New! Log ind for at administrere din konto, se dine data, downloade rapporter (PDF/CSV) og se dine sikkerhedskopier. Log ind her!
Del denne artikel:

Hvorfor er nogle personer mere klodsede end andre?

Vi kan alle være klodsede indimellem. Man snubler over et kantsten eller spilder kaffe ud over sin nye kjole, men nogle gange er det ikke bare et uheld – at være klodset kan være et vedvarende problem. Du bemærker måske, at du er mere klodset end normalt på bestemte tidspunkter af måneden, eller at du bliver ved med at støde ind i ting eller taber ting, når du er stresset. I denne artikel kan du lære mere om klodsethed, og om det er noget, du bør tage alvorligt, eller bare en normal del af dit liv og din personlighed.

Udforskning af årsagerne til variation i koordination og balance

Vi kender alle den ven – eller måske er vi selv den ven – som altid synes at tabe ting, støder ind i møbler og vælter ting. I de fleste tilfælde griner vi bare og slår det hen: 'Nogle personer er bare mere klodsede end andre, ikke?' Men det at være klodset er ikke altid et personlighedstræk. Klodsethed kan dække over mange forskellige ting.

Hvad vil det sige at være klodset?

De fleste af os har prøvet tilfældigt at tabe ting, støde ind i et bord eller miste balancen. I de fleste tilfælde er der ingen grund til bekymring omkring klodsethed. Det er ofte bare et tegn på dårlig koordination, at man bevæger sig for hurtigt eller måske har fået en drink for meget. Selvom det sker for alle indimellem, ser nogle af os os selv som klodsede personer. Måske oplever du, at du er mere klodset end andre – men det betyder ikke nødvendigvis, at du er født klodset. Der er mange faktorer, som kan påvirke vores koordination midlertidigt.

Er klodsethed alvorligt?

Klodsethed i sig selv er sjældent et alvorligt problem, men blot et symptom. For at det skal betragtes som alvorligt, skal det være pludseligt, voldsomt eller vare længe. Hvis du aldrig tidligere har følt dig klodset men pludselig begynder at tabe ting, spilde væske eller snuble uden grund, kan det være en grund til bekymring – især hvis det følges af symptomer som:

  • svimmelhed
  • kvalme eller opkast
  • hovedpine
  • muskelsvaghed
  • stærke og tilsyneladende tilfældige lugtoplevelser
  • kramper/anfaald

Klodsethed sammen med et eller flere af disse symptomer kan indikere, at du lider af en af følgende alvorlige sygdomme:

  • epileptiske anfald
  • slagtilfælde
  • visse typer kræft
  • Parkinsons sygdom
  • hjerneskade eller hjernesvulst
  • Alzheimers sygdom

Det er dog langt mere sandsynligt, at lejlighedsvis klodsethed skyldes hormonelle forandringer eller en psykisk tilstand af mild til moderat karakter. Læs videre for at høre om fire almindelige årsager til klodsethed.

Fire almindelige grunde til klodsethed

Klodsethed og ADHD

Attention Deficit Hyperactivity Disorder, eller ADHD, er en neurologisk lidelse, der er almindelig blandt både børn og voksne. Mange forældre opdager, at de selv har ADHD, når et af deres børn får diagnosen. Det kan være udfordrende for personer med ADHD at fastholde fokus og opmærksomhed over længere tid. Som kompensation kan de udvise kontrollerende eller impulsive handlinger, som kan lede til udfordringer både i skole, på arbejde og derhjemme.

Et symptom, der ofte optræder ved ADHD, er postural sway. Postural sway er kroppens biologiske respons på bevægelse. Kroppen forsøger hele tiden at finde balance, når vi går, løber eller klatrer – særligt hvis vi balancerer på én kropsdel, fx i enbenet yoga-stilling. Når du justerer dine muskler for at holde balancen, svinger du måske lidt til den ene side.

For dem af os med ADHD kan det være sværere at styre motorikken og dermed balancen. Måske svinger du mere synligt til den ene side end andre, eller laver små fysiske justeringer for at holde dig oprejst. Hvis du har ADHD, lægger du måske ikke engang mærke til, at du gør det. Men postural sway kan påvirke din koordination, så du har større tendens til at støde ind, tabe ting og generelt føle dig ude af balance.

Hvordan behandles postural sway hos personer med ADHD?

Hvis du kun oplever klodsethed en gang imellem – og det ikke påvirker dit helbred eller din hverdag – er postural sway formentlig ikke dit problem. Men mange personer, især børn, kommer på skadestuen på grund af skader, der skyldes klodsethed.

Hvis du føler, at klodsethed er blevet en levevis, kan din sundhedsplejerske anbefale et særligt træningsprogram for at styrke balancen. Ligesom alle andre evner kan balance trænes og forbedres. Studier viser, at balancetræning har markante resultater for at forbedre motorikken hos børn med ADHD, og bedre balance fører til øget fysisk velvære og mobilitet generelt.

Forstå sammenhængen mellem klodsethed og angst


Klodsethed og angst

Angst giver mange ubehagelige følelser – nogle bliver nervøse bare ved tanken. Det er helt normalt at være mere klodset, når man er stresset. Det skyldes blandt andet, at:

  • Dine hænder ryster, så det er sværere at holde fast på ting.
  • Dine hænder kan også være svedige, så ting nemt glider ud af grebet.
  • Du overtænker måske. Kroppens motoriske system er utroligt intelligent; motorcortex i hjernen reagerer på sanseindtryk for at holde bevægelser koordinerede. Systemet er så velfungerende, at vi kan udføre det meste i hverdagen automatisk uden at tænke over det. Men angst ændrer det, så selv simple ting bliver sværere, fordi du hele tiden analyserer dine bevægelser. Hvis du koncentrerer dig om hvert skridt i stedet for at stole på kroppen, falder du nemmere.
  • Når man er nervøs, er det sværere at fokusere. Du bliver let distraheret af små ændringer i omgivelserne og kan lettere tabe eller spilde noget.

Hvordan undgår du klodsethed, når du er ængstelig?

Klodsethed er en naturlig del af kroppens reaktion på angst. Derfor er den mest effektive løsning at få ro på dig selv.

Du kan for eksempel prøve:

  • Vejrtrækningsøvelser for at regulere iltoptaget og sænke pulsen.
  • At fokusere på sanseindtryk for at være mere til stede i nuet og mærke omgivelserne.
  • At forberede dig på forhånd for at mindske frygten for det ukendte. Hvis du ved, hvor du skal hen, hvem du skal møde, og hvordan forløbet nogenlunde bliver, er det lettere at slappe af.
  • At tage det stille og roligt og give dig selv lov til at holde pauser. Hvis du mærker, at du bliver urolig og rastløs, så tag nogle dybe indåndinger og tillad dig selv, at tingene tager tid.

Du finder flere råd i vores artikel om håndtering af angst.

Klodsethed og menstruation

Din menstruation nærmer sig, og pludselig glemmer du alt, snubler over dine egne fødder og intet bliver i dine hænder! Bare rolig, du er ikke alene. Mange kvinder fortæller, at de føler sig mere klodsede under menstruationen.

Der er flere mulige forklaringer på dette fænomen. De hormonelle udsving, der sker lige inden menstruationen begynder, kan forstyrre hjernens centre for kognition. Dertil kommer, at man har tendens til at ophobe væske i kroppen, hvilket ændrer lidt på tyngdepunktet, så balancen bliver dårligere.

Mange kvinder klager også over dårlig søvn i denne periode, hvilket gør dig træt, distræt og mindre koordineret i dine bevægelser. Læge Alyssa Dweck rapporterer, at nogle af hendes patienter oplever let hævelse af øjeæblerne under menstruationen, hvilket kan gøre det svært at få sat kontaktlinser i og yderligere bidrager til følelsen af klodsethed.

Advertisement


Hvordan undgår du at være klodset under menstruation?

Du kan ikke gøre så meget ved, hvordan din cyklus fungerer, men du kan gøre det nemmere for dig selv under menstruationen ved at:

  • Sove nok. Når du er træt, fungerer hverken hjerne, krop eller følelser optimalt.
  • Skære ned på salte og søde fødevarer, som kan øge væskeophobning.
  • Læg din telefon fra dig. Kig op, se dig omkring, vær opmærksom på din omverden og dine veninder. Mindre skærmtid hjælper dig til at mærke dig selv og er en god måde at indføre små pauser fra sociale medier.

Klodsethed og overgangsalder

Måske tænker du, at du får ro, når hormonerne endeligt falder til ro efter mange års forandringer – men nej. Nu venter næste udfordring – perimenopausen! Her kommer klodsethed med i pakken, sammen med mange andre symptomer…

Østrogenniveauet falder kraftigt, når perimenopausen begynder. Dette kan påvirke kognitive funktioner som hukommelse, problemløsning og koncentration – men også motoriske evner som balance og koordination. Tilmed oplever mange kvinder søvnproblemer i denne periode, hvilket medfører træthed og hjernetåge.

Det er også normalt, at motorikken forringes med alderen, og du kan opleve, at du nemmere får blå mærker. Når hormonniveauerne falder, producerer kroppen ikke kollagen på samme måde, og fedtvævet svinder, så huden bliver tyndere. Tyndere hud og større klodsethed kan betyde, at selv små stød mod fx en stol giver grimme blå mærker.

Hvordan undgår du klodsethed i perimenopausen?

Der findes ingen kur mod alderdom, men du kan bevare livskvaliteten ved fortsat at være både fysisk og mentalt aktiv. Det er normalt at miste lysten til store fester og vilde nætter, men det er givende at være en del af en social gruppe, fx en interesseklub, kirke eller bare sammen med nære veninder. Brug din livserfaring på at designe dit bedste liv og udfordre dig selv til at engagere dig i en verden under forandring.

Mange kvinder får desuden lindring af symptomer med hormonbehandling (HRT). Dette er stadig kontroversielt visse steder, men efterhånden som vi lærer mere om kvinders oplevelser i overgangsalderen, vokser evidensen for, at HRT er både sikkert og gavnligt. Der findes mange muligheder mod generne ved menopausen med HRT, og kvinder reagerer meget forskelligt på østrogen, progesteron og endda testosteron. Din læge kan vejlede dig omkring, hvorvidt HRT er noget for dig, og hvilke muligheder der findes.

Læs mere om fordelene og risiciene ved hormonbehandling.

Hvordan undgår man at være klodset?

Hvis du af og til er klodset, så vær ikke for hård ved dig selv. Sandsynligvis har du bare brug for mere hvile, eller måske burde du tage tingene lidt langsommere. Ofte bliver vi mere ukoordinerede, når vi skynder os eller føler os stressede. Så hvis du bemærker, at du vælter ting i dag og allerede har stødt ind i flere stole og borde – stop op. Tag en dyb indånding, læg mærke til dine omgivelser og find dit centrum. Er det hele virkelig så vigtigt lige nu? Også dette vil gå over.

Men hvis klodsetheden pludselig opstår, er slem, varer længe eller følges af de nævnte symptomer, bør du kontakte din læge for at sikre, at der ikke ligger noget andet bag.

Opsummering

Ingen bryder sig om at være hende, alle tænker på som klodset. Og nogle gange er klodsethed ikke bare tilfældigt, men et irriterende eller endda farligt symptom. Hvis du vil lære mere om kvinders sundhed, så læs vores øvrige artikler:

Hvorfor er jeg så følsom under min menstruation?

Oplever du hårtab? Tips til at håndtere det.

Sådan kan du lære at tracke din menstruationscyklus

Download WomanLog nu:

Download på App Store

Hent den på Google Play

Find den i AppGallery

Del denne artikel:
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4474325/
https://brieflands.com/articles/ijp-95542.html
https://www.health.com/condition/sexual-health/5-weird-things-that-happen-to-your-body-during-your-period
https://www.calmclinic.com/anxiety/symptoms/extreme-clumsiness
https://psychcentral.com/adhd/postural-sway-adhd
https://www.healthline.com/health/clumsiness
Advertisement


Dette er et spørgsmål, mange af os har stillet os selv for nylig. Nogle gange er det uundgåeligt, og i visse situationer fuldt ud forståeligt, men det at være træt burde ikke være en konstant tilstand. At være "altid træt" bliver ofte normaliseret og endda romantiseret til det ekstreme i vores samfund, men i virkeligheden er det meget farligt. Overdreven træthed er altid et signal fra din krop om, at noget kan være galt. Lad os kigge på de mest almindelige forklaringer på, hvorfor du konstant føler dig træt, og nogle mulige løsninger.
Vaginale mykoser, eller vaginal svampeinfektion (også kaldet candidal vulvovaginitis, vaginal trøske eller candidiasis), er ekstremt almindelige. Mykoser findes i cirka 20% af vaginale sekreter, der testes på laboratorier. Smerten og ubehaget fra denne tilstand kræver ofte øjeblikkelig lægehjælp.
Der findes masser af online indhold rettet mod kvinder, hvoraf meget kredser om vores sundhed og velbefindende. Vi er måske kommet videre fra de giftige slanke- og datingtrends fra 00’erne, men desværre er fejlinformation i “feminine” emner stadig udbredt og kan tage mange former. Denne artikel hjælper dig med at genkende upålidelig information, så du kan undgå den.