Alt, du skal vide om livmoderhalsen, celleprøver og forebyggelse af lidelser i livmoderhalsen
Hvilke funktioner har livmoderhalsen? Hvor ofte bør du få foretaget celleprøve? Hvordan har nye retningslinjer ændret hyppigheden af anbefalede pap-tests? Lær alt om livmoderhalsen, sundhed og lidelser, samt anbefalede screenings for livmoderhalsen.
Livmoderhalsen er en del af det kvindelige reproduktive system. Placeret for enden af skede kanalen beskytter livmoderhalsen livmoderen og spiller en vigtig rolle under graviditet og fødsel. I denne artikel kan du læse mere om:
- Anatomi og placering af livmoderhalsen
- Almindelige lidelser i livmoderhalsen
- Risikoen for livmoderhalskræft
- Screeninger for livmoderhalsen
- Måder at forebygge sygdomme i livmoderhalsen
Anatomi af livmoderhalsen
Livmoderhalsen er en del af det kvindelige reproduktive system. Selvom organet er lille, spiller det en vigtig rolle under graviditet, fødsel, fertilitet og menstruation.
Livmoderhalsen er et cylindrisk organ placeret i den nederste ende af livmoderen. Den forbinder livmoderen til skeden. Den er typisk 4 centimeter lang og 2-3 centimeter i diameter. Livmoderhalsen er opbygget af fibrøst muskelvæv og er opdelt i to hoveddele.
Ectocervix er den ydre del ved skedens udmunding. Her findes en lille åbning kaldet den ydre orificium. Endocervix er den indre kanal på livmodersiden, som ender ved den indre orificium.
Livmoderhalskanalen er beklædt med cylinderepitel, som producerer slim, der skifter konsistens gennem menstruationscyklussen. Livmoderhalsen har mange kirtler og nerveender. Dens position ændrer sig alt efter cyklus, graviditet og overgangsalder.
Funktioner af livmoderhalsen
Livmoderhalsen producerer slim og tillader væsker at bevæge sig til og fra livmoderen. Dette lille organ styrer også timingen af fødslen.
De vigtigste funktioner for livmoderhalsen er:
- Beskyttelse af livmoderen: Livmoderhalsen fungerer som en fysisk barriere mellem skeden og livmoderen. Selvom den har en lille åbning, der ændrer størrelse afhængigt af cyklus og graviditet, er den ikke stor nok til at fremmedlegemer kan passere. Derfor kan du bruge tamponer, menstruationskopper og lignende produkter uden at de forsvinder op i skeden.
- Beskyttelse mod infektioner: Livmoderhalsen er ofte det første organ, der viser tegn på infektion. Kirtlerne producerer hele tiden slim. Ved infektion ændrer slimen farve og lugt, og den fungerer også som barriere mod infektioner og fremmedstoffer. Derudover er slimen let sur, hvilket hæmmer bakterievækst.
- Sædtransport: Under ægløsning bliver slimet i livmoderhalsen tyndere og mere elastisk. Sammen med øget pH skabes optimale forhold for sædceller, så de lettere kan passere op til ægget.
- Menstruationsflow: Livmoderhalsen tillader, at blod kan løbe fra livmoderen til skeden under menstruation.
- Graviditet: Under graviditet dannes en slimprop for at beskytte fosteret mod infektion. Lige før fødslen løsnes denne prop, hvilket er et tidligt tegn på fødslen nærmer sig.
- Fødsel: Livmoderhalsen udvider sig, når en baby skal fødes. Når slimproppen er opløst, bliver livmoderhalsen blødere og tyndere. Hvor meget livmoderhalsen udvider sig, kan indikere hvor længe fødslen varer.
- Fertilitetsindikator: Ændringer i livmoderhalsens placering og konsistens indikerer forskellige faser i menstruationscyklussen. For eksempel under ægløsning bevæger den sig op, åbner sig mere og udskiller mere slim, der let lader sædceller passere.
Sundhed og lidelser i livmoderhalsen
Sundhed i livmoderhalsen er et komplekst emne. Livmoderhalsen er udsat for forskellige infektioner og lidelser forårsaget af virus, bakterier, svampe og parasitter.
Nogle grunde til, at livmoderhalsen er så modtagelig for infektioner, er dens beliggenhed, hormonelle ændringer og cellestruktur.
Pga. dens placering er organet udsat for kønssygdomme og andre mikroorganismer i skeden.
Livmoderhalsen reagerer også meget på hormonelle ændringer i kroppen. Ved hvert udsving i hormoner under menstruation, graviditet og overgangsalder ændrer slimen sig i konsistens og mængde, hvilket kan gøre livmoderhalsen mere sårbar over for patogener.
Endelig er cellerne i livmoderhalsen mere følsomme over for infektioner og kræftforandringer end andre dele af det kvindelige reproduktive system.
Typiske symptomer på infektion eller sygdom i livmoderhalsen:
- Unormal underlivsblødning (mellem menstruationer, efter eller under sex, efter overgangsalderen)
- Kraftigere eller længere menstruation end normalt
- Unormalt udflåd (blodigt, gråt, grønt, vandigt, eller som hytteost)
- Ændret lugt
- Smerter i underlivet
- Ubehag ved samleje eller brug af menstruationsprodukter
- Smertefuld vandladning og/eller hyppig trang til at tisse
De mest almindelige sygdomme og lidelser i livmoderhalsen
Cervicitis
Cervicitis er betændelse i livmoderhalsen, som skyldes infektioner eller irritation. Det giver unormalt udflåd, smerter under samleje og blødning mellem menstruationer.
Cervikal ektopi
Dette sker, når celler fra indersiden af livmoderhalsen vokser ud på ydersiden. Det er generelt harmløst, men kan give øget udflåd og pletblødning.
Polypper på livmoderhalsen
Polypper på livmoderhalsen er almindelige. De er små, godartede vækster, men kan give uregelmæssige blødninger eller udflåd.
Cervikal dysplasi
Cervikal dysplasi er unormale celleforandringer i livmoderhalsen. Tilstanden opdages typisk gennem celleprøver. Ubehandlet kan dysplasi over tid udvikle sig til livmoderhalskræft.
Cervikal inkompetence
Det sker, når livmoderhalsen åbner sig for tidligt under graviditet, hvilket øger risikoen for for tidlig fødsel.
Cervikal stenose
Cervikal stenose betyder at åbningen i livmoderhalsen er snæver. Det kan gøre det svært for menstruationsblod at passere, øge smerter og påvirke fertiliteten.
Livmoderhalskræft
Livmoderhalskræft er en ondartet vækst i livmoderhalsen, oftest relateret til HPV (Humant Papillomavirus).
Nabothiske cyster
Nabothiske cyster er små, ufarlige væskefyldte knuder på livmoderhalsen. De opdages typisk ved rutinetjek og behøver sjældent behandling. Giver de smerter eller unormale blødninger, kan de fjernes kirurgisk.
Cervikal erosion
Her mistes det beskyttende cellelag på livmoderhalsen. Dette kan gøre livmoderhalsen sårbar over for infektioner og give pletblødning eller udflåd.
Fibromer i livmoderhalsen
Godartede svulster, som kan vokse på eller tæt ved livmoderhalsen. Store fibromer kan give tryk, smerter eller unormale blødninger.
Cervikale infektioner
Klamydia, gonoré, herpes og andre infektioner kan påvirke livmoderhalsen og give forskellige symptomer.
Risikofaktorer for lidelser i livmoderhalsen
- Ubeskyttet sex og mange partnere: Livmoderhalsen er særligt udsat for kønssygdomme som HPV. Ubeskyttet sex øger risikoen for infektioner, der både kan føre til kræft og betændelse.
- Rygning: Tobaksbrug svækker immunforsvaret, beskadiger cellerne i livmoderhalsen og gør det sværere at komme af med HPV.
- Svagt immunforsvar: Dårlige vaner, HIV/AIDS, kronisk sygdom eller immunsvækkende medicin øger risikoen for lidelser i livmoderhalsen.
- Langvarig brug af p-piller: Især ved brug i 5 år eller mere, men risikoen falder igen, når du stopper.
- Flere graviditeter: Hvis du har født 3 eller flere børn, er din livmoderhals mere udsat for kræft.
- Genetik: Hvis din mor, mormor eller en nær slægtning har haft livmoderhalskræft, har du en lidt øget risiko for også at udvikle det.
- Alder: Livmoderhalskræft forekommer hyppigst blandt kvinder mellem 35 og 44 år.
Screening for livmoderhalsen
Screening for livmoderhalsen, også kaldet celleprøve eller pap-smear, er en undersøgelse hvor din gynækolog udtager celler fra livmoderhalsen med en vatpind. Disse celler analyseres for at vurdere, om der er unormale forandringer, som kan indikere livmoderhalskræft eller HPV, som er den væsentligste årsag til livmoderhalskræft.
Det er en rutineundersøgelse, som ofte udføres sammen med et underlivstjek. Det anbefales at tage en celleprøve hver 3. år mellem 23 og 64 år, eventuelt sammen med en HPV-test. HPV-testen kan også foretages alene hver 5. år for dem mellem 30-64 år. Du kan have behov for hyppigere tests, hvis du tidligere har haft HPV, har mange forskellige sexpartnere eller celleforandringer.
Før i tiden anbefaledes det at få taget en prøve hvert år, men de nuværende retningslinjer siger, at hver 3.-5. år er tilstrækkeligt, da det som regel tager lang tid for unormale celler at udvikle sig til kræft.
Opfølgende procedurer ved unormale prøvesvar
Hvis undersøgelsen viser, at du har en HPV-type, der forbindes med kræft, eller hvis der findes unormale celler, skal du gennemgå yderligere undersøgelser.
Kolposkopi
En kolposkopi er en undersøgelse, hvor en sundhedsprofessionel bruger et særligt forstørrelsesapparat (kolposkop) til nøje at inspicere livmoderhals, skede og ydre kønslæber. Under proceduren påføres en væske, der fremhæver unormale celler, så områder til biopsi lettere kan identificeres.
Biopsi
En livmoderhalsbiopsi indebærer, at der fjernes en lille vævsprøve fra livmoderhalsen, som undersøges i mikroskop. Denne analyse kan vise, om cellerne er blevet kræftagtige.
Kan man forebygge livmoderhalskræft og andre lidelser i livmoderhalsen?
Livmoderhalskræft er en af de mest forebyggelige kræftformer. Du kan mindske din risiko betydeligt ved at lade dig vaccinere mod de HPV-typer, der kan udløse kræft. Kræften kan også som regel behandles effektivt, hvis den opdages tidligt.
Sådan forebygger du:
- Bliv vaccineret mod HPV, helst før du bliver seksuelt aktiv
- Få regelmæssigt udført celleprøve og/eller HPV-test som anbefalet af din læge
- Brug kondom konsekvent for at mindske risikoen for HPV-smitsomhed
- Begræns antallet af sexpartnere
- Lad være med at ryge
- Spis sundt for at styrke immunforsvaret
- Dyrk motion regelmæssigt og hold en sund vægt
- Sov nok og stress mindre
- Overvej at begrænse langvarig brug af p-piller
Men livmoderhalskræft er kun én ud af mange mulige lidelser i livmoderhalsen. Infektioner kan føre til kronisk betændelse og fertilitetsproblemer.
Sådan reducerer du risikoen for infektioner i livmoderhalsen:
- Hav altid sikker sex – brug kondom og skift det efter hvert samleje
- Gå til regelmæssige gynækologiske undersøgelser og screenings
- Rengør kønsområdet ordentligt, tør altid forfra og bagud
- Undgå at skylle skeden
- Brug bomulds- eller andet naturfiberundertøj
- Tis efter sex og onani
- Hold styr på evt. diabetes eller andre sygdomme, der påvirker immunforsvaret
- Brug antibiotika ansvarligt – kun efter ordination og gennemfør hele kuren
- Brug duftfri, milde sæber, og undgå produkter der irriterer underlivet
- Skift bind og tampon regelmæssigt
Sund livmoderhals
Selvom livmoderhalsen er et lille organ, spiller den en stor rolle for reproduktiv sundhed. Bliv ikke nervøs, hvis du får konstateret HPV, en infektion eller celleforandringer. Moderne lægevidenskab kan behandle de fleste tilfælde hurtigt og effektivt. Det vigtigste er at blive vaccineret, praktisere sikker sex og komme til regelmæssige undersøgelser.
Download WomanLog nu:
