion. Hos personer med overvægt kan urininkontinens forværres, fordi det ekstra tryk på bækken, blære og urinrør forøges – vægttab kan derfor forbedre symptomer markant.
En inkontinensvenlig kost indeholder kun få stærke og syreholdige fødevarer, da de irriterer blæren. Du kan også vælge at undgå diuretiske drikke som alkohol, kaffe og stærk te, da de udløser trangen til at tisse. Selvom væskebalance er vigtig, anbefales det at begrænse dit væskeindtag til 1,5 liter om dagen. Husk at øge væskeindtaget ved hård fysisk aktivitet.
Røgfri hverdag
Rygning har mange negative følger for helbredet – også for inkontinens. Toksiner i cigaretter forstyrrer blod- og iltcirkulationen, så iltoverførslen til musklerne nedsættes og bækkenbunden kan svækkes. Mange rygere udvikler kronisk hoste, som lægger ekstra pres på bækkenmuskler og blære.
Behandling af forstoppelse
Anstrengte toiletbesøg presser på bækkenmusklerne og forværrer lækager. Forstoppelse er ofte midlertidig og kan undgås med fiberrig kost – fx masser af grøntsager, frugt, bælgfrugter og kerner.
Urininkontinens rammer mange kvinder uanset alder, men alt for mange lider i stilhed. Hvis du oplever urinlækager, manglende blærekontrol eller en alt for hyppig trang til at tisse, så tal med din læge. Ingen bør leve med urininkontinens – symptomerne kan ofte vendes, hvis du passer godt på din krop.
Du kan følge din menstruation ved hjælp af WomanLog. Download WomanLog nu:
